Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012

Transkript

1 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Skole 2012

2 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved walk throug... 6 Reflekterende spørgsmål

3 Indledning Lovgivning og målsætning Lovgrundlaget for tilsyn med folkeskolen er ændret siden sidste tilsyn, og i 2010-udgaven af Folkeskoleloven er kommunalbestyrelsens (Ishøj Byråds) tilsyn taget ud, således at der kun nævnes skolebestyrelsernes tilsyn med undervisningen. I stedet indgår formuleringen, at Byrådet kan behandle alle forhold vedrørende skolevæsenet, hvilket kan indeholde et tilsyn. Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen 40 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at et hvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål med, hvad de almindeligvis kræves i folkeskolen. 44 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter jf. 40. herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Formål med tilsynet Udgangspunktet for det kommunale tilsynsbesøg (herefter tilsynet) vil være kommunens børneog ungepolitik samt kommunens vision og mission. Der vil således være et særligt fokus på omsætning og udmøntning af disse styredokumenter i praksis. Det overordnede formål med tilsynet bliver derfor: - At sikre kvalitet og stimulere til udvikling. For at opnå dette formål, bliver der i de reflekterende samtaler taget udgangspunkt i følgende: - At belyse skolernes (ledernes og medarbejdernes) opfattelse og oplevelse af kvaliteten i de skoletilbud, som de yder til børn og forældre. - At belyse, hvordan børne- og ungepolitikkens elementer er til stede i skolens praksis. - At få en dialog med skolerne om kommunens vision og mission og belyse, hvordan de arbejder med at give vision og mission liv og mening i skolens egen kontekst. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: onsdag den 19 september 2012 Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Lisbet Lentz børne-ungedirektør, Helle Kirud pædagogisk konsulent, Marianne Gjelstrup, pædagogisk konsulent Rapporten afleveret oktober

4 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler - Helhedsindtryk Med udgangspunkt i de reflekterende samtaler med såvel ledelse som skolens lærere, pædagoger og elever samt ved vores walk through, er det tilsynets indtryk, at der er god overensstemmelse mellem de visioner og værdier, der er styrende i Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik, og den praksis vi ser udfoldet på Ishøj Skole. Tilsynet oplever Ishøj skole som en god skole med glade og veltilpassede børn, der gerne vil lære noget, og som er gode til at samarbejde. Ved den reflekterende samtale gav eleverne udtryk for, at de er glade for deres skole, og at den er et sted, hvor man lærer noget. Eleverne fortalte, at de godt kan lide de nye måder, en del af lærerne underviser på. Såvel ledelse som ansatte lagde ved de reflekterende samtaler stor vægt på at bringe eleverne så langt fagligt som muligt. Tilsynet oplever en skole med lærere, pædagoger og ledelse, der med rette er stolte af deres skole/sfo og deres arbejde. Vi oplever et stort samspil mellem de værdier ledelse og personale fortalte om ved samtalerne, og det vi så ved walk through. Under walk through så vi eksempler på hvordan den nye læring / kompetenceudvikling lærere og pædagoger har fået blev omsat til praksis. Værdier Ud over værdierne fra Børnepolitikken pegede ledelse og ansatte på værdierne ansvarlighed, tryghed og fællesskabsfølelse som kendetegnende og bærende for Ishøj skole. Ligesom arbejdet med relationer også har stor plads i sfo en. Ansvarlighed udmøntes blandt andet ved, at ledelsen og de ansatte i skole/sfo er rollemodeller for at vise ansvarlighed. De voksne taler med eleverne om konsekvenser af handlinger, fordi alle på Ishøj skole har et ansvar for at passe på tingene. Ledelsen fortalte om skolens oprettelse af en forældrebank, hvor forældre bruges i undervisningen, og at forældrene på den måde inddrages i skolens arbejde. Ledelsen fortalte om, at elevrådet hjælper med at løse problematikker, for eksempel kom de med løsningsforslag til klasser, der ikke gør ordentligt rent. Ledelsen fortalte endvidere, at lektier lægges på elev- intra, så eleverne selv kan tage ansvar, når de når en vis alder. Forældrene opfordres til at spørge deres barn og ikke lærerne, om barnet har lektier, for på den måde at lære barnet ansvarlighed over for lektier. Lærerne fortalte, at værdien Tryghed udmøntes for eksempel ved, at der er en fast dagsorden for undervisningen, hvilket skaber basal tryghed, fordi eleverne 4

