87
8. Ideer og inspiration - eksempler på undervis ningsindhold og rollefordeling i 1+1=3 Nedenstående eksempler på undervisningsindhold er udvalg fra de 8 forskellige samarbejder, der har været mellem en folkeskolelærer og en musikskolelærer i 1+1=3. Tanken er, at eksemplerne kan give andre folkeskolelærere og musikskolelærere ideer og inspiration til deres samarbejde om musikundervisningen i folkeskolen. Undervisningsindholdet nedenfor er opdelt i hhv. musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse jf. Fælles Mål, der har været den ramme undervisernes har arbejdet med. Opgaven var at gennemføre et forløb med eleverne inden for hvert af de tre kompetenceområder. Visse steder er der flere kompetenceområder i spil, hvilket er helt naturligt i en undervisningssituation, men der er altid ét der er i fokus, og undervisningseksemplet er placeret under det kompetenceområde, der er i fokus. De eksempler der er trukket frem er dels nogle, hvor folkeskolelærer og musikskolelærer samarbejder, og hvor de bruger deres forskellige kompetencer i undervisningen, men der er også eksempler på undervisningsindhold, der kun er muligt fordi der er to musiklærere, hvilket muliggør nogle andre undervisningsformer end i den daglige undervisning. Fremstillingen nedenfor er redigeret af projektleder ud fra undervisernes planlægningspapirer og også til dels ud fra observationer af undervisningen. Der er i flere tilfælde taget nogle enkelte elementer af et undervisningsindhold ud af en større sammenhæng. 58
Musikudøvelse Hvad skal eleverne lære? Hvordan skal eleverne lære? De skal lære mange forskellige slagtøjsinstrumenter og rytmer at kende. Opleve hvad instrumenterne kan, og opleve at lave musikudøvelse med en rigtig musiker. Der lægges fillins og break på. De skal lære sange og sanglege fra forskellige lande med rytmer og dans til. De skal bl.a. lære om stemmens klang, glissando og råbeklang. de skal synge med forskellig klang, der passer til sange fra forskellige lande Aktiviteter Sang: Danmark er et dejligt land. Lære forskellige rytmer til sangen. Synge og spille samtidigt Imitere musikskolelærerens rytmer Synge, danse, spille a let a gogo (Trinidad) Når jeg er sur (Samba) Hermorio (Brasilien) Eleverne skal synge med forskellig stemning og bestemme hvordan musikskolelæreren skal deltage med sit instrument Eleverne skal synge Lille Madelaine. De skal reflektere over, hvordan hvert vers skal synges, så det passer til stemningen i verset. De skal øve sig i at udføre sangen og reflektere over musikskolelærerens deltagelse Hvad gør folkeskolelæreren? Spiller klaver til sangen hjælper med instruktion af rytmer Understøtter eleverne i at lære rytmerne Gennemgår formål med dagen. Opstilling og valg af instrumenter. Klasserumsledelse Aktiv i forbindelse med indstudering af sange, rytmer og danse understøtter musikskolelæreren Lærer eleverne sangen. Diskuterer teksten og udtrykket Øver sangen med forskelligt udtryk i hvert vers Hvad gør musikskolelæreren? Spiller mange forskellige perkussion instrumenter til sangen. Instruerer i forskellige rytmer, som eleverne spiller til sangen på perkussion. Fortæller om instrumenternes historie. Spiller rytmer som eleverne imiterer Inspirerer eleverne til at bruge deres stemme på nye måder, f.eks. glissando og råbeklang Synger sangene for dem med følelse og dramatik. Indstuderer sange, danse og rytmer. Diskuterer egen deltagelse i sangen, afprøver forskellige trompetdæmpere. Beslutter sammen med eleverne, hvordan der skal spilles i de forskellige vers Fælles Mål Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan deltage i fælles danse Eleven har viden om rytme, form og dansetrin. Eleven kan synge med god intonation og klang Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven har viden om tekstindhold i sange og salmer Eleven kan synge med god intonation og klang 59
