Integreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente? Anne Mette Dahl Jensen Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet
EU s s strategi om bæredygtig b anvendelse af pesticider EU-forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (forbyde de meget sundhedsskadelige) Forordning om statistik over pesticider (harmoniseret og detaljeret statistik over salg og anvendelse) Direktiv om ændring af direktiv 2006/42/EF der angår pesticidudbringningsmaskiner (harmoniseret standard for pesticidudbringningsudstyr) Direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider
EU-direktiv 2009/128/EF - for en bæredygtig b anvendelse af pesticider Nationale handlingsplaner (målsætning og tiltag) Uddannelse og oplysning Inspektion af sprøjteudstyr Beskyttelse af vandmiljø og drikkevand Begrænset pesticidanvendelse i følsomme områder Håndtering og opbevaring af pesticider og bortskaffelse af pesticidrester og emballage Reduceret forbrug tænkes løst ved indførsel af integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM)
EU-direktiv punkt 1 og 2 Skabe en fælles lovramme for at sikre bæredygtig anvendelse af pesticider Gælder for pesticider der anvendes som plantebeskyttelsesmidler
EU-direktiv - punkt 5 For at fremme gennemførslen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende nationale handlingsplaner med sigte på at opstille kvantitative målsætninger, mål, foranstaltninger, tidsplaner og indikatorer for nedbringelse af risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med anvendelse af pesticider og på at tilskynde til udvikling og indførelse af integreret bekæmpelse af skadegørere og af alternative metoder eller teknikker med henblik på at nedbringe afhængigheden af pesticider. Medlemslandene bør.
EU-direktiv - punkt 16 Anvendelsen af pesticider kan være særlig farlig i meget miljøfølsomme områder f.eks. Natura 2000-områder.. Andre steder f.eks. Offentlige parker og haver, sportspladser, rekreative områder, skolegårde og legepladser samt i umiddelbar nærhed af sundheds faciliteter er risikoen ved eksponering for pesticider høj. I disse områder bør anvendelsen af pesticider reduceres til et minimum eller forbydes... Fokus vil derfor også være på golfbaner
EU-direktiv - punkt 18.. Medlemsstaterne bør fremme bekæmpelsen af skadegørere med lav pesticidanvendelse, navnlig integreret bekæmpelse af skadegørere, og tilvejebringe de nødvendige betingelser og foranstaltninger for deres anvendelse.
EU-direktiv - punkt 19 Det er i medfør af forordning (EF) nr. 1107/2009 og dette direktiv obligatorisk at gennemføre principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere Medlemsstaterne bør i deres nationale handlingsplaner gøre rede for, hvordan de vil sikre, at principperne for integreret bekæmpelse af skadegørere, så vidt muligt med prioritering af ikke-kemiske metoder til plantebeskyttelse, bekæmpelse af skadegørere og afgrødestyring bliver gennemført.
Golfbanerne IPM ikke et valg men et krav Fokus er på landbruget men golfbanerne kommer også til at skulle praktisere og dokumentere at de bruger IPM Punkt 16 specificere jo golfbaner som områder hvor et pesticidforbrug kan være problematisk i forhold til sundhed Aktuelt er der et par sager hvor folk har fået udslæt af at gå i græsset på en golfbane og pesticider mistænkes som årsag
EU s s definition af IPM Nøje gennemgang af alle tilrådighed stående plantebeskyttelsesmetoder og integreret iværksættelse på dette grundlag af passende foranstaltninger, der bidrager til at hindre skadegørere i at udvikle sig og som holder brugen af plantebeskyttelsesmidler og andre interventionsmidler på et økonomisk og økologisk forsvarligt niveau, samtidig med at de reducerer eller minimerer risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Med integreret bekæmpelse af skadegørere lægges der vægt på dyrkning af sunde afgrøder med så få forstyrrelser af landbrugsøkosystemet som muligt samt fremme af naturlige mekanismer til bekæmpelse af skadegørere.
