9 Det har været helt fantastisk, det har været en kæmpe, kæmpe, KÆMPE succes. Så vi forsætter med at danse - Erindringsinstruktør Erindringsdans for demente - erfaringer fra første projektår. Forfattere: Projektkoordinator Ane Eckermann & Projektmedarbejder Ida Marie Lind, Alzheimerforeningen Al
Alzheimerforeningens projekt Erindringsdans for demente indledtes juni 015 og afsluttes ultimo juni 016. I løbet af projektperioden vil 180 plejecentre fra 30 kommuner gennemføre et Erindringsdansforløb og 390 medarbejdere fra disse plejecentre uddannes som Erindringsdansinstruktører. Ultimo juni 015 har 15 kommuner gennemført eller er påbegyndt ét danseforløb. Denne rapport beskriver de foreløbige resultater fra projektet. Rapporten skal medvirke som inspiration til de kommende kommuner, der skal til at danse. Samt til at justere og forbedre aktiviteten på plejecentre, der har forankret Erindringsdans som en fast aktivitet. Yderligere informationer fås ved henvendelse til ane@alzheimer.dk eller på www.alzheimer.dk. KORT OM PROJEKTET Med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal gennemfører Alzheimerforeningen i perioden den 1. juli 014 til 30. september 016 projektet "Erindringsdans for demente". Projektet gennemføres i samarbejde med sygeplejerske Susanne Rishøj, der er ideudvikler at konceptet Erindringsdans. Alzheimerforeningens intention er at udbrede Erindringsdans i 30 kommuner ved at uddanne 390 erindringsdansinstruktører fordelt på 180 plejecentre i Danmark. Projektet henvender sig derfor til plejecentre i kommuner, der ønsker at iværksætte og forankre Erindringsdans som en fast aktivitet på kommunens plejecentre. For at komme i betragtning til at deltage i projektet har de inkluderede kommunerne opfyldt en række inklusionskriterier. Alzheimerforeningens formål med projektet er, at mennesker med demens tilbydes en meningsfuld, social, fysisk og mentalt stimulerende aktivitet med opmærksomhed på: Erindringsdansens værdier i forhold til positiv og afsmittende effekt til at skabe livsglæde Erindringsdans som en aktivitet, der skaber fællesskab og styrker sociale relationer Den primære målgruppe for projektet er personer med let til svær demens på pleje- og aktivitetscentre. Plejecenterpersonalet udgør den sekundære målgruppe sammen med frivillige og pårørende. For læse-lethedens skyld benyttes ordet beboere ved omtale af personer med en demenssygdom, velvidende at der også deltager personer med demens fra dagcentre, aktivitetscentre m.fl. i projektet. OM PROJEKTETS EVALUERINGSMETODE Projekt Erindringsdans for demente evalueres løbende gennem projektet med vægtning på værdier og forankring. Evalueringen sker som en lærende proces, så viden og input, der generes undervejs, indgår og bidrager til at understøtte den efterfølgende forankring af Erindringsdans. Evalueringen består af tre komponenter: 1) Logbog ) Online spørgeskema 3) Fokusgruppeinterview Formålet med evalueringen er at undersøge, hvilken værdi Erindringsdans skaber for de involverede parter i dansen: beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige på plejecentre samt hvordan der sikres en god implementering og permanent forankring af Erindringsdans som en fast aktivitet på plejecentrene. Resultaterne fra evalueringen skal medvirke til løbende at udvikle og forbedre projektet, og til at flest mulige plejecentre fortsætter dansen efter projektets udløb. Denne forankring sker ved at sætte fokus på de udfordringer, de enkelte aktører i projektet erfarer undervejs. Desuden har evalueringen til formål at dokumentere de værdier, de enkelte aktører erfarer i projektet samt beskrive deltagernes reaktioner under og efter dansesessionerne. Ved at integrere fokusgruppeinterview i evalueringen, giver det mulighed for at gå i dybden med nogle af de tendenser, som de anonyme spørgeskemabesvarelser viser, samt instruktørernes beskrivelser fra logbøger. 1