Sammenspil og hvordan man kan bruge en solist De skal lære om det at spille sammen. De skal få en oplevelse af, at øvning forbedrer deres færdigheder Vende deres lyttekoncentration ud i rummet og ikke snævert omkring deres eget instrument Eleverne skal lære gennem leg med sang/kor De skal få et kendskab til flerstemminghed/solmisation, notation, intonation og form. Eleverne skal spille Joanna af Kim Larsen og tage stilling til en solists medvirken De skal arbejde med at spille The Prick Prayer in C Eleverne skal synge i kor og lære at lytte til hinanden De skal synge og spille enkle solmisations-ostinater De skal lave en koncert for andre Sætter rammen og gennemgår læringsmål for dagen Spiller klaver og kommunikerer til eleverne om formen. Er klasserumsleder Introducerer dagen og er klasserumsleder. Deler eleverne i to grupper Øver blokfløjte/sang med halvdelen af klassen. Medinstruktør i sammenspil/ evt. akkompagnatør Sætter rammen og introducerer læringsmål og dagens program Indstuderer Godmorgen min tøs Musikskolelæreren diskuterer med eleverne, hvordan han skal medvirke i nummeret kommer med forskellige forslag, som de afprøver Øver rytmegruppe/keyboard Med halvdelen af klassen Medinstruktør i sammenspil Stemmeopvarmning og solmisation. Solmisation til Godmorgen min tøs og til Se min kjole Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse Eleven kan synge med på forskellige typer af sange og salmer Eleven har viden om tekstindhold og melodi 60
Musikalsk skaben Hvad skal eleverne lære? Inspiration til at arbejde med musikalsk skaben og en oplevelse og Indsigt i hvad musik kan fortælle Blive bevidst om et uhyggeligt musikalsk udtryk og et glad musikalsk udtryk. Skal lære at lave en komposition med et af de udtryk. Hvordan skal eleverne lære? Aktiviteter Eleverne foreslår forskellige stemninger/små historier Som musikskolelæreren skal spille Imiterer musikskolelæreren i sang og rytme og lærer dermed om de to forskellige musikalske udtryk Arbejder med musikalsk skaben i grupper. Nogle skal lave uhyggelig musik og andre skal lave glad musik. At de kan transformere en selvdigtet historie til en lydillustration At opleve levende musik spillet af en musiker de lærer noget om kvalitet. At opleve at være i samspil med en musiker i deres egen komposition Skal i grupper udvikle en historie Snemanden gik en tur. Skal mime den og transformere den til en lydillustration, hvor de kan tænke musikskolelæreren ind. Skal derefter sammen med musikskolelæreren indarbejde hans instrument i deres kompositioner. Skal fremføre kompositionerne for klassen. De andre giver respons Hvad gør folkeskolelæreren? Står for klasserumsledelsen Gennemgår målene for dagen, klasserumsledelse, danner grupper. Har skrevet en uhyggelig fortælling og en glad fortælling, der skal læses op og sættes sammen med elevernes musik. Vejleder grupperne. Fortæller af historierne til elevernes musik. Sætter rammen for dagen står for den overordnede undervisningsplan, leder alle overgange. Vejleder i grupperne og hjælper grupperne med at afslutte deres komposition Styrer respons efter fremførelse Hvad gør musikskolelæreren? Fælles Mål Improviserer på baggrund af elevernes udspil Synger en blues for eleverne som intro. Synger for med forskelligt udtryk, som eleverne imiterer. Laver forskellige rytmer som eleverne imiterer. Vejleder grupperne. Intro til: Eleverne kan anvende selvvalgte klangkilder på en fortællende måde i forbindelse med lydformning. Eleven kan skabe lydillustrationer under anvisning. Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i rytme, sprog og stemmebrug Dirigent hvor elevernes musik sættes sammen med historierne Demonstrerer sit instrument og dets udtryksmuligheder. Viser hvordan man kan skabe forskellige stemninger med instrumentet, (forte, piano, hurtig, langsom, dur, mol mv). Stemningerne diskuteres med eleverne. Vejleder i grupperne Indarbejder sammen med grupperne musikskolelærerens instrument i deres kompositioner Kompetencemål: Eleverne kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter Færdighedsmål: Eleverne kan skabe lydillustrationer under anvisning Vidensmål: Eleverne har viden om analoge udtryksformer (2,4) Desuden flere mål inden for Musikforståelse og musikudøvelse 61
