Region Syddanmark Pensumbeskrivelse Efteruddannelse for specialuddannede anæstesisygeplejersker HR Personaleudvikling Juni 2014
Indhold Modul 1 Cirkulation og Respiration... 2 Cirkulation - patofysiologi, farmakologi, monitorering... 2 EKG... 3 Respiration - patofysiologi, farmakologi, monitorering... 4 Syre Base balance... 5 Modul 2 - Farmakologi... 6 Almen farmakologi farmakodynamik, farmakokinetik... 6 Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem... 7 Intravenøse anæstesimidlers farmakologi - TIVA... 8 Neuromuskulær transmission og muskelrelaxantia... 9 Lokalanæstetika...10 Modul 3 Luftvejshåndtering og Juridiske problemstillinger... 11 Inhalationsanæstetika...11 Luftvejshåndtering...12 Juridiske problemstillinger...13 Modul 4 Den akutte patient... 14 ABCDE...14 Forbrændinger...15 Shocktyper...16 Forgiftninger...17 Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient...18 Modul 5 Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje... 19 Anæstesisygeplejersken faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv...19 Fra Idé til handling...20 Modul 6 Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient... 21 ASA-klassifikation...21 Den adipøse patient...22 Den ældre patient...23 Patienter med lungelidelser...24 Patienter med hjertekredsløbssygdomme...25 Patienter med nyresygdomme...26 Patienter med diabetes...27 Perioperativ smertebehandling. Kvalmeprofylakse og behandling, herunder akupunktur...28 Modul 7 Anæstesiologiske overvejelser til udvalgte patientgrupper... 29 Patienter til abdominalkirurgiske indgreb....29 Patienter til Robotassisteret laparoskopiske indgreb...30 Den gravide patient...31 Den pædiatriske patient > 2 år...32 Modul 8 Kvalitet og Patientsikkerhed... 33 Patient- og pårørende inddragelse, at se med patientens øjne...33 Social kapital og MTU...34 DDKM - Den Danske kvalitetsmodel - hvordan fastholdes og udvikles niveauet...35 Sammenhængende patientforløb - faktorer der påvirker sikkerhed og patientovergange...36 Flow...37 Efter- og videreuddannelsesmuligheder...38 1
Modul 1 Cirkulation og Respiration Emne Cirkulation - patofysiologi, farmakologi, monitorering 3 lektioner Hjertets fysiologi: herunder kompensatoriske muligheder kredsløbets neurologiske regulering Klinisk vurdering af kredsløbet. Risici ved invasiv monitorering. De almindeligst forekommende vasoaktive farmaka. Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet. Kap. 2. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 7. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2. www.pro.medicin.dk 2
Modul 1 Emne EKG 3 lektioner EKG analyse for anomali. Årsager til arytmier. Behandling af livstruende arytmier. Hampton, John R. (2006); EKG let at se. Gyldendals bogklub, 2. bogklubudgave, 1. oplag. Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 7. s. 291-302 Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2. 3
Modul 1 Emne Respiration - patofysiologi, farmakologi, monitorering 3 lektioner Lungernes funktion og compliance. Pulmonal cirkulation. Gastensionen. Ventilations- og perfusionsforhold. Bronchoaktive farmaka. Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet. Kap. 2. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87- 7749-697-4. Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 10. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2. www.pro.medicin.dk 4
Modul 1 Emne Syre Base balance 3 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Organismens buffersystemer. Principperne for massevirkningsloven (Henderson - Hasselbalch's ligning). Vurdering af blodgasanalyser. Principper og behandling ved metabolisk og respiratorisk acidose/alkalose. Engquist, Allan & Brandstrup, Birgitte (2004): Rationel væske og elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 5. Munksgaards Forlag, 2. udgave. ISBN 87-628-0501-1. Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 13, side 512-517. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: 978-87-628-0401-2. 5
