SVARSKEMA Sagen angår følgende domænenavne, jf. pkt. 4.1. i vejledning til svarskrift: KRAP.DK Klageren, jf. pkt. 4.2. i vejledning til svarskrift: Navn: Psykologcenteret Aps Adresse: Lille Sct. Peder Stræde 8, 8800 Viborg, m.fl. Tlf.: 86601171 Fax: E-mail: info@psykologcenteret.dk Indklagede, jf. pkt. 4.3. i vejledning til svarskrift: Navn: Svenne Krap Adresse: Sjælør Boulevard 24, 1.mf., 2450 KBH SV Tlf.: 21 69 90 40 Fax: E-mail:svenne@krap.dk Såfremt indklagede er en juridisk person angives form (A/S, ApS, Forening, osv.): privatperson Påstand (angiv hvilket udfald af sagen, De ønsker), jf. pkt. 4.4. i vejledning til svarskrift: Da klagen er indleveret den 3. marts 2014 er den nye domænelov trådt i kraft. Forarbejdet til den nye domænelov skriver: Den beskrevne justering skal bidrage til at sikre kontinuitet og en klar retstilstand i forbindelse med administratorskifte fremover. Heraf følger naturligt at klar retstilstand også er tilstræbelsesværdigt for nuværende administrator, hvilket indklagede oplever mange privatperson ikke føler findes i tilstrækkelig udstrækning. Sagen derved både har principielt og privat karakter, og da dette er noget indklagede har arbejdet hårdt for i flere år, ønskes lidt utraditionelt at frifindelse sker på så generelt et plan som kan bæres. Derved følger, PRINCIPAL: FRIFINDELSE, jævnfør generelle betragtninger (præcedens skabene) dvs. under antagelse af at hverken sammenfald mellem domæne og efternavn eller at aftalen fandtes
samt Disse bærende elementer bliver herved: - flittig brug af email er alene nok at overholde god skik - at man ikke kan krænke en ret, der er opstået væsentligt senere end ens ret/brug. FRIFINDELSE, jf. aftalen og evt. overholdelse af god skik. For at dokumentere retsvirkningen af en sådanne aftale. Eller i hvert fald en stillingtagen til om aftalen alene ville have ført til frifindelse. Subsidiært: FRIFINDELSE, med brug af alle elementer i dette svar, dvs. sammenfald med (beskyttet) efternavn, aftalen og de generelle betragtninger. Da indklagede har svært ved at leve med en risiko for ikke at overholde god domæneskik, bedes desuden om en særskilt bekræftelse af at denne er overholdt. I tilfælde af ikke-frifindelse ønskes opsættende virkning til sagen har været behandlet ved domstolene, subsidiært i en kortere periode til domstolene kan tage stilling til opsættende virkning. Sagsfremstilling (beskriv sagens faktum og sagens udvikling), jf. pkt. 4.5. i vejledning til svarskrift: Indledning Som klager rigtigt skriver, er jeg medlem af DIFO's bestyrelse, hvor jer repræsenterer de private interesser. Min bestyrelsespost i DIFO har dog intet med denne sag at gøre. Helt specifikt har jeg haft stor interesse i at sikre, at private uden tvivl om overholdelse af god skik kan nøjes med at anvende deres domæne til e-mail kommunikation. I den forbindelse, har jeg deltaget i DIFO's høring om god skik (som privatperson), være med i panelet på Internetdagen i 2010 og fremført disse argumenter. Jeg har generelt blandet mig jævnligt i den offentlige debat. Derfor har jeg i denne sag to separate interesser, som jeg håber ankenævnet vil anerkende og betjene 1) Rent privat ønsker jeg blot at beholde domænet, da det er vigtigt for mig og min familie 2) Professionelt (i mangel af bedre ord) ønsker jeg qua denne sag at skabe en stærk præcedens til fremtidige sager, som der står i forarbejderne til 25 i den nye domænelov: I praksis vil det først og fremmest blive det klagenævn, der nedsættes i medfør af den foreslåede 26, der kommer til at udvikle praksis om god domænenavnsskik. 2
Dette udmønter sig i at, dette svar er utraditionelt på flere måder, det vil være noget længere (undskyld, men den har også taget 4 arbejdsdage at forfatte :) det vil være opdelt i tre hoved argumenter det vil indeholde et principel afsnit omkring private og emails det vil fremsætte ønske om flere forskellige frikendelse på samme tid på baggrund af de forskellige elementer, herunder en principiel frifindelse, der beholder alle esserne i ærmet. 3
Basale fakta Domænet KRAP.DK er valgt fordi det er indklagedes og hans families efternavn og det udnyttes udelukkende privat. Domænet blev købt udelukkende med det formål at have en permanent og driftssikker e-mail adresse. Domænet KRAP.DK betragtes af indklagede som det vigtigste private domæne, han råder over. Dette ses fx på at ud af de ti domæner han ejer, er det kun KRAP.DK (dette domæne) samt (det næst-vigtigste) SVENNE.DK, der er tilmeldt DK Hostmaster's VID-service (som bl.a. sikrer anbefalet postgang ved manglende betaling eller ændring i registrant-oplysningerne). Det skal bemærkes at indklagede arbejder med IT og derfor relativt tit får købt nogle domæner, han ikke bruger. Hvis en interesseret spørger, er de uvæsentlige domæner som udgangspunkt blevet overleveret uden beregning. Det foresvæver indklagede at være sket med to domæner, men