DATAGRUNDLAG Logbog: Logbogen udfyldes af instruktørerne og beskriver deres indtryk den netop afholdte dansesession samt om forhold, der skal ændres til næste dansesession. Herudover noteres antal deltagere fra dagens dansesession; demente, frivillige, kollegaer og pårørende. Alzheimerforeningen modtager logbøgerne som online link, indscannet eller pr. post. I alt forventes indsendt 160 logbøger gennem projektet. Pr. 5/6 015 har projektet modtaget 36 heraf er 11 udfyldt online og resten manuelt. Logbøgerne læses løbende af underviser og projektleder for at generere ny viden om Erindringsdans til projektkommunerne. Data fra online-logbøger downloades i Excel, som giver mulighed for at generer forskellige faktuelle oplysninger. Online spørgeskema I løbet af første projekt-år har 7 instruktører fra i alt seks kommuner modtaget et online spørgeskema. Skemaet sendes efter at hvert projektcenter har gennemført et Erindringsdansforløb bestående af 1. informationsmøde, 8 dansesessioner og 1 afdansningsbal. Af de 7 har 47 instruktører besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 65 %. Fokusgruppeinterview I løbet af projektet gennemføres fokusgruppeinterview i 3 udvalgte projektkommuner med instruktører, kollegaer, ledere af plejecentre samt pårørende. Greve kommune er en af de første kommuner, der har gennemført et Erindringsdansforløb og er derfor udvalgt til at indgå i fokusgruppeinterview. I april måned blev seks Erindringsdansinstruktører, seks kollegaer, fire plejecenterledere og tre pårørende interviewet om deres erfaringer med Erindringsdans. FORELØBIGE FAKTUELLE RESULTATER Et udsnit af 11 elektroniske logbøger fordelt på pleje/dagcentre beskriver faktuelle data fra de enkelte dansesessioner som vil blive gennemgået i det følgende. Pårørende 6% Diagram 1 Deltagere (Baseret på 11 dansesessioner) Frivillige 9% Deltagere Det samlede deltagerantal er optalt til.68 personer, der har medvirket i dansen som enten personen med demens, pårørende, kollegaer eller frivillige. Herudover deltog 1- instruktører til samtlige sessioner som fast ressourceperson. I alt 1.73 personer med demens deltog i Erindringsdans på 11 dansesessioner. Deltagerantallet varierer mellem 6 og 54 personer pr. dansesession. Kollegaer 0% Beboere 65% Frivillige I alt deltog 35 frivillige på 11 dansesessioner. Deltagerantallet i gruppen af frivillige varierede mellem 0-10 frivillige pr. dansesession. På 15 af plejecentrene indgik de frivillige i alle dansesessioner, mens der på 5 centre indgik frivillige i enkelte af dansesessionerne, og på af centrene indgik de frivillige slet ikke i dansesessionerne. Enkelte plejehjem har ikke frivillige tilknyttet. Diagram Frivillige pr. plejecenter ( plejecentre) Ingen frivillige Frivillige til 9% enkelte sessioner 3% Frivillige til alle sessioner 68%
Kollegaer Erindringsdans gennemføres i et samarbejde mellem af 1- instruktører og deres kollegaer. I alt deltog 541 kollegaer i Erindringsdansen. Antallet af medvirkende kollegaer varierede fra 0 til 1 pr. dansesession. Ud af 117 sessioner deltog gennemsnitlig fire kollegaer, mens der på 4 sessioner slet ikke deltog kollegaer. Her gennemførtes dansen af instruktører i samarbejde med frivillige eller udelukkende af instruktørerne. Diagram 3 Kollegaer (Baseret på 11 dansesessioner) Kollegaer deltager aldrig - 3% Kollegaer deltager altid 97% Pårørende I alt 174 pårørende har deltaget i Erindringsdans. På 86 dansesessioner deltog mellem 0 og 8 pårørende, og på 36 dansesessioner deltog ingen pårørende. Diagram 4 Pårørendes deltagelse i Erindringsdans (Baseret på 11 dansesessioner) Pårørende deltager ikke 30% Pårørende deltager 70% Tidspunkt for dansesessioner Tidspunktet for afholdelse af dansesessioner ligger mellem kl. 10 og 0. Gennemgående afholdes dansesessionen à 60 minutter i tidsrummet mellem kl. 10 og 1 (10 centre) eller kl. 13 og 15 (9 centre). Mens 3 centre afholdt dansesessioner i tidsrummet fra kl. 15-16 ( centre) eller fra kl. 19 0 (1 center). Diagram 5 Tidspunkt for Erindringsdans (Baseret på 11 dansesessioner) Mellem kl. 15:00 og 0:00 11% Mellem kl. 13:00 og 15:00 43% Mellem kl. 10:00 og 1:00 46% 3
