Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen
Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder: Forside + indholdsfortegnelse: Anne Dorthe Moesgaard Andersen Side 2: Magnus Hvid Larsen Side 3: Anne Dorthe Moesgaard Andersen Side 4: Anne Dorthe Moesgaard Andersen Side 5: Cecilie Tang Hansen Side 6: Nicklas Astrup Christiansen Side 7: Nicklas Astrup Christiansen Side 8: Magnus Hvid Larsen og Cecilie Tang Hansen
Taksonomi Planteriget har stor betydning for alt liv på jorden da de via fotosyntesen generer stort set alt den ilt som både os mennesker og dyrene indånder. Desuden er planter den primære føde for en stor gruppe af dyrene (planteæderne) såvel som os mennesker. Planter er derfor vigtige for livet her på jorden lige fra føde, til varme (træ), til forskellige former for medicin. Eks. På forskellige plante familier: 1. Bregner 2. Dunhammer 3. Siv De fleste planter består af 3 grundelementer: Roden (C): sørger for optagningen af vand og næringsstoffer fra jorden. Stammen (B): Forbinder roden med bladene, grene, blomster osv. Blomster (A): Findes hos alle de dækfrøede planter mens alle frøplanter sætter frø. Planter kan formere sig på 2 forskellige måder: Ukønnet formering: i dette tilfælde afkommet der en klon af moderplanter den er altså helt genetisk identisk med moderplanten. Kønnet formering: Sker ved frøplanter og mosser. Frøet dannes efter bestøvningen af en plante hvor efter frøet udvikler sig og til sidst forlader det moderplanten, falder ned i jorden (i mange tilfælde med hjælp fra fugle eller vinden), og til sidst vokser det op til en ny plante. Især kendt fra planter i køkkenhaver.
Græsser Græsfamilien, eller Graminae som det hedder, er en meget stor familie. I Danmark findes der ca. 113 græsarter som vokser vildt i naturen, men i hele verden er der omkring 10.000 forskellige græsarter. Nogle græsser, fx rug, er en del af vores dagligdag, uden at vi tænker over det. Mange af de planter vi finder i vejkanterne i Danmark er forskellige græsarter. De græsser vi dyrker, som fx kunne være korn, hedder en kulturplante, i modsætning til de vilde planter der er i vores land. Her er et lille udsnit af nogle forskellige græsarter: Marehalm, Miliegræs, Almindelig Rajgræs, Vellugtende Gulaks osv. Til fælles for disse græsser er at de fleste er spiselige. Det meste græs kan også selvsås. De fleste kornsorter er selv-bestøvede, og det vil altså sige at både hankønnet og hunkønnet er i planten. Alle græsser kan også kendes på deres knæ, som er en udbuling flere steder på stænglen. Hvede
Kornarten hvede (Triticum) ser vi meget i vores dagligdag. Nemlig i form af hvedemel, foder og ethanol mm., men det er dog mest brugt til fødevarer. I dag dyrker man hvede i hele verden, og hvede er den kornart der er mest dyrket i hele verden. Der findes ca. 20 vildtvoksende og dyrkede arter. Hveden kommer oprindeligt fra Middelhavsområdet og Sydvestasien. Hvedekernerne er runde, og har ikke rigtig nogle hår på. I Danmark dyrker vi mest vinterhvede, som man sår i september, står vinteren over, og høstes i august. Den danske hvedeproduktion var i 2011 på 5,6 mio. tons. Her er en lille huskeremse som kan hjælpe med holde styr på hvordan hveden ser ud: Hveden er den fede uden stak
Byg Fakta om byg. Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika Byg bliver brugt til meget f.eks øl, brød og masse andet. Bladene er flade og danner en åben bladskede, omkring strået. De af småaksene, som er sidestillede, er ofte stilkede og har enten hanlige eller sterile blomster. Det midterste småaks har derimod hunlige blomster. Dækbladet uden om småaksene har en lang stak fra spidsen. Remse om byg. Bygget, bliver brugt til mange ting øl og brød, byg det er min ven.
Rug Fakta om rug (Secale cereale). Kornsorten rug bliver brugt til mange ting: Brød, müsli og masse andre ting. Spirerne er oftest røde. Korn lever et i kun et år, og det starter sådan her: Der dannes et stof i kornet som hedder Kim. Den er levende og varme/vand giver den energi til at vokse. Så begynder den langsomt og vokse, og bliver til det vi kender: Groft brød og myslibarer. De enkelte blade er linjeformede og blågrønne med skarp kant og tydelig køl. Planten er i det hele taget blådugget. Den bliver også brugt til whisky. Det kan godt være svært at holde styr på alt det korn, så her er en remse. Rugens spir er rødt, brødet det bliver blødt. Whiskyen skær i halsen, ingen slinger i valsen.
Fra venstre: Byg, havre, hvede og rug Her er en lille remse om de 4 almindelige kornarter: Hveden er en vigtig-per, er skaldet tæt og tyk. Havre-mandens klokker, ringer når han rokker. Rug har ikke nær så lang og tæt paryk som byg.
Her kan man se hvedens betydning