MarieBladet Jagten på succes -det store i det små! Var der nogen der sagde Vanetænkning? Leder Caroline Marie - et nyt Mariehjem? Plejehjemsbeboer - til besvær eller til glæde Det skal være sjovt... - for så kommer glæden! Nyt medieland:... Marieland! Marts 2009 FONDEN HJEMMENE
Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 SOFIE MARIE Skansen 3 4100 Ringsted, 57 67 07 50 INGE MARIE Skansen 1, 57 68 00 51 4100 Ringsted Forsiden: Billedet viser ejendommen Gothersgade 141, som forventes kommer til at huse det socialpsykiatriske botilbud Caroline Marie. Hav en god læselyst så længe! Redaktionsgruppen 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Skal vi nu byde velkommen til Caroline Marie? Her ved redaktionens slutning kan vi desværre endnu ikke vide, om vores finansiering af de to nye friplejeboligprojekter Aase Marie i Bjæverskov og Meta Marie i Gadbjerg kommer på plads. Vi kan mærke, at ting ikke for tiden går helt så let som tidligere vi ser det ved lysten til at låne penge ud, og vi ser det ved lysten til at henvise beboere til vores nye tilbud i Ringsted. Det skal ikke få os til at ryste på hånden, men forsigtighed og omtanke er nødvendig i disse tider. Midt i disse vanskeligheder er det imidlertid et lyspunkt, at vi i samarbejde med Københavns Kommune og Den Sociale fond Dronning Caroline Amalies Hus formentlig bliver enige om at oprette et socialpsykiatrisk botilbud for unge mennesker midt i København på Gothersgade. Vi vil her atter skulle vise, at vi er i stand til at udvikle tilbud, som i sit indhold og for sin målgruppe er en nyskabelse. Vi søger at dække det behov, der er for støtte, hvor unge er på vej ud af forsorgen for børn og unge og skal finde sig en plads i en voksentilværelse. Det vil ikke nødvendigvis blive en let opgave; men vi lægger op til et professionelt tilbud, der kan håndtere de udfordringer, det er at have med vanskeligt stillede unge at gøre midt i en pulserende storby. Om projektet bliver til noget, er vi heller ikke her ved redaktionens slutning sikre på; men foreløbigt har der været tale om et meget positivt samarbejde med de to implicerede forvaltninger i kommunen og den fond, der ejer huset Dronning Caroline Amalies Hus. Hvis det lykkes, kan vi byde velkommen til Caroline Marie!
Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin fhj@mariehjem.dk Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende asn@mariehjem.dk FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 5729 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Trykning StormTryk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Jagten på den lille succes... 4-5 Nyt og spændende spark til vanetænkningen!... 6-7 Det skal være sjovt at gå på arbejde... 10-11 Fra den store verden At blive beboer på et plejehjem... 8-9 Bagsiden Mariehjemmenes Intranet... 12 En stor hundehilsen... 12 Faste links: www.borger.dk Ankestyrelsen: www.ast.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Velfærdsminist. (tidl. Indenrigsmin.) www.im.dk Sundhedsministeriet: www.sum.dk Velfærdsminist. (tidl. Socialmin.) www.social.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 486 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk 3
Fra vores egen verden Jagten på den lille succes De ansatte på Hanne Mariehjemmet gør en forskel for de kvinder i misbrug hvoraf nogle er prostituerede - der bruger huset. De rykker sig nemlig i den rigtige retning for hver gang, de kommer. Gensynsglæden er stor, men personalet er også af en ganske særlig støbning. Artikel af journalist Charlotte Bach De kvinder, der kommer på Hanne Mariehjemmet i Roskilde, har fået nok af det sociale system. De er misbrugere, og nogle er prostituerede, og de har hørt alle de gode råd, der tænkes kan, fra velmenende socialarbejdere. Når de kommer til Hanne Mariehjemmet har de helle. De er på et fristed, hvor de kan komme til hægterne ved hjælp af nærende mad, eget værelse, rent tøj, nogen at tale med og fred og ro. De ansatte ser ikke en prostitueret eller en narkoman. De ser en kvinde. Vi taler ikke om, at kvinderne er påvirkede. Vi taler adfærd. F.eks.: Jeg kan se, du