JUNIOR DGE-GRUPPER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER Decentral Gruppebasere t Efteruddann else (DGE) Medicin Tværsek torielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data AT VÆRE MEDLEM AF EN EFTERUDDANNELSESGRUPPE ER EN UNIK MULIGHED FOR DEN PRAKTISERENDE LÆGE TIL AT UDVIKLE OG STYRKE SINE FAGLIGE OG PERSONLIGE RESSOURCER. 2
DGE INDHOLD DGE i Region Hovedstaden SIDE 4 Hvad kan du bruge en efteruddannelsesgruppe til? SIDE 5 Pædagogisk rådgivning og arrangementer SIDE 5 Hvem kan være medlem af en efteruddannelsesgruppe? SIDE 6 Registrering af en efteruddannelsesgruppe SIDE 7 Evaluering i efteruddannelsesgruppen SIDE 8 DGE-gruppelederhonorar SIDE 8 Rådighedsbeløb og økonomiske rammer SIDE 9 Udbetaling af beløb svarende til DGE-gruppens udgifter SIDE 10 Junior DGE-grupper SIDE 11 Udbetaling af tilskud til supervision SIDE 12 Refusion fra Fonden for Almen Praksis SIDE 12 Årets deadlines SIDE 13 Organisation og kontaktpersoner SIDE 14 3
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION HOVEDSTADEN Hvert år afsættes der kvalitetsudviklingsmidler til praktiserende lægers efteruddannelse i grupper og supervision. At være medlem af en efteruddannelsesgruppe er en unik mulighed for den praktiserende læge til at udvikle og styrke sine faglige og personlige ressourcer. Vi vil med denne vejledning give dig overblik over de rammer, der er for efteruddannelsesgrupperne i den Decentrale Gruppebaserede Efteruddannelse i Region Hovedstaden. Supervisionsgrupper er en særlig slags DGE-grupper, da de er organiseret anderledes og har en anden økonomi end de almindelige efteruddannelsesgrupper. På side 12 kan du læse om tilskud til supervision. Vi håber, at du finder de svar, du skal bruge. God læselyst. Med venlig hilsen Efteruddannelsesvejlederne Hanne Hjortkjær Petersen Arne Hantho Peter Gram Arildskov Mads Klem Thomsen Trine Juhler Anne Højte DGE-SEKRETARIATET KAP-H, Kongens Vænge 2B, 3400 Hillerød 4 Telefon: 3866 5299 E-mail: dge@regionh.dk sundhed.dk under KAP-H/DGE
DGE HVAD KAN DU BRUGE EN EFTERUDDANNELSESGRUPPE TIL? Aktiviteterne i en gruppe kan være: Faglige emner Ledelse og udvikling af praksis Opfølgningsforløb på kurser Gensidige praksisbesøg, inspiration og netværksdannelse. PÆDAGOGISK RÅDGIVNING OG ARRANGEMENTER Du kan få hjælp, støtte og inspiration fra efteruddannelsesvejlederne og sekretariatet til: At danne nye grupper Fastholdelse og udvikling af eksisterende grupper At vælge emner og metoder Udvikling og fastholdelse af emnegrupper Evaluering af arbejdet i gruppen Din rolle som gruppeleder. I løbet af året afholdes flere spændende arrangementer: Februar Dagskursus for nynedsatte læger. Maj Halvdagstræf for gruppeledere. Oktober Internat for gruppeledere. Læs mere om arrangementerne i kursus- og mødekalenderen på sundhed.dk 5
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER HVEM KAN VÆRE MEDLEM AF EN EFTERUDDANNELSESGRUPPE? Alle praktiserende læger, der har ydernummer i Region Hovedstaden, kan blive medlem af en efteruddannelsesgruppe Den enkelte læge må gerne være medlem af flere grupper Andre personer må gerne deltage i møderne i gruppen fx læger uden ydernummer, uddannelseslæger, praksispersonale eller andre Læger fra forskellige regioner som ønsker at danne en gruppe fx som opfølgning på et kursus. Man kan kontakte DGE-sekretariatet angående dette. DGE 6