5 ved, hvad de skal, og de kan selv fortsætte, når de er færdige med en opgave. Lærerne er enige om, at ritualer giver tryghed. Ledelsen fortalte at deres arbejde med relationer og menneskesyn blandt andet udmøntes i en årlig fælles trivselsuge, ligesom der holdes klassemøder i indskoling og på mellemtrinnet, og der holdes børnemøder i sfo en. Fællesskabsfølelse Ledelsen lagde vægt på, at alle medarbejdere og elever har et fælles projekt, der hedder Ishøj skole, parallelt hermed er de opmærksomme på ikke at isolere sig i en bobbel, da Ishøj Skole er en del af det fælles skolevæsen og dermed en del af mangfoldigheden i Ishøj kommune. Ved samtalen med ledelsen blev det pointeret, at skolen arbejder på at se mangfoldighed som en styrke. Elevrådet gav også udtryk for, at de var glade for, at der kom forskellige børn i deres klasser, for så lærer vi at være forskellige, som de sagde. Ved de reflekterende samtaler fortalte ledelse og ansatte i såvel skole som i sfo, at de ønsker at skabe det fælles tredje for skole og sfo. Børne- og Ungepolitik: Det er tilsynets indtryk, at kommunens børnepolitik er kendt og bliver fulgt, da den passer overens med den tankegang, man i forvejen har som medarbejder på Ishøj Skole. De ansatte kender Børne- og Ungepolitikkens overskrifter og kender grundideen, men ikke detaljerne. Ved de reflekterende samtaler blev det fortalt, at nogle af medarbejderne ser politikken som overflødig, mens andre ser den som et godt styringsredskab, især fordi politikken beskriver, hvordan værdierne skal kan udtrykkes i praksis. De reflekterende samtaler med ledelse og ansatte viste, at der er delte holdninger omkring værdien i at have en kommunal børnepolitik. Nogle mente, at børne- og ungepolitikken ikke gør den store forskel, mens andre oplever, at det er en styrke at vide i hvilken retning det politiske niveau ønsker at udvikle Ishøj Kommunes skolevæsen. Opgaver som ledelse og lærere selv peger på Ved de reflekterende samtaler pegede ledelse og de ansatte på følgende opgaver, de havde foran sig: De ser frem til sammenlægning mellem sfo og skole. Der skal arbejdes videre på samhørigheden mellem skole og sfo med det formål at udvide kendskab til hinandens kompetencer. Begge gruppers faglighed skal synliggøres for at opnå synergieffekt. Både ansatte og ledelse omtalte to udfordringer ved de reflekterende samtaler. Den ene er de enkeltintegrerede børn, og den anden er, at nogle forældrene er bekymrede over, hvorvidt det går ud over undervisningens niveau, at der er enkeltintegrerede børn i klasserne. 5

6 Ved de reflekterende samtaler med lærerne fremkom adskillige forslag til handlemuligheder overfor enkeltintegrerede børn. For eksempel kan man forebygge en konflikt, når man får et øget kendskab til et barn, og man kan træffe aftaler med børnene, mens de er rolige. Man kan for eksempel aftale at barnet har et fast sted på skolen, hvor det går hen, hvis det bliver ked af det, og på den måde lærer barnet hensigtsmæssige reaktionsmønstre. Det er vigtigt at give barnet en tiltrængt pause, så det ikke ydmyges. Efterfølgende er det vigtigt at tale med barnet om det skete. Ledelsen fortalte, at de ser det som en vigtig opgave at have en form for inklusionspolitik, der er synlig for alle medarbejdere og forældre. Den politik skal indeholde retningslinjer for, hvad skolen/sfo skal gøre, når de ser det mindste tegn på, at et barn er ved at blive ekskluderet. Hvad har vi set/oplevet ved walk through Tilsynet oplevede en ro og en rar stemning med glade elever, der gerne vil lære og gerne vil være sammen i frikvartererne og i sfo. Tilsynet oplevede tydelige og anerkendende voksne. Tilsynet så forskellige organiseringer af undervisningen: lærergennemgang af fagligt emne, fælles samtaler om et fagligt emne, instruktioner givet af lærere, opgaver løst ved makkerarbejde, alene, i mindre grupper og i større grupper. Tilsynet så forskellige aktiviteter i sfo en: sammen med voksne så vi dragebygning, pizzabagning og udendørs lege. Aktiviteter børnene indbyrdes var tegne, klatre i træer, lege hest, læse bøger, bygge og være roller i en frisørsalon, alt sammen lege fulde af fantasi. Ved walk through i sfo en og på skolen mellem klokken 8 og klokken oplevede tilsynet følgende tegn på Børnepolitikkens nedenstående værdier: Anerkendelse: I såvel skole som i sfo en så vi anerkendende tilrettevisninger, hvilket betød at en konflikt undgås / nedtrappes, og at man ikke skælder ud, men anviser hvad børnene skal gøre i stedet for. Begge steder oplevede vi voksne, der talte anerkendende til børn, og børn der talte anerkendende til hinanden. Vi oplevede ingen konflikter. Vi så voksne, der var opmærksomme på at se børnene, for eksempel ved at give et kram og spørge til barnet. Inklusion / fællesskab I frikvartererne var stort set samtlige elever med i en leg. En enkelt dreng legede alene med Gomitchi, som han havde lånt af en kammerat. Børnene legede med hinanden på tværs af alder og køn, og legede i større eller mindre grupper. 6

