Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail pngr@orbicon.dk Sag 1320900040 Projektleder Per Grøn Tekst og fotos Per Grøn Revisionsnr. 1 Godkendt af Lars Sloth Udgivet April 2010 Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Baggrund og formål med undersøgelsen... 6 3 Undersøgelsesområdet... 9 4 Undersøgelsens omfang og metoder... 19 5 Naturtyper... 24 5.1 Naturtyper i området... 24 5.2 Hovednaturtyper i delområderne... 25 5.3 Natura 2000-naturtyper i området... 27 6 Vegetation... 38 6.1 Samlet artsoversigt... 38 6.2 Sjældne og ualmindelige plantearter... 44 6.3 Vegetationssamfund og typiske arter... 45 6.4 Dominerende plantearter... 48 6.5 Vand- og sumpplanter... 50 7 Ynglefugle... 59 7.1 Samlet oversigt over ynglefugle... 59 7.2 Sjældne og ualmindelige ynglefuglearter... 62 7.3 Dominerende ynglefuglearter... 64 7.4 Sammenligning med undersøgelsen i 1999... 65 7.5 Sammenligning med tidligere undersøgelser... 67 8 Padder... 72 9 Krybdyr... 75 10 Pattedyr... 77 11 Insekter... 80 11.1 Guldsmede... 80 11.2 Dagsommerfugle... 83 12 Naturpleje i forhold til rørhøg og hedehøg... 85 13 Samlet vurdering... 91 14 Referencer... 95 Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 2/96

1 Sammenfatning I 2009 er der gennemført en undersøgelse af naturforholdene i Terkelsbøl Moser, der er Sønderjyllands største moseområde. Det består af en række sammenhængende moser, der tilsammen udgør ca. 4 km 2, og som ligger nordvest for Tinglev. Der har tidligere været gravet tørv i moseområdet i flere omgange indtil 1950 erne, hvorved der blev skabt mange små og store vandområder. Området gennemstrømmes af Porså, som deler mosen i en nordlig og sydlig del. En række drængrøfter i moseområdet løber til åen. Terkelsbøl Moser har tidligere været en åben og næringsfattig hedemose med partier af højmose, men afvandinger medførte sænkninger af vandstanden i moseområdet. Dette blev herved mere tørt og næringsrigt, og sammen med en øget tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer og via atmosfærisk nedfald medførte det, at mosearealerne groede til med pile- og birkekrat. Desuden blev vandområderne til sump, hængesæk og pilekrat, så der kun var forholdsvis få vandområder med et åbent vandspejl. Undersøgelserne i 2009 omfattede en statusbeskrivelse af naturtyper, vegetation, ynglefugle, padder, krybdyr, pattedyr og visse grupper af insekter. I 1999 blev der også gennemført en detaljeret undersøgelse af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser, og i forhold hertil skulle der foretages en beskrivelse af udviklingen i ynglefuglebestanden i relation til mosens udvikling. Terkelsbøl Moser er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte de vandtilknyttede ynglefuglearter, herunder specielt hedehøg og rørhøg. Formålet med undersøgelsen har således også været, at komme med forslag til pleje af moseområdet, så leveforholdene for det vandtilknyttede plante- og dyreliv forbedres, herunder for de to rovfuglearter. Med hensyn til naturtyper viste undersøgelsen, at der stadig fandtes store arealer med hedemose i den del af mosen, som ligger nord for Porså. Der var imidlertid kun få åbne arealer, som ikke var groet til med krat, især af birketræer. Desuden var de fleste højmosearealer forsvundet, og der fandtes kun spredte og små partier tilbage. Der var enkelte mosearealer med græsning og slåning, som havde hedemosens åbne landskab. Mosearealerne syd for Porså, der er mere næringsrige, var stærkt groet til med sump og pilekrat. Dette var også tilfældet med de fleste af vandområderne, bortset fra enkelte søer i randarealerne af mosen. Trods afvandingen og tilgroningen registreredes 12 EU-naturtyper, og Terkelsbøl Moser har således stadigt et stort naturpotentiale, som dog er truet af den fortsatte udtørring og tilgroning af mosen. Vegetationen er artsrig i Terkelsbøl Moser, da der findes mange naturtyper med forskellige vand- og jordbundsforhold, lige fra det næringsfattige og sure til det mere næringsrige og neutrale. Ved undersøgelsen blev der således registreret 317 plantearter, hvoraf en del arter er ualmindelige eller sjældne på landsplan. Det gælder bl.a. arter som rundbladet soldug, tranebær, mosetroldurt, kær-fnokurt, svømmende sumpskærm, trindstænglet star, stivtoppet rørhvene og vestlig kær-tuekogleaks. Mange af hede- og højmosens karakteristiske arter findes stadig i Terkelsbøl Moser, men som følge af afvanding, tilførsel af næringsstoffer og tilgroning med pile- og birkekrat domineres vegetationen i stigende grad af mere næringskrævende arter. De dominerende arter var træerne grå-pil og dun-birk samt urterne blåtop, eng-rørhvene og lyse-siv. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 3/96