Modul 2 - Farmakologi Emne Almen farmakologi farmakodynamik, farmakokinetik 4 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Lægemidlers optagelse, virkningsprincipper og elimination. Begreberne receptor, agonist, antagonist, synergist, additiv effekt og potenserende stoffer. Begreberne ED50, TD50 og LD50, terapeutisk indeks og terapeutisk område. Lægemidlers passage gennem biologiske membraner. Absorptionshastighed, absorptionsfraktion og first pass effekt. Fordelingsrum og context-sensitiv halveringstid samt deres kliniske relevans. Stoffers fordeling mellem forskellige vævsfaser i forhold til tiden. Proteinbinding og plasmaproteiners depoteffekt. Aarbakke J.; Lysaa R og Simonsen T. (2010): Illustreret Farmakologi bind 1. Kap.3 og 4. Fagbokforlaget, 3. udgave. ISBN: 9788245010107. (Findes på plan2learn ) Næss, Tone og Trude Strand (2011): Farmakologi forståelse og klinisk utøvelse. Kap. 11, s.151-157. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. 6
Modul 2 Emne Farmakas indflydelse på det autonome nervesystem 2 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Farmaka, der i forbindelse med anæstesi, anvendes til at påvirke det autonome nervesystems funktion. Virkning af adrenalin, noradrenalin, efedrin, isoprenalin, dopamin, metaoxidrin og terbutalin på: hjertets rytme og kontraktion det perifere kredsløb bronchioler uterus blodglucose Virkning af alfa-, beta-1 og beta-2 receptorpåvirkning samt virkning af alfa- og beta-blokerende midler. Anæstesiologiske overvejelser i relation til patienter i behandling med betareceptorblokerende farmaka og risiko ved seponering. Kolinerge farmakas virkning på pulsfrekvens, kirtelsekretion og glat muskulatur i tarmkanalen. Neostigmins kolinerge egenskaber. Atropin og glycopyrrons virkning på pulsfrekvens, pupiller, spytkirtler, svedkirtler og tarmkanal. Forskellen mellem neostigmin/atropin og neostigmin/glycopyrron. Klinisk anvendelse og overdoseringssymptomer ved anvendelse af ovennævnte stoffer. Kort introduktion til: Adrenerge virkninger af tricykliske antidepressiva og monoaminooxidasehæmmere. Noter: Sørensen, Ole (2007): Det autonome nervesystems farmakologi. (Findes på plan2learn ) 7
Modul 2 Emne Intravenøse anæstesimidlers farmakologi - TIVA 2 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Gennemgang af nedenstående lægemidlers farmakologi og vigtigste anvendelsesområder, herunder dosering, virkning, virkningsvarighed, bivirkninger og kontraindikationer: Thiomebumal Propofol S-Ketamin Benzodiazepiner, herunder midazolam Opioiderne fentanyl, sufentanil, alfentanil, remifentanil og morfin Antidoterne naloxon og flumazenil Kort introduktion til: Interaktion mellem opioider og sedativa. Felsby Sven (2014): Opvågning. Kap. 12. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Hansen Tom G. (2014): Intravenøs anæstesi. Kap. 5. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Lægemiddelkataloget. www.pro.medicin.dk 8
Modul 2 Emne Neuromuskulær transmission og muskelrelaxantia 2 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Muskelrelaxantias virkningsmåder. farmakokinetik og farmakodynamik, for såvel depolariserende som nondepolariserende neuromuskulært blokerende stoffer: Rocuronium, Cisatracurium, Mivacurium, og Suxamethon i forhold til indikationer doseringer virkning, neuromuskulært og kardiovaskulært kontraindikationer bivirkninger interaktioner Neostigmins anvendelse. Monitorering af det neuromuskulære blok under anæstesi: Train-of-Four nerve stimulation (TOF) Post-Tetanisk Stimulation (PTC) Restkurarisering Kort introduktion til: Sugammadex, anvendelse og virkningsmekanisme. Kliniske tests pålidelighed ved vurdering af neuromuskulær blokade under og efter anæstesi. Claudius, Casper og Mona Ring Gätke (2014): Muskelrelaxantia. Kap 7. I: Rasmussen, Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 9