i hvert fald er det sket med qbe.dk. Der er blevet svaret nej ved et enkelt domæne, da en kammerat var i gang med at lave en hjemmeside til den (denne er dog ikke færdig endnu). Domænet KRAP.DK er siden sin registrering flittigt brugt uden ophold til mail af indklagede samt siden i hvert fald 2003 af resten af dennes familie (mor, far og bror). Der foreligger ikke dokumentation på tidligere da den server, der oprindeligt havde disse mail-konti er nedlagt for 6-7 år siden, samt indklagede har mistet alle mails i 2003. Derfor påberåbes udelukkende egen brug siden start, og familiens brug siden den første dokumenterbare mail (BILAG A). Domænet bruges til et par andre tekniske småting, som der i denne sammenhæng fra indklagedes side ses bort fra. Endeligt er der på domænet en hjemmeside med et billede, der siger at hjemmesiden er offline (hvilket er en joke, da den jo tydeligvis kan levere billedet) samt en vrøvletekst. Ifølge The Internet Archive's Way Back Machine (www.archive.org), er billedet kommet på ikke senere end 21. juli 2001 (BILAG B) og vrøvleteksten ikke senere end 29. september 2007 (BILAG C). I denne forbindelse ønsker indklagede at dette betragtes som ingen hjemmeside. Grunden til der ikke er nogen hjemmeside er, at hverken indklagede eller hans familie har nogen ide til hvad de skulle publicere på en sådanne, og derfor ønsker at spare det betydelige arbejde, der er i at vedligeholde en sådanne. Af samme grund har hverken indklagede eller hans familie nogen planer om at ændre på ingen hjemmeside. Forsvaret Klagers argument kan i indklagedes øjne kortes ned til: Da domænet ikke har en (ordentlig) hjemmeside er det ikke brugt. samt 4
Indklagede overholder ikke god skik ved ikke at bruge det (dvs. udelukkende at anvende domænet til e-mails) Indklagedes ret til at bruge domænet i forhold til klager kan forsvares ud fra tre elementer: En generelt betragtning omkring god skik udnyttelse samt tidsmæssige aspekter i forhold til klager. Domænet er indklagedes efternavn, der tilmed er beskyttet jf. navnelovens paragraf 3. Der foreligger en uigenkaldelig aftale mellem indklagede og klager. Ovennævnte rækkefølge repræsenterer den prioritet indklagede principielt set ønsker at vinde på, af hensyn til kronologi beskrives de herefter i en lidt anden rækkefølge. (Vigtigst af alt er det dog at vinde - på det personlige plan) Navneretten Navneloven skriver i 3: 3. Efternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Beskyttelsen gælder ikke navne, der er omfattet af 2, stk. 1, 2. pkt., og er ikke til hinder for, at et navn kan tages i medfør af 4, 5 eller 7-9. Efternavnet bæres i øjeblikket af 6 personer i Danmark, jf. Danmarks Statistik (bilag D), af disse udgør indklagede og hans familie 4. I den tid indklagede har levet (siden 1979), har der maksimalt levet 13 samtidige personer i Danmark med dette efternavn (3 af disse var ikke i familie med indklagede). Dette tilfredsstiller i hvert fald stykke 1. Ang. stykke to, så har indklagede haft kontakt telefonisk til Social Ministeriet, hvor han talte med Specialkonsulent Merete Johansen. Indklagede gik efter en erklæring om at efternavnet Krap er beskyttet. Dette afviste konsulenten at udstede grundet ressource hensyn. Konsulenten fortalte at måden man afgjorde det på var at man så på antallet via Danmarks Statistik (som stykke 1) og hvis man var nærheden af 2000 så behandlede ankenævnet sagen, og hvis de fandt at stykke to var gældende blev navnet tilføjet til Ankestyrelsens Hjemmeside hvor man kan se frie efternavne. 5
Bilag E viser omtalte hjemmeside, hvor der søges på alle frie efternavne startende med KRA. Som det ses er kun Kragh et frit efternavn. Specialkonsulenten fortalte at hvis ikke navnet stod på listen over frie efternavne kunne det betrages som ikke at høre under stykke 2 i paragraf 3. Hun sluttede at med at sige, at hun mente at det var udenfor tvivl at Krap var et beskyttet efternavn. Endeligt er vedlagt dåbsattest (BILAG F) samt indskaning af pas (bilag G), der beviser at jeg faktisk bærer efternavnet. Aftalen Indklagede har i forbindelse med forberedelsen til denne skrivelse opdaget, at han faktisk havde talt med klager 5. oktober 2005, hvor indklagede permanent afviser at sælge domænet og gør opmærksom på at det kører post (BILAG H). Et par år senere... Samtidigt med balladen omkring privates domæner kun brugt til email og klagenævnet (dvs. ultimo 2009), opdagede indklagedes far at der var registeret et varemærke der var lig vores (beskyttede) efternavn. (Det er som sagt kun gået op for os i 2014, at vi har haft kontakt med dem før). Reaktionerne herpå var blandede, indklagede og hans bror bekymrede sig primært om sikkerheden for familienavns domænet, mens de to ældre generationer (indklagedes forældre samt indklagedes farfars søster) også var stærkt indignerede over at folk havde misbrugt familienavnet. På baggrund heraf indleverede