Det var kun på de få lysåbne mosearealer med græsning eller slåning, at de typiske arter for den næringsfattige mose endnu fandtes i et større antal. De fleste steder var disse arter kun fåtallige eller forsvundet på grund af udtørring og tilgroning. Ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser er artsrig, idet der ved undersøgelsen blev registreret 57 ynglefuglearter. Flere af arterne er sjældne her i landet, hvilket bl.a. gælder krikand, der er på den danske rødliste. Desuden er blåhals og rødrygget tornskade omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Endvidere ynglede den sjældne fyrremejse. Afvandingen og tilgroningen af Terkelsbøl Moser har medført, at de fleste af de sjældne og karakteristiske ynglefuglearter for den næringsfattige hedemose gradvist er forsvundet. Det gælder bl.a. 9 rødlistede arter og 7 arter på EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Fuglebestanden domineres nu af småfuglearter, som er knyttet til buske og træer, mens der kun er få vandtilknyttede arter tilbage. I forhold til undersøgelsen i 1999 var der sket en lille stigning i antallet af ynglende arter fra 49 til 57 i 2009, hvilket især var en følge af, at en række småfuglearter er gået frem på landsplan. Der var ikke sket større ændringer i det samlede antal ynglepar, hvilket også gjaldt for de vandtilknyttede ynglepar, som kun udgjorde 19% af fuglebestanden i 1999 og 20% i 2009. Terkelsbøl Moser var således i 2009 stadig et forholdsvis dårligt yngleområde for de vandtilknyttede fuglearter som følge af afvandingen og tilgroningen. Ved undersøgelsen blev der registreret fem arter af padder, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er strengt beskyttede arter under EF-habitatdirektivet. De tre øvrige arter var skrubtudse, butsnudet frø og lille vandsalamander. De fleste af vandområderne var ikke særlig velegnede som ynglesteder for padder på grund af tilgroningen med sumpplanter og krat. Der er således et stort behov for at skabe lysåbne og lavvandede vandområder i moseområdet. Af krybdyr blev der ved undersøgelsen registreret fire af landets fem arter, hvoraf kun almindeligt firben var forholdsvis almindelig, mens snog, hugorm og stålorm tilsyneladende kun var fåtalligt tilstede. Terkelsbøl Moser har en del arter af pattedyr, idet der ved undersøgelsen i 2009 blev registreret 16 arter, hvoraf odder, vandflagermus og pipistrelflagermus er på den danske rødliste. Alle tre arter er også med på EFhabitatdirektivet som strengt beskyttede arter. Odderen ynglede højst sandsynlig i moseområdet, mens de to flagermusarter kun brugte området til fouragering. Desuden registreredes bisamrotte, der indvandrede til Danmark fra Tyskland i slutningen af 1990 erne til Vidå-systemet, som Terkelsbøl Moser er en del af. Arten yngler muligvis i moseområdet. Endvidere registreredes ualmindelige arter som brud, lækat og ilder. Undersøgelsen af insekter omfattede guldsmede og dagsommerfugle. Terkelsbøl Moser er en forholdsvis god lokalitet for guldsmede, idet der blev registreret 26 arter. Af disse er lille kobbervandnymfe med på den danske rødliste. Der findes en del guldsmedearter, da området er stort og har en del typer af vandområder. Desuden har Terkelsbøl Moser en sydlig beliggenhed her i landet, idet en del af guldsmedearterne er varmekrævende. Af dagsommerfugle blev registreret 21 arter, hvoraf nældesommerfugl og storplettet perlemorssommerfugl er ualmindelige i Sønderjylland. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 4/96

Terkelsbøl mose afvandes af Porså, som har en stor overbredde og lavere bundkote end forudsat i vandløbsregulativet. Siden midten af 1990 erne er der derfor ikke foretaget vedligeholdelse af åen i moseområdet for at opretholde en vis vandstand og undgå en for stor dræning af mosen. En vedligeholdelse af åen, herunder slåning af grøden, vil sænke vandstanden i åen og dermed også vandstanden i moseområdet. Dette vil have en negativ effekt på naturforholdene i mosen, som bliver mere tør og gro hurtigere til med pile- og birkekrat, så det vandtilknyttede plante- og dyreliv får dårligere levevilkår. For at sikre og forbedre levevilkårene for de vandtilknyttede arter og hedemosens karakteristiske arter er det nødvendigt, at Terkelsbøl Moser bliver mere våd og åben uden for meget trævækst. Herved vil det være muligt at genskabe arealer med hedemose, som er en truet landskabstype her i landet. Ved naturplejen er det især vigtigt, at der sker en begrænsning af afvandingen og hævning af vandstanden i moseområdet. Dette indebærer, at vedligeholdelsen af Porså ikke påbegyndes igen, da det vil sænke vandstanden i åen og hermed også vandstanden i moseområdet. Desuden skal bunden hæves i afvandingsgrøfterne inden deres udløb i åen, eller grøfterne helt afskæres, hvilket vil medvirke til en højere vandstand i mosen. Desuden er det vigtigt, at der sker rydning af pile- og birkekrat, så især hedemosearealerne bliver åbne igen. Dette skal følges op med en passende kreaturgræsning og slåning af vegetationen på nogle af mosearealerne. Endvidere bør flere af de tilgroede tørvegrave oprenses, så der genskabes åbne vandområder. Herudover bør tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer begrænses ved, at der etableres ekstensivt drevne enge rundt langs hele mosen samt at det atmosfæriske nedfald af næringsstoffer fra nærliggende landbrug reduceres. De næringsfattige hedemosearealer og mange af de tilknyttede plantearter er således ret påvirkelige af tilførsel udefra af selv små mængder af næringsstoffer. Terkelsbøl Moser er en del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62, og området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte hedehøg og rørhøg. Formålet med denne beskyttelse er at sikre en gunstig bevaringsstatus for de to arter, og deres yngle- og levesteder i moseområdet skal derfor være stabilt eller i fremgang, såfremt naturforholdene tillader dette. Gunstige yngle- og fourageringsarealer skal være til stede senest i 2015. Hedehøg og rørhøg har tilsyneladende ikke ynglet i Terkelsbøl Moser de seneste 20-30 år. For at skabe egnede ynglesteder i mosen og passende fourageringsarealer på de omkringliggende enge for de to rovfuglearter, er det nødvendigt at gennemføre den ovennævnte pleje af moseområdet. I den forbindelse skal det bemærkes, at en genoptagelse af vedligeholdelsen i Porså og dermed en sænkning af vandstanden i mosen, vil være i strid med fuglebeskyttelsesdirektivets krav om beskyttelse af de vandtilknyttede ynglefuglearters levested, herunder rørhøg og hedehøg. Da begge arter er ret ømfintlige over for forstyrrelser i nærheden af redestedet, er det muligvis også nødvendigt med jagt- og færdselsforbud i dele af mosen sidst på foråret og om sommeren. Såfremt der er undslupne mink i Terkelsbøl Mose, bør disse bekæmpes både af hensyn til de to rovfuglearter og de ynglende vandfuglearter. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 5/96

