Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension, hvis du bliver skilt og du ikke har sikret den. Få her en guide til, hvordan du kan sikre din fremtid efter skilsmissen Af Louise Kastbjerg, januar 2013
03 Skilsmisse truer din pension 04 Loven om pensioner og skilsmisse 05 Fakta: Skilsmisser 06 Case: Ægtepagt midt i romantikken 07 De forskellige pensionsformer 08 Guide: Sådan opretter du en ægtepagt 2
Folketinget indførte, at pensioner ikke længere skal deles ved skilsmisse. Hvis man ønskede at sikre hinanden i alderdommen, krævede det pludselig en tinglyst aftale mellem ægtefællerne. Skilsmisse truer din pension Som ægtefolk vi dele nu smutter jeg med det hele. Over halvdelen af alle gifte danskere mener, at pensioner skal fordeles ligeligt, hvis man bliver skilt og dét gør 40 pct. Af Louise Kastberg Men vil man dele, kræver en lov fra 2007, at man opretter en ægtepagt, hvilket kun godt hvert tiende par har gjort. Og ifølge tal fra Tinglysningsretten er antallet af nye pagter halveret, siden loven blev vedtaget. Lov medførte boom Fra den ene dag til den anden blev flere hundrede milliarder pensionskroner fjernet fra de danske ægtepars formuefællesskab, da Det førte til, at der i 2006 og 2007 blev indgået mere end dobbelt så mange ægtepagter som normalt. Siden er det støt og roligt gået i glemmebogen. I hvert fald blev der i 2012 kun oprettet knap 9.000 ægtepagter, hvilket er samme antal som i årene før de nye regler. Uvidenhed En væsentlig del af forklaringen er uvidenhed. Ifølge en undersøgelse gennemført af Epinion for foreningen Danske Familieadvokater i 2012, tror mere end hver anden gifte dansker, at opsparet pension er en del af formuefællesskabet og derfor deles ved skilsmisse. - Da loven trådte i kraft, lavede vi rigtig mange ægtepagter. I dag er det et redskab, de færreste danskere tænker på at bruge. Når 54 pct. mener, det er mest rimeligt at dele, er det i hvert fald paradoksalt, at kun 13 pct. af parrene har oprettet en ægtepagt, siger Helle Larsen, formand for Danske Familieadvokater. Kvinder betaler prisen Det er især kvinder, der risikerer en fattigere pensionisttilværelse på grund af reglerne, der lægger op til, at enhver må sørge for sig selv. For uanset om 3
kvinder i dag sparer en lige så stor procentdel af deres løn op til pension som mænd, tjener og arbejder de stadig mindre. Rapporten Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2012, som Beskæftigelsesministeriet netop har offentliggjort, viser tilmed, at antallet af kvinder på deltid er steget fra 30 pct. af den kvindelige del af arbejdsstyrken til 40 pct. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea, finder udviklingen - eller manglen på samme - foruroligende. - Kvinder vælger stadig at påtage sig hovedansvaret for børnenes velfærd, og det betaler de en høj pris for - højere end mange af dem er klar over. Det er et faktum, at hvert fjerde ægteskab ender med skilsmisse, og det er man nødt til at tage med ind i sin planlægning af fremtiden, siger hun. Er man den, der tager hele barslen og går ned i tid for at passe børnene, må man finde en løsning med sin partner for at undgå at blive den økonomiske taber, påpeger hun. - Man må forklare, at nu giver jeg det her til fællesskabet, derfor synes jeg, det er mest rimeligt, at vi finder et beløb i vores fælleskasse og betaler ind på en pension til mig. Alternativt kan man enten selv eller få en advokat til at oprette en tinglyst ægtepagt, siger Ann Lehmann Erichsen. Loven om pensioner og skilsmisse Loven om deling af pensioner ved skilsmisse trådte i kraft 1. januar 2007 og gælder, uanset hvornår man er blevet gift. Hovedreglen er, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensioner ved skilsmisse. Undtagelser gælder i tre tilfælde, der dog kræver en retssag, hvis parterne ikke er enige, ligesom man skal have været gift i minimum fem år: 1) Urimelige pensioner skal deles, men langt de fleste arbejdsmarkedspensioner såvel som private ordninger betragtes som rimelige. 2) Fællesskabskompensation kan kræves, hvis man af hensyn til familien har mistet, hvad der svarer til to års opsparing af pension for en fuldtidsansat. 3) Rimelighedskompensation kan gives, hvis en ægtefælle kommer til at stå urimeligt, fordi den anden kan tage hele sin pension uden at dele. Det kræver mere end 15 års ægteskab at få. Svært emne Advokat Jens Bang Liebst, der står bag hjemmesiden Ligepension.dk, peger på barsel eller nedsat tid som et naturligt tidspunkt at tage emnet op med sin partner. 4
- Det er et svært emne, fordi man går fra at tale om fællesskab til noget, der handler om ens egne interesser. Man skal desuden være varsom med at gøre det til en kønskamp, for i rigtig mange forhold vil man være rørende enige om, at det er mest rimeligt at dele, siger advokaten, der til daglig er partner i firmaet Aumento. Skilsmisser 40 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse. 54 pct. af alle gifte danskere (55 pct. kvinder og 53 pct. mænd) mener, at pensioner skal deles ved skilsmisse. Han tilføjer, at der kommer flere og flere familier, hvor kvinden har den højeste indkomst, så det er manden, der kan have en interesse i at få det afklaret. 5
Siden 2007 har pensioner nemlig ikke været en del af ægtepars formuefællesskab. Mærkeligt om fem år - Det var bare nemmere at få det gjort midt i romantikken, mens vi sagde ja til hinanden end om fem år, hvor det måske føles mærkeligt at bringe det på bane. For det vil nok ikke være min pension, Søren skal have del i, siger Katja Freiesleben. Case: Ægtepagt midt i romantikken For Søren og Katja var en deling af pensionen en del af at sige ja til hinanden Af Louise Kastberg Søren fik sin Katja, men han fik også en ægtepagt. For hans 27-årige hustru, der er pædagog, ville ikke stå som økonomisk taber, hvis det nu ikke bliver til døden jer skiller. Da bryllupsklokkerne bimlede for Katja og Søren Freiesleben i foråret 2012, havde de allerede givet håndslag på, at deres pensioner skal deles ligeligt mellem dem, hvis de en dag bliver skilt. Det krævede dog, at de fik oprettet en såkaldt ægtepagt, og den var på plads en måned efter brylluppet. Parret blev gjort opmærksom på reglerne om deling af pension, mens de boede i Singapore. Her var Søren, 28 år, udstationeret for rederiet Torm, hvor han i dag arbejder som operatør. - Jeg var til et arrangement i sømandskirken i Singapore, da nogle af de andre danske kvinder fortalte, at loven var blevet ændret fra den ene dag til den anden. Så nu blev de nødt til at få lavet en ægtepagt, fordi de i 20 år havde passet børn, hus og mand, mens han havde travlt med at gøre karriere, siger Katja Freiesleben. Optjener mindre pension Da hun kom hjem, talte de om, hvor forfærdeligt det var for kvinderne, at de risikerede at skulle rejse fraskilte hjem til Danmark uden penge til pensionsalderen. - Jeg var jo lidt i samme båd. I de to år, jeg satte alt på pause for at støtte Søren, optjente jeg heller ingen pension. Og når vi en dag får børn, vil 6
det også være mest naturligt, at jeg oftest tager barnets første sygedag eller går ned i tid, hvis der bliver behov for det, da Søren tjener mest, siger Katja Freiesleben. De forskellige pensionsformer Det danske pensionssystem betsår af lovbaseret pension, arbejdsmarkedspensioner og private pensionsaftaler. Omkring 90 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede har en arbejdsmarkedspension. Man skelner typisk mellem tre forskellige typer ordninger, alt efter hvordan pengene udbetales: Kapitalpension kommer til udbetaling på én gang, eksempelvis når man fylder 65 år. I 2013 bliver kapitalpensionen afløst af den nye såkaldte alderspension. Ratepension kommer til udbetaling i en begrænset periode på op til 25 år. Livrentepension kommer løbende til udbetaling resten af livet, uanset hvor gammel man bliver. Denne type pensioner kan ikke umiddelbart deles ved skilsmisse, selvom man har oprettet en ægtepagt. 7
Hvis din partner synes, det er problematisk at tale om, kan det jo også være et signal om, at han eller hun ikke tror på ægteskabet. Faktisk kan det at indgå en ægtepagt om ligelig deling af pensioner være en måde at bekræfte, at man ser det som naturligt, at ægteskabet varer resten af livet. Guide: Sådan opretter du en ægtepagt De indledende øvelser Først og fremmest skal man gøre sig klart, om forudsætningen, da man blev gift, var at deles om alt. Mange lader emnet ligge, fordi partneren nemt kan få tanken, at man kun bringer det på bane, fordi man vil skilles. Oprettelsen Hvis begge parter er enige om, at det er mest fair at dele, så skal man tage hinanden på ordet og få det skrevet ned i en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale, som bl.a. beskriver, hvordan jeres pension skal deles, hvis I går fra hinanden. Man kan enten selv udforme et dokument, som begge underskriver, eller - hvis man vil være på den helt sikre side - få en advokat til det, hvilket koster fra omkring 1.500 kr. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig, hvilket koster 1.400 kr. Men man behøver ikke at være på afveje for at tage det op. Statistikkerne viser, at 40 pct. bliver skilt, så indgåelse af ægtepagt er snarere at forholde sig til virkeligheden. 8
Udformningen Det er som udgangspunkt kun muligt at dele rate- eller kapitalpensioner, men ikke de særlige livsvarige rentepensioner som livrenter, tjenestemandspensioner eller pensionskassepensioner. Har den ene betydelige beløb stående i en livrente, er det derfor vigtigt, at man ikke indgår en klassisk ægtepagt og skriver under på, at alt skal deles. Hvis manden f.eks. har 500.000 kr. i kapitalpension og 300.000 kr. i livrente, mens hustruen har 400.000 kr. i kapital- eller ratepension, kan de i princippet kun dele hans 500.000 kr. og hendes 400.000 kr. Dermed vil han ende med 750.000 kr. og hun med 450.000 kr., medmindre de kompenserer for skævheden ved at gøre 300.000 kr. af de delelige pensioner til hendes særeje. Med en ægtepagt, som er særligt formuleret, kan der dog oftest også for disse opnås fuldstændig ligedeling. Kilde: Advokat Jens Bang Liebst, www.ligepension.dk 9