ERINDRINGSDANS OPLEVES SOM EN SUCCES Samtlige 100 % af instruktørerne svarer i spørgeskemaet, at iværksættelsen af Erindringsdans overordnet set har været en succes på deres plejecenter. For at belyse, hvad der ligger til grund for denne oplevelse af succes, vil nogle af de nøgletendenser, der går igen i spørgeskemabesvarelser, fokusgruppeinterviews og logbøger, blive gennemgået i det følgende. Generelt ses, af de 36 logbøger en positiv udvikling af Erindringsdans fra uge til uge. Det har været helt fantastisk, det har været en kæmpe, kæmpe, KÆMPE succes. Så vi forsætter med at danse ( ) Normalt når vi samler folk beboere og frivillige, så kommer det ikke så mange, men her er der kommet så mange. Og beboerne har aftalt, at hvis ikke der kommer dans igen Så demonstrerer vi! Så det har været et kæmpe ønske for beboerne at fortsætte Plejecenterleder ET ANVENDELIGT INSTRUKTØRKURSUS I spørgeskemaet tilkendegiver 94 % af instruktørerne, at instruktørkurset samlet set klædte dem godt på i forhold til at skulle iværksætte Erindringsdans på deres plejecenter. Det to dages kursusforløb præsenterer instruktørerne for viden om demens og etablering af Erindringsdans. Tabel 1 viser, hvordan instruktørerne vurderer anvendeligheden af de enkelte emner. Det fremgår her, at instruktørerne generelt vurderer alle emner som meget anvendelige og anvendelige. Til fokusgruppen med instruktørerne fremhæver en ikke-sundhedsfagligt uddannet aktivitetsmedarbejder, at hun er glad for den viden om demens, hun blev præsenteret for på kurset. Hun fortæller, at hun nu har fået større forståelse for, hvorfor eksempelvis personer med frontallapsdemens kan agere udadreagerende. Tabel 1 Instruktørernes vurdering af anvendeligheden af de forskellige emner på instruktørkurset (Baseret på 47 besvarelser) 76% 71% 71% 8% 80% 87% 4% 7% % 16% 18% 13% 7% 0% 0% % 0% 0% % 0% % 0% 0% 0% Viden om demens Kommunikation med personer med demens Reminiscens Organisering af Erindringsdans Baggrund for Erindringsdans Afprøvning af Erindringsdans Meget anvendelig Anvendelig Delvist anvendelig Ikke anvendelig Kursets blanding af teori, film og billeder og praktiske øvelser bliver også generelt vurderet som værende i en passende sammensætning, hvor vægtningen af de enkelte elementer er tilpas. I fokusgruppen med instruktørerne fremhæver de, at underviserens praksisnære og erfaringsbaserede formidling gør kurset relevant og spændende. De er særligt glade for de mange små historier, der er knyttet til undervisningen, der gør det mere levende. 4
ERINDRINGSDANS SKABER GLÆDE, DER SMITTER Glæde er et ord, der står helt centralt i den karakteristik, både instruktører, kollegaer, pårørende og ledere giver af værdien ved Erindringsdans. 74 % af instruktørerne vurderer, at alle beboere, der deltager i Erindringsdans, oplever glæde i den forstand, at de eksempelvis smiler, griner og har øjenkontakt med andre. De resterende 6 % vurderer, at 3 ud af 4 beboerne oplever denne glæde ved deltagelse i dansesessionerne (se tabel i bilag). Ved gennemgang af 11 elektroniske logbøger indgår ord som glad, smil, sjov, grin, kærlig, stemning og omsorg i alt 14 gange. Den hyppige brug af disse ord understreger, at Erindringsdans sætter scenen for god stemning og masser af glæde og latter (se diagram 6 i bilag). Det er bemærkelsesværdigt, at beboernes glæde ved at deltage i Erindringsdans har en afsmittende effekt på alle dem omkring dem; altså både instruktørerne, deres kollegaer og lederne, samt de frivillige og pårørende. Instruktørerne fortæller, at deltagernes smil giver dem energi til at fortsætte dansen, også de dage hvor de er trætte, og der er travlt på afdelingen. Nogle instruktører og deres kollegaer fortæller også til fokusgruppen, at de oplever Erindringsdans som en kærkommen pause i de mere vanlige opgaver, de ellers løser på arbejdet. I fokusgruppen med lederne er der også mange fortællinger om de