2 Baggrund og formål med undersøgelsen Naturforholdene i mosen forringes ved afvanding og tilgroning Terkelsbøl Moser er et stort moseområde, hvoraf størstedelen tidligere har været næringsfattig hedemose med højmosepartier. Afvandinger har sænket vandstanden i mosen, så der har kunnet graves tørv, hvilket skete indtil 1950 erne. Desuden blev afvandingerne lavet for, at engarealer i og omkring mosen kunne udnyttes landbrugsmæssigt til græsning, høslæt og dyrkning. Tilførsel af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfæren har efterfølgende været med til at gøre mosen mere næringsrig. Afvandingen af mosen medførte en sænkning af grundvandstanden i mosen, og sammen med en sætning af tørvejorden blev moseområdet mere tørt. Da mosen samtidig blev mere næringsrig, skete der herefter en hurtig tilgroning med birk og pil, så størstedelen af mosen blev dækket af pile- og birkekrat. Desuden groede de tilbageværende lavvandede vandarealer til med sumpplanter, så størstedelen af mosen fik karakter af tilgronings- og forsumpningsmose. Det oprindelige landskabsbillede med åbne vandflader, hedemose og højmose blev afløst af krat og sumpskov i mosearealerne samt sump og hængesæk i vandarealerne. Dette medførte en forringelse af det vandtilknyttede plante- og dyreliv, der er typisk for den åbne og næringsfattige hedemose. Overvågning af ynglefuglebestanden i mosen i 1999 Terkelsbøl Moser er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde for bl.a. at beskytte de vandtilknyttede fuglearter, herunder hedehøg og rørhøg. I 1999 gennemførte Sønderjyllands Amt en undersøgelse af ynglefuglebestanden i Terkelsbøl Moser (Sønderjyllands Amt, 1999). Formålet med undersøgelsen var at beskrive ynglefuglebestanden i mosen og give en vurdering af mosen som fuglelokalitet. Undersøgelsen havde særlig fokus på fuglebestandens følsomhed ved sænkning af vandstanden i Porså, der løber gennem og afvander Terkelsbøl Moser, ved en eventuel genoptagelse af vedligeholdelsen af vandløbet. Vandløbsbunden lå på undersøgelsestidspunktet fra ½ til 1 meter under den fastsatte kote i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden var dobbelt så bred, som den skulle være i følge regulativet. Konklusionen på undersøgelsen var bl.a., at en genoptagelse af vedligeholdelsen ville sænke vandstanden i åen og dermed også vandstanden i mosen, hvorved tilgroningen med buske og træer vil blive øget. Dette ville have en negativ effekt på de vandtilknyttede fuglearter, herunder på den i forvejen ikke særlig store ynglebestand af vand- og vadefugle. En øget tilgroning ville også forringe muligheden for, at hedehøg og rørhøg kunne genindvandre, da egnede biotoper bl.a. kræver åbne moseflader uden for megen trævækst. Forringelsen af mosen som levested for de to nævnte fuglearter vil være i modstrid med EF-fuglebeskyttelsesområdets lovmæssige krav om beskyttelse af fuglene og deres levested. Formålet med undersøgelsen af naturforholdene i 2009 I 2009 er der gennemført nærværende undersøgelse af plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser, som bl.a. har skullet sammenlignes med fugleundersøgelsen i 1999. Ved undersøgelsen i 2009 blev der derfor benyttet den samme opdeling i delområder som ved undersøgelsen i 1999. Ved undersøgelsen af naturforholdene i 2009 er der foretaget en vurdering af konsekvensen for mosens Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 6/96

plante- og dyreliv af afvandingen og tilgroningen samt ved en genoptagelse af vedligeholdelsen af Porså og grøfter i mosen. Det gælder specielt for mosens vandtilknyttede arter. Der er således bl.a. foretaget en vurdering af, hvilke tiltag der er nødvendige for, at hedehøg og rørhøg kan få bedre leve- og yngleforhold i Terkelsbøl Moser. Undersøgelsen og beskrivelsen af naturforholdene i Terkelsbøl Moser i 2009 omfatter således følgende forhold: Beskrivelse af hvilke naturtyper der forekommer i moseområdet og deres udbredelse i området. Vegetationen med hensyn til arter og plantesamfund, herunder forekomsten af sjældne, karakteristiske og dominerende arter. Ynglefuglebestanden i moseområdet, herunder især de vandtilknyttede, sjældne og karakteristiske arter. Det gælder specielt rørhøg og hedehøg. Padde- og krybdyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Pattedyrbestanden i moseområdet, herunder arternes hyppighed og udbredelse. Insektfaunaen i moseområdet, specielt med hensyn til guldsmede og dagsommerfugle. Beskrivelse af udviklingen i fuglebestanden fra 1999 til 2009 i relation til mosens udvikling. Beskrivelse af udviklingen i naturforholdene som følge af afvandingen og tilgroningen med pile- og birkekrat. Forslag til pleje af moseområdet så leveforholdene for planter og dyr forbedres, specielt yngleforholdene for rørhøg og hedehøg. Der fokuseres specielt på leve- og yngleforhold for henholdsvis rørhøg og hedehøg, da de to rovfuglearter er udpegningsgrundlaget for, at Terkelsbøl Moser er EF-fuglebeskyttelsesområde. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 7/96

Terkelsbøl Moser var tidligere for størstedelens vedkommende en åben og næringsfattig hedemose. Afvanding af moseområdet og tilførsel af næringsstoffer medførte imidlertid, at mosen blev mere tør og næringsrig, hvorefter den groede til med pile- og birkekrat. Foto: 13. maj 2009. Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden i Terkelsbøl Moser medførte ud over tilgroningen med pile- og birkekrat, at der også skete en forsumpning af de fleste vandområder. Disse groede til med sumpplanter, og der dannedes mange steder hængesæk, så der ikke mere var åbne vandflader. Foto: 18. september 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 8/96