Modul 2 Emne Lokalanæstetika 2 lektioner v/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Lokalanæstetikas farmakologi og faktorer der påvirker lokalanæstesis virkning. Forberedelse, anlæggelse, observation samt monitorering af patienter i lokalanæstesi herunder IV-regional anæstesi. Centrale blokader, herunder observation, bivirkninger, toksicitet og komplikationer forbundet med anlæggelse heraf: Epidural Spinal Indikationsområder og kontraindikationer ved perifere blokader samt observation og komplikationer forbundet med anlæggelse heraf: Interscalenær blokade Infraklavikulært plexusblok Axillarisblok Intravenøs regionalanæstesi Blokade af nervus femoralis og nervus ischciadicus i poples (poplitea blok) TAP (Transversus Abdominis Plan) blokade Lidocain, Bupivacain og Ropivacains farmakologi og stoffernes toksicitet, herunder symptomer og behandling af toksiske reaktioner. Kombinationsmuligheder af generel anæstesi og neural blokade med speciel fokus på bivirkninger, såsom hypotension og bradykardi og på fordele som for eksempel reduceret blodtab. Principper for supplering af blokade. Bendtsen, Thomas Fichtner og Jens Aage Kølsen Petersen (2014): Regional analgesi. Kap. 8. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 10
Modul 3 Luftvejshåndtering og Juridiske problemstillinger Emne Inhalationsanæstetika 3 lektioner Inhalationsanæstesiens historie. Inhalationsanæstetikas kemiske og fysiske egenskaber. Farmakokinetik: Gassernes partialtryk, blod/gas og væv/blod fordelingskoefficienter og betydning af disse for optagelse, fordeling og elimination af inhalationsanæstetika, herunder second gas effekt og MAC-begrebet. Farmakodynamik: Stoffernes virkning på kredsløb, respiration, cerebrum og muskulatur. Metabolisme og toksicitet. Leverpåvirkning, nyrepåvirkning, malign hypertermi mm. Lowflow anæstesi. N 2 Os analgetiske virkning, opførsel i præformerede hulrum og diffusionshypoxi. Specielle egenskaber for de enkelte inhalationsanæstetika og indikation for anvendelse af sevofluran, desfluran og N 2 O. Inhalationsanæstesi og miljø. Carlson, Palle S. (2014): Inhalationsanæstetika. Kap. 6. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Carlsson, Palle og Jens Ole Dich (2006): Moderne inhalationsanæstesi en Introduktion. Kap. 4. Abbott Laboratories A/S. 1.udgave august 2006. ISBN: 87-983204-6. Supplerende litteratur: Carlsson, Palle og Jens Ole Dich (2006): Moderne inhalationsanæstesi en Introduktion. Kap. 5, 7, 9 samt 11-16. Abbott Laboratories A/S. 1.udgave august 2006. ISBN: 87-983204-6. 11
Modul 3 Emne Luftvejshåndtering 3 lektioner Forberedelse: Medbring en case omkring håndtering af en vanskelig luftvej, som kan fremlægges mundtligt i forbindelse med undervisningen. Præoperativ vurdering af patientens luftveje, herunder SARI score og tandstatus. Masker, larynxmasker, tuber, laryngoskoper, bronkoskoper og alternative teknikker, herunder indikation for anvendelse af disse. Optimale intubationsforhold, herunder lejring og medicinering. Akut indledning, herunder aspirationsprofylakse. Luftvejsobstruktion. Plan for luftvejshåndtering med fokus på rollefordeling. KIM/KIT. Kristensen, Michael S. (2014): Luftvejsshåndtering Kap. 4. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 12
Modul 3 Emne Juridiske problemstillinger 6 lektioner Gennemgang og orientering om relevante dele af: Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven) afsnit I, Sundhedsvæsenet (kapitel 1) afsnit III, Patienters retsstilling (kapitel 5 og 6) afsnit IV, Transplantation (kapitel 12) afsnit XIV, Kvalitetsudvikling, IT, forskning, indberetning og patientsikkerhed (kapitel 61) afsnit XVII, Statslige myndigheder m.v. (kapitel 66) Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven) afsnit I, Fælles bestemmelser om autorisation af sundhedspersoner (kapitel 1-3, 5-7) afsnit II, Særlige bestemmelser for de enkelte grupper af