Symfoniorkestrets verden
Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er? Du kan se DR Symfoni - Orkestret på billedet nedenfor. Sammen med orkestret skal vi på rejse ind i symfoniorkestrets verden. For symfoniorkestret er en hel verden af lyd og musik for sig. Symfoniorkestret kan lave høje lyde og dybe lyde, kraftige lyde og blide lyde. Det kan spille smukke melodier og bedrøvede melodier. Uhyggelig musik og glad musik. På de næste sider starter vi med at gå på opdagelse i de mange forskellige instrumenter, som findes i et symfoniorkester. 2
Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestret er et kæmpestort orkester med næsten 100 musikere. Når alle musikerne i orkestret spiller, kan det lyde som et stort, fantastisk vandfald, der bruser ind i ørerne på dig. Men symfoniorkestret kan også spille stille og blidt, når alle instrumenterne spiller dæmpet, eller når kun nogle enkelte af instrumenterne spiller. Når man er musiker i et symfoniorkester, er det vigtigt, at man lytter til hinanden. Det er vigtigt, at ingen instrumenter overdøver de andre. Ellers bliver musikken noget værre rod. Musikernes øre skal hele tiden sidde på stilke, så de kan høre hinanden. Det er også vigtigt, at alle musikerne spiller tonerne rent. Hvis musikken lyder uren eller falsk, kan det næsten gøre helt ondt i ørerne. Den musik, som orkestret spiller, er lige præcis skrevet til et symfoniorkester. Komponisten har skrevet musikken specielt til de instrumenter, som er i et symfoniorkester. Men af og til får symfoniorkestret besøg af andre instrumenter, såsom en saxofon eller en harpe. For en gang imellem har komponisten også skrevet musikken til andre instrumenter end dem, der normalt er i orkestret. Symfoniorkestrets instrumenter er inddelt i fire forskellige grupper. De fire instrumentgrupper hedder strygerne, træblæserne, messingblæserne og slagtøjet. På de næste sider kan du læse mere om de forskellige instrumentgrupper. 3
4
Bue Violin Bratsch Strygerne Alle instrumenterne i strygergruppen bliver spillet på med en bue, som musikeren stryger hen over instrumentets strenge. Det er derfor, at gruppen kaldes for strygerne. Strygerne er en hel familie, der alle ligner hinanden. De har alle sammen fire strenge og samme form. Men instrumenterne har meget forskellig størrelse. Den bue, som musikerne bruger til at stryge på strengene med, er blandt andet lavet af hestehår. Strygernes lyd laves ved, at hestehårene stryges hen over strengene. Strygerfamiliens mindste medlem er violinen. I symfoniorkestret er violinerne delt op i to grupper, der hver spiller deres melodi. Grupperne kaldes for 1. violin og 2. violin. Violinens storesøster hedder en bratsch. Bratschen ligner meget violinen, men er en lille smule større. Cello Det næste medlem i strygerfamilien er celloen. Celloen er større end både violinen og bratschen. Celloen er så stor, at den står på gulvet med en lille støttepind. 5
Familiens allerstørste og tungeste medlem er kontrabassen. Den er så stor, at musikeren må stå op for at spille på den. Ved du, hvad instrumenternes størrelse gør ved lyden? Kan kontrabasserne, som er de største instrumenter i strygergruppen, spille kraftigere toner eller dybere toner end de andre? Fordi kontrabassen er større end de andre instrumenter i strygerfamilien, er dens strenge også længere. Jo længere strengene på instrumentet er, jo dybere toner kan det spille. Det er meget vigtigt, at musikerne i strygergruppen er enige om, hvordan musikken skal spilles, og hvordan buen skal bevæges. Prøv at kigge på musikerne, når du er til koncert. Bevæger de alle buen på samme måde? Er der nogen, der gør noget anderledes? Strygerne i symfoniorkestret er den største instrumentgruppe i hele orkestret. De sidder altid midt foran i symfoniorkestret. Lige foran dirigenten. Kontrabas 6
Horn Trompet Messingblæserne Nu skal du møde en af de andre familier i symfoniorkestret. Denne familie kaldes for messingblæserne. Alle instrumenterne i messingblæserfamilien er lavet af det materiale, der hedder messing. Messing ligner metal og skinner flot. I messingblæserfamilien laver alle musikerne lyden ved at blæse ind i instrumentet. Det er derfor, at alle instrumenterne i denne gruppe hedder messingblæserne. Messingblæserfamilien i symfoniorkestret består af fire forskellige slags instrumenter. De hedder horn, trompet, basun og tuba. Du kan se dem på billederne her på siden. Tuba Nogle af instrumenterne i messingblæserfamilien har en slags knapper; de kaldes ventiler. Ved hjælp af ventilerne kan musikeren spille forskellige toner. Men trækbasunen har ingen ventiler. Den har i stedet for et bøjet rør. For at spille forskellige toner trækker musikeren basunens bøjle frem og tilbage. I messingblæserfamilien er det ikke kun ventilerne og trækbasunens bøjle, der skaber tonerne. Musikerne bruger også deres mund og læber på forskellig måde til at skabe lyden og tonerne med. Basun 7