3 Undersøgelsesområdet Beliggenhed og afvandingsforhold Terkelsbøl Moser er Sønderjyllands største moseområde med et areal på ca. 300 ha, og den ligger i den sydlige del af Sønderjylland nordvest for Tinglev ved landsbyen Terkelsbøl, figur 1. Moseområdet består af en lang række sammenhængende moser, der omfatter Terkelsbøl Mose, Ulvemose, Todsbøl Mose, Gåskær Mose, Vestermose, Dravløkke, Kragelund og Gammellykke, figur 2. Terkelsbøl Moser ligger på hedesletten vest for israndslinjen, hvorfor moseområdet og det omgivende terræn er ret fladt. Det består næsten udelukkende af landbrugsarealer, hvoraf størstedelen er enge, der anvendes til græsning og høslæt. Der findes dog også en del dyrkede marker, som grænser op til moseområdet, figur 3. Moseområdet afvandes af Porså, som løber gennem den midterste del af moserne fra øst mod vest, og således deler området i en nordlig og sydlig del, figur 2. En række drængrøfter løber til Porså fra den nordlige og sydlige del af moseområdet, og vandstanden i åen har således en væsentlig indflydelse på vandstanden i grøfterne og vådheden i moseområdet. Desuden løber Terkelsbøl Å langs dens sydvestlige del af området, og afvander denne del af mosen. Terkelsbøl Å og Porså løber sammen vest for moseområdet. Endvidere afvandes den nordvestligste del af mosen til Gåsager Bæk, der løber til Terkelsbøl Å ved Terkelsbøl. Terkelsbøl Å løber videre til Grønå, der er en del af Vidåsystemet, som har sit udløb i Vadehavet. Afvanding, tørvegravning og tilgroning af mosen Terkelsbøl Moser har for en stor del tidligere været åben hedemose med højmosepartier, som rummede sammenhængende bevoksninger af tørvemos. En række afvandinger og vandstandssænkninger bevirkede, at der kunne graves tørv i store dele af moserne og være græsning enkelte steder. Desuden kunne der være græsning og høslæt på de omkringliggende enge. Der har været gravet tørv i Terkelsbøl Moser i op til 1950 erne, og dette har medført, at der findes mange små og store vandfyldte tørvegrave samt våde skrældningsflader i området. De fleste af disse tørvegrave og skrældningsflader er i dag ret tilgroede, så der kun er forholdsvis få tørvegrave med åbent vand. I den vestlige del af moseområdet ligger enkelte småsøer med åben vandflade. Afvandingen og sænkningen af vandstanden i Terkelsbøl Moser har medført, at området er blevet mere tørt, og sammen med en øget tilførsel af næringsstoffer gennem overfladeafstrømning fra landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald har det medført, at hovedparten af mosearealerne er groet til med buske og træer, dvs. pile- og birkekrat. Syd og nordvest for Porså, hvor de lavestliggende mosearealer findes, er mosen stærkt groet til med pilekrat. Nord for Porså er terrænet lidt højereliggende, og mosen består her fortrinsvis af hedemose. Dette område er også stærkt tilgroet med krat, men består her af en blanding af pile- og birkekrat. Især er der meget birkekrat i den østlige del af mosen. Terkelsbøl Moser har således fået karakter af en tilgroningsmose, der er præget af krat og sumpskov på landmosearealerne samt sumpplanter og hængesæk i vandområderne, så der nu kun er få åbne vandflader tilbage. Området bærer stadig kraftig præg af afvandingen og tørvegravningen, idet der findes en mosaik af firkantede arealer, hvor der tidligere har været gravet tørv. Imel- Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 9/96

lem disse tørvegrave findes stier og jordveje, hvorved det er muligt at bevæge sig rundt i en del af moseområdet, mens store områder med sump, hængesæk, sumpskov og krat er vanskeligt tilgængelige. Landbrugsarealerne omkring Terkelsbøl Moser, hvoraf en stor del tidligere har været mose, udnyttes især til græsning og høslæt, mens der kun findes relativt få dyrkede marker. I de centrale og østlige dele af mosen nord for Porså findes enkelte arealer, der tidligere har været udnyttet eller endnu udnyttes til kreaturgræsning og høslæt. Som det er typisk for landbrugsarealer på mosejord, har der de seneste år været en sætning af disse landbrugsarealer som følge af koldforbrænding af tørvejorden, hvorved nogle af engene og markerne er blevet vandlidende. Med hensyn til vedligeholdelsen af Porså, har der siden midten af 1990 erne ikke været slået grøde i åen på den del, som løber gennem mosearealerne. Dette skyldes, at vandløbsbunden ligger ca. 0,7 m under den kote, som er fastsat i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred, som den skal være i følge regulativet (Sønderjyllands Amt, 1999). Den manglende grødeskæring er med til at forhindre, at der sker så stor en afvanding af mosearealerne og dermed en hurtigere tilgroning buske og træer. En genoptagelse af vedligeholdelsen vil sænke vandstanden i åen, hvorved der sker en større afvanding og hurtigere tilgroning med pile- og birkekrat. Mosen er EF-fuglebeskyttelseområde Terkelsbøl Moser er sammen med Tinglev Mose udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser. De to moseområder er geografisk adskilte, idet Tinglev Mose ligger sydøst for Tinglev, mens Terkelsbøl Moser og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev, jf. figur 4. Der er således omkring 3 km imellem de to moseområder. Fuglebeskyttelsesområdet betegnet Ulvemose og Terkelsbøl Moser har en størrelse, som er lidt større end undersøgelsesområdet ved nærværende undersøgelse, idet der er medtaget lidt flere eng- og markarealer omkring mosen. Udpegningen til EF-fuglebeskyttelsesområde betyder generelt, at der skal ske en beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af biotoper og levesteder i relation til fuglefaunaen. Specielt skal der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger for levestederne for de særlige EF-fuglearter. Terkelsbøl Moser er i sin tid udpeget som fuglebeskyttelsesområde på grund af forekomsten af vandtilknyttede fugle, bl.a. ynglende hedehøg og rørhøg (liste I-arter). Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde 62 er således primært rørhøg og hedehøg. De to arters yngleforhold i moseområdet skal derfor sikres eller forbedres, så arterne kan opnå en gunstig bevaringsstatus i området. Terkelsbøl Moser er i øvrigt omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, idet den indeholder beskyttede naturtyper som eng, mose, hede, søer og vandløb. Der må således ikke foretages fysiske ændringer i mosen uden myndighedernes tilladelse, dvs. Åbenrå Kommune. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 10/96

Figur 1 Terkelsbøl Moser har et areal på ca. 300 ha og ligger i Sønderjylland nordvest for Tinglev by ved landsbyen Terkelsbøl. Størstedelen af moseområdet afvandes via Porså, der løber til Grønå, som er en del af Vidå-systemet med udløb i Vadehavet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 11/96

Figur 2 Terkelsbøl Moser er et ca. 300 ha stort moseområde, som består af en lang række sammenhængende moser, således Terkelsbøl Mose, Ulvemose, Todsbøl Mose, Gåskær Mose, Vestermose, Dravløkke, Kragelund og Gammellykke. Afvandingen af størstedelen af moseområdet sker fra øst mod vest via Porså, der efter sammenløb med Terkelsbøl Å løber til Grønå, der er en del af Vidå-systemet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 12/96

Figur 3 Luftfoto fra 2008 af Terkelsbøl Moser og de omkringliggende arealer. Moseområdet ligger nordøst for Terkelsbøl landsby og er omgivet af landbrugsarealer, der for størstedelens vedkommende er enge med græsning eller høslæt. Der findes dog også en del dyrkede marker. Moseområdet er blevet afvandet, så der kunne graves tørv og være landbrugsdrift i og omkring mosen. Der har været gravet tørv i området indtil 1950 erne, og det bærer stadig præg af denne tørvegravning, idet der findes et mosaikagtigt moselandskab med tørvegrave, afvandingsgrøfter, stier, jordveje og krat. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 13/96