smil og gode stunder, lederne har haft og observeret i forbindelse med Erindringsdans. En leder fortalte, at hun var meget tilfreds med at kunne vise en pårørende, hvor glad hans kone var, når hun dansede Erindringsdans. Fotos fra Erindringsdans sessionerne viste nemlig en helt anden glad og smilende en hustru, end han normalt oplevede, når han tog afsted fra plejecentret. På de plejecentre, der benytter frivillige til dansesessionerne, fortæller instruktørerne om, hvordan de har oplevet en øget tilstrømning af frivillige, der alle vil hjælpe med til dansen. Samtidig fortæller en instruktør, at hun i forbindelse med Erindringsdans ikke behøver at overbevise de frivillige om værdien af deres hjælp de fornemmer selv, at de gør en forskel. Også hos de pårørende har glæden en afsmittende effekt. Ifølge instruktørbesvarelserne udtrykker mere end halvdelen af de pårørende, der deltog i dansen, en spontan glæde ved at deltage og ved igen at mærke nærhed med deres forælder eller ægtefælle (se tabel 4 i bilag). Det fremgår af logbøgerne, at det samvær, der opstår i familierne, når de danser, gør stort indtryk på instruktørerne. Nogle instruktører oplever større motivation for dansen og en øget aktivitet Vores beboere har stor glæde af dansen, og der er sket en mærkbar udvikling ved den enkelte beboer, nogle synger nu med på sangene, og de er begyndt at byde hinanden op. Det er tydeligt, at de nyder dansestunderne, og alle er mere glade - Instruktør Hvis man gør noget godt for min mand, så gør man også noget godt for mig - Pårørende på dansegulvet, når den pårørende deltager i dansen. Samtidig beskrives det, at deltagelse af pårørende er medvirkende til at give ro og tryghed hos beboeren. Disse observationer har givet anledning til at opfordre flere pårørende til at deltage i Erindringsdans. Noget tyder på, at det kan have en negativ afsmittende effekt, hvis instruktørerne og deres kollegaer en dag ikke har energi til at skabe positive og glade rammer omkring dansen, som beboerne responderer så godt på. En instruktør skriver i logbogen, at vedkommende den pågældende dag tydeligt kunne mærke på stemningen, at kollegaerne var matte i det og kun deltog i dansen, fordi de var det påtvunget. Omvendt er det ligeledes ses tendens til, at hvis instruktør og deres kollegaer ikke lægger energi i at skabe de positive og glade rammer om dansen, har det en negativ afsmittende effekt på beboerne, og dansen kan let gå i stå. 5
ERINDRINGSDANS ER MENINGSSKABENDE OG VIRKER POSITIVT SOCIALT STIMULERENDE En af de ting instruktører, kollegaer og ledere fremhæver er, at det at danse med en beboer med demens skaber en ny, ligeværdig relation. Som citatet viser, oplever instruktøren, at dansen skaber et anderledes, intimt rum for samvær og dermed bryder den typisk meget praktisk orienterede hverdag. Den nye rum for samvær skyldes formodentlig den stemning, der præger dansesessionerne. Genkendelig musik, personalet i privat tøj og beboerne, der gør lidt ekstra ud af sig selv, skaber en meningsfuld stemning, hvor der er plads til at erindre, mindes og genkende glemte øjeblikke. I online logbøgerne indgår ord som musik, tøj, byde op, synge, hinanden samt genkende 87 gange. Dette tyder på, at den meningsfulde stemning er noget, som fylder hos instruktørerne umiddelbart efter dansesessionerne (se diagram 7 i bilag). I fokusgruppen med instruktørerne fylder snakken om det fælles tredje meget. At være fælles og ligeværdige om dansen som aktivitet skaber grundlag for en ny relation. En instruktør fortæller i fokusgruppen, at når hun havde danset til en sang med en beboer, blev det lynhurtigt deres sang, som de så også skulle danse til sammen næste gang den kom på. Dansen vækker også minderne hos mange af beboerne. 