Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 4 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 5 Kapitel 5: Ledelse... 7 Kapitel 6: Bestyrelse... 7 1
Kapitel 1: Indledning Lovgivning og målsætning Dagtilbudsloven 5 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3 efterleves. Stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet. Ishøj Kommunes tilsynskoncept 1 (uddrag) Ishøj Kommunes udførelse af tilsynet bygger på en samarbejdsorienteret forebyggende tilgang, hvor den løbende dialog skal sikre udvikling og kvalitet i arbejdet på driftsstederne under CBU Endvidere skal denne tilgang medvirke til, at der handles tidligt, hvis et driftssted ikke lever op til lovgivning og Ishøj Kommunes målsætninger. Formål med tilsynet at få indblik i ledelsen af institutionen at få indblik i arbejdet med de obligatoriske lovområder og kommunale indsatsområder, herunder bl.a. kvalitetsrapportens handleplan at få indblik i organisering og strukturer i institutionen at få indblik i hvordan den anerkendende tilgang indtænkes og udmøntes i relationerne mellem barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen. I tilsynsrapporterne gives der anbefalinger og påbud. En anbefaling er et godt råd, som institutionen skal reflektere over. Et påbud gives hvis institutionen overtræder loven eller gældende regler, og praksis skal straks ændres. Der er ikke givet nogle påbud i denne rapport. Kommunens tilsynsteam er sammensat af repræsentanter fra Center for Børn og Undervisning, PPR Center og Direktionssekretariatet for Børn og Kultur. I hvert team er der repræsenteret tre forskellige profiler. En ledelsesrepræsentant, en repræsentant fra kommunens konsulentkorps og en repræsentant med administrativ profil. Ledelsesprofilens rolle er at se institutionen fra et ledelsesperspektiv, den pædagogiske konsulents rolle er at anskue institutionen fra en pædagogisk vinkel og den administrative profil skal se institutionen fra et borgerperspektiv og med det administrative øje. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: Møde med forældrebestyrelsen: Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) 2. og 3. september 2009 21. september 2009 Lisbet Lentz, Bente Blichfeldt, Peter Rymann Johansen., Annette Mortensen og Merete Larsen 1 Vedtaget af Børne- og Undervisningsudvalget, september 2008 2
Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk Det er tilsynets helhedsindtryk, at Troldebo er en institution med en rar og tryg atmosfære. Personale, børn og forældre møder hinanden åbent og venligt, og personalet viser stor omsorg for børnene. Det er tilsynets indtryk, at der er god kontakt og en høj grad af hjælpsomhed i personalegruppen. Institutionen har mange faste rutiner, der sikrer kvaliteten og skaber stabilitet i dagligdagen. Samlinger i forbindelse med måltider o. lign. foregår i en rolig og hyggelig atmosfære. Børnene i vuggestuen inddrages i alle arbejdsopgaver tilpasset efter alder, og de har valgmuligheder i forbindelse med måltiderne. Tilsynet oplever, at børnene i børnehaven inddrages i mindre grad. Tilsynet oplever, at det vil være relevant og muligt, at bruge sproget aktivt og derved sætte mange flere ord på kommunikationen mellem barn og voksen i. De fleste lokaler fremstår åbne og lyse, med legetøj sorteret og ordnet, klar til at blive brugt. I garderoberne er der plads til børnenes tasker, overtøj og fodtøj, hvilket giver en god mulighed for orden, og den mulighed bliver brugt. Det er tilsynets indtryk, at der er en god faglig udvikling i gang i personalegruppen. Der har været afholdt personaleweekend med fokus på den anerkendende tilgang, og både ledelse og personale giver udtryk for, at det har været positivt at være sammen og at have tid til at tale sammen uden for de daglige rammer. Vuggestueafdelingen og børnehaveafdelingen i Troldebo er placeret ca. 10 minutters gang fra hinanden. Tilsynet er opmærksom på, at placeringen af de to afdelinger giver nogle udfordringer. Troldebo har endnu ikke udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan, da sammenlægningen har haft hovedfokus. Men ved tilsynet giver institutionen udtryk for, at de er klar til at gå i gang med at udarbejde en pædagogisk læreplan. Hovedanbefalinger: Anerkendelse: Tilsynet anbefaler, at institutionen arbejder videre med temaet