Figur 4 Placering og afgrænsning af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 62: Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Moser (rød farve). Det omfatter to adskilte moseområder, hvoraf Ulvemose og Terkelsbøl Moser ligger nordvest for Tinglev, mens Tinglev Mose ligger sydvest for. Fuglebeskyttelsesområdet, omfattende Ulvemose og Terkelsbøl Moser, er lidt større end selve mosen, da det også indbefatter en del af de omkringliggende eng- og markarealer. Det undersøgte område ved undersøgelsen i 1999 og 2009 (blå farve) er lidt mindre end fuglebeskyttelsesområdet. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 14/96

Terkelsbøl Moser var tidligere for en stor del en åben og næringsfattig hedemose, men efter afvandingen og vandstandssænkningen blev mosearealerne mere tørre og næringsrige, hvorefter der skete en tilgroning med især birkekrat, specielt af dun-birk. Foto: 13. maj 2009. En del af mosearealerne i Terkelsbøl Moser var moderat næringsrige, og her bevirkede afvandingen og vandstandssænkningen, at der fortrinsvis skete en tilgroning med pilekrat, især af grå-pil. Langs afvandingsgrøften ses i øvrigt bevoksninger af top-star, som er ret almindelig langs vandløb og grøfter i mosen. Foto: 6. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 15/96

Størstedelen af Terkelsbøl Moser var tidligere åben hedemose med højmosepartier, der rummede sammenhængende bevoksninger af tørvemos og andre karakteristiske planter som kæruld. Som følge af afvanding, tørvegravning og tilgroning er de fleste af højmosefladerne væk eller findes kun som små arealer, der er truet af tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Foto: 6. juni 2009. Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden i Terkelsbøl Moser medførte, at der skete en forsumpning af de fleste vandområder, så de groede til med sumpplanter og pilekrat, så der ikke mere var åbne vandflader. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 16/96

Terkelsbøl Moser afvandes af Porså, der løber gennem den midterste del af mosen. Siden midten af 1990 erne er der ikke blevet slået grøde i den del af åen, som løber gennem mosen, da vandløbsbunden ligger ½ til 1 meter under kravet i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred som fastsat i regulativet. En genoptagelse af vedligeholdelsen vil sænke vandstanden i åen og dermed også i mosen, så den vil gro hurtigere til med buske og træer. Foto: 13. maj 2009. I Terkelsbøl Moser findes en lang række afvandingsgrøfter, som dræner mosen og gør den tør. Grøfterne vedligeholdes i et vist omfang. Her er det den største afvandingsgrøft i den østlige del af moseområdet. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 17/96

Der har været gravet tørv i Terkelsbøl Moser indtil midten af 1950 erne, og mange af disse grave var vandfyldte inden afvandingen. Der findes stadig enkelte vandfyldte tørvegrave i moseområdet, men hovedparten er under tilgroning med sumpplanter og pilekrat. Her er det en mindre tørvegrav i den vestlige del af mosen. Foto: 6. juni 2009. De største af de vandfyldte tørvegrave ligger i den vestlige del af Terkelsbøl Mose og har karakter af småsøer. Her er det en tørvegrav i den nordvestligste del af mosen. Der er klart vand og mange undervandsplanter i søen. Foto: 6. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 18/96

4 Undersøgelsens omfang og metoder Naturforholdene i Terkelsbøl Moser er undersøgt i 2009. Ved undersøgelsen er benyttet den samme inddeling af mosen i delområder som ved fugleundersøgelsen i 1999 (Sønderjyllands Amt, 1999). Undersøger Undersøgelsen er gennemført af Per Nissen Grøn, Orbicon A/S. Tidspunkt Undersøgelsen er foretaget på følgende 12 dage i 2009: 24. april, 13.-14. maj, 28.-29. maj, 6.-7. juni, 18.-19. juni, 17. juli, 19. august og 18. september. Undersøgelsesområdet Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha som mose og ca. 75 ha eng. Ved undersøgelserne har området været opdelt i 14 delområder, hvis afgrænsning fremgår af figur 5 og 6. Ved undersøgelsen er anvendt luftfotos fra 2008. Vegetation Undersøgelsen af vegetationen har omfattet en registrering af arternes hyppighed i de 14 delområder samt i de forskellige vandområder, dvs. i vandløb, grøfter, søer mv. Registreringen er sket på alle undersøgelsesdage i forbindelse med gennemtravningen af moseområdet, mens der ved undersøgelserne i vandområderne også blev anvendt en rive. Registreringerne af plantearternes hyppighed i delområderne og vandområderne er sket ud fra følgende femdelte skala: 1 = enkelte, 2 = en del, 3 = almindelig, 4 = meget almindelig og 5 = dominerende. Der er registreret de forekommende arter af karplanter, dvs. bregner, padderokker, nåletræer og blomsterplanter. Herudover er der indsamlet trådalger og de plantelignende kransnålalger i nogle af vandområderne, hvorefter artsbestemmelsen er sket i laboratoriet under anvendelse af mikroskop. Ynglefugle Ynglefuglene blev registreret ved systematiske gennemvandringer af området, hvor antallet af ynglepar af de enkelte arter er noteret for hver af de 14 delområder. Der er registreret alle fugle, som har udvist typisk yngleadfærd, bl.a. i form af territorialsang eller ved forekomsten af rede og unger. Området blev undersøgt i tidsperioden fra tidlig morgen til sen aften af hensyn til de forskellige fuglearters sang- og fourageringsaktivitet. Der er således bl.a. foretaget morgenture fra solopgangstid, da fuglenes sangaktivitet generelt er størst i de tidlige morgentimer og aftager i løbet af morgenen og dagen. Desuden er der gennemført aftenture, da nogle af arterne har den største sangaktivitet i aftenskumringen og natten. Generelt er en art kun regnet som ynglefugl, hvis den er registreret mindst to gange i løbet af undersøgelsesperioden, eller der eventuelt er registreret rede eller unger af arten. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 19/96