DGE REGISTRERING AF EN EFTERUDDANNELSESGRUPPE Ønsker du at registrere en ny gruppe, bedes du kontakte DGE-sekretariatet, hvorefter du får tilsendt et link og en adgangskode til DGE s registreringssystem KIS, hvori gruppen kan registreres. Registreringen er en forudsætning for, at gruppen kan modtage støtte fra DGE og lægerne få refusion fra egen efteruddannelseskonto i Fonden for Almen Praksis. For at kunne danne en gruppe skal følgende krav være opfyldt: Gruppen skal have 5-12 medlemmer. Kun læger med ydernummer kan optages Der afholdes mindst fire møder på et år Medicinalindustrien må ikke på nogen måde involveres hverken før, under eller efter gruppens møder Gruppen er velkommen til at holde møder med andre DGE-grupper i løbet af året, dog må disse fællesmøder ikke overstige halvdelen af gruppens møder (dvs. holder gruppen fire møder om året, må de to af møderne holdes med andre grupper) Registrering af gruppen ved oprettelse og herefter genregistrering i starten af året Gruppen har en gruppeleder og en gruppeledersuppleant Registrering af aktuelle medlemmer Opdatering af oplysninger om medlemerne ved ændringer Udarbejdelse og indsendelse af evaluering ved årets slutning. 7
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER EVALUERING I EFTERUDDANNELSESGRUPPEN Evaluering af gruppens arbejde Ved årets afslutning evaluerer gruppelederen gruppens arbejde, bedst sammen med gruppen. Vi opfordrer gruppelederen til at printe evalueringsskemaet ud, medbringe det til hvert møde og udfylde skemaet løbende. Herefter indtaster gruppelederen oplysningerne i KIS i det endelige samleskema og indsender det herved. Den endelige evaluering sker i januar måned. Skriftlig evaluering er en forudsætning for, at gruppen kan genregistreres året efter. DGE-GRUPPELEDERHONORAR Der er mulighed for at modtage gruppelederhonorar på 5.000 kr. pr. år. som gruppeleder for efteruddannelsesgrupper. Dette kræver, at gruppen er repræsenteret på gruppeledertræf mindst hvert andet år. Der afholdes to gruppeledertræf hvert år. Så snart din gruppe har været repræsenteret på gruppeledertræf, kan I komme ind i ordningen med gruppelederhonorar. Har gruppen ikke været repræsenteret to år i træk, bortfalder retten til gruppelederhonorar. Gruppelederen søger selv om honoraret ved årets afslutning. 8
DGE RÅDIGHEDSBELØB OG ØKONOMISKE RAMMER Rådighedsbeløbet for alle efteruddannelsesgrupper, der er registreret og godkendt, er på 15.000 kr. pr. år. Rådighedsbeløbet kan bruges til udgifter i forbindelse med: Underviser inkl. aflønning og transport Undervisning kan varetages af et gruppemedlem, som aflønnes på samme måde som en ekstern underviser Deltagernes transport og ophold Man kan aftale, at en underviser aflønnes med fx en vingave i stedet for honorar Materialeindkøb til gruppens aktiviteter, fx flip-over, bøger og lignende. Udgifter til fortæring refunderes ikke. Der er mulighed for at søge om at få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste via Fonden for Almen Praksis. Læs om dette på side 12. Vi tilråder, at gruppen på forhånd orienterer oplægsholder om, at al honorering skal foregå elektronisk. I skal som gruppe sikre jer, at der er midler tilbage svarende til det aftalte honorar med oplægsholderen. Gruppens konto kan ses i KIS. 9
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER UDBETALING AF BELØB SVARENDE TIL DGE-GRUPPENS UDGIFTER Proceduren for udbetaling er beskrevet nedenfor. Reglerne gælder alle, både hvis du er gruppemedlem, underviser, et hotel eller vinfirma m.m. Fremsend en elektronisk faktura Benyt enten din kliniks faktureringssystem eller fx virk.dk Fakturer alt inden 1. december Fakturaen skal stiles til DGE, EAN-nummer 5798000384279. Fakturaen skal indeholde: Beløb Kontonummer CVR-nr., der kan ikke udbetales til et CPR-nr. Dato og årstal for de møder der faktureres for Gruppenummer Navn på personen der skal modtage pengene E-mail i tilfælde af spørgsmål om udbetaling. HUSK: At ændre fakturanummeret til dit eget, hvis du bruger virk.dk, ellers hedder alle fakturaer nr. 1 At der er en betalingsfrist på 30 dage. Bilag som dokumentation for din e-faktura skal du ikke indsende til DGE. Gem bilagene i dit eget regnskab. I tilfælde af stikprøver fra revisionen vil bevisbyrden ligge hos dig. Gruppens nummer er blevet oplyst ved registreringen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatet. 10