autoriserede sundhedspersoner (kapitel 13) afsnit V, Straffebestemmelser (kapitel 27) Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven) kapitel 1 Klageadgang m.v. kapitel 2 Patientombuddet kapitel 3 Patientforsikring Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998). Dialog/cases omkring aktuelle problemstillinger, herunder gråzoner, fx: Hvornår er anæstesisygeplejersken den erfarne praktiker i forhold til den yngre læge under uddannelse eller lægevikaren? Delegeret ansvar hvad betyder det? Anæstesisygeplejerskernes dokumentation. Akupunktur til patienter, eks. som kvalmeprofylakse må sygeplejersker udføre dette? Orientering og gennemgang af konkrete relevante sager. Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/7/2010 (Sundhedsloven), 1-6, 15-19, 24-25, 36-37, 40, 53, 198-201, 215. www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011 (Autorisationsloven), 1-2, 6-7, 17, 19, 21-22, 26, 54 og 75. www.retsinfo.dk Lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7/11/2011 (Klage- og erstatningsloven), 1-4, 11-14, 17, 20-21, 23. www.retsinfo.dk Sundhedsstyrelsens Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet (vejledning nr. 60258 af 01/05/1998). www.retsinfo.dk 13
Modul 4 Den akutte patient Emne ABCDE 5 lektioner Bevidstløshedens årsager: observation og behandling intern og ekstern transport af den akutte patient. Anæstesi til patienter med tværsnitlæsioner i den akutte og kroniske fase. Observationer og behandling til patienter der udvikler autonom hyperreflexi. Temperaturændringernes betydning på forskellige organsystemer: accidentel hypotermi. Opvarmningsprincipper og anæstesiologiske overvejelser til den hypoterme patient. Christensen, Erika F. (2010): Første gennemgang af den akutte patient ABS i akut behandling. Kap. 2. I:. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (2008): Rekommandation for ledsaget ambulancetransport. Udarbejdet af Præhospital- og akutmedicinsk udvalg. www.dasaim.dk Jakobsen, Lars S. (2010): Den hypoterme patient. Kap. 24. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. Pott, Frank Christian og Belhage, Bo (2014): Monitorering og anæstesiapparatet. Kap. 2. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Søndergaard, Inger m.fl. (2010): Den bevidsthedspåvirkede patient. Kap. 11. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. Thomsen, Annemarie B. (2010): Monitorering af den akutte patient. Kap. 3. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. 14
Modul 4 Emne Forbrændinger 1 lektion Den initiale behandling og klargøring til transport af den svært forbrændte eller el-skadede patient. De anæstesiologiske overvejelser i håndteringen af brandsårspatienten herunder: 9-reglen. Den dynamiske ødemdannelsesproces. Væskebehovet iht. Parklandformlen. Væske resuscitation. Overvejelser vedrørende excision af store overflader mht. fordampning og koagulation. Valg af anæstetika herunder kontraindikationer for anvendelse af suxamethonium. Principperne for smertebehandling. Klargøring til transport. Alsbjørn, Bjarne F. og Nielsen, Søren L. (2010): Behandling af brandsår, kulilte og cyanidforgiftning. Kap. 23. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. Jakobsen, Olaf (2011): Brannskadde pasienter og plastisk kirurgi. Kap. 32. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. 15
Modul 4 Emne Shocktyper 2 lektioner Patofysiologi, monitorering og akut behandling af: Kardiogent shock Hypovolæmisk shock Distributivt shock Obstruktivt shock Udvikling af: DIC (dissiminated intravascular coagulation) SIRS (systemic inflammatory response syndrome) MODS (multiple organ distress syndrome) ARDS (adult respiratory distress syndrome). Malling, Hans-Jørgen & Hansen, Kirsten, S (2005): Anafylaksi. Statusartikel. Ugeskrift for læger 2005;167(06):664. www.ugeskriftet.dk Ravn, Hanne Berg & Hyldebrandt, Janus Adler (2014): Anæstesiologiske aspekter af akutmedicin. Kap 16.3. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Stensballe, Jakob og Johansson, Pär I. (2014): Væskebehandling og erstatning af blodtab. Kap. 9. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 16
