Kapitalmarked og finansielle virksomheder 7. november 2013 Fokus Ændringer til transparensdirektivet vedtaget I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på det netop vedtagne ændringsdirektiv (klik på link) til Transparensdirektivet (klik på link). Ændringen af Transparensdirektivet er en følge af den revision, som Kommissionen har foretaget på baggrund af anvendelsen af Transparensdirektivet siden den seneste ændring heraf i 2007. Ændringsdirektivet er vedtaget den 22. oktober 2013 og træder i kraft den 26. november 2013. Ændringerne skal være implementeret i de nationale lovgivninger senest den 26. november 2015. 1
Overblik over ændringerne Der gennemføres ændringer på følgende områder: Valg af hjemland for udstedere fra tredjelande Foreløbige ledelseserklæringer og kvartalsrapporter Definitionen af finansielle instrumenter Storaktionærreglerne Opbevaring af regulerede oplysninger Rapportering af betalinger til regeringer Ændringerne gennemgås i det følgende. Valg af hjemland for udstedere fra tredjelande Fremadrettet vil der for udstedere fra tredjelande med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked gælde regler om, at disse i mangel af eget valg af hjemland i EU, inden for en frist på tre måneder skal tildeles et hjemland automatisk. Baggrunden for ændringen er, at der i direktivets tidligere udformning har været tvivl om, hvad der gælder for tredjelandsudstedere med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked inden for EU, når udstederen ikke har foretaget valg af hjemland i EU. Betydningen heraf var, at tredjelandsudstederen har stået uden tilsyn i EU. Dette ændres ved indførelsen af den automatiske tildeling af EUhjemland. Valget af hjemland gælder i mindst tre år, medmindre udstederens værdipapirer ikke længere handles på et reguleret marked. Hvis tredjelandsudstederen ikke længere er noteret på det regulerede marked i sit hjemland og kun forbliver noteret i et enkelt værtsland, åbnes der for, at udstederen kan vælge at ændre hjemland, inden den treårige frist er udløbet. Tildelingen af hjemland følger af det såkaldte hjemlandsprincip. Efter dette princip vil udstedere fra tredjelande automatisk blive tildelt hjemland i den medlemsstat, hvor værdipapirerne efter hensigten skal udbydes til offentligheden for første gang. Kravet om offentliggørelse af foreløbige ledelseserklæringer og/eller kvartalsrapporter afskaffes Direktivet afskaffer på europæisk plan reglerne om, at børsnoterede virksomheder skal aflægge kvartalsrapporter. Udstedere, der offentliggør regnskabsmæssige kvartalsrapporter i overensstemmelse med national lovgivning eller et reguleret markeds regler, er imidlertid ikke forpligtet til at udarbejde foreløbige ledelseserklæringer. I praksis får regelændringen derfor alene betydning for de danske børsnoterede virksomheder, der offentliggør kvartalsrapporter. 2
Baggrunden for at fjerne kravet om kvartalsrapporter er, at det ikke anses for ønskeligt at indføre differentierede offentliggørelsesordninger for selskaber noteret på et reguleret marked på grundlag af deres størrelse, da dette fører til forvirring og dobbeltstandarder for samme markedssegment. Det forventes, at dereguleringen kommer til at reducere det kortsigtede pres på udstedere og give investorer incitament til at anlægge et mere langsigtet perspektiv. Fra EU s side er det holdningen, at investorbeskyttelsen er tilstrækkelig allerede ved den obligatoriske halv- og helårlige offentliggørelse af finansielle resultater og ved de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til reglerne om markedsmisbrug og prospekter. Som følge af direktivændringen må det forventes, at NASDAQ OMX København overvejer en ændring af sine udstederregler. Endelig forventes det, at ESMA vil udarbejde modeller (ikke-bindende retningslinjer) for beskrivelsen af indholdet af alle børsnoterede selskabers hel- og halvårsrapporter. Ved at lade ESMA udarbejde modeller for indholdet øges sammenligneligheden af udstederne. Bredere definition af finansielle instrumenter Definitionen af finansielle instrumenter udvides til at omfatte alle instrumenter med ensartede økonomiske virkninger for besiddelsen af aktier og retten til at erhverve aktier, uanset om de giver ret til fysisk overdragelse eller ej. Dermed øger ændringsdirektivet området for de finansielle instrumenter, der er omfattet af oplysningspligten efter Transparensdirektivet. Baggrunden er, at det siden vedtagelsen af Transparensdirektivet har været muligt at benytte kontantafregnede derivater (Cash-Settled Derivatives) til at erhverve og til at udøve indflydelse over et børsnoteret selskab eller at opbygge en skjult aktiepost i et selskab. Den procedure, der typisk anvendes hertil, kaldes for creeping acquistion og ses illustreret i Figur 1. Figur 1. Creeping acquisitions 3