indklagede 5. januar 2010 til Patent og Varemærkestyrelse en anmodning om administrativ sletning af et varemærke på baggrund af et registeret familienavn (BILAG I). Modparten besvarer indsigelse mod varemærket den 4. juni 2010 (BILAG J). Efter gemytterne i indklagedes familie havde lagt sig, fik den yngste generation overtalt de to ældre (dvs. forældre samt farfars søster) til at acceptere brugen af familienavnet til bogen mod vi var sikret domænet i al fremtid. Indklagede tager derfor telefonisk kontakt med varemærkeindehaveren (specifikt talte indklagede med Peter Storgård) og vi aftaler mundtligt disse rammer. På baggrund af dette indsendes umiddelbart herefter en anmodning til Patent og Varemærkestyrelsen om at sætte sagen i bero i en måned (BILAG K). Indklagede afsender et aftaleoplæg den 13. august 2010, hvorefter denne hører fra klager via deres advokat formodentligt den 10. september 2010 (denne skrivelse, der er sent med fysisk post har jeg 6
ikke kunnet finde den). Den 26. september stiller indklagede en serie opklarende spørgsmål, som betyder vi får tilsendt (med posten) et nyt sæt aftaler. (BILAG L) Denne nye aftale underskriver indklagede på egne og familiens vegne 23. november 2010 og modparten 7. december 2010. Herefter beder indklagede (som aftalt) Patent og Varemærkestyrelsen om at droppe indsigelse-processen den 6. januar 2011 (bilag M). Den samlede korrespondance mellem indklagede og klager via mail er vedlagt som bilag N. Det skal i den forbindelse nævnes at klager (som selskab med CVR# 33773366) først blev stiftet året efter aftalen. Iflg. klageskriftet stiftes selskabet pr. nytår 2011 mens CVR.DK angiver 29. juni 2011 som start dato ligeledes er det officielle antal medarbejdere 1, hvilket må antages at være Lene Metner, der er selskabets officielle direktion (BILAG O samt bilag P) I den forbindelse skal det fastslås at firmaets direktion udelukkende består af Lene Metner, som også er underskriver på aftalen, og at selskabet oprindeligt er stiftet af både Lene Metner og føromtalte Peter Storgård. (BILAG P) Aftalen, der indgås uden at penge skifter hænder, lyder principielt på: Varemærket accepteres af familien (indklagede) sammen med de eksisterende ikke-danske domæner Det danske domæne tilhører familien, uanset brug og det accepterer forfatterne (klager) uigenkaldeligt. Dette gælder både privat og kommercielt (så længe det ikke omhandler pædagogik) Aftalen ligger i sin helhed som bilag Q, i den forbindelse vil indklage fremhæve et par enkelte elementer: Afsnit tre lyder ordret: Familien disponerer fortsat over domænenavnet krap.dk, hvilket forfatterne uigenkaldeligt accepterer. I denne sammenhæng er familien indklagede og forfatterne klager. Afsnit 7 foreskriver meditation som tvunget første skridt i konfliktløsning. Indklagede vælger her at acceptere at Domæneklagenævnet behandler sagen, uanset at meditation ikke har fundet sted. Der står ingen steder i aftalen at familien skal lave en hjemmeside. Dette ville have været blankt afvist fra indklagedes side, da han jo i årevis har vidst at han og familien ikke 7
ønskede at lave en sådanne. At klager havde forventet således er sagen uvedkommende. Udover den indledende nedlukning af indsigelsen mod varemærket, kræver overholdelse af aftalen udelukkende passivitet fra begge parter. Som sidebemærkning skal det nævnes at indklagede finder det en smule underligt, der indleveres en klage over domænet efter alt det arbejde han var i gennem for at sikre sig at det ikke ville ske (altså at familien uigenkaldeligt havde råderet over domænet). Indklagede tør ikke gisne om ordene acceptere eller uigenkaldeligt betyder noget andet for enten viborgensere eller psykologer. Det generelle forsvar Basalt set består det mest genelle forsvar udelukkende omkring overvejelser af den nye domænelovs 25 samt konkret vurdering af brug. Dette beskrives i emne afsnit herunder. Tidsmæssige betragtninger Det burde være selvsagt, at man på registreringsøjeblikket ikke kan overholde god skik, hvis man registrer et domæne, som man ved krænker en andens ret. (ond tro betragtningen) Her må der dog ligge en stærk tidsmæssig vurdering, som det også findes i lovens forarbejde: Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for etableringen af en tredjeparts rettighed. Det skal i den forbindelse naturligvis også overvejes at fx Varemærker er inddelt i klasser, så der er flere potentielle krænkelser. Men samtidigt er det ikke sikkert, at man krænker et varemærke, bare fordi det findes (det kræver jo overlap af klasse) - og da man som privat-person pr. definition ikke er erhvervsaktiv, må det være noget svært at krænke et varemærke som privatperson. (Og da private ikke har nogen tilsvarende ret til at registrere og derved beskytte en tilfældigt valgt gruppe af bogstaver, må private også kunne have en legitim ret uden en sådanne registrering også hvis et eller flere varemærker allerede findes) Omvendt kræver den nye lov rettidig omhu, eller som det beskrives i lovens forarbejde: Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af domænenavne forinden etableringen af en rettighed. 8