At bruge it til at skabe lydbilleder Musikforståelse Hvad skal eleverne lære? De skal lære et instrument at kende De skal lære om dur og mol og at høre forskel Lave en lydhistorie på pc med DSP2. Historien må vare max 1 min. Resten af klassen skal efterfølgende komme med bud på, hvad lydhistorien fortæller Sætter rammen om undervisningen. Laver grupper Introducerer opgaven Hvordan skal eleverne lære? Aktiviteter Hvad gør folkeskolelæreren? Lytter til forskellige melodier gæt en melodi Imitere instrumentet Genkende en stemning i musik Finder på en stemning/hændelse som musikskolelæreren skal spille Introducerer dagen og læringsmålet med aktiviteterne Understøtter musikskolelæreren og eleverne og har klasserumsledelsen Eleverne synger en række sang, der står i dur derefter synger de dem i mol Synger ligeledes molsang, som de derefter synger i dur Introducerer, rammesætter og er klasserumsleder. Spiller klaver til sangene. Tager sig af alt det tekniske Eleverne skal skabe lydillustrationer under anvisning Eleven har viden om analoge og digitale udtryksformer Eleven kan skabe musik med udgangspunkt i analoge og digitale medier Hvad gør musikskolelæreren? Fælles Mål Spiller forskellige melodier i forskellige stilarter Spiller små fraser som eleverne imiterer Spiller forskellige stemninger Spiller en stemning/hændelse på elevernes opfordring Eleven kan genkende klange og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske instrumenter Eleven kan lytte til levende fremført musik Eleven kan formidle sin oplevelse af musik Spiller med på sit instrument på alle sangene Eleven har viden om formforløb og centrale fagord og begreber 62
Associativ lytning : Skal transformere oplevelsen af musik til et billede og kunne fortælle om hvordan musikken kan ses i billedet Registrerende lytning Grafisk notation Associativ lytning Transformere musikoplevelse til et nyt udtryk Eleverne skal i grupper tegne til musikken de må tale stille sammen Eleverne tegner grafisk notation til musikskolelærerens spil Eleverne skal transformere 4 forskellige musikstykker til 4 forskellige udtryk: tegne, mime, en historie, en dans Redegør for opgaven introducerer hvordan man kan forstå koblingen mellem musik og billede: varme/kolde farver, hårde/bløde mønstre, figurativt/nonfigurativt. Klasserumsledelse støtter eleverne i processen Introducerer og rammesætter undervisningen med grafisk notation. Støtter eleverne Opsamling til sidst, hvor de reflekterer over, hvad de har lært Introducerer aktiviteten, støtter eleverne under aktiviteten og står for opsamling til sidst, hvor de reflekterer over, hvad de har lært Musikskolelæreren spiller på sit instrument Et stykke med forskellig dynamik, forskellige klange udtryk Musikskolelæreren spiller nogle forskellige små korte fraser på sit instrument Musikskolelæreren spiller 4 forskellige korte musikstykker med et forskelligt udtryk. Musikstykkerne spilles gentagne gange Eleven kan lytte opmærksomt og udtrykke sig varieret om musik. Musikforståelse: Kan beskrive elementære formforløb i korte musikstykker Har viden om formforløb og centrale fagord og begreber Lytte til levende fremført musik Viden om et klassisk instrument Viden om forskellige måder at udtrykke musikoplevelser på 63
9. Guidelines til at påbegynde et samarbejde mellem folkeskole og musikskole Nedenstående guidelines er en form for anbefalinger på baggrund af de erfaringer og den viden der er genereret i udviklingsarbejdet 1+1=3. Det er guidelines til at påbegynde et samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Når samarbejdet først er etableret og i gang mellem de enkelte folkeskoler og musikskoler, så vil de forskellige undervisere sandsynligvis finde deres egen måde at samarbejde på. Der vil i nedenstående fremstilling være gentagelser i forhold til rapporten. Hensigten med det er, at man derved i en kort form får baggrunden for de enkelte guidelines uden nødvendigvis at have læst rapporten. Udviklingsarbejdets refleksionsramme ligger bag nedenstående guidelines tillige med de problemer og eksemplariske eksempler på samarbejde, der fremgår af rapporten (6,7). Endelig trækkes der også i denne sammenhæng på undervisernes refleksionspapirer og interviews (jf. afsnit 4), på uformelle samtaler samt på projektleders observationer og refleksioner i udviklingsarbejdet. (bl.a. afsnit 5) Udviklingsarbejdet 1+1=3 er gennemført med to undervisere i hver klasse - en folkeskolelærer og en musikskolelærer. Der er blevet arbejdet i tre forløb på 3-5 klassetrin a 6 timer over to dage inden for en periode på 6-8 måneder. Det er på den baggrund nedenstående guidelines er udarbejdet, og det er en tilsvarende form for samarbejde de lægger op til. Det betyder, at der lægges op til et længevarende tværprofessionelt samarbejde, som er udviklingsorienteret. Nedenstående guidelines kan anvendes både, hvis man skal undervise 2 og 20 timer sammen. Hvor ofte man vil planlægge og reflektere, er det ikke muligt at give nogen præcis anvisning på. De 6 guidelines er stillet op i punkter i den kronologi, som de naturligt vil blive anvendt i et samarbejde. Under hver guideline er der en manchet, hvor den anbefaling, der ligger i den enkelte guideline står i kort form. Under manchetterne følger forslag og ideer eller forslag til fremgangsmåde, derefter en kort begrundelse og uddybning i forhold til den enkelte guideline og i forhold til udviklingsarbejdet. 1. Lær hinanden at kende som undervisere musikskolelæreren møder folkeskolen Del en almindelig musiktime lige over. Musikskolelæreren overværer folkeskolelærerens musikundervisning halvdelen af timen og præsenterer sig selv og sit instrument den anden halvdel af timen. 64
Forslag og ideer til musikskolelærerens præsentation: Indled evt. med at spille/synge et kort solostykke for eleverne Præsenter instrumentet gerne i dialog med eleverne Spil/syng forskellige melodier, som eleverne kender lav en gætteleg Spil/syng forskellige fraser med forskelligt udtryk og lad eleverne imitere med stemmen Musikskolelæreren kan spille/synge en stemning lad eleverne sige hvilken stemning de synes det er. (Skriv evt. nogle stemninger op på tavlen eller brug stemningshoveder) Begrundelse og uddybning: Hvis man indleder samarbejdet med at dele en time, så har musikskolelæreren en god mulighed for at få en fornemmelse af eleverne, folkeskolelæreren i undervisningen, niveauet og klasserumskulturen. Musikskolelæreren kan ved samme lejlighed blive præsenteret for klassen samt præsentere sig selv og sit instrument. Derved får folkeskolelæreren mulighed for at opleve musikskolelæren i samspil med eleverne. Det er nyttigt i forbindelse med den kommende planlægning. For eleverne kan et sådan kort indledende møde blive en fin introduktion af musikskolelæreren til det kommende samarbejde. For folkeskolelærer og musikskolelærer er det en praktisk og enkel måde at indlede et samarbejde på, da det ikke kræver nogen forudgående møder. Sådan en time kan være givet godt ud, da det sandsynligvis vil medføre en stor tidsbesparelse i forhold til den efterfølgende fælles planlægning. Det kan måske virke grænseoverskridende for nogle folkeskolelærere at skulle indlede et samarbejde med musikskolelæreren ved, at han/hun er en slags observatør på ens undervisning. Men i et længerevarende samarbejde kommer man til at se og opleve hinanden i mange undervisningssituationer, så jo hurtigere man kommer over den forhindring jo bedre. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Flere af underviserne i udviklingsarbejdet har påpeget, at det har været voldsomt at indlede samarbejdet med at skulle planlægge undervisning sammen, når man slet ikke har kendt hinanden som undervisere og når musikskolelæreren ikke har kendt klassen. Der er brugt en del tid på at finde hinanden og folkeskolelæreren har brugt tid på at informere om klassen, hvilket naturligvis har virket noget abstrakt for musikskolelæreren, der først har mødt klassen i gennemførelsen af det første forløb. Ovenstående måde at påbegynde samarbejdet på er et forslag fra en folkeskolelærer i udviklingsarbejdet. Hun vurderer, at det vil kunne give så meget information til begge undervisere, at der vil være mange ord sparet i planlægningen. 2. Det første planlægningsmøde - planlægningspapir Ideer til samarbejde. Folkeskolelæreren leder mødet. Musikskolelæreren tænker sig ind/tænkes ind som en kunstnerisk ressource. Der udarbejdes en detaljeret plan med mål, tid, aktiviteter og rollefordeling. 65