fra personaleweekenden. Det er vigtigt, at personale og ledelse drøfter forståelsen af begrebet anerkendelse og sætter mål for, hvordan de i hverdagen vil se og høre en tiltagende implementering af en anerkendende tilgang. Pædagogiske læreplaner: Tilsynet anbefaler, at ledelsen straks udarbejder en tids- og procesplan for udarbejdelse af en pædagogisk læreplan, og at denne plan indeholder en tydelig beskrivelse af involvering og opgavefordeling mellem ledelse, personale og bestyrelse. Herefter tager institutionen hul på opgaven med at udarbejde en pædagogisk læreplan. Sprog: Tilsynet anbefaler, at der rettes endnu mere fokus på sprog, i alle relevante situationer. 3
Kapitel 3: Relationer Tilsynet bygger sine udtalelser på data, der er indsamlet ved observationer, samtaler og interviews. Tilsynet har begge dage observeret i forskellige situationer, i begge afdelinger af institutionen, på alle stuer, og observationerne er foretaget i hele åbningstiden. Tilsynet har været til stede i forbindelse med samlinger, hvor aktiviteter har været planlagt og på tidspunkter, hvor der var fri leg - inde såvel som ude, ved måltider, og på en tur ud af huset. Tilsynet har observeret samtale med forældre, og set hvordan forældre og børn bliver modtaget om morgenen og sendt af sted om aftenen. Al den kontakt mellem forældre og personale, som tilsynet har oplevet, har været meget åben og imødekommende. Dette gælder både nye forældre og kendte forældre. En venlig bemærkning, spørgsmål til hvordan morgenen er gået, og hvornår barnet har sovet, spist og lignende. Vi oplever også sidst på dagen et smil og hører en venlig bemærkning til forældre, der kommer og henter deres børn. Relationer mellem barn - voksen I forhold til de observerede relationer finder tilsynet, at der generelt er stor tålmodighed og venlighed i relationen barn/voksen med en tone, der er domineret af imødekommenhed og hjælpsomhed. Personalet henvender sig generelt roligt, venligt og præcist til børnene med flittig brug af børnenes navne. Tilsynet oplever også lukkede dialoger mellem børn og voksne. Det kan være spørgsmål fra børnene, hvor personalet giver korte, kontante svar, der ikke inviterer til yderligere dialog og eftertænksomhed. I enkelte tilfælde observerer tilsynet også irettesættelser, som for eksempel du skal ikke drille de andre, hvorved dialogen, der kunne afdække årsager til, at vedkommende dreng valgte at drille, udebliver. I relationerne observerer tilsynet, at personalet ofte sætter sig på hug, for fysisk at komme i børnehøjde, og de benytter sig også af en passende og nærværende kropskontakt, ved for eksempel, at placere en hånd på skulderen af et barn, eller ved at tage et barn op på skødet. Det er vanskeligt for tilsynet, at få et indgående indblik i, hvordan tilgangen til anerkendende relationer praktiseres. Personalet fortæller, at de har en anerkendende tilgang til børn og forældre. De refererer blandt andet til, at det er vigtigt for dem, at børn og forældre føler sig velkomne i institutionen. Det er tilsynets umiddelbare opfattelse, at personalet ofte benytter en rosende tilgang til børnene, som for eksempel; den er vel nok fin eller det var flot. Det er helt fint, blot ros og anerkendelse ikke sidestilles! Relationer mellem voksen - voksen Tilsynet opfatter, at der i personalegruppen er en stor villighed til at bakke op omkring hinanden og hjælpe hinanden i forskellige situationer. For eksempel den formiddag hvor personale og børn skal af sted på tur. Her observerer tilsynet stor opmærksomhed på at hjælpe hinanden i en lettere hektisk situation, hvor meget skal være klar på samme tid. Personalet angiver også, at de oplever en god accept af, at man bruger hinanden til det, der er svært, en form for åbenhed overfor hinanden. Dette kan måske forstås som en form for anerkendende tilgang, for hvis man ikke har mod til at bede om hjælp, så er man heller ikke med til at skabe situationer, hvor man kan anerkende andre for den hjælp de yder. 4