Konkret i denne sag (og hvis vi fuldstændigt ignorerer indklagedes egen navneret samt sammenfaldet med efternavnet), så er domænet registeret i 1998 og klager påberåber sig 2005 som deres start år. Det burde derfor være klart, at domænet ikke på registreringstidspunktet (1998) kunne krænke bogen/varemærket (2005), og at denne krænkelse derfor ikke bør kunne opstå efterfølgende. Tilsvarende er det klart, at klager havde eller burde have haft kendskab til domænet, da de valgte navn til deres varemærke (her var domænet jo i omegnen af 7 år gammelt allerede). Mailen i bilag H dokumenterer at klager kendte til domænet meget tidligt, og at indklagede permanent var uvillig til at sælge det, og at det ikke blev brugt til hjemmeside (dette kan sluttes af, at indklagede fortæller det bruges til e-mail, samt at hjemmesiden ikke findes ). Det fremsættes derfor påstand om at indklagede har overholdt de tidsmæssige aspekter i forbindelse med god skik, hvor klager tydeligvis ikke har udvist rettidig omhu. Privates brug Loven lægger helt klart op til, at private har en legitim interesse i at beholde et domæne, fx står der i forarbejdet til loven: Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål. Hvis man ser bort fra internetleverandør-virksomheder, så er der principielt to ting personer og virksomheder bruger deres domæne til, nemlig hjemmesider og e-mail. Hjemmesider Virksomheder har tit (men ikke altid, f.eks. har undertegnedes it-virksomed endnu ikke fået en faktisk hjemmeside ca. 7 år efter stiftelse) hjemmesiden som væsentlig komponent. I forbindelse med hjemmesider har domænet et par formål: at finde hjemmesiden få tillid til hjemmesiden Domæner kan tastes direkte i adresse-baren og derved komme til en persons eller en virksomheds hjemmeside, dette afspejler i dag dog sjældent hvordan folk i praksis finder hjemmesider. I praksis søger folk typisk efter en hjemmeside (selv når de kender firmanavn eller endog domænenavnet) fx i Google. Dette gøres endnu tydeligere af at mange (især mobile) browsere kun har én linje, som både fungerer som adresse og søgelinje. 9
Herved betyder det i dag ikke nær så meget, at have et godt domænenavn som det gjorde for 15 år siden (før-google tiden) - på samme måde som folks brug af smartphones telefonbøger gør værdien af et let huskeligt/tasteligt telefonnummer mindre væsentlig. Den opmærksomme del af internetbrugerne kigger på en hjemmesides adresse for at undgå phishing-lignende angreb. Her har det en værdi, at domænet har en lighed med firmanavnet (eller koncept-navnet). Dog er det langt fra alle internetbrugere, der laver denne kontrol, samt normal domæneknaphed gør at virksomheder laver forskellige tilføjelser (fx firmax-aps.dk eller malerfirmaet-jensen.dk ) som kunderne forhåbentligt ville genkende (i KRAP eksemplet kunne de fx vælge krap-metoden.dk) En sidste ting er det rent marketingsmæssige i at have et godt domæne, hvilket må anses som være samme mekanisme som guldnumre på telefonerne (hvilket især bruges af taxier, fx 4x35, 4x27 etc..) - Dette anses af indklagede også for at være klagers primære motivation for at ønske domænet overdraget - deres synlighed på internettet fejler ikke noget. At vedligeholde hjemmesider er dog meget arbejde, læg fx mærke til hvor tit selv virksomheder (der har en erhvervsmæssig interesse i en opdateret hjemmeside) har hjemmesider hvor den seneste nyhed i nyhedsspalten er fire år gammel og firma X har fået ny hjemmeside. Mange private prøver måske at lave en hjemmeside, men også her opgiver hovedparten (grundet arbejdsmængden) - og visse (fx indklagede) er så private personer, at man ikke kan se noget formål med en sådanne hjemmeside. Mail Hvad angår e-mail så er det den oprindelige (og evige) killer-app for internettet. Internettet angiver 1973 (RFC561) som fødselsåret for email og 1989/1990 som fødselsåret for hjemmesider. (populært sagt var email ude af folkeskolen da web blev født)... I bilag R ses at dette analysefirma vurderer at der i 2013 vil findes 2,9 milliarder private email-konti (3 gange så mange som professionelle!) samt at private vil sende/modtage 82,4 milliarder emails pr. døgn! Den gamle domænelov havde i forarbejderne: Den passive side skeler til, om internet-domænenavnet overhovedet anvendes, eller om det på grund af sin begrænsede anvendelse, f.eks. udelukkende til e-mail-kommunikation men uden aktiv brug af webfunktionalitet, kun anvendes meget begrænset. 10