er træt måske er det en god idé, du går ind og hviler dig? Eller: Jeg kan høre, du er vred er det noget du vil tale om? Tidligere måtte vi i særlige tilfælde ringe efter politiet, hvis en kvinde blev truende. Nu taler vi adfærd og prøver at tale kvinden til ro. Og det virker. Man skal ikke glemme, at kvinden er kommet her af egen vilje, siger Jeannette Larsen, forstander på Hanne Mariehjemmet. Forstander Jeanette P. Larsen 4 Hun understreger, at der ikke er tale om et behandlingshjem, men at kvinderne skal være tilknyttet et misbrugscenter for at komme der. Lone Beck er uddannet socialpædagog og har tidligere arbejdet i Reden på Vesterbro i København et være- og rådgivningssted for kvinder i misbrug og prostitution. Hun kan netop fejre fem års jubilæum på Hanne Mariehjemmet og er med egne ord ikke til at flytte fra arbejdet med misbrugere. Det er et meget givende arbejde. Vi jagter de små succes er. Nu er én kommet af med sine lus, en andens fiksesår ved at hele, en tredje tør tage tøjet af og gå i bad. Vi ved godt, at vi ikke kan frelse kvinderne og give dem et nyt liv, men vi kan puste lidt på deres fysiske og sjælelige sår, og vi oplever et lille ryk fremad for hver gang, de kommer. Vi har rigtig mange gengangere, og i mine fem år er syv blevet stoffri, siger hun. Kerneydelsen i huset er tryghed. Det drejer sig om at sætte rammer for at huset kan være rart og trygt for kvinderne, samtidig med at man optræder professionelt, dvs. både respekterer kvinderne og sætter grænser for adfærden. Succeskriteriet er, når kvinderne kommer igen, forsøger behandling eller ligefrem bliver stoffri. Det fælles tredje Jeannette Larsen lægger vægt på forskellighed blandt de 10 ansatte. Også i alder eftersom kvinderne er fra 18 år og opefter. Den ældste, man har huset, var 57 år. De ansatte skal have overblik og kunne klare det uventede. I kontakten med kvinderne skal de kunne byde ind med forskellige evner: fortælle historier, spille et instrument, strikke, male, bage, gå ture eller lignende. På den måde opstår det fælles tredje, som er affødt af det, de to parter laver sammen. Det resulterer i færre konfrontationer og
.. vi ser en kvinde mere ligeværd. For alle gælder det, at de skal være gode til blot at være til stede og tilgængelige. F.eks. sætte sig med en kop kaffe i køkkenet og bare være til rådighed. Men det er en balance, understreger Jeannette Larsen og Lone Beck. For selv om alle både ansatte og brugere har et fælles ansvar for, at Hanne Mariehjemmet er et hyggeligt hus at være i, så er der ingen tvivl om magtforholdet og hvem, der sætter reglerne. Men i stedet for at sige: Det og det må du ikke, siger man: Vi forventer, at du. F.eks. må der ikke fikses, der må kun ryges i rygerummet, og kvinderne skal møde til morgenmad og aftensmad. Frokosten er frivillig, men de fleste kommer. Desuden må kvinderne gå og komme, som de vil, blot de giver besked. De ansatte gør meget ud af at fortælle kvinderne, hvad de gerne må. 5 Faktabox Fonden Mariehjemmene indgik i 2003 i et tæt samarbejde med Hanne Mariehjemmet, som var blevet oprettet nogle år tidligere på initiativ fra en frivillig medarbejder i Reden på Vesterbro i København. De 10 ansatte tæller bl.a. en ernæringsekspert, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og et par ufaglærte. Hjemmet har en driftsaftale med Region Sjælland, der sammen med midler fra satspuljen dækker hjemmets driftsudgifter. Der er plads til 8 kvinder i 14 dage ad gangen, og det er Hanne Mariehjemmet, der visiterer kvinderne. Der findes 15.000 registrerede narkomaner i Danmark, og Hanne Mariehjemmet er det eneste af sin art. Ca. 300 kvinder bor på Hanne Mariehjemmet i løbet af et år, og hjemmet vurderer, at 9 ud af 10 er blevet krænket som børn. Størsteparten har indledt misbruget, da de var 12-13 år. Relationsarbejde Det gælder om at være tydelig. At sætte grænser, fortælle, hvad det er, man ser og indrømme fejl, siger Jeanette Larsen. Hver mandag er der møde, hvor stort og småt tages op. I det såkaldte relationsarbejde, som de ansatte benytter over for kvinderne, fortæller de, hvad de ser og hører, og hvis