Fløjte Træblæserne Den næste familie i symfoniorkestret, som du skal møde, er træblæserne. Træblæserfamilien består af fire forskellige instrumenter. De hedder tværfløjte, obo, klarinet og fagot. Musikerne i træblæsergruppen laver alle sammen lyden ved at blæse i instrumentet. Fordi gruppen hedder træblæserne, skulle man jo tro, at alle instrumenterne var lavet af træ. Men det er kun næsten rigtigt. For et af instrumenterne er faktisk lavet af metal. Tværfløjten er lavet af metallet sølv. Nogle gange endda af guld. I gamle dage blev tværfløjten lavet af træ. Derfor hører den stadig til træblæserne. Obo Klarinet Fagot 8
Triangel Slagtøjet Slagtøjsgruppen er symfoniorkestrets ballademagere. Slagtøjsspillerne har en masse instrumenter, der kan larme og buldre. Gruppen hedder slagtøj, fordi lyden skabes ved at slå på instrumenterne. Gong Nogle af instrumenterne i slagtøjsgruppen er triangel, tromme, gong, tamburin, bækkener, klokkespil og xylofon. Det er meget forskelligt, hvilke instrumenter i slagtøjsfamilien musikerne spiller på. Det kommer an på, hvad komponisten har skrevet i noderne. Nogle af de største instrumenter i slagtøjsgruppen er paukerne. Den musiker, der spiller på paukerne, spiller ikke på andre af instrumenterne i slagtøjsgruppen. Han kaldes for en paukist. Bækkener Når musikerne i slagtøjsgruppen spiller, kan de lave en masse bulder og rabalder. Men nogle gange ser det næsten ud, som om musikerne i slagtøjsgruppen keder sig. For af og til spiller de ikke i lang tid. Alligevel er det vigtigt, at musikerne i slagtøjsgruppen følger meget nøje med i noderne, for lige pludselig går det atter løs. Så skal de spille igen, og så er det meget vigtigt, at de går i gang på det helt rigtige tidspunkt. Xylofon Pauke 9
Symfoniorkestret Triangel, xylofon, bækkener, gong og meget mere Pauke Horn Trompet Basun Tuba Klarinet Fagot Fløjte Obo Kontrabas Harpe, flygel og andre instrumenter Cello Bratch 1. violin 2. violin Dirigent Strygere Træblæsere Messingblæsere Slagtøj Rød Blå Gul Grøn Ovenover kan du se, hvor de forskellige instrumenter sidder i symfoniorkestret. Du kan også bladre tilbage i hæftet og se de forskellige instrumenter. Ved du, hvilke instrumenter der hører til de forskellige instrumentgrupper? Brug farverne rød, blå, gul og grøn til at farve de forskellige felter i de rigtige farver. 10
Dirigenten Thomas Dausgaard Når symfoniorkestret spiller, bruger de en dirigent. Dirigenten bestemmer, hvornår orkestret starter. Han eller hun bestemmer også, hvordan musikken skal lyde. Når musikerne spiller, kigger de op på dirigenten han viser, om musikken skal være svag eller kraftig, og om tempoet skal være hurtigt eller langsomt. Det er, som om dirigenten og musikerne taler et helt særligt sprog, når de laver musik sammen. Dirigenten svinger med armene, når han vil have musikerne til at spille på en bestemt måde. Men han bruger også resten af kroppen og ansigtet og øjnene. Med ansigtet og øjnene kan man udtrykke forskellige stemninger. Hvis musikken skal være glad og let, så skal man smile og se glad ud; og hvis musikken er trist eller vred og voldsom, kan man på samme måde vise det med sit ansigt og sit kropssprog. På billedet kan du se dirigenten Thomas Dausgaard. Thomas Dausgaard er DR SymfoniOrkestrets chef - dirigent. Nogle gange får orkestret også besøg af andre dirigenter. Dirigentøvelse Måske har du før set, hvordan en dirigent bevæger sine arme, når han dirigerer kan du dirigere? Prøv at dirigere hinanden i klassen find en sang, I alle sammen kender rigtig godt. I kan synge sangen på la-la-la, så teksten ikke betyder noget. Den, der er dirigenten, skal stå sådan, at hele klassen kan se ham eller hende. Nu er det dirigenten, der bestemmer, hvornår sangen begynder. Dirigenten må ikke sige noget kun vise det. Det er også dirigenten, der bestemmer, hvordan stemningen i sangen er. Prøv at skifte stemningen undervejs i sangen. Reagerer klassen på dirigenten? 11
Anmeldelse Når du har været med klassen i Koncerthuset og høre DR SymfoniOrkestret, kan du skrive en anmeldelse af din oplevelse. Når man skriver en anmeldelse, skal man tænke grundigt over alle de forskellige dele af oplevelsen. Det er også vigtigt, at man tænker over, hvorfor man synes, som man synes, og at man skriver en god begrundelse både om det, man synes var godt, og om det, man synes var dårligt. Nogle gange kan det være meget svært at forklare, hvorfor man synes, som man synes men prøv alligevel at sætte ord på, hvordan du oplevede koncerten. Når du skal i gang med at skrive en anmeldelse, kan du f.eks. stille dig selv spørgsmål som: Hvordan lød musikken? Spillede orkestret godt? Synes du, det var spændende, eller kedede du dig indimellem? Hvordan var stemningen? Fik musikken dig til at tænke på noget bestemt? Synes I mon det samme? Var der nogen af musikerne, der var særligt gode? Er der nogen, der mener noget helt andet end de andre? 2008 Skoletjenesten Redaktion og tekst: Ulla Hahn Ranmar/Skoletjenesten Foto forside: Jakob Boserup, s. 2, 4: Agnete Schlichtkrull Layout: Kristin Wiborg/Skoletjenesten 12