Det bemærkes at denne ikke er videreført i forarbejdet til den nye lov, hvilket alt andet lige må vægte brug af e-mails højere end før. Der henvises også til domæneklagenævnets behandling af n-tech.dk hvor email var den eneste brug, samt frimann.dk hvor email igen var primær brug (dog skriver indklagede der, at de agter at lave en hjemmeside). Konceptuelt har e-mails fem forskellige nyttemønstre: Korrespondancer med kendte parter Korrespondance med hidtil ukendte parter Adgangskontrol og online identitet Adgangsgivende til digitale goder Glemt password Den gamle lovs udlægning var, at det var relativt let at fortælle moster Clara og sine 5 andre venner, at man havde skiftet e-mail adresse. Det er for vidt korrekt, men langt fra hele historien. Mange personer (undertegnede inkl.) har fx trykt sin e-mail adresse på visitkort, som man deler rundhåndet ud af (selvom jeg har en firma-mail, står udelukkende min private mail-adresse på visitkort, da disse visitkort uddeles i mange fora, hvor kun få er erhvervsmæssige). Man kan have tilmeldt den mange forskellige steder (fx i offentligt tilgænge digitale signaturer (PGP), online adresse bøger mm). Dvs. antallet af personer, der kunne finde på at bruge ens e-mailadresse kan selv for en privat være kæmpe stort. Et stor antal af disse (og især de digitale signaturer) kan efterfølgende ikke rettes (dvs. skifte email). Tilmeld skal man huske, at private som udgangspunkt har lyst (og ret iflg. grundlovens 72) til privatliv, og hvis et domæne tages fra dem vil det føles som et groft overgreb (det kan indklagede og hans familie allerede nu svare bekræftende på, selvom svarskriftet ikke engang er indleveret). Ens private mail fortæller fx gennem hvilke nyhedsbreve man modtager jo meget om personen. Hvis man fx modtager et nyhedsbrev fra forening for incestofre, får den nye bruger af domænet herved indsigt i en privatpersons personlige forhold, som personen nok helst havde set sig foruden. Følgende personlige oplysninger risikerer man i hvert fald at lække, hvis ens email-adresse overføres til en tredjepart. Sundhedsrelevante data (medlem af bulimi foreningen, kræftoverleveres forening etc.) 11
Familiære forhold (incestoffer foreningen, foreningen for ufrivilligt barnløse etc.) Politiske overbevisninger Seksuelle forhold (medlem af endnu-ikke-udsprugne homoseksulle, medlem af dating sites eller sexklubber, nyhedsbreve fra sex webshops, (målrettede) reklamer fra porno websites etc..) Religiøse overbevisninger (der bestemt kan have grumme følger hvis de lækkes, afhængigt af ens overbevisning og omverden selv i Danmark, Jehovas Vidner ser fx hård ned på folk, der forlader trosretningen). Mange af ovenstående sender måske ingen eller kun yderst uregelmæssigt nyhedsbreve ud, så selvom de gemmer ens email-adresse til senere brug (som man sikkert har accepteret ved indmeldelse), risikerer man (specielt efter mange år), at man ikke husker man at meldt sig til der. Bemærk også at ovenstående på ingen måder repræsenterer at email-kontoens ejer gør noget ulovligt, blot noget, som han/hun ikke nødvendigvis mener andre bør indvies i (dvs. privatlivets fred). Undertegnede har som sagt haft domænet siden september 1998, og det er uvist hvor mange steder det er registeret. Hvis undertegnede skal lave et gæt, vil han sige 2-5 steder om ugen gange 812 uger, dvs. et sted mellem 1600 og 4000 steder, langt hovedparten som han sikkert ikke lige kan komme i tanke om. Men der alle potentielt set kan begynde at sende uopfordret mail på et vilkårligt tidspunkt. Angående kommunikation med ukendte parter, findes der som nævnt mange steder hvor ens navn og email-adresse uigenkaldeligt skrives ind. Fx. Har undertegnet lavet et par små-rettelser til Linux kernen (BILAG S), og i den forbindelse står hans email-adresse i al fremtid der (den kan ikke længere rettes/fjernes). Bemærk også at undertegnede også tit indskriver sin private mail-adresse i kildetekst (software) som hans firma leverer, fordi det private domæne anses for at være mere permanent end firmaets (der trods alt jo allerede har skiftet navn) og han er blevet kontaktet (dog telefonisk) om noget software, hvor indklagede ikke havde haft kontakt med kunden i over 5 år. Tilsvarende har indklagede brugt email-adressen i en type digital signatur, der er meget anvendt blandt teknikere og sikkerheds-mindede personer, kaldet PGP. Her kan email-adressen heller ikke fjernes igen, da telefonbogen er sikret mod ændringer (andet end tilføjelser) og er globalt distribueret (se bilag T). Endeligt har undertegnede deltaget i mange (lad os kalde det hundredvis) af diskussionsfora gennem tiden, hvor han er tilmeldt med sin private mail. Dette skaber derved en online identitet, da en person med samme navn og samme email har deltaget mange forskellige steder. En ondsindet næste-ejer af domænet ville herpå kunne oprette sig med samme (for ham falske) navn og mailadresse og de fleste ville (fejlagtigt) antage at dette var den tidligere ejer af domænet (dette minder 12