50 % af instruktørerne vurderer, at samtlige beboere oplever dansen som meningsfuldt i kraft af, at de fortæller historier fra deres barn- og ungdom, som de måske ikke har fortalt før. 30 % af instruktørerne oplever, at dette gælder for 3 ud af 4 beboere (se tabel i bilag). Også beboerne imellem danner dansen grundlag for positiv social stimulation. Beboerne genkender aktiviteten i løbet af dansesessionerne. De begynder at byde hinanden op til dans eller tale sammen, mens de sidder og kigger på. En aftenvagt, som deltog i fokusgruppen, fortæller, at hun tydeligt kan mærke på beboerne, at de er mindre intrigante end normalt, når de har været til dans. Hun forklarer, at beboerne til dagligt går så meget op og ned af hinanden, at de godt kan hakke lidt på hinanden. Når de har danset Erindringsdans den pågældende dag, bliver det derimod lettere at skabe en fællesskabsstemning, og de snakker sammen om, hvem der har danset med hvem osv. I logbøgerne beskriver instruktørerne desuden, at beboerne efterspørger dansen i mellem de enkelte dansesessioner. På lignende vis siger de pårørende, at det har været rart at lære beboere og personale fra andre afdelinger at kende. Samme tendens opleves også af instruktørerne, hvor 84 % svarer, at mindst ¾ af de pårørende giver spontant udtryk for glæde ved at være sammen med personalet på en ny måde (se tabel 4 i bilag). ERINDRINGSDANS FORBEDRER FYSISK OG PSYKISK TILSTAND Instruktørerne observerer, at deltagelse i Erindringsdans har en positiv indvirkning på beboernes fysiske og psykiske tilstand. Dette fremgår af både logbøger, spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Næsten samtlige instruktører vurderer i spørgeskemaet, at mindst ¾ af beboerne oplever Erindringsdans som en positiv psykisk tilstand, der gør dem mere rolige, afslappede og mindre opfarende (se tabel i bilag). En plejecenterleder fortæller, hvordan gangen om aftenen efter afdansningsballet er helt øde, fordi beboerne er så trætte. En instruktør Beboerne er vant til, at når vi henvender os til dem, så er det praktiske ting, de skal tage stilling til eller få ordnet. Og hvor sjovt er det? Men jeg tror også, at det er det, med at du har haft dem oppe i favnen. Deres privatsfære og vores egen bliver brudt - Instruktør Beboerne tør tage chancer og være på gulvet uden personale. De tager initiativ til både selv at komme på gulvet og invitere hinanden op. Det er fantastisk, hvordan beboerne udvikler sig - Instruktør, logbog efter 6. dansesession fortæller til fokusgruppen, at en mand, der normalt er meget udadreagerende er blevet mere afslappet til dans. 6
Ligeledes observerer instruktørerne, at der sker en udvikling hos beboerne i, hvad de er i stand til rent fysisk: urolige beboere bliver rolige, usikre beboere får øget selvsikkerhed, passive beboere bliver aktive, mens beboere som isolerer sig bliver socialt aktive. Beboere, som umiddelbart ikke har lyst til at danse, viser efterhånden interesse i dansen. Nogle steder beskrives det, at beboerne ikke er til at stoppe, og til fokusgruppen fortæller en instruktør om en kvindelig beboer, der normalt sover lur efter hvert måltid, nu sidder og venter spændt på, hvornår hun skal danse igen. Personalet har også registreret en kognitivt udvikling hos beboerne. Nogle beboere, der har mistet sproget eller har svært ved at udtrykke sig, synger med på melodierne, hvilket citatet til venstre er et eksempel på. Instruktørernes refleksioner og indtryk fra online logbøgerne peger desuden på, at de oplever en fysisk og psykisk udvikling hos nogle af beboerne ved deltagelse i dansen. Ord som udvikling, mimik, rolig, rejse (sig), stå (op), sprog og aktiv indgår således 41 gange i 11 logbøger (se diagram 8 i bilag). OPLEVEDE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL FORANKRING Kollegial opbakning En af de større udfordringer ved forankring af Erindringsdans er at få kollegaerne engageret, hvilket fremgår af både logbøger, spørgeskemaer og interview. Instruktørerne erfarer, at nogle kollegaer går til og fra dansen, hvilket virker forstyrrende for deltagerne og skaber uro. Andre kollegaer møder ikke til tiden, men kommer dryssende til dansen. Nogle bistår ikke med at følge beboerne til dansen