Padder og krybdyr Registreringen af padder og krybdyr blev foretaget i forbindelse med den systematiske gennemtravning af undersøgelsesområdet og ved supplerende undersøgelser. For paddernes vedkommende er der især registreret voksne individer og kvækkende hanner samt ved supplerende undersøgelser ketsjet efter æg, haletudser, salamanderlarver og voksne salamandere i vandområder. Med hensyn til krybdyr er der supplerende foretaget eftersøgninger af disse på typiske opholds- og solbadningssteder. Eftersøgningen er fortrinsvis sket om formiddagen og sidst på eftermiddagen, hvor krybdyrene normalt har størst behov for at hæve kropstemperaturen. Desuden er stålorm eftersøgt under væltede træer, træstubbe mv., hvor den ofte gemmer sig i dagstimerne. Pattedyr Observationer af pattedyr skete i forbindelse med gennemtravningen af området. Dette var især muligt med de mellemstore og store pattedyrarter, mens det i mindre grad er muligt med små pattedyr som mus, som kræver fældeundersøgelser. Ud over direkte observation af pattedyrene skete registreringen ved hjælp af fodspor, ædespor, gnavespor, ekskrementer mv. Artsregistreringen af flagermus skete ved hjælp af en flagermusdetektor, hvorved flagermusenes sonarskrig kunne identificeres. Insekter Der er foretaget separate undersøgelser af guldsmede og dagsommerfugle. Desuden blev noteret observationer af særlige insektarter. Voksne guldsmede og dagsommerfugle blev ud over direkte observationer identificeret ved hjælp af fangst med stofketsjer og elektroniske fotos. Enkelte guldsmede blev hjemtaget til artsbestemmelse under mikroskop. Rødlister For fugle, padder og krybdyr samt insektgrupperne guldsmede og dagsommerfugle er anvendt de nye rødlister fra Danmarks Miljøundersøgelser, mens der er benyttet rødlisten fra 1997 for planter og pattedyr (Miljø- og Energiministeriet, 1998a), da der endnu ikke foreligger nye rødlister for disse grupper. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 20/96

Figur 5 Afgrænsningen af de 14 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Terkels Moser i 2009. Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen af ynglefuglebestanden i 1999. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 21/96

Figur 6 Afgrænsningen af de 14 delområder, som blev benyttet ved undersøgelsen af Terkelsbøl Moser i 2009 på et luftfoto fra 2008. Der var den samme inddeling af mosen ved undersøgelsen af ynglefuglebestanden i 1999. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 22/96

Der er enkelte jordveje og stier i Terkelsbøl Moser, men ellers er det meste af mosen vanskeligt tilgængeligt på grund af sump og krat. Her er det den største vej i den østlige del af mosen. Foto: 13. maj 2009. Der drives jagt i Terkelsbøl Moser, og især foregår der en del bukkejagt på randarealerne på overgangen mellem mosen og de omkringliggende enge. Her er det et skydetårn fra den sydvestlige del af moseområdet. Foto: 18. september 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 23/96

5 Naturtyper 5.1 Naturtyper i området Undersøgelsesområdet omfatter Terkelsbøl Moser og randarealer rundt langs mosen bestående af enge og enkelte marker, figur 7. Det undersøgte område har et samlet areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha mose, ca. 68 ha eng og ca. 8 ha dyrkede marker. Terkelsbøl Moser har tidligere for størstedelens vedkommende været næringsfattige mose- og vandarealer, og en stor del af mosen kan stadig betegnes som hedemose, selv om de fleste arealer er stærkt groet til med buske og træer. Stedvis er der mindre arealer af højmose med tørvemos, men der er ingen af højmosefladerne, som har større og sammenhængende bevoksninger af tørvemosser. Afvanding, tørvegravning, tilgroning og tilførsel af næringsstoffer har medført, at de tidligere åbne højmoseflader stort set er væk. Afvandingerne har medført, at hedemosearealerne mange steder er blevet så tørre, at de har fået karakter af hede med græs- og lyngplanter. Det er dog kun nord for Porså i de centrale og østlige dele af mosen, at der findes en del lyngvegetation. Størstedelen af tørvejorden i Terkelsbøl Moser er blevet mere næringsrig, og mosen kan betegnes som en moderat næringsrig mose. Dette skyldes bl.a. tilførslen af næringsstoffer fra de omkringliggende landbrugsarealer og atmosfærisk nedfald samt tilgroningen af mosen. På grund af den stærke tilgroning med sumpplanter, buske og træer kan hovedparten af mosen generelt betegnes som en tilgroningsmose. Terkelsbøl Moser rummer således næringsfattige til moderat næringsrige mosearealer, og da der findes varierede fugtighedsforhold, er der derfor også en del forskellige vegetationssamfund i moseområdet. Gravningen af tørv har medført, at der findes mange små og store vandfyldte tørvegrave, hvoraf de fleste er groet til med sumpplanter og træer. Der findes dog stadig enkelte tørvegrave, som endnu har åbent vand, hvoraf de fleste findes i den vestlige og nordlige del af moseområdet. De største ligger i den vestlige del af området og har karakter af småsøer. Vandområderne i mosen omfatter også vandløb i form af Porså, der strømmer gennem mosen samt en langt række grøfter, som afvander mosen og løber til Porså. En stor del af de ovennævnte vandområder har surt og mere eller mindre brunt vand på grund af humussyrer og tørvepartikler. Bl.a. har hovedløbet Porså brunt vand. Bedømt ud fra vegetationen og mængden af trådalger synes vandområderne at have fra næringsfattigt til svagt næringsrigt vand. Enkelte af vandområderne i randarealerne har stærkt næringsrigt vand, da der her observeredes store forekomster af næringsstofkrævende trådalger og andemad. Afvandingen har medført, at de fleste vandområder og mindre tørvegrave er groet til, så de er kommet til at bestå af rørsump og hængesæk. Der er således kun få åbne vandflader tilbage, og mange af vandområderne er groet til med pilekrat. De fleste vandområder har således skiftet karakter, så de nu består af hængesæk og sump under tilgroning med træer, hvilket fortrinsvis vil sige piletræer. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 24/96