lidt om den forvekslingsrisiko som markedsføringsloven også prøver at tage stilling til). Den tidligere ejer vil herpå skulle bære repræsalierne af den nye ejers misbrug. (Helt parallelt med folk der bærer ulempen ved at dele navn med folk registeret i RKI eller på den amerikanske no fly list ). Endeligt findes der mange steder, hvor man køber digitale goder (software, licensnøgler til software, video, lyd, musik, skrifttyper mm), hvor man herpå opretter en konto, hvor det i al fremtid kan hentes (som sikkerhedskopi) eller fås rabat i forbindelse med opdateringer (se fx BILAG U, hvor indklagede får email-besked om en opdatering til en digital bog). Dette vil ikke være muligt, hvis man ikke længere råder over mail-adressen. Endeligt er mange ting (fx bøger distribueret som PDF'er) vandmærket med ens e-mail-adresse (se BILAG V). Det er ikke specielt nemt at påvise at man har ret til at bruge bogen, hvis en anden pludseligt råder over domænet (og dermed email-adressen). Endeligt er der glemt password funktionaliteten den væsentligste problematik overhovedet. Den bruges alle steder til at lukke sig ind (som hovednøgle), hvis man har glemt sit password. Da indklagede prøver at holde god password skik, har han de sidste 3-4 år ikke genbrugt det samme password online (men bruger en password-husker). Det hænder alligevel, at et password glemmes (eller er tastet forkert ind), så indklagede er nødt til at bruge glemt password. Selv hvis email-ejeren har 100% styr på det, sker der typisk ved hackerangreb det, at alle brugere skal skifte password - dette gøres ofte ved at alle brugere skal gennem glemt password funktionaliteten, da denne jo allerede findes. Hvis en privatperson derfor mister adgang til sin mail-adresse kan man dermed permanent miste adgang til sådanne steder. Især for online spil kan der være tale om særdeles betydelige mængder timer (fx World of Warcraft og Eve Online, der begge betrages som folks andet job af spillere og hvor ikke-overførbar tidsforbrug kan tælles i (bogstaveligt) tusindvis af timer se bilag W hvor en spiller har klokket 222 døgn eller 5.000 timer). Endeligt vil jeg for en god ordens skyld lige forholde mig til klagers gavmilde tilbud, at indklagede kan få en mail-adresse hos os, hvis han ønsker. Dette er ikke et acceptabelt substitut grundet følgende: Der er ingen sikkerhed for, at klager vil blive ved med at honorere denne aftale (og så er indklagede lige vidt). I den forbindelse henvises til klagers evne til at overholde aftalen i bilag Q. Dette stiller indklagede ude af drift til selv at træffe væsentlige forretningsmæssige og tekniske valg (fx mail-system, backup procedurer, hostingudbyder etc...) Det sætter klager i stand til at læse med på indklagedes mail, uden at indklagede er vidende herom (langt de fleste mail-systemer tillader usynlig kopi til en arkiv konto), hvilket 13
grundet føromtalte private forhold må betragtes som fuldstændigt uacceptabelt. Indklagede gør brug af en såkaldt catch-all funktionalitet, hvor mail til ikke-definerede mailboxes ender hos indklagede. Han bruger derfor tit specifikke mail-adresser (fx som tænkt eksempel apple@krap.dk til Apple ting) til specifikke sites for at kunne spore spam og automatisk sortere ( lægge post i mapper ). Indklagedes familie bruger også mail på domænet (men klager vil givetvis give samme tilbud til dem) Ovenstående mener indklagede tydeligt viser at en email-adresse har betydelig værdi for en privatperson. Ikke så meget selve mail-adressen, da en ændring på oprettelsestidspunktet ville være stort set problemfri, men selve KONTINUITETEN af at være i kontrol af en gammel mail-adresse specielt efter mange år. Som bemærkning hertil, så kan private primært få en mail-adresse på følgende måder: Via deres internet udbyder @mail.tele.dk, hvilken dog ophører med at eksistere når man stopper kundeforholdet med ISP'en (dette kender indklagede mange, der har prøvet og efterfølgende udelukkende købt et domæne til mailformål) Via deres arbejdsplads, hvor virksomheden i mange tilfælde må læse med (kravet er vistnok blot, at medarbejderen har fået fortalt at alle mails kan blive gennemlæst, før det er lovligt). Via en form for forening (Mensa, fodboldklubber, grundejer forening etc.), der også kræver en form for tilhørsforhold, der ikke kan garanteres på sigt Gratis online hos fx sol.dk, eniro.dk, gmail.com, hotmail.com etc. Disse har alle det problem, at man risikerer at servicen lukker ned, at den mister mail (det har fx Eniro gjort to gange inden for det sidste år), at ens mailbox bliver permanent tabt grundet hacking eller (fejlslåen) oprydning hos udbyderen. Købe et domæne og drive posten selv. Dette koster en smule flere penge, og kan (alt efter ønske) være for den utekniske eller den meget tekniske. Her har man i princippet evig adgang til ens mailbox (såfremt man betaler for den og ikke får domænet frataget i domæneklagenænvnet) og man kan selv sikre sig at backups etc. bliver ført på et (efter ens egen opfattelse) acceptabelt niveau. Hvis ens udbyder gå ned, kan man uden videre flytte til en ny udbyder, men beholde mailadressen. Sidstnævnte måde er efter indklagedes opfattelse den primære grund til mange private køber domæner. Undertegnede kender i hvert fald de første 50 mennesker (og langt fra alle er særligt tekniske), der udelukkende bruger deres domæner til mail. 14