Både personale og ledelse nævner, at der har været meget fokus på relationerne i personalegruppen, og at de betragter en god relation som fundamentalt for videreudviklingen af den pædagogiske praksis. Relationer mellem barn - barn Tilsynet oplever generelt en venlig tone i relationen barn/barn. Optræder der groft sprog, bliver det påtalt. Når børnene løber ind i konflikter, henvender de sig til personalet. Det kan måske være medvirkende til, at tilsynet oplever relativt få konfliktprægede relationer mellem børnene. Kapitel 4: Pædagogisk praksis Generelt set er det tilsynets opfattelse, at den pædagogiske praksis, befinder sig i en udviklingsproces, hvor der arbejdes med flere forskellige elementer. Tilsynet observerer to voksenstyrede, strukturerede, planlagte aktiviteter, en udflugt til Bredekærgård og en aktivitet med modellervoks. Det er positivt at deltage i turen til Bredekærgård, hvor samarbejdet mellem vuggestue og børnehave er i fokus og fungerer fint. På turen bliver der standset ved alle fortovskanter og lignende, så der er en naturlig trafikundervisning indlagt i turen. Det er godt at vide, at alle børn på skift får mulighed for at komme af sted på den samme tur. I forhold til samlinger og spisesituationer bemærker tilsynet, at det umiddelbart fungerer godt. Børnene hjælper til, har valgmuligheder og lærer at rydde væk efter sig. I en eftermiddags-spisesituation, i den ene vuggestuegruppe, bemærker tilsynet, at der bliver gjort meget ud af, at gå i dialog med børnene og arbejde med sproget. Børnemiljøvurdering Anbefaling Børnemiljøvurderingen er gennemført, men børnene var ikke inddraget. Tilsynet anbefaler, at personalet allerede nu går i gang med at planlægge, hvordan de inddrager børnene næste gang, der skal laves børnemiljøvurdering. Pædagogiske læreplaner Læreplanstemaerne benyttes i dele af vuggestuen, på stuemøder, som en form for disposition, i forhold til det pædagogiske arbejde vedrørende de enkelte børn. Et eksempel er, at læreplanstemaerne bruges som inspiration til at klarlægge, hvor barnet befinder sig i forhold til den sociale eller motoriske udvikling. Pædagogiske læreplaner er på dagsordenen til det kommende personalemøde, hvor de bliver diskuteret. 3 års vurdering Personalet redegjorde ikke for 3 års vurderingerne i interviewet, idet den pædagog, der har ansvaret for 3 års vurderingerne, ikke var til stede. Ledelsen nævner, at det er problematisk, at der ikke er en pædagog i vuggestuen, der er uddannet til at varetage denne funktion. Tilsynet undrer sig over, at personalet ikke har lidt kendskab til, og indblik i, arbejdet med 3 års vurderingerne. 5
Faglig/pædagogisk ledelse Tilsynet bemærker, at både ledelsen og personalet fremhæver, at de i Troldebo har arbejdet meget med anerkendelse, og at institutionen for nuværende befinder sig midt i en udviklingsproces vedrørende dette arbejde. I denne sammenhæng er det tilsynets indtryk, at det vil give en stor tilvækst, at arbejde videre med at øge kendskabet til og implementeringen af den anerkendende tilgang, så alle bevæger sig, fra ros til anerkendelse. Overgange Umiddelbart er det tilsynets opfattelse, at arbejdet vedrørende overgange fra vuggestue til børnehave fungerer ganske godt og er forholdsvist systematiseret. På samme måde, har institutionen et samarbejde om overgange til sfo, ved for eksempel at foretage gensidige besøg. Det har generelt set været fordrende for samarbejdet mellem vuggestue og børnehave, at de var fysisk sammenlagt i sommerferien, netop fordi personalet kom til at kende og forstå hinanden bedre på denne måde. Kompetenceudvikling Personalet fortæller, at det er ledelsen, der er opmærksomme på, hvad der er behov for i forhold til kompetenceudvikling, og derefter sender de enkelte medarbejdere på de relevante kurser. Tilsynet bemærker, at der bliver talt meget positivt om den kompetenceudvikling, der fandt sted i forbindelse med inklusion i vuggestuen. Her blev personalet videofilmet, og det har øget indsigten i egen praksis, og givet ny motivation og mod på fortsat udvikling. Desuden finder tilsynet det positivt, at institutionen bruger anbefalinger fra det sidste tilsyn i forhold til at benytte sig af sidemands-oplæring som en del af kompetenceudviklingen, uden at tilsynet dog har set tydelige tegn på vejledning. Personalet angiver, at der mangler kurser med fokus udelukkende på vuggestuepædagogik, og ledelsen angiver, at de savner kursusvirksomhed for mellemledere. Tilsynet bemærker, at der i den ene vuggestuegruppe, hvor der var en helt ny pædagogmedhjælper, fandt kompetent vejledning sted fra den erfarne medarbejder (pædagog), i forhold til, hvordan man