der er tale om en uhensigtsmæssig adfærd, som generer de andre kvinder eller personalet, og så drøfter man sammen, hvad der kan gøres. Vi har et ansvar for at vise, at vi godt kan se, høre og forstå kvinderne. Kvinderne er i krise og kaos. Men de har også ressourcer. Overraskende mange, somme tider. Alene det faktum at de har valgt at tage til Hanne Mariehjemmet for at give sig selv fred og ro, er en stor og positiv ting, siger Jeanette Larsen, og tilføjer, at hun nærer dyb respekt for kvinderne, som er de stærkeste mennesker, hun kender. Personalet bruger hinanden til at læsse af på, når hverdagen bliver for tung. Alene i december sidste år døde fire af husets brugere. En psykoterapeut samler en gang om måneden personalegruppen til tre timers supervision, og det er også muligt at få individuel supervision. Hanne Mariehjemmet får mange uopfordrede ansøgninger, og noget af det, Jeannette Larsen lægger vægt på, når hun skal ansætte nye medarbejdere er personens faglighed og udstråling. Man skal kunne se muligheder i stedet for begrænsninger, være nysgerrig, turde arbejde med sig selv og bruge sig selv som arbejdsredskab. Man skal ikke have for høje ambitioner på kvindernes vegne, og man skal kunne se dem som mennesker først og fremmest. Og kunne motivere. Endvidere skal man leve op til vores fire værdier: respekt, ligeværd, glæde og rummelighed, siger Jeannette Larsen. Det kræver overskud at være her, og hvis ikke vi har det godt indbyrdes, så smitter det øjeblikkeligt af på kvinderne i huset. En af måderne at vise sit overskud på er gennem humor og smådrillerier personalet imellem. Men også mellem kvinderne og personalet. Kvinderne har megen ironi, selvdistance og galgenhumor, og et godt grin kan være befriende, siger Lone Beck. Selv om de ansatte involverer sig i kvindernes liv og velbefindende, skal de opretholde en professionel distance. De tager ikke problemerne med hjem, og de opsøger ikke kvinderne på deres bopæl. Men de har telefonisk kontakt med de fleste. Socialpædagog Lone Beck
Fra vores egen verden Aktivitets- og Værestedet Kirsten Marie er et socialpsykiatrisk dagtilbud på Bofællesskab Kirsten Marie i Kongens Lyngby. Vi har 15 beboere fra Bofællesskabet og 15 borgere fra Lyngby-Taarbæk Kommune som brugergruppe. Stedet tilbyder aktiviteter og samvær for sindslidende ud fra brugernes ønsker og behov. Aktiviteterne er blandt andet tegne-maling, madklub, kulturelle udflugter og masser af idrætstilbud. Brugerne vælger aktiviteter på en månedlig brunchmøde, hvor den kommende måneds forslag/ønsker diskuteres og planlægges kollektivt af brugere og personaler. Nyt og spændende spark til vanetænkningen! Artikel af ergoterapeut Ole Schrøder Aktivitets- og værestedet har ud over ergoterapeutstuderende også en medarbejder med brugerbaggrund tilknyttet. Medarbejder med Brugerbaggrund (MB) er et nyt tiltag for at inkludere mennesker med sindslidelse, som har en uddannelse indenfor social- eller sundhedssektoren. MB eren har eller har haft en alvorlig sindslidelse, men har overskud og lyst til at være en del af arbejdsmarkedet på tilpassede vilkår. Det er et krav, at MB eren har en faglig uddannelse indenfor området, så vedkommende kan bruge både sin faglighed og sine personlige erfaringer. Resultaterne viser, at den særlige omsorgsdimension adskiller sig fra den professionelle omsorg på to måder: For det første er tilstedeværelse af MB eren et vigtigt bidrag til almengørelsen af brugernes komplekse problemer, da hans autenticitet er et godt supplement til de øvrige professionelles mere generelle erfaringer. For det andet kan en MB er formidle en følelsesmæssig forståelse til den enkelte bruger, som den professionelle aldrig kan komme til, fordi vedkommende ikke har personlige oplevelser med psykisk sygdom. Det er med til at skabe håb og være rollemodel for andre. 