Indklagede mener derfor bestemt, at man bør tillægge flittig brug af e-mail en betydelig rolle for private registranter. Vedlagt som bilag X, er ca. 250 mails i perioden 2003 til dags dato for indklagede. Indklagede kan på forlangende levere langt flere (indklagede modtager tusindvis af mails pr år), men mener at disse bør sætte udenfor enhver tvivl at domænet bliver flittigt brugt til mail af ham. Indklagede har ikke bedt sin familie om at indlevere mails som dokumentation og ved i sagens natur ikke i hvilket omfang de gemmer mails og/eller er villige til at udlevere dem som dokumentation. Bemærk mange mails er nyhedsbreve, da indklagede ved disse ikke risikerer at afsløre ting, som modparten betragter som privat. Hvis domæneklagenævnet ønsker mere private mails, bedes de fremsætte ønske om antal og typen heraf. Undertegnede der flere gange er blevet citeret i medierne omkring privates brug af deres domæne til mail - hører derfor også jævnligt fra folk, der spørger om private domæner til mails snart er sikre (underforstået ikke i risikogruppen for at bliver overdraget til en tredjepart (via klagenævnet)). Endeligt taler indklagede i sin funktion af internet-arbejder med mange hosting virksomheder, der nærmest alle beretter om samme spørgsmål til deres support funktion (og at de ikke ved hvad de skal svare). Generelt om overdragelser Det er ikke nogen stor hemmelighed at indklagede generelt er ret betænkelig ved god domænenavns skik paragraffen. Specielt omkring afvejning af legitime interesser. Indklagede betragter sig selv som en digital native og ser i denne sammenhæng online identitet helt på højde med den fysiske identitet. Han ser også immaterielle internet rettigheder helt i samme lys som fysisk rettigheder (fx jordbesiddelse). Det kan derfor godt undre indklagede at loven igen lægger op til at flytte domæner mellem private og firmaer (i en vilkårlig konstellation). Det ville være fuldstændigt utænkeligt i den fysiske verden, fx at en privats sommerhus skulle overdrages til et firma, fordi beliggenheden var god og han ikke brugte den nok. Hvis det viser sig at email i sig selv ikke er nok anvendelse til at overholde god domænenavn skik, tvinger man enten private til at påtage sig en større opgave (at lave en hjemmeside) eller acceptere at de de jure er fredløse online. I samme sammenligning med de fysisk rettigheder ville det være fuldstændigt utænkeligt at jord skulle kunne tvangsoverdrages til en tredjepart fordi den bliver 15
brugt for lidt (måske undtaget servitutter indskrevet på erhvervningstidspunktet). Eller at private har ret til at købe en Christania-cykel, men hvis de ikke bruger den til at bringe varer ud med, skal den på opfordring afleveres til den lokale købmand... Mange private er meget nervøse over dette element, og jeg ved at rigtigt mange har samme holdning som mig (indklagede). Hvis man ikke var i ond tro, da man registrerede domænet, bør man have lov til at anvende det som man agter. (Og i indklagedes øjne også ret til IKKE at anvende det). Desuden vil aktivitetskravet om en hjemmeside stille en masse praktiske spørgsmål, f.eks. Er en visitkortshjemmeside brug nok? (fx SVENNE.DK) Hvad hvis der er to sider (forside og kontakt os)? Hvad hvis der er 5 sider? 10? 20? Hvor tit skal den opdateres for at være i brug? Er det nok at have lavet den i 1998? Eller bliver man erklæret inaktiv, hvis man ikke har opdateret den det sidste år? Hvor omfattende skal en opdatering være for at tælle som en opdatering? Hvordan afvejes interesserne? Kan en privatpersons interesser overtrumfes af en virksomhed med 1 ansat? 2 ansatte? 10 ansatte? 100 ansatte? 1000 ansatte? Også selvom det for virksomheden med de 1000 ansatte kun er tale om en etårig kampagne, der måske har 1 promille indflydelse på deres omsætning (dvs. de facto påvirker én medarbejders løn)? Hvordan måler man interessen mellem to virksomheder af meget ulig størrelse? Af cirka samme størrelse? Alle ovenstående konceptuelle overvejelser gælder naturligvis også for indklagede virksomheder, der heller ikke alle er ultra up-to-date. Skal en lille virksomhed, der ikke har ressourcer til at opdatere sin hjemmeside hyppigt nu pludseligt risikere at de heller ikke kan sikre sig deres domæner til mail? (Mail er vel også vigtige for virksomheder...). Skal en virksomhed have en hjemmeside (undertegnedes har som sagt levet fint uden siden 2006, selvom det er en teknologi virksomhed men ville ikke kunne overleve i en uge uden mail) Undertegnet håber åbenlyst, at praksis i fremtiden udvikler sig i linje med ekspropriationsreglerne for fysik ejendom. Dvs. at overdragelsen kan kun ske mellem private/firmaer og det offentlige, og kun med tungtvejende almene interesser som begrundelse (den digitale pendant til motorveje, lufthavne og dæmninger). Undtaget er måske specielle ord som fx politi, bank, myndighed, ministerium osv... 16