7 En gruppe store elever på tværs af 8. og 9. klasse og på tværs af køn brugte et frikvarter på at diskuterede fælles outfit til en fodboldkamp. Et andet tegn på fællesskab så vi i en klasse, hvor læreren var i gang med at læse højt, mens de spiste. En elev skulle lige ud, og da han kort efter kom tilbage, sagde de andre børn: Du skal lige læse det stykke igen for det vil XXX synes er sjovt. Hvorefter hele klassen af hensyn til én dreng, hørte de samme afsnit endnu engang. Kreativitet Vi så en udstilling af forskellige sportsarenaer i forbindelse med et undervisningsforløb om ol. Mange elever kikkede interesseret på udstillingen i frikvarteret og drøftede den. Samarbejde og synergi: Vi så tydelige tegn både i undervisningen, i frikvartererne og i sfo en på at eleverne er gode til at samarbejde. For eksempel elever der selv aftaler regler ved lege / spil, optegner en hinkerude, piger der leger hest, piger og drenge der sammen bygger en lejlighed af stole, drenge der samarbejder om gameboy / computer eller bytter fodboldbilleder. I sfo en så vi børn i gang med at bygge drager, bage små pizzaer, spille bold, læse for hinanden og bygge en frisørsalon. Vi så også samarbejde i fagfaglige sammenhænge, for eksempel elever der i samarbejde drøfter matematiske spørgsmål, drøfter betydning af svenske ord i en novelle, engelske ord i en tekst og drøfter emnet epo. Ved interview pointerede medarbejdere og ledelse også tryghed og ansvarlighed som to af skolens værdier. Vi så bl.a. følgende tegn på ansvarlighed: Eleverne har mulighed i frikvartererne for at være over næsten hele skolen både ude og inde, og de formår at styre den frihed uden konflikter og uden at ødelægge noget. Vi så gårdvagter og gangvagter, der var tilgængelige for børnene. Reflekterende spørgsmål Mangfoldighed er en styrke Hvad skal der til for at ansatte og forældre kan rumme alle børn og se forskellighed som en styrke? Hvis nogle har fundet nøglen til enkeltintegrerede børn, hvad skal er til for at de deler den med andre? Forældresamarbejde Størstedelen af samarbejdet er opbyggende, men ved samtalerne udtrykker I, at en lille gruppe forældre ikke har tillid til at undervisningens niveau opretholdes, når der er enkeltintegrerede elever i klassen. 7

8 Hvad skal der til for at vende billedet? Hvordan kan I sætte mangfoldighed er en styrke på dagsordenen blandt forældrene? Kan det gøres fælles Elverhøj og skole? Ishøj skole har høj faglighed Både ledelse, ansatte og elever udtrykker: Vi er en skole, hvor det er sejt at lære, vi er den bedste skole. Det er en kendsgerning at Ishøj skole har gode faglige resultater, hvordan kan I rykke elevernes faglighed endnu mere? Overgange fra dagtilbud og skole Hvordan vil I arbejde med at udbygge kommunens minimumsskema for overgange? Samarbejde lærere og pædagoger Ledelsen peger selv på at der skal arbejdes videre på samhørighed mellem skole og sfo. Hvad tænker I at det fælles tredje er? Hvad kan I lære af hinanden pædagoger og lærere? 8