hvilket indebær, at personen slet ikke kommer. Ligeledes erfarer instruktørerne, at kollegaerne ikke hjælper beboeren med at være klar i god tid, fx ift. at have dansesko på i stedet for morgensko, eller blive hjulpet til at se pæn ud til dansen. I logbøgerne giver instruktørerne udtryk for, at der typisk er kollegial deltagelse i dansen fra plejegruppen, men det sjældnere er ergo- eller fysioterapeuter. I denne faggruppe beskrives det med, at ergo- og fysioterapeuter stikker hovedet ind og deltager 15 minutter, for derefter at forlade dansen igen. På få centre beskriver instruktørerne, at de står alene om at gennemføre en dansesession. Det beskrives som en stor opgave, hvor udfaldet af dansen ses på kvaliteten af sessionen. En af årsagerne til, at instruktørerne kan have svært ved at motivere kollegaerne til at deltage i Erindringsdans, kan være at nogle af kollegaerne oplever dansen som lidt grænseoverskridende, og at de føler sig utrygge ved det anderledes, intime samvær med beboerne. Instruktørerne har alle været på kursus, hvor de har fået grundig indføring i Erindringsdanskonceptet, og de har afprøvet dansen under supervision af underviseren. Denne mulighed har kollegaerne ikke, der i stedet skal guides af instruktørerne selv. Dette sker blandt andet via informationsmødet, som 60 % af instruktørerne oplevede udfordringer ved, i forhold til at skulle undervise deres kollegaer. Det kan resultere i, at flere kollegaer bliver tilbageholdende ift. deltagelse i dansen i hvert fald i første omgang. Jeg havde en beboer, hvis kone der var med. Jeg spurgte konen, om jeg måtte danse med ham. Og han fløjtede med til melodien, mens jeg sang. Og pludseligt så sang han også, og han er altså en af dem, der har svært ved at finde sproget! Han kunne næsten huske det udenad. Det var simpelthen sådan en fed oplevelse -Plejecenterleder Jeg tænkte da også først: Skal jeg ud og danse med en frontallaps dement Jeg tænkte det, men jeg sagde det ikke til nogen. Og der var INTET med ham. Han er meget værre i hverdagen, end han er til dansen - Kollega Til fokusgruppeinterviewet fortalte en kollega, at hun til at starte med også havde haft betænkelighed ved at deltage, som citatet viser. 7
Opbakning fra lederne Visse steder har det været svært for instruktørerne at få ledelsens opbakning til iværksættelsen af Erindringsdans. Et sted blev informationsmødet kun afholdt i fem minutter i forbindelse med et personalemøde. Erfaringen fra flere centre peger på, at hvis plejecenterlederen og/eller afdelingslederen er med til afholdelsen af informationsmødet for kollegaer, beboere og evt. pårørende og frivillige, er der større opbakning og fremmøde til arrangementet. Hvis lederen endda deltager i en eller flere dansesessioner, er der tendens til at flere kollegaer også deltager. Det er samtidig vigtigt, at instruktørerne får formidlet over for lederen, at Erindringsdans kræver nogle ressourcer ift. at arrangere dansesessionerne. Lokalet skal måske klargøres, beboernes hentes, arrangementet skal annonceres alt imens de andre daglige aktiviteter og opgaver skal gennemføres. At få tid til det hele kræver prioriteringer, og det kan være en god idé at lægge dansesessionen på et tidspunkt på dagen, hvor der generelt er personale nok, eller at få lederen til at sørge for, at der er personale nok til netop denne aktivitet. Det kræver rigtig meget energi fra os, og du skal nå de samme ting derudover. Når jeg har holdt Erindringsdans, har jeg ikke fået frokost, jeg får ikke tisset eller noget at drikke. Og jeg er der som oftest tre kvarter længere for at nå at dokumentere - Instruktør Rammerne for dansesessionen Stort set alle instruktører beskriver i logbøgerne betydningen af de fysiske rammerne for Erindringsdans. Det pointeres, at stolenes placering skal tilpasses til antallet af deltagere, og for meget eller for lidt plads mellem stolene, har det stor indflydelse på, hvor meget der danses. Instruktørerne giver udtryk for betydning af at deltagerne