DGE JUNIOR DGE-GRUPPER En junior DGE-gruppe er et tilbud til uddannelseslæger i sidste del af den almenmedicinske blokstilling (fase 2 og 3) samt speciallæger i almen medicin de første to år efter de er færdige med den almenmedicinske blokstilling. Gruppen kan i en afgrænset periode fungere på samme vilkår som en rigtig DGE-gruppe, kravene for gruppedannelse har samme vilkår som en almindelig DGE-gruppe. Der dispenseres dog for reglen om, at deltagerne skal have ydernummer i Region Hovedstaden. Fase 1-læger er velkomne i juniorgrupperne, men tæller ikke med i relation til kravet om minimum fem læger i en gruppe. Fase 1-lægerne vil tælle med, når de når fase 2 i blokstillingen. Det forudsættes, at deltagerne erhverver sig ydernummer i Region Hovedstaden senest to år efter, deltagerne er blevet speciallæger i almen medicin. En efteruddannelsesgruppe i juniorpakkeforløb får i øvrigt samme tilbud som en DGE-gruppe. Der tilknyttes en efteruddannelsesvejleder, gruppelederen inviteres til gruppeledertræf, og gruppen modtager de efteruddannelsestilbud, som i øvrigt tilbydes DGE-grupperne i Region Hovedstaden. Herudover kan disse grupper søge samme økonomiske midler (aktuelt 15.000 kr. pr. år) efter gældende retningslinjer. Vejledning om registrering, evaluering af gruppens arbejde og om refusion finder du beskrevet under DGE-grupperne. 11
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER UDBETALING AF TILSKUD TIL SUPERVISION Supervisionsgrupper er en særlig slags DGE-grupper, da de er organiseret anderledes og har en anden økonomi. Alle læger med ydernummer har mulighed for at få refunderet udgifter til supervision beløbet er individuelt. Hver læge kan fakturere for maks. 5.200 kr. pr. år i perioden fra 1. juni til 30. juni. Supervision kan foregå enkeltvis eller i grupper. Man skal registrere sig hvert år i løbet af første kvartal. Lægen eller gruppen får tildelt et nummer, som oplyses ved henvendelse og skal stå på fakturaen. Procedure: Hver læge betaler sin supervisor Udgifter udover 5.200 kr. afholdes af lægen selv Lægen er selv ansvarlig for at opbevare fakturaen som dokumentation til revision og stikprøvekontrol Benyt DGE s EAN-nummer og samme procedure som ved indsendelse af fakturaer for DGE-grupper. REFUSION FRA FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Alle læger i en efteruddannelses- eller supervisionsgruppe kan søge om at få refusion for tabt arbejdsfortjeneste fra deres personlige efteruddannelseskonto i Fonden for Almen Praksis (Lægeforeningen). Gruppelederen søger refusion senest 1. december samlet for hele gruppen. Refusionsskemaet udfyldes og indsendes i KIS. 12
DGE ÅRETS DEADLINES For DGE-grupper: Deadline for indsendelse af fakturaer: 1. december. Deadline for indsendelse af medlemmernes refusion i Fonden for Almen Praksis: 1. december. Genregistrering af gruppen skal foretages i starten af året senest 1. marts. Evaluering af gruppens arbejde skal være DGE i hænde senest 31. december. For SUP-grupper: Indsendelse af fakturaer kan foretages i juni måned deadline for indsendelse er 1. juli. Deadline for indsendelse af medlemmernes refusion i Fonden for Almen Praksis: 1. december. Genregistrering af gruppen skal foretages i starten af året senest 1. marts. Evaluering af gruppens arbejde skal være DGE i hænde senest 31. december. 13
VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER ORGANISATION OG KONTAKTPERSONER DGE er en del af en samlet konsulentordning, som har en styregruppe med repræsentanter fra PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Efteruddannelsesvejlederne Hanne Hjortkjær Petersen (koordinator) Arne Hantho Peter Gram Arildskov Mads Klem Thomsen Trine Juhler Anne Højte DGE-sekretariatet Pernille Schmidt-Andersen Telefon: 3866 5299 E-mail: dge@regionh.dk 14
DGE Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed It og data 15
DGE I REGION HOVEDSTADEN DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE KAP-H, Kongens Vænge 2B, 3400 Hillerød Telefon: 3866 5299 E-mail: dge@regionh.dk sundhed.dk under KAP-H/DGE Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden