KVARTRPAN BY - HAVN Vision Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer. Odenses store skridt fremad Odense har i mange år udviklet gode bymiljøer med fokus på fodgængerne og bylivet senest i samarbejde med Realdania. Det store skridt fremad består nu i at forbinde bymiljøerne, så der opnås oplevelsen af en sammenhængende midtby, og Odense kan indfri visionen om at blive Danmarks kreative by. Tysklandkaj j dka an Finl Kanal ands Finl en rkaj fiske Sten gade Udsigts boliger Bolig karre Kasbah Vi står med en unik mulighed for at omdanne området omkring Thomas B. Thriges Gade, at udvide centrum nord for Østre Stationsvej og at udvikle et nyt uddannelsesområde mellem jernbanen og havnen. Det er vigtigt for kvaliteten i byområderne, at planlægningen gribes rigtigt an fra starten: De rigtige forbindelser gennemføres Der reserveres plads til fælles offentlige rum de rigtige steder Områderne disponeres, så der skabes sammenhæng og nye kvaliteter opstår 1 Busgade 2 ang tunnel 3 Tunnel og bygade d t nyt syn på gaderummene for Thomas B. Thriges Gade og Østre Stationsvej samt en forbindelse over jernbanen for fodgængere og cyklister er afgørende for at skabe et sammenhængende midtbyområde med centrum og havn som vigtige elementer Omdannelsen af havnen til en ny bydel med liv, kvalitet og variation er godt i gang. Odense Kommune er ved at lægge sidste hånd på visionen for havnen. Visionen samler op på byomdannelsesplanen fra 2003 og peger videre ind i fremtiden. Arbejdet støttes af U-projektet Waterfront Communities 8
Odense opstår Bylivet Det er som fodgænger vi oplever, handler og nyder byen. Derfor har Kvarterplan by havn fokus på den del af bylivet, som foregår på gader og pladser og på samspillet med den del af livet, som foregår inde i bygningerne. Som fodgængere oplever vi byens kvaliteter stemninger, bygninger, detaljer, andre mennesker. Rummet omkring de store gader skal ændres fra at være rene trafikrum til også at rumme kvaliteter som nye små pladser til aktiviteter (playspots); bebyggelser med butik, café, udstilling eller lignende i stueetagen; arkitektonisk interessante nye bebyggelser og et sammenhængende design af gulv, vægge og inventar i byens rum. Ved at arbejde med forløb og krydsninger af gader og med ny rumdannende bebyggelse kan centrum bindes sammen med området nord for banen og havnen. Samtidig kan de gamle bydele på hver sin side af Thomas B. Thriges Gade igen knyttes sammen. Jernbanen og Østre Stationsvej giver helt nye muligheder for byen. De bliver senere en barriere Odense vokser Centrum og havn forbindes med Thomas B. Thriges Gade, som samtidig deler byen Vi lægger særligt mærke til det på fremmedartede steder eller efter blot nogle timer i de gamle gader. Mennesket opfatter og behandler sanseindtryk, når det bevæger sig med 5 km/t. Vi ser for eksempel et kirketårn for enden af gaden samtidig med, at vi tæt på ser butiksvinduet, belægningerne, ser og hører to børn, der griner, og vi registrerer duften af kaffe fra en fortovscafé. Bygningernes stueetager og deres detaljer er helt afgørende for en god oplevelse: Vi går langs bygninger, på en plads opholder vi os i kanten langs bygninger, vi ser ind i og ud fra bygninger. Bygningerne kan vi kalde byrummets vægge. Også byrummets gulv og byrummets møbler som træer og en skulptur er vigtige for en god oplevelse. I en årrække er dele af vores byer også Odense blevet udformet til at blive oplevet i bil: Store rum, bygninger uden detaljer, store skilte. Det kalder vi 60 km/t-skalaen. Her er kedeligt for en fodgænger. t eksempel er Thomas B. Thriges Gade. Med kvarterplanen sætter vi fokus på at bringe 5 km/t-skalaen ind i en række områder, hvor 60 km/t-skalaen dominerer. Opgaven er at skabe en sammenhængende midtby. B S K YT T S M U I G H D R F O R U DF O D S H R I G H D 1. Beskyttelse mod trafik og ulykker 4. Mulighed for at gå 7. Muligheder for at se 10. Rummets skala 2. Beskyttelse mod kriminalitet og vold oplevelse af tryghed 5. Muligheder for at stå/ophold 8. Mulighed for at tale og høre 11. Mulighed for at nyde det gode vejr 3. Beskyttelse mod ubehagelige klimafaktorer 6. Mulighed for at sidde 9. Mulighed for udfoldelse/aktiviteter 12. Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk Kvalitetsvurdering Ved vurdering af et konkret byrum - som i skemaet herover - er lys farve = god, grå =middel og sort = dårlig. n ny trafikplan for midtbyen skal gøre det muligt at udnytte fordelene ved etablering af kanalforbindelsen, som er det manglende led i Odenses ringforbindelse primært for motorkøretøjer. Figurerne viser principperne i en ny plan 9 n sammenhêngende midt by I arbejdet med kvarterplanen har GH Architects udført en uvildig vurdering af kommunens forslag til en ny forbindelse over jernbanen. Konsulentfirmaet vurderer, at forslaget er den rigtige løsning og giver anbefalinger til den videre bearbejdning. GH Architects benytter to interessante værktøjer i deres vurdering: et værktøj til at skelne mellem forskellige brugergrupper og det liv, de genererer. Og et værktøj til vurdering af byrum bestående af 12 kvalitetskriterier omkring beskyttelse, muligheder for udfoldelse og herlighed. TBT syd Nørregade Jo flere lyse felter, jo flere kvaliteter har byrummet. Jo flere mørke felter, jo færre kvaliteter. Thomas B. Thriges Gade vil typisk være domineret af de mørke felter, Nørre gade af de lyse.
Den tætte by er miljørigtig i forhold til transport og mobilitet, den er let at forsyne og den er fleksibel i forhold til service som institutioner, skoler og ældrepleje. Grøn og blå Samtidig udvikles nye natur- og rekreative områder på Stige Ø og ved Åløkke Skov og Næsbyhoved Skov ved havnen. Der skabes adgang til havneområdet og vandet her, så havnen bliver et sted for alle, for de tilstødende kvarterer og for de nye beboere og brugere på selve havnen. 1988 1998 angs Odense Å forbedres området og trygheden ved Albanigade, og der etableres en flot fisketrappe og opholdsmuligheder ved Munke Mose. Kongens Have omlægges med fokus på fodgængerforbindelserne og brug af haven i samspil med Odense Slots forhold til omgivelserne. Og endelig foreslås i denne kvarterplan - ud over forbedringer af gaderum og etablering af nye pladser - en grøn kile, som mentalt og fysisk forbinder Kongens Have og Åløkke Skov. 2006 2010+ Odense har i mange år udviklet gode bymiljøer med fokus på fodgængerne og bylivet. Det store skridt fremad består i at forbinde bymiljøerne, så der opnås en sammenhængende oplevelse af midtbyen. Udviklingen begyndte med en trafikplan, som muliggjorde etablering af gågaderne. Senere er gågadenettet og nye pladser udvidet kraftigt, og der er etableret fodgængervenlige gader som Overgade, Klosterbakken og Skt. Knud Plads, hvor der er plads til alle trafikarter på fodgængernes betingelser. Senest er etablering af Havnepladsen og promenader benyttet som strategi for at sætte omdannelsen i gang og gøre havnen til et sted for alle. Kvarterplanen udpeger nye fodgængervenlige gader, og byrådet følger op med en ny trafikplan i 2007 Også Østerbrokvarteret og Skibhuskvarteret kan i højere grad knyttes til midtbyen samtidig med, at de opretholder deres egen identitet. Den gode by Allerede i dag bygges byen indad. Halvdelen