En creeping acquisition tager udgangspunkt i købers intention om at overtage kontrol i et selskab. Køber indgår kontantafregnede derivataftaler (Cash-Settled Derivatives, CSD er) med en række forskellige banker, der som modvægt til derivataftalen foretager et opkøb i markedet på op til 4,9 % af aktierne i selskabet. Ved at holde andelen på 4,9 % undgår banken at skulle flage sin besiddelse. Køber kan indgå sådanne aftaler med flere banker og opnår derved en afledt besiddelse i selskabet på fx 29,4 %. Ved derivataftalens udløb har banken ikke længere behov for at besidde aktierne i selskabet, og sælger derfor disse til køber. Ved udløb af derivataftalen har køber således mulighed for at opnå en betydelig ejerandel i selskabet, uden at markedet indtil da har haft mulighed for at se opkøbet undervejs. Ændring af storaktionærreglerne Som følge af at de kontantafregnede derivater og andre lignende produkter fremadrettet omfattes af definitionen af finansielle instrumenter, skal disse nu medtages, når det beregnes, om besiddelsesgrænserne overskrides med den deraf følgende pligt til at flage besiddelsen. De forskellige medlemsstater har i dag valgt forskellige tilgange til beregning af tærsklerne for besiddelser, herunder om beregningen alene omfatter stemmerettigheder eller tillige andre finansielle instrumenter. For at øge retssikkerheden og gennemsigtigheden og for at forenkle grænseoverskridende investeringer har man derfor fra EU s side valgt, at kontantafregnede derivater og lignende instrumenter nu skal medregnes i forbindelse med anmeldelsen af større besiddelser. EU giver i et vist omfang plads til, at grænserne for anmeldelse fastsættes nationalt afhængigt af de specifikke markedsforhold. Opbevaring af regulerede oplysninger Ændringsdirektivet bestemmer, at der skal være et øget europæisk samarbejde vedrørende adgang til regulerede oplysninger på EU-plan. Derfor foreslås det, at ESMA skal udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder til Europa-Kommissionen vedrørende driften af en central adgangsportal til søgning af oplysninger om virksomheder under tilsyn på EU-plan. Med regulerede oplysninger menes alle de oplysninger, som en udsteder i henhold til transparensdirektivet og markedsmisbrugsdirektivet er forpligtet til at offentliggøre. På nuværende tidspunkt er det besværligt at få adgang til finansielle oplysninger om børsnoterede selskaber på fælleseuropæisk plan. Hvis man er interesseret heri, må man lede i de forskellige nationale databaser, som ikke er tilstrækkeligt sammenkoblede. Det er hensigten, at bedre adgang til regulerede oplysninger på EU-plan skal øge den funktionelle integration på de europæiske værdipapirmarkeder og gøre små og mellemstore børsnoterede virksomheder mere synlige på tværs af grænserne. Rapportering af betalinger til regeringer Der indføres tillige offentliggørelseskrav i forhold til de betalinger, der foretages fra udvindningsindustrien, til de regeringer, der sidder på naturressourcerne. Offentliggørelsen skal ske på selskabs- eller koncernniveau. Inden for bl.a. olie, naturgas og minedrift foretages der betalinger til de regeringer, der sidder på na- 4
turressourcerne i forbindelse med retten til udvinding af ressourcerne. Disse betalinger har ikke tidligere været underlagt oplysningsforpligtelser. Forslaget kommer i forlængelse af G8-topmødet i Deauville i 2011, hvor deltagerlandendes regeringer forpligtede sig til at indføre love og administrative bestemmelser om gennemsigtighed eller fremme frivillige standarder, i henhold til hvilke udvindingsindustrien pålægges eller tilskyndes til at offentliggøre de betalinger, de foretager til regeringer. Forslaget har i denne henseende mange ligheder med det amerikanske Dodd-Frank Act fra 2010. Ovenstående er ikke juridisk rådgivning, og Moalem Weitemeyer Bentsen indestår ikke for, at indholdet af ovenstående er korrekt. Moalem Weitemeyer Bendtsen har med ovenstående ikke påtaget sig ansvar af nogen art som konsekvens af en læsers benyttelse af ovenstående. 5
Kontakt David Moalem, Partner Tel. +45 33 77 90 80 Mob. +45 30 37 96 80 E-mail dam@mwblaw.dk Maria Thomsen, Advokatfuldmægtig Tel. +45 33 77 90 17 Mob. +45 30 37 96 17 E-mail mth@mwblaw.dk Marcia Bossen Møller, Advokatfuldmægtig Tel. +45 33 77 90 55 Mob. +45 30 37 96 55 E-mail mbm@mwblaw.dk Peter Smed, Advokatfuldmægtig Tel. +45 33 77 90 39 Mob. +45 30 37 96 39 E-mail psm@mwblaw.dk 6