Modul 4 Emne Forgiftninger 2 lektioner V/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Symptomer, ricisi og behandlingsprincipper ved forgiftninger med specielle designer drops. Jacobsen, Peter og Hallas, Jesper (2010): Den forgiftede patient. Kap. 18. I: Callesen Torben og Antonsen, Kristian (red); Den akutte patient. Munksgaard Danmark, København. 2. udgave. 1. oplag. ISBN 987-87-628-0777-8. 17
Modul 4 Emne Neurotraumer og transport af den neurotraumatiserede patient 2 lektioner Observation og behandling før, under og efter anæstesi til intrakranielle indgreb, herunder patofysiologien bag forhøjet intrakranielt tryk (ICP) og/eller øget intracerebralt volumen (ICV). Virkningen af hyperventilation, steroider, osmotisk virkende stoffer, diuretika samt barbiturater og lidokain på ICP og ICV. Symptomatologien ved tilstande med forhøjet ICP herunder inkarceration. Overflytning, transport og overlevering af patient til modtagende afdeling. Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (2008): Rekommandation for ledsaget ambulancetransport. www.dasaim.dk Driscoll, Peter et. al. (2006): Safe Transfer and Retrieval. Kap. 1, 2 og 8. Blackwell Publishing Ltd. ISBN: 978-0-727918-55-0. (Findes på Plan2learn) Steinmetz, Jacob (2014): Traumeanæstesi. Kap 16.4. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 18
Modul 5 Udvikling af den anæstesiologiske sygepleje Emne Anæstesisygeplejersken faglige kompetencer set i et nationalt/internationalt perspektiv 1 lektion Kompetenceudvikling i fremtiden, obligatorisk eller frivillig? Anæstesiologisk sygepleje i Danmark/Norden og internationalt. IFNA (2012): Anbefalinger for Kontinuerlig Faglig Udvikling. (Findes på Plan2learn) www.aanajournal.com 19
Modul 5 Emne Fra Idé til handling 11 lektioner Projekt & udviklingsarbejde Hvorfor udvikle klinisk praksis? Hvad er projektarbejde? Hvad er udviklingsarbejde? Forskellige metoder Hvordan kommer man i gang? Projekt- & udviklingsarbejdets faser: Inden projektet opstartes Selve projektets gennemførelse Afslutning af projektet Forskningsmetoder Kvalitative og kvantitative metoder spørgsmålet bestemmer metoden! Hvad er forskellen? Hvornår bruges de forskellige metoder? Designs Hvad er en klinisk kontrolleret undersøgelse? Hvad er en RCT? Hvad er et tværsnitsstudie? Hvad er et case-kontrol studie? Hvad kan disse undersøgelser bruges til? Litteratursøgning Introduktion til litteratursøgning, herunder usystematisk søgning, kædesøgning og systematisk søgning. Introduktion til relevante databaser samt internetadresser. Kritisk læsning Hvordan bruger man litteratursøgning til kvalitets- og udviklingsarbejde? Hvordan forholder man sig kritisk til en videnskabelig artikel? Hvad er evidens og evidenshierakiet? Hvad er en p-værdi - og hvad bruges den til? Formidling af resultater Abstracts, postere og artikler - indhold og opbygning. Thisted,Jens, (2013): Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kap 5, s. 79-82, kap. 6, s. 136-143 og kap. 7, s. 144 154 og s. 160 165. Munksgaard Danmark; 1. udgave 4. oplag. ISBN: 978-87-628-0933-8. Pjece om kvalitets- og udviklingsarbejde (følger). 20
Modul 6 Anæstesiologiske overvejelser til den komplekse medicinske patient Emne ASA-klassifikation 1 lektion ASA klassifikation. Stillingtagen til præoperative farmaka. Risikovurdering og information af patienten ud fra anamnese. Objektiv undersøgelse. Det planlagte indgreb. Rosenstock, Charlotte V. (2014): Præoperativ vurdering. Kap. 1. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4. Valeberg, Berit. (2011): Preoperativ informasjon og vurdering. Kap. 20. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. 21
Modul 6 Emne Den adipøse patient 1 lektion Præanæstetisk luftvejsvurdering. Optimering af intubationsforhold. Principper for dosering af anæstetika i forhold til: IBW (Idealvægt) TBW (Total legemsvægt) LBW (Lean body weight) Risiko for forsinket elimination af fedtopløselige anæstetika. Aspirations risici i forbindelse med maskeventilation, øget intraabdominalt tryk, gastrooesophagal reflux. Peroperative respiratoriske problemstillinger. Peroperative cirkulatoriske problemstillinger. Postoperative problemstillinger. Aune Gerd-Elin (2011): Overvektige pasienter. Kap. 29. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. Behrens, Jens Kristian (2014): Anæstesi til overvægtige. Kap 11.3. I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 22
Modul 6 Emne Den ældre patient 2 lektioner Præoperative risikovurdering hos ældre, herunder præmedicinering. Ændringer i organsystemerne ved stigende alder. Ændringer i anæstesiologiske farmakas virkning forbundet med stigende alder. Risikovurdering for de typiske aldersrelaterede anæstesikomplikationer. Specielle komplikationer typisk for ældre, herunder konfusion og delirium. Betydning af ADL (Activities of Daily Living). Hansen Signy (2011): Gamle pasienter. Kap. 26. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82- 7950-134-3. Rasmussen, Lars S. (2014): Anæstesi til ældre. Kap. 11.2. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4. 23
Modul 6 Emne Patienter med lungelidelser 2 lektioner Perioperativ vurdering af patient med respirationsinsufficiens. Ventilationsstrategi til den lungesyge patient med hovedvægt på luftvejstryk, pco 2 og oxygenering. Farmakas indvirkning på shuntning i lungerne: inhalationsanæstetika vasodilatatorer (Nitroglycerin, Natriumnitroprussid, prostaglandin E) Kliniske og parakliniske fund hos patienter med akut astmaanfald, andre akutte luftvejsobstruktioner og KOL. Forskellene mellem kroniske stabile og mere anfaldsprægede lungesygdomme. Tolkning af blod/gas analyse i relation til akutte og kroniske lungesygdomme. Compliance ændringer ved lungesygdom og betydning for indblæsnings tryk. Shunts betydning ved f.eks. pneumoni/atelektase, og hvorfor øget ilttension ikke nødvendigvis afhjælper arteriel hypoxi. Farup, Bjørg (2011): Lungesyke pasienter Kap. 28. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82- 7950-134-3. Gjeldsted, Jakob & Astrup, Grethe & Else Tønnesen (2006): Operationsrisiko for lungesyge patienter. Statusartikel. Ugeskriftet for læger 168/49, 4. december 2006. 24
Modul 6 Emne Patienter med hjertekredsløbssygdomme 2 lektioner Anæstesiologiske overvejelser omkring cirkulation og ventilation hos den hjertesyge patient: myokardiets kontraktilitet preload afterload Starling mekanismen myokardiets perfunsion Kredsløbsmæssige påvirkninger af anæstetika. Principper ved pacemaker, herunder risiko ved brug af diatermi. Forskel på pace- og sinusrytme på scopet. Jakobsen, Carl-Johan (2014): Anæstesi til patienter med hjertesygdomme. Kap 11.4. I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Kompendium: Følsgaard, Søren (2014); Anæstesi til patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme og patienter med Pacemaker. Kap. 1, 2, 3, 4, 9 og 10. (Findes på Plan2learn) 25
Modul 6 Emne Patienter med nyresygdomme 1 lektion Anæstesi til patienter med akut og kronisk nyresvigt. Diuretikas virkemåder (tiazider, loop og kaliumbesparende). Akut behandling af hyperkaliæmi. Anæstesiologiske overvejelser ved anæstesi til patienter: i dialysebehandling nyretransplanterede Petersen Kølsen, Jens Aage & Else Tønnesen (2014): Anæstesi til nyresyge. Kap 11.5. I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 26
Modul 6 Emne Patienter med diabetes 1 lektion Operationspatienten med diabetes: Anæstesiologiske overvejelser ved operation Principperne for perioperativ insulin/glucose regime til patienten med diabetes. Perioperative komplikationer hos patienter med diabetes Mathiesen, Elisabeth R. (2014): Diabetes og anæstesi. Kap 11.6. I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. 27
Modul 6 Emne Perioperativ smertebehandling. Kvalmeprofylakse og behandling, herunder akupunktur 2 lektioner Tilrettelæggelsen af det præ-, per- og postoperative anæstesiforløb, med henblik på god smertebehandling og hurtig rehabilitering. Principperne for multimodal smertebehandling. Risikofaktorer for PONV, herunder Apfelscore. Kvalmeprofylakse og behandling, herunder anvendelse af for eksempel akupunktur. Acupuncture, Effective healthcare ISSN 0965-0288, November 2001, volume 7 number 2. (Findes på Plan2learn) Dich Nielsen, J. O. og Ahlburg, Peter (2006): Postoperativ kvalme og opkastning. Ugeskrift for læger 2006;168(1):40. (Findes på Plan2learn) Dihle, Alfhild (2011): Smerte og smertelindring. Kap. 8. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: 978-82-7950-134-3. Felsby, Sven (2014): Opvågning. Kap. 12. side 271-272. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-697-4. Kirkeby, Ruth m. fl. (2005): Akupunktur og forskning. Ugeskrift for læger 2005;167(12):1376. (Findes på Plan2learn) Mathiesen, Ole og Dahl, Jørgen B. (2014): Postoperativ smertebehandling.kap. 13. I: Rasmussen, Lars S. og Steinmetz, Jakob (red): Anæstesi. Fadl s Forlag, København. 4. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87- 7749-697-4. 28
Modul 7 Anæstesiologiske overvejelser til udvalgte patientgrupper Emne Patienter til abdominalkirurgiske indgreb. 4 lektioner Specielle forhold ved anæstesi til abdominalkirurgiske indgreb. Øvre og nedre gastrointestinal blødning. Regurgitation. Væske- og elektrolyt derangering ved ileustilstande og problematikken vedrørende +/- sonde samt infektionsrisiko. Specielle forhold ved anæstesi til laparoskopiske indgreb, herunder ændringer i BT, perifer modstand, cardiac output (CO) og ventilationsforhold ved insufflation af CO 2. Hæmodynamisk respons ved lejringsændringer i forbindelse med typen af kirurgi (Trendelenburg/antitrendelenburg). Ekelund, Kim (2014): Anæstesi til laparoskopiske procedure. Kap 11.8. I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Engquist, Allan og Brandstrup, Birgitte (2004):Rationel væske og elektrolytbehandling og ernæring. Kap. 3 side 70 75. Munksgaard Danmark. 2. Udgave. ISBN: 87-628-0501-1. 29
Modul 7 Emne Patienter til Robotassisteret laparoskopiske indgreb 2 lektioner Anæstesiologiske udfordringer ved robotassisteret laparoskopiske indgreb: valg af anæstesiform monitorering af patienten lejring af patienten robotten Gainsburg, D.M. (2012): Anesthetic concerns for robotic assisted radicalic prostatectomy, Edizioni Minerva Medica, may 2012. (Findes på Plan2learn) 30
Modul 7 Emne Den gravide patient 4 lektioner Anæstesiologiske procedurer ved det/den patologiske svangerskab/fødsel specielt m.h.p.: præeklampsi eklampsi placenta prævia navlesnorsfremfald fastsiddende barn postpartum indgreb Apgar-score af den nyfødte, samt genoplivning. Anæstesi til den gravide ved non-obstetriske indgreb, herunder overvejelser i forhold til graviditetsstadier. Overvejelser i forhold til kirurgiske indgreb i perioden efter en fødsel: hvor længe er kroppen fysiologisk gravid amning og anæstetika Bang, Ulla & Hansen, Søren H. (2014): Obstetrisk anæstesi. Kap.11.7 I: Rasmussen Lars S. og Steinmetz Jacob (red.); Anæstesi. FADL s Forlag. 4. udgave, 1. oplag, København. ISBN: 978-87-7749-697-4 DASAIM(2007): Anæstesi til kejsersnit. Klinisk guideline.www.dasaim.dk DASAIM (2008): Behandling ved præeklampsi/eklampsi/præeklampsivejledning. www.dasaim.dk DASAIM (2014): Post partum blødning. http://www.dasaim.dk/wp-content/uploads/2014/02/postpartum_bloedning.pdf 31