Enkel definition Forebygger og bekæmper svampe, insekter og ukrudt ud fra flere forskellige taktikker Forebyggelse frem for bekæmpelse Minimerer forbruget af pesticider Skadevolder niveauet skal evalueres i forhold til økonomi, æstetik, kvalitet og spilbarhed Er det ikke det mange gør?
IPM implementering Medlemslandene skal senest den 30 juni 2013 rapportere til EU Kommissionen, hvad de har gjort af tiltag for at fremme anvendelsen af integreret plantebeskyttelse og hvordan de vil sikre at professionelle bruger følger de generelle principper for IPM Generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere skal følges af alle professionelle brugere senest 1 januar 2014 = det skal dokumenteres De enkelte lande kan udarbejde IPM vejledninger for specifikke områder
Regeringens tiltag Stor portion penge til landbruget (Grøn vækst) Fødevareministeriet Inden for landbruget pålægger direktivet medlemsstaterne at sikre at brugerne har adgang nødvendig information, varslings- og beslutningsstøtte værktøjer og rådgivning der kan bistå med vejledning om IPM Hvad med de rekreative arealer som er udpeget som særlig følsomme? Fokus på oplysningskampagner i forhold til private haver (Miljøministeriet) Mangler en klar udmeldt handlingsplan for de rekreative arealer
Tiltag i landbruget Grøn n VækstV Fødevareministeriet finansiere et stort projekt 7 demonstrationsbrug Rådgivning for landbrug og gartneri Videncenter for Landbrug rådgivningsprojekt om IPM Allerede værktøjer for gartneri og frugtavl da de har praktiseret IPM i mange år Ingen kobling til rekreative arealer Visse ting ville med modifikationer kunne overføres
IPM generelle principper 1. Forebyggelse og/eller bekæmpelse af skadegørere bør foregå ved hjælp af flere metoder; gode vækstvilkår for græsset, resistente/tolerante græsser, beskyttelse af nytteorganismer 2. Anvendelse af varslings prognose og diagnosticeringsværktøjer (rette kontrol afhænger af ret identifikation) 3. Anvendelse af skadetærskler så man har defineret hvornår kontrol skal sættes ind. En gåsebille er jo ikke ensbetydende med at der skal igangsættes kontrol 4. Ikke kemiske metoder skal foretrækkes frem for pesticider hvis de er tilstrækkelig effektive
IPM generelle principper - fortsat 5. Anvend smalspektrede pesticider med mindst mulig effekt på menneskers sundhed og miljøet 6. Anvendelse af nedsatte doseringer og færre behandlinger når det er muligt 7. Anvend resistens strategier 8. Brugeren skal kontrollere om den anvendte strategi har virket ud fra optegnelser over skadegøreres forekomst (græssets kvalitet) og pesticidanvendelsen
Vil prøve at gennemgå de 8 principper og relatere dem til golf hvad vi allerede gør g og hvad der mangler Mange greenkeepere tænker og handler jo allerede i dag ud fra IPM principperne
1. Forebyggelse og/eller bekæmpelse af skadegørere bør b r foregå ved hjælp af flere metoder; gode vækstvilkv kstvilkår r for græsset, forebyg spredning, resistente/tolerante græsser, beskyttelse af nytteorganismer Meget af det har der været arbejdet med i mange år og er på en eller anden måde allerede implementeret i greenkeeperens dagligdag
Gode vækstvilkv kstvilkår r for græsser Vi skal optimere græsplejen ud fra gødningstildeling, vanding og anden mekanisk pleje. Sund græs kan bedst modstå skadevoldere Vi har allerede mange redskaber og megen viden Der foregår megen forskning på området som kan hjælpe os videre Fokus har dog været meget på greens og forskningen bør nu fokusere mere på de andre spillearealer på golfbanen så der også her kan forebygges noget mere
Resistente/tolerante sorter Kontinuerlig udvikling hos frøfirmaerne STERF projekt hvor sorter til brug på golf greens evalueres i Skandinavien Evaluering af hundehvene på greens i Skandinavien Disse resultater medvirker ved vores valg af græsser