af boligbyggeriet sker gennem omdannelse i eksisterende byområder, og uddannelse, kontorerhverv og service kan integreres i de samme byområder uden problemer. Dermed er kvaliteterne og oplevelserne i den gennem århundreder blandede by på vej tilbage, blot i nye former og fortolkninger. Tendensen til at bygge indad forventes at blive forstærket i fremtiden på grund af efterspørgsel og på grund af begrænsninger i inddragelse af arealer i byens periferi. Den tætte by giver byliv og oplevelser kvaliteter som danskere ofte er villige til at rejse langt for at opleve. Byliv, mobilitet og trafik Byens vækst giver grundlag for et spændende byliv, men væksten giver også ny trafik. Hvis væksten i stedet for skete i kanten af byen, ville transportbehovet dog blive endnu større. Fælles for alle trafikanter er, at vi alle på et tidspunkt bliver fodgængere. Og det er som fodgængere, vi kigger på vinduer, ser husenes detaljer, sætter os på en bænk eller møder andre. Områderne omkring Thomas B. Thriges Gade bærer stadig præg af nedrivningerne i forbindelse med gadegennembruddet for 40 år siden. Området langs jernbanen er præget af lukkede virksomheder. Stederne mangler positiv identitet, og kun få odenseanere er glade for disse områder de er ikke-steder Når Odense ved at etablere kanalforbindelsen får sin første rigtige ringgade, giver det helt nye muligheder for at skabe et attraktivt byliv i midtbyen. Alle, som ender med at blive til fodgængere i midtbyen, skal kunne komme til og fra, uanset om de kommer til fods, på cykel, med bus/tog eller i bil og interviewundersøgelser viser, at de fire transportgrupper er lige store. De trafikanter, som krydser midtbyen uden at gøre stop, kan i princippet finde andre veje. Og det bliver nødvendigt for at skabe vilkår for et godt byliv og for at give trafikanter med ærinde et godt serviceniveau. Kvarterplanen fortæller, hvordan områderne kan blive integreret med resten af byen og få en positiv identitet. Visionen er et sammenhængende midtbyområde, og strategierne fortæller hvordan 10
Facadekunst MUSIK- OG TATRHUS Kultur-info Scene Natklub Kultur-info Øvebokse SCNN Musiske legeskulpturer/ byrumsinventar KONCRTHUS MUSIK- KONSRVATORIT KONGRSCNTR n af Tschumi s follies i Paris HC ANDRSNS HUS Digital speakers corner i Wien FYRTØJT Playspots Playspot er et nyt begreb. Det er et sted, hvor der er mulighed for spontan aktivitet. Det er ikke direkte en legeplads, eller en sportsplads eller en scene, men det kan lidt af det samme. For at skabe mere liv og udfoldelsesmuligheder har Center for Idræt og Arkitektur udarbejdet et idékatalog til nye aktiviteter i samarbejde med kommunen. Brugere og interessenter i området har i to workshops givet vigtige bidrag til arbejdet. Aktivitetspunkterne kaldes playspots. De forskellige playspots forbindes med vand, lys og lyd, og giver oplevelser og kvalitet til stedet. Illustrationer: Center for Idræt og Arkitektur Der er arbejdet med playspots i Kvarterplanen for at tilføre steder noget aktivt og attraktivt. angs Thomas B. Thriges Gade vil der fortsat være store og små steder, hvor det ikke er muligt at bygge eller forvente aktive facader. Disse steder kan få et playspot, der tager udgangspunkt i noget af det, der foregår i nærheden. For eksempel en scene med el-udtag i nærheden af Musik- og Teaterhuset eller en boksering i nærheden af kampsportsklubberne. Klatrevæg i USA Den legende og lærende by Kvarterplanen introducerer leg og bevægelse i byrummene som en af mange måder at skabe aktivitet og oplevelser i områderne. Hermed knytter byplanlægningen direkte an til livskvalitet, sundhed og