6 Christian Hampe er Social-og Sundhedsassistent og ansat som MB er. Desuden er der i Aktivitets- og Værestedet ansat pædagog Bodil Nielsen og beskæftigelsesvejleder Randi Jeppesen. Jeg har lyst til at fortælle om vores positive erfaringer ved at ansætte en MB er. Fortællingen tager udgangspunkt i ét af Christians initiativer: Vi mailer da bare til hende! Sådan var svaret en dag fra Christian til mig. Snakken forud for den direkte udmelding handlede om, hvordan han var blevet inspireret af en bog skrevet af psykolog Sarah Zobel Kølpin om Positiv Psykologi. Vi blev hurtigt enige om, at det kunne være spændende at få forfatteren til at holde et foredrag for brugere og personaler i huset. Emnet gik fint i spand med den pædagogiske linje i huset med recovery og håb for fremtiden. Erhvervspsykolog Zarah Zobel Kølpin Positiv psykologi Sarah Zobel Kølpin har gennem flere år arbejdet med Positiv psykologi som professionelt redskab. Hun har skrevet en bog og har afholdt flere foredrag om emnet ved
.. positiv psykologi siden af sin praksis som erhvervspsykolog. Positiv Psykologi er en forholdsvis ny retning indenfor psykologien. Her er der fokus på at være mere orienteret mod de positive sider af tilværelsen, lægge tidligere konflikter bag sig, være taknemmelig for hvad man har, være mindre misundelig på andres liv og at være fokuseret på positiv og fremadrettet udvikling i livet. Sarah Zobel Kølpin har selv brugt den Positive Psykologi i sit opgør med sin far, hvor hendes opvækst var præget af mange konflikter, der havde en negativ indflydelse på hendes voksne liv. Hun siger selv, at hun i dag lever et lykkeligt liv ud fra de muligheder, hun har til rådighed. Hun er rollemodel for mange og bidrager til håb og muligheder for det enkelte menneske. Hvad sagde hun egentlig? Sarah formidlede sit bud på Positiv Psykologi i Socialpsykiatrien i et spændende foredrag på Kirsten Marie onsdag den 21.januar 2009. Selv om der samme dag var et andet arrangement for samme målgruppe, var lokalet stuvende fuldt med flere stående tilhørere. Den kompetente forfatter var flittig til at besvare spørgsmål fra et meget aktivt publikum. Hendes budskab er simpelt: Alle mennesker har positive sider, alle har håb for fremtiden og alle har potentiale for at udvikle sig. Med konkrete, nemme øvelser og simple værktøjer er det muligt at bryde negative vanemønstre, fremme de positive sider, skubbe de negative ting i baggrunden, og på den måde får man overskud til yderligere positiv udvikling. Foredraget var planlagt til at vare en time; men da der var et meget spørgelystent publikum, blev det forlænget med næsten 45 minutter. På trods af dette, var alle tilhørerne stadig på deres pladser, da forfatteren kunne sige tak for i dag. Et tydeligt tegn på den store interesse og relevans for området. Den utraditionelle måde, aftalen med Zarah Zobel Kølpin kom i stand på, passer som fod i hos med Christian Hamps måde at tænke på og hans indstilling til projektet: Det gør vi da bare!! Det værste der kan ske, er at hun kan sige nej-tak. Så er vi, hvor vi startede dvs. uden tab af noget! Det er da positivt! Hvad er moralen så? Læren for mig var tydelig! Hvorfor bruge overflødige handlekanaler, når nu der er mulighed for en hurtigere direkte kontakt? Uden særlig lang tøven havde Christian mailet til Sarah. Hun var blevet pirret af Christians direkte handlemåde og sprog, hun havde svaret ja, endda til at gøre det gratis! Denne hurtige alternative handlemåde viser i øvrigt, hvad vi professionelle i psykiatrien kan lære af MB ere: Undgå at bruge omveje i systemet som man plejer. Brug den enkelte borgers styrker til at komme i mål, tænk på den bedste løsning ud fra den enkelte borgers situation. Dét er god Recoveryproces. MB er og SoSuassistent Christian Hampe (tv.) og ergoterapeut Ole Schrøder 7