Beskyttelse af nytteorgnismer Her har vi ikke så megen erfaring vi kan bruge Der er ikke arbejdet meget med at identificere de vigtigste nytteorganismer på golfbanerne De eneste nytteorganismer vi på nuværende tidspunkt udnytter/kender er stære i forhold til stankelbenslarver Mange nytteorganismer i jorden ved at opretholde en god jordstruktur bibeholder vi en god mikroflora
2. Anvendelse af varslings prognose og diagnosticeringsværkt rktøjer Kemisk bekæmpelse (mængden af pesticider) kan ofte nedsættes jo tidligere et angreb opdages Der findes ingen varslingssystemer i forhold til skadevoldere på golfbaner enkelte systemer i landbrugsafgrøder og gartneri f.eks. Kartoffelskimmel Varsling i forhold til klimadata Det er formodentlig alt for omkostningstungt at udvikle et varslingssystem specifikt for golfbaner Men - - - greenkeeperne ser jo på banen hver dag og har en rigtig god føling for hvornår der er ved at opstå problemer
Fangfælder er blevet afprøvet lidt Feromonfælder Hænger dem op i træer eller stiller på jorden Tiltrækker insekter Skal være i stand til at identificere insekterne
Diagnosticiering - identifikation Ret kontrol afhænger af rigtig identifikation På internationalt plan sker der udvikling DNA identifikations kit specielt interessant i forhold til svampe For ukrudt og insekter beror det lige nu på morfologi kræver gode egenskaber hos greenkeeperne eller et rådgivernetværk der kan hjælpe Mange greenkeepere ved meget men vi kan alle blive bedre
3. Anvendelse af skadetærskler så man har defineret hvornår r kontrol skal sættes s ind. En gåsebille er jo ikke ensbetydende med at der skal igangsættes kontrol Vi har ikke tradition for at opstille skadetærskler i dag beror alt på greenkeepernes individuelle vurderinger e.v.t. i samråd med en konsulent Der findes ingen skadetærskler for skadevolder på golfbaner Vi måler ikke kontinuerligt på forskellige skadevoldere og kan derfor ikke dokumentere udviklingen Hver enkelt klub bør opstille skadestærskler i forhold til hvad de kan tolerere og i forhold til videnskabelige resultater
4. Ikke kemiske metoder skal foretrækkes frem for pesticider hvis de er tilstrækkelig effektive Mekaniske tiltag Til bekæmpelse Forsøg i forhold til ukrudt megen lille effekt Forsøg i forhold til insekter ingen signifikante effekter Ingen til direkte bekæmpelse af svampe Til styrkelse af græsset Her er en del erfaring ref punkt 1 Forskning og erfaringsopsamling skal give os flere ikke kemiske metoder til bekæmpelse Er de miljøvenlige
Biologiske produkter Biologiske produkter Meget få produkter Miljøstyrelsen har nu ansat en person der skal se på biologiske produkter og der er afsat 12 mill kr. til forskning og afprøvning på området så flere ikke kemiske midler/produkter kan komme i spil Nematoder til gåsebille bekæmpelse Mycorrhiza produkter FDC
5. Anvend smal-spektrede spektrede pesticider med mindst mulig effekt påp menneskers sundhed og miljøet I øjeblikket er der i forbindelse med Grøn Vækst initiativet igangsat en proces i forhold til at få rangordnet pesticiderne i forhold til risiko for mennesker og miljø Vil væk fra at evaluere dem i forhold til behandlingsindeks Rød gul grøn system, de røde er de værste De midler vi anvender på golfbaner er grønne De skadeligste midler skal belægges med den største afgift
6. Anvendelse af nedsatte doseringer og færre f behandlinger når n r det er muligt Mangler viden og produktudvikling i forhold til at kunne nedsætte doseringerne. Der er arbejdet meget med det i landbruget og udstyr bør kunne overføres til de rekreative arealer (kommunerne bruger dog ikke pesticider så markedet for maskiner er lille)