læring. Midtbyen bliver et eksperimentarium og udviklingssted i 1:1. Samtidig skal Odense kunne tilbyde interessante placeringsmuligheder for erhverv og uddannelser, som kan have glæde af bylivet og selv vil bidrage til det, for eksempel med mødesteder som fælles uderum, åben kantine eller andet. Det er en udfordring for byplanlægningen at understøtte disse muligheder gennem omdannelse af byen. Vision: Danmarks kreative by Odense skal give oplevelser og livskvalitet til odenseanerne, og byen skal ved hjælp af en sammenhængende midtby med nye kvaliteter finde sin rolle i den syddanske region og i Danmark. Midtbyen skal finde en god balance og et inspirerende samspil mellem kultur, handel, boliger, uddannelse, service og erhverv. Oplevelse af byen og aktiviteter på gader og pladser, kulturoplevelser, handel og kreativitet skal bære Odense ind i fremtiden. Visuelt skal playspotsene langs et gadeforløb have fælles kendetegn og bindes sammen af et overordnet design. Det vil også være en fordel, hvis man kan se fra et playspot til det næste. t godt eksempel på noget lignende er Bernard Tschumi s follies i Parc de la Villette i Paris. Alle follies er røde og mere eller mindre indskrevet i et kvadrat. På Thomas B. Thriges Gade kan det fælles tema være blåt lys, vand eller en blå farve, eller noget maritimt, der leder tankerne hen på vand, da gaden fører til havnen. Oppustelig udendørs boksering Scene 11
Vision Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer. Strategi Visionen forfølges med fem kreative hovedgreb: Området udvikles med fokus på byliv i et net af kvaliteter, som kombinerer bygningernes anvendelse, aktive stueetager, nye pladser, arkitektonisk interessante bygninger og kunst, belysning mv. I hele området inklusiv havnen arbejdes med et lag af nye aktiviteter i form af playspots til bevægelse, leg, musik og andre aktiviteter Området omkring Thomas B. Thriges Gade tilpasses fodgængerens skala. Ny bebyggelse danner rum omkring en ny gade eller et forløb af byrum. Byrum og trafik tilpasses, så områderne omkring gaden integreres. Området nord for banen udvikles til en campus med uddannelse, kontorer og fælles faciliteter, som udnytter nærheden til tog og busser. I området skabes nye forbindelser for fodgængere og cyklister: n ny bymæssig forbindelse via erchesgade og to grønne forbindelser - en ny grøn kile fra stibroen til Åløkke Skov samt havnebanen som stiforbindelse til angesøstien. Udviklingen skal ske etapevis under hensyn til de eksisterende virksomheder i området I de følgende kapitler er vision og strategier gjort konkrete med planer, illustrationer og tekst. Vi fortæller, hvor vi er i planlægningen, og hvad der skal til for at holde retningen mod visionen. Fortællingen er opdelt i tre geografiske områder: Omkring Thomas B. Thriges Gade Østre Stationsvej i centrum Campus På strækningen mellem Østre Stationsvej og Havnepladsen dannes rum med ny bebyggelse og ny beplantning. Der skabes aktivitetspunkter i form af playspots langs gaden, og der gennemføres et sammenhængende design fra Benedikts Plads i syd til Havnepladsen i nord Centrum foldes ud til en ny bydel med et butikscenter på den nuværende godsterminal og slagteriet. Østre Stationsvej som to-sporet vej og to nye pladser ved Kongensgade og Jernbanegade binder områderne sammen Centrum forbindes for fodgængere og cyklister med området nord for banen og havnen. Det sker med en stibro fra Jernbanegade over jernbanen til Kottesgade, erchesgade og havnen. Stibroen åbner samtidig for det store potentiale, som direkte adgang til tog og busser udgør for området nord for banen 12