kan sanse hinanden rent fysisk og ikke må sidde for langt væk fra hinanden. Nogle instruktører har erfaret, at den fysiske placering af dansen har en afsmittende effekt på at lokke flere til. Fra at afholde dansen i et lukket lokale til et åbent lokale i en forhal, fik man en fordobling af deltagere, ligesom de pårørende, der ankom herfra, fik lyst til at deltage i dansen. Tidspunktet for dansen har flere instruktører også bemærket har betydning for hvordan afviklingen af dansen sker. Instruktørerne beskriver at meddelelse om tidspunkt og datoer for danesessionerne skal gives i god tid, så kollegaer, pårørende og frivillige kan planlægge øvrige aktiviteter fx frisør, fodpleje mm. uden for dansesessionerne. Pårørende og frivillige der er på arbejdsmarkedet har vanskeligt ved at deltage i Erindringsdans, når det afholdes i formiddagstimerne. Generelt er der afsat en time til hver dansesession nogle steder danses spontant lidt længere andre steder afsættes ¾ time. Endelig beskrives i logbøgerne at længden af dansen afhænger af antal beboere og kollegaer/frivillige. Vi har skrevet ud til vores kollegaer og opfordret dem til at deltage i dansen. Det har givet nogle snakke om bl.a. dagen vi danser på. Flere af vores kollegaer synes at torsdag formiddag i forvejen er en presset dag. Så når vi har danset de 8 dansesessioner på torsdage, så vil vi prøve at finde en anden formiddag, hvor der er mere luft i dagsprogrammet. Tidspunktet kl. 11 synes flere er OK, da beboerne er friske der og det giver en fin overgang til frokosten. - Instruktør I forhold til forplejning i forbindelse med dansesessionerne erfarer nogle instruktører, at dansen stopper, hvis dette tilbydes midt i dansesessionen. Andre giver udtryk for det modsatte. Generelt serveres kolde drikke og kun sjældent mad. Instruktørerne beskriver entydigt, at Erindringsdans CD en er et vigtigt element i dansen. Deltagere viser glæde, smiler, bløder op, synger med mm. Nogle instruktører har afprøvet anden musik, som fx levende band, harmonikaspil eller andre musikgenrer. Instruktørerne beskriver her, at der danses rigtig meget, også når der spilles rask musik. På nogle centre har det været nødvendigt at indkøbe nye musikanlæg, for at musikken kunne blive afspillet med et højere lydniveau. 8
Bilag Tabel Instruktørernes vurdering af hvor mange deltagere, der umiddelbart efter dansen... (Baseret på 45 besvarelser) 74% 51% 51% 40% 40% 33% 30% 30% 6% 6% 1% 1% 18% 1% 9% 5% 5% % % % % 0 0% 0% 0% 0 0 0% 0 0 Alle Ca. 3/4 Ca. 1/ Ca. 1/4 Ingen oplevede glæde (smiler, griner, har øjenkontakt)? oplevede oplevede Erindringsdans som Erindringsdans som en positiv psykisk positivt fysisk tilstand? (bliver rolige, stimulerende? (bliver afslappede, mindre bedre til at bevæge opfarende) sig, rejse sig fra stol, går uden rollator)? oplevede Erindringsdans som positivt socialt stimulerende? (henvender sig til andre, danser med andre)? har oplevet deltagelse i Erindringsdans som meningsfuldt (reflekterer over minder fra barn- og ungdom etc.)? Tabel 4 Instruktørernes vurdering af hvor mange af de pårørende, som umiddelbart efter dansen (Baseret på 43 besvarelser) 65% 51% 41% Alle Ca. 3/4 19% % % 1% 3% 6% 19% 5% 5% 5% 9% 16% Ca. 1/ Ca. 1/4 Ingen gav spontant udtryk for glæde ved at deltage? gav spontant udtryk for at igen at mærke nærhed med den demente partner/forælder?... gav spontant udtryk for glæde ved at være sammen med personalet på en anden måde? 9
Diagram 6 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som glædesskabende (14 ord) Glæde 19 1 3 9 5 6 6 45 Glad Smil Grin Sjov Kærlig Tryg Nyde Diagram 7 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som meningsskabende (87 ord) 1 5 Musik Tøj 1 8 4 Byde (op) Synge 13 6 Fødder Takt 6 3 13 5 Hinanden Minder Genkende Diagram 8 Ord, der indgår i online logbøger vedrørende Erindringsdans som forbedrende fysisk og psykisk tilstand hos beboerne (41 ord) Aktiv 7 Faldtendens 4 1 4 14 1 Mimik Rolig Udvikling Træt Sove Sprog 10