Denne artikel er skrevet på baggrund af et ph.d. projekt. Det indeholdt 1,5 års etnografisk feltarbejde i de ældres hjem og på fire danske plejehjem. I feltarbejdet fulgte jeg 16 gamle i deres overgang fra eget hjem til plejehjem samt deres første halve år på plejehjem. Jens Kofod De anvendte billeder er Jens Kofods fotos fra de ældres hjem. Fra den store verden At blive beboer på et plejehjem Hans og Anna var et ældre ægtepar, som havde fejret guldbryllup. Han var 88 og hun 86. Størsteparten af deres liv havde de boet i det centrale København. I maj 2005 bliver de visiteret til plejehjem, og Hans beskriver deres forventninger: Så længe de behandler os ordentligt, så forventer vi ingenting. Som helt nye beboere blev de meget begejstrede for plejehjemmet og fortalte, at det er nok byens bedste plejehjem vi bor på. De var også meget lettede efter indflytningen. Anna var specielt lettet. Efter Hans tidligere hjerteanfald var det en stor lettelse, at der nu var personale uden for døren alle døgnets timer, som umiddelbart kunne hjælpe. Da de havde været beboere i seks måneder, var de imidlertid knapt så begejstrede. De havde nu oplevet lange ventetider på deres opkald, og for eksempel måtte Anna flere gange vente meget længe på hjælp til morgentoilette. Dette skyldtes dels travlhed dels at Hans og Anna ikke udviste tilstrækkelig forståelse for personalets arbejdspres. Gensidig anerkendelse Størsteparten af de 16 gamle jeg har fulgt i overgangen fra eget hjem til plejehjem viste forståelse for personalets arbejdspres. Det vil sige, at de nøje valgte at holde øje med, hvor travlt personalet havde. De ringede kun, når de kunne fornemme, at personalet ikke havde for travlt. Denne opmærksomme anerkendelse af personalets arbejdsforhold udviklede sig til gensidige relationer mellem beboere og personale. Personalet gav pleje, indlevelse og omsorg, mens humor og anerkendelse af arbejde blev givet fra beboerne. For eksempel fortæller Ulla, som er Sosu assistent, hvordan det altid er en glæde at besøge Lydia, fordi Hun får mig til at le og hun har næsten altid noget nyt at fortælle 8 Ved at indgå i disse relationer sikrede beboerne sig, at de blev placeret i gruppen af beboere, som hurtigt fik hjælp. Beboerne oplevede nemlig længere ventetid som ydmygende, noget der udstillede deres afhængighed af
.. om at føle sig til besvær personale. At indgå relationer med personale var blandt andet et forsøg på at undgå ventetid. Personalet - på deres side - fik en hensynstagen til deres arbejdspres, ros for deres indsats og beboere, der gennemførte så meget af deres personlige pleje, som de orkede. Der var også noget paradoksalt i denne relation. På den ene side var der en reel gensidig interesse i hinandens personer og historier. På den anden side havde etableringen af relationen et strategisk formål. Beboerne fik personalets opmærksomhed og personalet fik beboere, der tog hensyn til deres arbejdspres. indstillede. De skulle deltage i måltiderne i afdelingen, og her var det særligt vigtigt, at de mentalt friske beboere deltog, da de kunne hjælpe personalet med at etablere en samtale i løbet af middagen. Når personalet forventede, at beboerne deltog i genoptræningsaktiviteter, ligger der også i denne forventning, at beboerne holdt deres funktionsniveau ved lige således, at de kunne vedblive med at varetage en stor del af plejen selv. Hvis beboeren gjorde dette, blev det set som et positivt resultat af plejen og taget som udtryk for, at beboeren flyttede sig i den rigtige retning. I modsat fald var det Irriterende, hvis de ikke gør noget på eget initiativ. Det giver os så meget arbejde Flere undersøgelser indikerer, at plejehjemmet som arbejdsplads rummer meget begrænsede muligheder for anerkendelse af personalets arbejde. Der er dels mulighed i den skriftlige dokumentation af plejen dels i beboernes anerkendelse af denne, og størsteparten af personalet i min undersøgelse foretrak beboernes umiddelbare anerkendelse. Men relationen var også ustabil. Dels på grund af personalegennemstrømning og dels på grund af underbemanding. Tillige var det personalet, der havde magten til at afslutte relationen, hvis de ønskede det. Beboerne på deres side havde kun meget lidt indflydelse på, hvilken kontaktperson de blev tildelt. At præsentere sig Relationerne var karakteriseret af en række yderligere forventninger. En af de væsentlige var, at personalet også hjalp beboerne med at præsentere sig, som de ønskede det, og at personalet i den sammenhæng hindrede, at deres skavanker og mistede kompetencer blev udstillet særligt i spisestuen. De ønskede for eksempel ikke, som det skete for Lis, at størrelsen på hendes bleer blev diskuteret ved måltidet. Et andet eksempel antyder, at beboerne helst ville have intime detaljer diskuteret i deres lejligheder: Mens en gruppe beboere og to personaler spiste i en mindre afdeling, begyndte Anna at rejse sig fra bordet. Èn fra personalet spurgte hende, om hun skulle på toilettet. Anna svarede ikke og begyndte at gå ned ad gangen. Længere nede ad gangen kunne jeg høre, at Anna blev spurgt igen. Denne gang bekræftede hun med lav stemme, at hun skulle på toilettet. Personalet forventede endvidere, at beboerne var socialt 9 I løbet af det første halve år på plejehjemmet havde Hans flere gange oplevet, at Annas morgentoilette var blevet skubbet. Ofte havde de oplevet, at hun først fik hjælp kl. 10:00, og som protest havde Hans selv flere gange forsøgt at få hende ud af sengen. Hans oplevede, at personalet henholdt sig til, at der var travlt, at de var for få, og så videre. Hans, på sin side, følte sig til besvær. Ved det sidste interview fortalte Hans, at de nu havde erkendt at: Vi bliver nødt til at tage hensyn til personalet, ellers holder de op. Det kræver således en stor social indsigt at være plejehjemsbeboer, fordi man skal kunne leve sig ind i personalets arbejdsforhold og kun bede om hjælp ud fra denne vurdering.
Fra vores egen verden Er medarbejderne glade, smitter det af på beboerne. Den devise prøver man at efterleve på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, som har en vision om at blive kommunens modelplejehjem. Det skal være sjovt at gå på arbejde Harald Rasmussen er en af de meget friske beboere på Dorthe Mariehjemmet i Rødovre ved København, hvor man arbejder på at knytte beboere og personale sammen på en måde, så det ikke kun er plejen, der er i fokus. Her er Harald Rasmussen i samtale med fra venstre Jeanette Jensen, medhjælper, og Jette Larsen, gruppeleder. Foto: Leif Tuxen. Artikel af journalist Charlotte Bach Der er grønlandsk kaffemik denne formiddag på 2. sal på plejehjemmet Dorthe Mariehjemmet i Rødovre. De to grønlandske medarbejdere, Jonna Jensen og Karen- Marie Nielsen har bagt grønlandsk kage, de har sat en cd med flerstemmig grønlandsk korsang på afspilleren, og de er i færd med at lave grønlandsk papirklip sammen med de otte beboere omkring bordet. En af beboerne er 89-årige Harald Rasmussen. Han har boet på Dorthe Mariehjemmet siden juni 2008, hvor slidgigten blev for alvorlig til, at han kunne klare sig alene i lejligheden i Rødovre. En gang om ugen spiller han whist med et sjak fra 3. sal, og han er med til sangaften hver onsdag, som ledes af en professionel sanger. - Her er optræden en gang imellem. Forleden kom der én og sang Grethe Ingemann-sange. Det var udmærket, siger Harald Rasmussen. Han har en fortid som prokurist i Arnold Schmitz Enke seglmærkefabrik, hvor de var 16 trykkere og 20 kontorfolk, der fremstillede og solgte etiketter til en lang række varer, bl.a. spiritus og fødevarer. 10 Harald Rasmussen er en af de meget friske beboere på Dorthe Marie-hjemmet, og han er glad for at bo på stedet, selv om han nok synes, at der er for megen udskiftning i personalet, og at det ind imellem kan knibe med at forstå de ansatte af udenlandsk herkomst. Han.efterlyser flere aktiviteter på stedet. Dermed rammer han lige ned i det indsatsområde, som personaleleder Birgitte Holst arbejder med. Hun er i færd med at knytte beboerne og medarbejderne sammen på nye måder, så det ikke kun er plejen, der er i fokus. F.eks. leder hun blandt de ansatte efter evner og talenter, som kan bruges på plejehjemmet. Kan nogen f.eks. spille et instrument, synge, læse højt, sy, bage eller lignende, så skulle det gerne komme beboerne til gode. - Jeg forestiller mig, at vi tilbyder mange forskellige aktiviteter på tværs af etagerne og afdelingerne, så beboerne kan vælge, hvad de vil gå til. Lidt ligesom på aftenskole. Vi har netop ansat en medarbejder, som bl.a. skal være igangsætter og koordinator af aktiviteterne, siger hun. Birgitte Holst blev for nylig ansat som personaleleder med det klare formål at forbedre de ansattes forhold så meget som muligt ud fra devisen om at tilfredse medar-