Afvandingen og sænkningen af grundvandstanden har generelt medført, at hele moseområdet er blevet mere tørt, og størstedelen er groet til med birke- og piletræer, så de dominerende naturtyper er blevet sump, sumpskov og krat. Der er nu kun få og mindre områder, som ikke er stærkt groet til med sumpplanter eller træer. I den sydlige del af mosen syd for Porså, hvor tørvejorden er mest næringsrig, er tilgroningen domineret af pilekrat, mens den nordlige del, der har den mest næringsfattige tørvejord, er domineret af birkekrat i de centrale og østlige dele. I de vestlige dele domineres krattene af pil og birk, da tørvejorden her både er næringsrig og -fattig. I øvrigt findes der i den nordlige del af moseområdet nord for Porså mange områder med karakter af løvskov, som især består af høje træer af birk og bævreasp, men også med lidt islæt af andre træarter som stilk-eg. Disse skovpartier findes især i de centrale og østlige dele af mosen. En del steder findes der 30-40 år gamle birkebevoksninger som tegn på, at der siden slutningen 1960 erne har været en betydelig tilgroning med træer i mosen. De fleste steder i mosen er trævæksten dog knap så høj og har mere karakter af krat. En del steder er der også en forholdsvis åben kratvækst med forekomst af bl.a. almindelig røn, tørst, grå-pil og øret pil. Der er arealer med eng langs det meste af moseområdet, og det er kun på strækninger langs den østlige, nordlige og vestlige del af mosen, at der findes dyrkede marker, jf. figur 7. Langs den sydlige del af mosen findes udelukkende eng. Hovedparten af engene er naturenge, der ikke har været omlagt i nyere tid. Engene bruges især til græsning, men også i et vist omfang til høslæt. Op til mosen er de fleste enge fugtige, og domineres her af fugtig- og vådbundsgræsser, mens de fjernestliggende engarealer i forhold til mosen i mindre grad har vådbundsgræsser. Engene skråner de fleste steder svagt ned mod mosen, men har ellers et ret fladt terræn. Der er to steder i moseområdet, som har karakter af eng, jf. figur 8. Det drejer sig om et ret stort og fladt moseareal i den centrale del af mosen, hvor der er kreaturgræsning. Desuden omfatter det et kreaturgræsset og fladt moseareal i den østlige del af mosen. På det førstnævnte areal fandtes en del bevoksninger af en række typiske arter fra hede- og tørvemosen, bl.a. arter af soldug, siv, starer, kæruld og tørvemosser. På det sidstnævnte areal var der kun relativt få af hede- og tørvemosens karakteristiske arter. Begge arealer var kun moderat fugtige i løbet af sommeren 2009. I den nordlige og østlige del af moseområdet findes en række arealer med sammenhængende bevoksninger af blåtop, hvor der tidligere har været græsning eller høslæt. I 2009 var der tre af disse blåtop-enge, som blev maskinelt slået. I undersøgelsesområdet var der tre steder, hvor der var dyrkede marker, jf. figur 8. Det omfattede to arealer i den vestlige del, hvor der i 2009 blev dyrket majs og et lidt større areal med korn i den nordlige del af området. 5.2 Hovednaturtyper i delområderne I tabel 1 er givet en kort og skematisk beskrivelse af hovednaturtyperne i de 14 delområder, hvis beliggenhed fremgår af figur 5 og 6. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 25/96

Delområde Hovednaturtyper 1 Fladt terræn med kulturenge, dyrkede marker, mose med pilekrat og søer 2 Fladt terræn med naturenge, dyrkede marker, mose med pilekrat og søer 3 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pilekrat og vandområder 4 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pilekrat og søer 5 Fladt terræn med naturenge, mose med sump/pile- og birkekrat 6 Fladt terræn med naturenge, mose med pilekrat/sumpskov og søer 7 Svagt hældende terræn med naturenge og mose med pilekrat/sumpskov 8 Fladt terræn med mose og hedemose med sump/pilekrat/birkekrat 9 Fladt terræn med hedemose med birkekrat/blåtop og sumpskov 10 Fladt terræn med mose og hedemose med pile- og birkekrat 11 Svagt hældende terræn med hedemose med birkekrat/blåtop og marker 12 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og græsset mose 13 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og løvskov 14 Hældende terræn med hede og hedemose med birkekrat/blåtop og løvskov Tabel 1 Oversigt over hovednaturtyperne i de 14 delområder i Terkelsbøl Moser, 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 26/96

5.3 Natura 2000-naturtyper i området Nedenstående er givet en samlet oversigt over de Natura 2000-naturtyper, som blev registreret i undersøgelsesområdet: 3130: Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden. Enkelte af de små lavvandede tørvegrave og vandområder i mosen har denne naturtype, hvor vandområderne ligger i næringsfattige mosearealer, og som er mere eller mindre sommerudtørrende. Af typiske plantearter fandtes bl.a. vandnavle, glanskapslet siv, liden siv og tudse-siv. 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Nogle af vandområderne i mosen og søerne i den vestlige og sydlige del af området hører til denne naturtype. Typiske arter var bl.a. liden andemad, stor andemad, vand-pileurt, frøbid, svømmende vandaks, gul åkande og mosset flydende stjerneløv. 3160: Brunvandede søer og vandhuller. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer, og naturtypen findes derfor især nord for Porså i hedemose med vandområder. Af typiske arter fandtes bl.a. arter af tørvemos og vand-seglmos samt liden siv. 3260: Vandløb med vandplanter. Naturtypen findes i Porså og en stor del af grøfterne i undersøgelsesområdet. Her blev bl.a. registreret typiske vandplanter som storblomstret vandranunkel, aks-tusindblad, rust-vandaks, fladfrugtet vandstjerne, smalbladet vandstjerne sideskærm og enkelt pindsvineknop. 3270: Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter. Denne naturtype findes på enkelte strækninger af Porså i mosen ved faldende vandstand. Her blev der registreret typiske arter som nikkende brøndsel, bleg pileurt og knudet pileurt. 4010: Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Naturtypen findes i de centrale og østlige dele af mosen nord for Porså på steder, hvor der er hedemose og våd hede med dværgbuske. Af typiske plantearter registreredes bl.a. klokkelyng, hedelyng, tue-kogleaks, dværgstar og arter af tørvemos. 6410: Tidsvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop. Tørvebunden er endnu mager en del steder nord for Porså i den nordlige, centrale og østlige del af mosen, der var domineret af blåtop på steder, hvor der tidligere havde været landbrugsdrift. Af typiske arter blev bl.a. fundet blåtop, knop-siv, mangeblomstret frytle, almindelig star, eng-viol, sump-kællingetand og kær-høgeskæg. 6430: Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn. På strækninger af Porså i dens forløb gennem mosen og i nogle af afvandingsgrøfterne findes en høj urtevegetation langs disse. Af typiske plantearter fandtes bl.a. lådden dueurt, almindelig mjødurt, kål-tidsel, dag-pragtstjerne, hyldebladet baldrian og kattehale. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 27/96

7120: Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse. Den naturlige vandbalance er ødelagt i disse højmoser, ligesom i Terkelsbøl Moser, som følge af afvanding, gravning af tørv og tilgroning med træer. Naturtypen findes spredt og kun med småpartier nord for Porså i de vestlige, midterste og østlige dele af mosen. Af typiske arter fandtes her arter af tørvemos, kæruld, starer, lyng, soldug mv. 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. Naturtypen findes spredt i hele mosen i forsumpede vandområder og tørvegrave. Der blev fundet typiske arter af tørvemos og andre mosser samt af starer og siv. Desuden blev registreret karakteristiske arter som bukkeblad, kragefod og kær-dueurt. 7230: Rigkær. Nogle få steder i mosen i nærheden af Porså findes tørvejord og hængesæksarealer, som er mere eller mindre vandmættet med kalkholdigt vand. Her findes små rigkærsområder, som ud over en del mosarter rummer typiske arter som, kær-svovlrod, trævlekrone, hjortetrøst, eng-rørhvene mv. 91D0: Skovbevoksede tørvemosser. Omfatter bl.a. bevoksninger af birk på våd bund med tørvemos. Denne naturtype findes enkelte steder nord for Porså, hvor der er birkeskov. Ud over tørvemosserne fandtes en række typiske arter som dun-birk, tørst, hunde-hvene, blåtop, næb-star, grå star og eng-viol. Af de ovennævnte naturtyper er den sidstnævnte, skovbevoksede tørvemosser (91D0), en prioriteret naturtype under EU (Miljøministeriet, 2000). Forekomsten af de 12 EU-naturtyper er en afspejling af, at Terkelsbøl Moser har forholdsvis varierede naturforhold, der spænder fra næringsfattige til mere næringsrige forhold samt med forskellige fugtighedsforhold. De mest værdifulde naturtyper er knyttet til de næringsfattige områder, dvs. steder med hedemose samt næringsfattige vandområder, der rummer en række specielle plantesamfund med sjældne plantearter. Forekomsten af de mange EU-naturtyper betyder, at Terkelsbøl Moser har et stort naturpotentiale, som dog er stærkt truet af den fremadskridende udtørring og tilgroning af mosen. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 28/96

Figur 7 Undersøgelsesområdet med en opdeling i mose-, eng- og markarealer på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen i Terkelsbøl Moser i 2009. Det undersøgte område har et areal på ca. 375 ha, fordelt på ca. 300 ha mose, ca. 67 ha eng og ca. 8 ha dyrkede marker. Der er engarealer langs næsten hele mosen bortset fra på enkelte strækninger. I moseområdets vestlige og nordøstlige del er der enkelte dyrkede marker. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 29/96

Figur 8 Områder med kreaturgræsning eller slåning i moseområdet på et luftfoto fra 2008 ved undersøgelsen af Terkelsbøl Moser, 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 30/96

Hedemosearealer i den østlige del af Terkelsbøl Moser, som er blevet tørt og under tilgroning med pil, birk og brombær. I baggrunden ses en mere naturlig bevoksning af bævreasp. I forgrunden ses endnu hedemosens karakteristiske struktur med tuer og høljer, som nu er domineret af græsserne blåtop og bølget bunke. Foto: 13. maj 2009. Hedemose i den østlige del af Terkelsbøl Moser, hvor tilgroningen med pile- og birketræer er stærkt fremskreden. I løbet af få år vil området være helt tilgroet med buske og træer, så hedemosens åbne terræn vil være væk. Den næringsfattige hedemose ændrer sig herved til at være en mere næringsrig tilgroningsmose. Foto: 6. juni 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 31/96

De fleste af de lavvandede vandområder i Terkelsbøl Moser er efter afvandingen og vandstandssænkningen gradvis groet til med sumpplanter, så der ikke mere er åbne vandflader. Dette har bl.a. haft en stor negativ effekt på det vandtilknyttede dyreliv i mosen. Her er det i den centrale del nord for Porså. Foto: 13. maj 2009. Afvandingen og vandstandssænkningen i Terkelsbøl Moser har medført, at de fleste vandområder ikke har et åbent vandspejl mere, men er groet til med hængesæk, rørsump og pilekrat. Her er det en tidligere lavvandet tørvegrav i den østlige del af mosen, som er stærkt tilgroet og i løbet af en årrække omdannes til mose. Foto: 13. maj 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 32/96

På trods af en sænkning af vandstanden i Terkelsbøl Moser findes der stadig vandfyldte og åbne tørvegrave, som denne i den østligste del af moseområdet. Der er kreaturgræsning langs en del af tørvegraven, hvilket er med til at forhindre tilgroning af vandområdet, som rummer en artsrig undervandsvegetation. Foto: 18. september 2009. I flere af de gamle tørvegrave er vandet surt og næringsfattigt samt brunt af humusstoffer og tørvepartikler. Disse tørvegrave rummer et særegent plante- og dyreliv, som er tilpasset dette specielle vandmiljø. Her er det en tørvegrav i den østlige del af mosen. I baggrunden ses dun-birk og bævreasp. Foto: 18. september 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 33/96

I den vestlige del af Terkelsbøl Moser findes en række søer, hvoraf enkelte er brunvandede. Disse er ikke truet af tilgroning med rørsump, men i nogle tilfælde er vandkvaliteten forringet på grund af udsætning og fodring af gråænder. Foto: 18. september 2009. De fleste af søerne i den vestlige del af moseområdet er klarvandede og har i flere tilfælde en veludviklet og bred rørsump. Her er det af bredbladet dunhammer. Foto: 19. august 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 34/96

Porså løber gennem og afvander Terkelsbøl Moser. Der har ikke været slået vandplanter i åen på denne strækning siden midten af 1990 erne, da vandløbsbunden ligger ½ til 1 meter under den fastsatte kote i vandløbsregulativet, og vandløbsbunden er dobbelt så bred, som den skal være i følge regulativet. Som det ses på billedet, laver naturen sin egen strømrende, så vandet kan strømme væk. Foto: 18. september 2009. En lang række grøfter afvander Terkelsbøl Moser, og en del af disse grøfter vedligeholdes, især grøfterne syd for Porså. Her er det en afvandingsgrøft langs den sydlige del af mosen, som er blevet oprenset. Foto: 18. september 2009. Plante- og dyrelivet i Terkelsbøl Moser 2009 35/96