Modul 7 Emne Den pædiatriske patient > 2 år 2 lektioner Udarbejdet Juni 2013 Hvornår er barnet voksen i forhold til anæstesiologiske problemstillinger. Relevante farmakas anvendelse, relateret til alder og situation, herunder farmakodynamiske og farmakokinetiske forhold hos børn > 2 år. Ventilationsstrategier hos små og større børn, herunder overvejelser i forhold til brug af laryngsmaske/intubation. Beregning af væskebehov og fasteperioder samt overvejelser ved erstatning af blodtab. Planlægning af det postoperative forløb med henblik på ekstubation, volumenterapi og smertebehandling. Håndtering af stress og konfliktsituationer, herunder magtanvendelse. Henneberg, Steen W. (2014): Børneanæstesi. Kap. 11.1. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: 978-87-7749-697-4. Steen W. Henneberg og Tom G. Hansen (2008):Børneanæstesi. FADL s Forlag. 1. udgave, 1. oplag. ISBN: 978-87-7749-437-6. 32
Modul 8 Kvalitet og Patientsikkerhed Emne Patient- og pårørende inddragelse, at se med patientens øjne 3 lektioner V/ Efteruddannelsen for specialuddannede anæstesisygeplejersker i Region Patient- og pårørendes inddragelse i klinisk praksis og kvalitetsudvikling. Aktuelle projekter (f. eks. Projekt PaRIS) Formål Erfaringer og resultater Perspektivering Mollerup, Mette (2010); Oplever patienter med kroniske lidelser sammenhæng i deres forløb? Og hvad kan metoden At se med patientens øjne bidrage med? (Findes på plan2learn) Center for Kvalitet (2011); Bruger- og patientinddragelse - Kvalitetsudvikling med patienten i centrum. (Findes på plan2learn) 33
Modul 8 Emne Social kapital og MTU 3 lektioner Begrebet social kapital og sammenhængen til kerneydelserne: tillid retfærdighed samarbejde kerneydelser Social kapital målt i MTU. Hvordan arbejder vi med social kapital i praksis (evt. Dalum). Væksthus for ledelse (2011): De skjulte velfærdsreserver viden og visioner om offentlig ledelse med social kapital. ISBN: 978-87-9240-82-0. (Findes på Plan2learn) Supplerende litteratur: Gittell, Judy Hoffer (2012): Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. Munksgaard, København. ISBN: 978-87-628-1136-2. Hasle, Peter m. fl. (2010): Ledelse med social kapital. L&R Business et forlag under Lindhart og Ringhof Forlag A/S. ISBN: 978-87-1142-890-0. 34
Modul 8 Emne DDKM - Den Danske kvalitetsmodel - hvordan fastholdes og udvikles niveauet 1 lektion Kvalitetsudvikling som en læringsproces. Patientforløb og kvalitet. Udviklingen af klinisk, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Synliggørelse af kvaliteten i sundhedsvæsenet. IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) (2012); Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2. version. 35
Modul 8 Emne Sammenhængende patientforløb - faktorer der påvirker sikkerhed og patientovergange 2 lektioner Følger. Følger. 36
Modul 8 Emne Flow 2½ lektioner Forberedel se: Refleksion over egen Trivsel og Flow. Viden og forståelse for anvendelse af begrebet Flow. Flow som et bevidst redskab til navigation i hverdagen både på arbejdet og privat. Håndtering af travlhed og stress i hverdagen gennem viden om positiv psykologi og stresshåndtering. Reintoft, Stine (2009); Flowoplevelser på arbejdet s. 91-116. Børsens Forlag. I: Reintoft, Stine (2009): Positiv Psykologi på arbejdet. Børsens Forlag. (Findes på plan2learn) Søndergaard, Helle (2012); Distanceledelse, s. 152 189 (obligatorisk side 58 + 188-189). Forlaget Bios. (Findes på plan2learn) Supplerende litteratur: Andersen, Frans Ørsted (2008): Flow og fordybelse. Hans Reitzels Forlag. Csikszentmihalyi, Mihaly (2005): Flow og Engagement i Hverdagen. Psykologisk Forlag. Mysak, Anders og Nørby, Simon (2008): Positiv Psykologi en introduktion til videnskaben om velvære og optimale processer. Hans Reitzels Forlag. Netterstrøm, Bo (2007): Stresshåndtering. Hans Reitzels Forlag. Reintoft, Stine (2009): Positiv Psykologi på arbejdet. Børsens Forlag. Ørsted, Frans og Hanssen Nina (2013): Flow i Hverdagen. Dansk Psykologisk Forlag. 37
Modul 8 Emne Efter- og videreuddannelsesmuligheder ½ lektion Krav og forventninger til fremtidens anæstesisygeplejersker. Oplyses på dagen. 38