.. sjovt at gå på arbejde bejdere giver tilfredse beboere. En stor interviewundersøgelse på plejehjem og daginstitutioner, som Gallup har gennemført for fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) viser, at hvis arbejdsvilkårene for de ansatte er i orden, så smitter de ansattes tilfredshed af på dem, de har med at gøre. På Dorthe Mariehjemmet har man en vision om at blive det bedste plejehjem i Rødovre Kommune og en rollemodel for alle andre plejehjem i landet. - Det indebærer bl.a., at vi formår at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Vi har forskellige forsøg i gang, bl.a. arbejder en gruppe i 12-timers vagter, og vi overvejer at lade en gruppe medarbejdere selv tilrettelægge deres vagtskema, siger Birgitte Holst. Hun forsøger at have et fast korps af afløsere for på den måde at undgå dyre vikarbureauer og mennesker, som beboerne ikke kender. Det der især tiltrækker ansøgere er, at Dorthe Mariehjemmets vision om at respektere og behandle beboerne med værdighed ikke blot er tomme ord, men noget, der praktiseres i hverdagen, fastslår Birgitte Holst. Når medarbejderne er på arbejde, befinder de sig blandt beboerne. De spiser, drikker kaffe og deltager i aktiviteter sammen med dem. Det er en del af deres arbejde. De holder et kort møde om morgenen, hvor de tilrettelægger dagen, og de har ingen officielle pauser. - Jeg gør meget ud af vores værdier, når jeg skal ansætte en ny medarbejder. Vi skal behandle beboerne med værdighed og respekt, Vi er til for dem her i deres hjem, og vi skal tale ordentligt til dem og til hinanden. F.eks. er der ingen, der skal pålægge en beboer, at han eller hun skal spise sin hovedret før desserten. Det er jo ikke børn, vi har med at gøre, og vi skal ikke ind og opdrage. Hvis beboeren vil bytte om på rækkefølgen eller kun vil spise dessert, så fred med det, siger Birgitte Holst. Der er heller ingen, der bestemmer, hvornår beboerne skal stå op. Alle må sove så længe, de vil, og de må ryge og drikke spiritus som de lyster både hos sig selv og i dagligstuen, så længe det ikke går ud over andre. Dog er det kun hver anden dagligstue, der er en rygerstue. Jeanette Jensen, der er medhjælper, er overbevist om, at det sociale ville gå fløjten, hvis rygerne kun måtte sidde på deres værelse og ryge. - Vi griner meget sammen med beboerne. Jeg hører fra veninder ansat på andre plejehjem, at beboerne skal være oppe inden kl. 10 og kun må ryge på værelset, og jeg spørger mig selv, hvem det egentlig er, man tager hensyn til beboerne eller personalet, siger Jeanette Jensen. Tea Albertine Hansen, 84 år og uddannet pelssyerske, 11 Faktabox Dorthe Mariehjemmet i Rødovre har 90 plejeboliger fordelt på tre etager. For hver 8 beboere er der et fælles spise- og dagligstueområde, der er indrettet forskelligt. Der er 90 faste medarbejdere samt 30-40 afløsere. Dorthe Mariehjemmet har i 2008 afsluttet en total om- og tilbygning og har 40 års jubilæum i 2009. Harald Rasmussen i samtale med fra venstre Birgitte Holst, Jeanette Jensen, og Jette Larsen - Foto: Leif Tuxen. har boet på Dorthe Mariehjemmet i et år efter brud på begge hofter. Hun klarer sig med rollator og kørestol. - Vi har morgensang om tirsdagen det var jeg med til i morges. Og så har vi lige haft græsk aften med græsk mad og sang og dans. Der kom fem dansere. Det er flot musik, men lidt ensformigt i længden, siger Tea Albertine Hansen. Ifølge Jette Larsen, uddannet plejehjemsassistent og gruppeleder, skiller Dorthe Mariehjemmet sig ud fra andre plejehjem på flere områder. Man vægter personlighed højere end kvalifikationer, når man ansætter nye medarbejdere, og man sætter bevidst unge og ældre medarbejdere sammen, for de kan ifølge Jette Larsen lære meget af hinanden. - Desuden spiller nærværet med beboerne en stor rolle, når man er på arbejde. Vi ser på den enkeltes behov og opfylder det, så godt vi kan. De meget friske vil gerne være med til forskellige aktiviteter, og foregår der noget ved et af de andre borde, så går vi derhen. For andre kan det dreje sig om det stille nærvær. At høre musik sammen, at lytte til det, de fortæller, at tage med på rejse i minderne, siger Jytte Larsen.