Forskning i landbruget Multispektral kamera på små helikoptere detektere ukrudt og positionen bestemmes Traktor e.v.t. selvkørende kan så sættes ud og sprøjte hvis man vurdere at det er nødvendigt sprøjte med det middel der virker bedst mod netop den bestemte ukrudt Robotter finder ukrudtet og luger det væk med minimal brug af pesticider GPS styret overvågning Samarbejde mellem, Ålborg og Københavns Universitet
Dosering i forhold til ukrudtstype I dag bruges nogenlunde samme dosering altid Nogle ukrudtstyper er mere følsomme en andre
7. Anvend resistens strategier Desværre er meget få midler tilladt og det udgør en stor risiko for at opbygge resistens
8. Brugeren skal kontrollere om den anvendte strategi har virket ud fra optegnelser over skadegøreres forekomst (græssets kvalitet) og pesticidanvendelsen Der findes hos greenkeeperne i dag ingen fastlagt procedure for dette specielt ikke i forhold til at dokumentere det Men den enkelte greenkeeper foretager jo en visuel vurdering af de iværksatte tiltag - uden at dokumentere
IPM i forhold til ukrudt Daglig pleje Beskrivelse af daglig pleje og hvordan det indvirker på ukrudt hvilken daglig pleje praktiseres specielt med henblik på at minimere ukrudt forekomsten Skadetærskler Bestemme sig for hvad der kan tolereres (skadetærskler) Opsætte metode til monitering (e.v.t. optælding hver måned)
Registrering af problemområder Højt kløver Rajgræs tuer Mælkebøtte Kløver Tidsler Tidsler
Opsæt t plan for pesticidfrie løsninger Mælkebøtte Hånd-luge Klipning Afgræsning Rajgræs tuer Omlæg med rullegræs Mere gødning Kløver på fairways Gødning Klipning af rough så det ikke spredes Tidsler Slå Evaluere effekt efter udførelse registrer og dokumenter
Hvis behov for sprøjtning Punktsprøjt Vælg pesticid ud fra rangordningslisten Nedsæt e.v.t. doseringen i forhold til ukrudtstype Evaluere effekten efter sprøjtning registrer og dokumenter
Svampesygdomme - løsning med IPM Daglig pleje til forebyggelse Filtkontrol Afdugning Opsætte skadetærskel Kun pesticidanvendelse ved angreb Punktsprøjt hvis kurative midler er tilgængelige Evaluer muligheden for resistens opbyggelse Vælg pesticider ud fra rangordningslisten Dokumenter og følg effekten af de enkelte bekæmpelsesmetoder
Vi gør g r allerede meget hvad mangler vi Vi mangler rutine i at dokumentere + værktøjer Systematisk registrering i forhold til skadetærskler Hvad er det for et problem vi har - identifikation Føre regnskab med hvor meget gødning, pesticid der bruges samt andre pleje metoder der er brugt - dokumentationsform Effekten af de forskellige tiltag målemetoder Et godt udgangspunkt er de grønne regnskaber
Hvordan sikres implementering af IPM påp de rekreative arealer herunder golfbaner? IPM indarbejdes som en del af rådgivningsindsatsen specielt hos DGU Løbende efteruddannelsesaktiviteter for greenkeepere, baneudvalg og e.v.t. bestyrelser Registrerings procedurer og registreringsskemaer Igangsætte forsknings og forsøgsaktiviteter
Bæredygtig anvendelse af pesticider IPM og pesticidfri pleje er godt for menneskers sundhed og desuden beskyttes natur og miljø Mange af de ikke kemiske bekæmpelsesmetoder og plejetiltag medfører en forøget CO 2 udledning Ikke kemiske bekæmpelsesmetoder så som ekstra gødningstilførsel, klipning af rough etc. har uheldige konsekvenser for plante og dyrelivet
Tak for opmærksomheden
Eksempler fra USA
Hvordan gør g r vi i praksis Praktiser differentieret pleje Start med at registrere problemområder på banen Skriv ned hvad der definerer et problemområde (f.eks. Mængder af ukrudt) Udarbejd en plan for løsning af problemer Start med løsninger der ikke kræver brug af pesticider skriv det ned Afprøv de forskellige foreslåede løsninger Noter ned om behandlingen har nogen effekt på dit problem Dokumenter i form af billeder eller tællinger Eksempler følger