Sammenfatning Indklagedes standpunkt kan derved sammenfattes således: I den mest principelle (præcedens skabende) betragtning: domænet er registeret ca. 7 år før klager begynder at bruge navnet (i hvert fald før de kontakter indklagede september 1998 vs. oktober 2005) domænet er aktivt og flittigt blevet brugt til email af indklagede i hele perioden fra 1998 til nu email er den væsentligste brugsform for private, da hjemmesider både er meget arbejdstunge og svære at finde relevante indhold til det vil være en svær indgriben i den privates sfære (og privatlivets fred) at overdrage et så gammelt domæne til en tredjepart For private er det primært kontinuitet af mail-adressen mere end selve navnet, der tæller. Det ville være relativt smertefrit for en privatperson at skifte mail-adresse inden den er indarbejdet. Efter 15 år er det en nærmest umulig opgave at løfte på betryggende vis... det vil krænke privates retsfølelse at man kan overtræde god skik alene ved at passe sig selv (og i øvrigt bruge domænet til lovlig aktivitet) og private vil føle sig fredløse. da loven omtaler privates interesser, må relativt flittig e-mail brug alene kunne være nok brug, såfremt denne email-brug er rimeligt dokumenteret. Bemærk, det behøver ikke nødvendigvis være folks primære email-konto (da folk sagtens kan have mere end en), blot en flittig brugt... I den mest specifikke betragtning tilføjes følgende elementer: Domænet bruges foruden af indklagede også af tre andre familiemedlemmer ligeledes til mail Domænet er valgt fordi der er vores efternavn Efternavnet er i øvrigt beskyttet jf. navnelovens 3 Klager har tidligere indgået en uigenkaldelig aftale med indklagede, hvor han accepterer at domænet rådes over af indklagede og dennes familie. 17
18
Anbringender (begrundelser for påstanden), jf. pkt. 4.6. i vejledning til svarskrift: GENERELT: (vigtigst) Domænet har været i indklagedes hænder længe inden klager begyndte at bruge navnet. Domænet bruges aktiv til mail og overholder derfor god skik. NAVNELOVEN: Efternavnet KRAP er et beskyttet efternavn jf. Navnelovens 3 AFTALEN: Der foreligger en aftale hvor klager uigenkaldeligt har accepteret at indklagede, hans familie eller deres virksomheder råder over domænet. Der er i den sammenhæng ikke krav om brug af hjemmeside. Dato: 9. april 2014 Svenne Krap Bilag, jf. pkt. 4.7. i vejledning til svarskrift. 24 bilag, samlet 628 sider (antal sider i parentes) Bilagene bedes litreret (markeret) fortløbende med store bogstaver (bilag A, bilag B osv.): Bilag A (1) : Mail sendt af mor til resten af familie, dateret 14. august 2003 Bilag B (1): Print af Wayback machine (http://www.archive.org) af krap.dk pr. 21. juli 2001 Bemærk offline logo samt dato med gult øverst til højre. Bilag C (1) :Print af Wayback machine (http://www.archive.org) af krap.dk 29. september 2007 Bemærk vrøvleteksten samt dato med gult øverst til højre. Bilag D (1): Print af Danmark Statistik Hvor mange hedder Bemærk antallet 6 for Krap Bilag E (1): Print af Ankestyrelsen Frie Efternavne Bemærk søgning på efternavne, der starter med kra, som kun finder Kragh. BILAG F (1): Dåbsattest indskanning BILAG G (1): Pas indskanning 19
BILAG H (1): Afslag på salg af domæne til Peter Storgård (klager) dateret 5. oktober 2005 BILAG I: (9) Indsendt anmodning om sletning af varemærke KRAP BILAG J (9): Modpartens svar på anmodning om sletning af varemærke KRAP BILAG K (1): Anmodning om i berosættelse af varemærke sag BILAG L (1): Opfølgende spørgsmål til advokat omkring aftale vedr. domæne og varemærke BILAG M (1) : Anmodning om tilbagetrækning af slettelse af varemærke iflg. Aftalen BILAG N (29) : Samlet mail-korrespondance mellem klager og indklagede ifm. aftalen BILAG O (1): Print af CVR.DK for klager's virksomhed, bemærk startdato og antal ansatte BILAG P (3): Komplet rapport fra CVR om klagers virksomhed. Bemærk direktion og stiftere. BILAG Q (4): Aftalen, underskrevet af begge parter BILAG R (1): Infographic (med kilder) der dokumentere emails enorme udbredthed BILAG S (22): Print der dokumentere indklagedes brug af email i Linux kernel rettelse BILAG T (1): Print af telefonbog for PGP digitale signaturer, søgt på Svenne Krap BILAG U (1): Print af mail, der viser at informationer om opdatere e-bøger sendes på mail-adresse BILAG V (1): Print af side af e-bog, bemærk vandmærke med navn og email nederst til venstre BILAG W: (1) Print af skærmdump, bemærk spiller øverst påberåber sig 222 døgn spilletid BILAG X (535): Print af 252 mails i perioden 2003 til 2014. Bedes behandlet fortroligt! 20