MarieBladets bagside Mariehjemmenes nye kommunikationsbase! Vi medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer har fået vores egen netbaserede ramme til formidling af viden og information. Vi har nu mulighed for at dele viden og erfaringer på tværs i Mariehjemmene. Intranettet skal være med til at styrke samhørighed og fællesskab. Vi er sikre på, at det nye medie kan styrke fagligheden og lysten til at være med. Intranettet skal være en digital afspejling af det enkelte Mariehjems kultur, ledelsesstruktur og de mennesker, der arbejder i organisationen. Intranettet er et slags Mariehjemsland/univers, der til tider vil være en gavebod/supermarked, hvor du kan finde mange forskellige varer på hylderne, og du kan være med til at udvikle og opfinde nye metoder og begreber. Der er mange elementer og muligheder i Mariehjemsland, som I kan være med til koordinere og videreudvikle. Hovedkontoret i form af Kristian og Arne er intranet pedeller, der sørger for at nettet er toptunet og spændstigt. Det skal ikke tolkes som at det er os, der rydder op efter dig, men vi kan hjælpe dig, hvis du støder på problemer, når du får lyst til at skrive m.m. Brugervejledning til Mariehjemmenes Intranet Med den kommende lønudbetaling følger en lille vejledning, som er tænkt som en hjælp, så du hurtigt kan komme i gang med at bruge Intranettet. Funktionæransatte modtager vejledningen med lønsedlen den 27. februar og timelønnede får den den 13. marts. Bestyrelsesmedlemmerne modtager vejledningen sammen med martsnummeret af dette blad. Ved opstarten har Intranettet 559 brugere - 486 medarbejdere og 73 bestyrelsesmedlemmer! Der er enkelte spilleregler i Mariehjemsland. I forbindelse med din ansættelse i Mariehjemmene vil lønkontoret tildele dig adgang til Intranettet med et personligt brugernavn. Du får også et kodeord, som du anmodes om at ændre til dit personlige kodeord, første gang du logger på Intranettet. Hver enkelt er selv ansvarlig for sit eget kodeord, som man opbevarer forsvarligt ligesom pinkoden til et dankort. Man er forpligtet til at overholde den til enhver tid gældende lovgivning, herunder blandet andet Lov om ophavsret.vi glæder os til dette nye værktøj, og vi håber, I vil bruge det, og at der kommer mange nye input og ideer, så Mariehjemsland bliver et attraktivt sted at være! En stor hundehilsen fra lille Hugo Ved gallamiddagen den 22.1.2009 fik Else Mariehjemmet præsenteret en ny lille deltidsbeboer. Hans navn er Hugo. Han er på billedet 9 uger gammel og tilhører racen west higland White terrier. Hugo er med på deltidsarbejde 2-3 dage om ugen. Det er en fantastisk oplevelse at få en hund på plejehjemmet, især for de demente beboere. Så snart Hugo viser sig i stuen, vågner alle op, vil holde den, kæle med den og fortælle historier om dengang, de selv havde hund. Mange af de demente beboere får pludselig et mere nuanceret sprog og viser nogle positive følelser, som vi ikke tidligere har set. En lidt sky og til tider isoleret beboer, kommer nu næsten hver eneste dag ned og banker på min dør for at høre om den lille hund er med i dag. Når Hugo er med, sætter beboeren sig ned hos mig på kontoret og indleder en samtale med hunden. Stor hundehilsen fra Hugo og forstander Hanne Munkholm på Else Marie. 12