agerer hensigtsmæssigt som medarbejder. Dette opfatter tilsynet som meget positivt, set i forhold til at kunne deltage aktivt og kompetent som ny medarbejder. Personalet angiver, at de er glade for at være inddraget i forskellige opgaver, som ledelsen har uddelegeret til dem, som for eksempel at bestille varer og arrangere fælles ture. Anbefalinger Tilsynet oplever, at der er meget plastiklegetøj i vuggestuegrupperne, af den type der kan medføre en del larm. Tilsynet oplever, at mange af børnene i vuggestuegrupperne bruger sut, ikke blot når de sover eller når de er kede af det. Tilsynet anbefaler, at personalet er opmærksom på disse to fokuspunkter. 6
Kapitel 5: Ledelse Organisering af ledelsen Tilsynet oplever, at der er en fornuftig organisering i ledelsen, hvor de tre ledelsesrepræsentanter drager nytte af hinandens kompetencer i forhold til opgaveudførelsen. Ledelsen giver dog udtryk for, at de gerne vil have mere fælles ledelsestid, og at det angiveligt vil kvalificere ledelsesarbejdet. Ledelsen arbejder stadig på, at finde deres roller/funktioner i forhold til hinanden. Personalet oplever, at der er en naturlig fordeling i forhold til, hvilke opgaver ledelsen tager sig af, og hvilke opgaver personalet løser, men det er ikke tydeligt for personalet, hvordan ledelsens opgaver er fordelt internt i ledelsen. Ofte bruger personalet den leder, der er nærmest, og dermed er det forskelligt, hvem de henvender sig til fra ledelsen. Andre personalerepræsentanter fortæller, at de vælger at henvende sig til en bestemt leder. Administrativ ledelse Det er tilsynets indtryk, at ledelsen på kompetent vis får den administrative ledelsesdel til at fungere. Personaleledelse Som tidligere beskrevet, er der brugt tid og resurser på at arbejde med personaleledelse. Tilsynet bemærker positivt institutionens arbejde med anerkendende relationer i personalegruppen samt arbejdet med værdibaseret ledelse og kommunens værdier. Tilsynet bemærker, at personalet er interesserede i at vide mere om, hvad ledelsen har på dagsordenen, når de sidder og holder møde. Anbefaling Tilsynet beder ledelsen om at overveje, hvordan de kan nå ud med mere information fra ledelsesmøderne. Kvalitetsrapport Personalet kender ikke umiddelbart til indholdet i kvalitetsrapporten, og tilsynet har ikke et klart indtryk af, hvorledes den udarbejdede kvalitetsrapport og de tilhørende handleplaner er blevet/bliver brugt i Troldebo. Anbefaling Tilsynet anbefaler, at ledelsen udarbejder en plan, der sikrer, at kendskabet til kvalitetsrapporten og dens anbefalinger bliver kendt i personalegruppen og i bestyrelsen. Kapitel 6: Bestyrelse Det er tilsynets indtryk, at der er tale om en bestyrelse med potentiale, og at både institution og bestyrelsesmedlemmer kan få langt større udbytte af samarbejdet. Det kræver, at institutionen involverer bestyrelsen endnu mere, og at de enkelte bestyrelsesmedlemmer involverer sig endnu mere, end det er tilfældet i dag. Som det ser ud for nuværende, er det institutionens leder, der leder bestyrelsesmøderne, indkalder til møderne, og skriver referat fra møderne. 7
Bestyrelsen har blandt andet været involveret i kvalitetsrapporten, og de har haft hele rapporten på som et punkt på dagsordenen til et bestyrelsesmøde. Bestyrelsen har ikke været involveret i børnemiljøvurderingen, idet denne blev udført ganske kort tid efter den nye leder blev ansat. Bestyrelsen har endnu ikke været involveret i ansættelser af nye personaler, hvilket begrundes med praktiske omstændigheder. Ansættelsessamtaler bliver gennemført med kort varsel, og derfor er det ikke muligt at nå, at indkalde bestyrelsen. Bestyrelsen angiver, at de godt kan se sig involveret i det kommende arbejde vedrørende de pædagogiske læreplaner. Bestyrelsen vurderer, at møderne mellem Børne- og Undervisningsudvalget og dagtilbuddenes bestyrelser generelt set er gode og informative. Bestyrelsen vurderer, at introduktionskurset til nye bestyrelsesmedlemmer, er for tungt, og at oplægsholderen er for monoton. Anbefaling Tilsynet anbefaler: at bestyrelsen involveres mere i arbejdet i institutionen, og at lederen og bestyrelsesformanden drøfter opgavefordelingen at bestyrelsen løbende drøfter opfølgning på kvalitetsrapportens handlingsplan at bestyrelsen snarest involveres i arbejdet med den pædagogiske læreplan. 8