Forslag til fremgangsmåde: Begynd med at tale om, hvilke ideer I umiddelbart har til et samarbejde. Skyd løs og skriv ned. I kan efterfølgende se på, hvilke læringsmål det er oplagt at arbejde med ud fra jeres ideer. Hvis ideerne ikke pibler frem, så kan I se på FFM og derved blive inspireret eller se afsnit 7 og 8 i denne rapport. Efter idefasen, når undervisningen skal tilrettelægges, så kan det være en god idé at tage udgangspunkt i nedenstående planlægningspapir. Når I ved hvad der skal undervises i, så inspirer hinanden til at tænke: HVORDAN? Brug musikskolelæreren som en kunstnerisk ressource og undgå, at musikskolelæreren underviser i noget, som folkeskolelæreren selv kunne gøre, med mindre det er en helt ny måde, som folkeskolelæreren også kan lære noget af. Se nogle ideer til, hvordan musikskolelæreren kan indgå under nedenstående planlægningspapir. Det er vigtigt, at begge parter kender al indholdet i undervisningsplanen, og det er vigtigt, at I begge ved, hvorfor I laver de aktiviteter i gør, og hvad målet er med dem. Derved kan I understøtte hinanden i undervisningen. I denne fase er der god mulighed for faglig og didaktisk sparring jf. 6.3. Folkeskolelæreren er i langt højere grad end musikskolelæreren vant til at tænke pædagogisk/ didaktisk (Før-under-efter) og tænke i tilrettelæggelse i relation til FFM/den understøttende undervisning. Ligeledes kender folkeskolelæreren klassen, ved hvad de kan klare mv. Her kan folkeskolelæreren være med til at udvide musikskolelærerens kompetencefelt ved at inddrage ham/hende i refleksioner omkring indhold, mål, metode og tilrettelæggelse. Folkeskolelæreren må være initiativrig i forhold til at tænke musikskolelæreren ind som en ressource i undervisningen. Men musikskolelæreren må også spille sig selv ind. Erfaringen er, at når musikskolelærere ved HVAD, der skal læres, så har de mange forslag til HVORDAN. Hvad skal eleverne lære? (FFM, UU) Hvordan skal eleverne lære - aktiviteter Materi aler Tid Hvad gør Folkeskole læreren? Hvad gør Musikskolelæ reren? Arbejdsform Individuelt, makker, gruppe, klasse Hvilke tegn vil der være på, at eleverne har lært det der var hensigten? Forslag og ideer til, hvordan musikskolelæreren kan indgå i undervisningen: Musikudøvelse Være solist i sammenspil med eleverne Som akkompagnatør Deltage i sammenspil med eleverne (understøttende) 66
Musikforståelse Hvordan skal/kan en frase/en sang formes? Diskutere frasering, klang, dynamik spille forskellige eksempler på forskellige måder I associativ lytning kan musikskolelæreren spille/synge solistisk og eleverne kan udtrykke deres associationer i f.eks., hvad de forestiller sig, der sker i en film, hvor den musik bliver spillet. I registrerende lytning kan musikskolelæreren demonstrere og eksemplificere med sit instrument (f.eks. dynamik, form, tempo mv.) Musikalsk skaben Musikskolelæreren kan Indramme (Forspil/intro, mellemspil, coda) Spille med som en del af gruppen Understøtte elevernes instrumenter, en effekt Gå i dialog om kompositionen Komme med forslag til at forfine og perfektionere resultatet Musikskolelæreren kan derudover f.eks. gå i dialog Om instrumentet Om at øve sig Om behovet for at spille Om at spille sammen/spille med Om det skønneste sted i et stykke musik Om hvordan jeg blev musiker. Begrundelse og uddybning: Det er naturligt at det er folkeskolelæreren, der går foran i planlægningsfasen, der for de fleste musikskolelærere vil være en helt ny verden i en folkeskolesammenhæng. Så her er der tale om en læreproces for musikskolelæreren, hvor folkeskolelæreren må se sig selv som vejlederen. Ligeledes er det en læreproces for folkeskolelæreren at lære at tænke en professionel musiker ind i undervisningen som en helt ny ressource ligesom det er for musikskolelæreren selv. I og med at man ikke kender hinanden ret godt i begyndelsen, så er det vigtigt at have en detaljeret plan, så begge har et fælles mål for øje, rollefordeling og tidsangivelser. Det gør det meget enklere at undervise sammen, da begge parter hele tiden ved, hvor man er på vej hen, og man kan hjælpe hinanden med at overholde planen. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Undervisningen i udviklingsarbejdet har helt klart fungeret bedst de steder, hvor folkeskolelærer og musikskolelærer har udarbejdet en detaljeret undervisningsplan med aktiviteter, rollefordeling, mål og tidsangivelser. Når en folkeskolelærer og en musikskolelærer skal samarbejde, så er det to forskellige kulturer der mødes, og det har gjort undervisningen både lettere og bedre, der hvor der har været en detaljeret plan. Der er folkeskolelærere i udviklingsarbejdet, der har påpeget, at der ligger så meget implicit, når de sætter en overskrift på en aktivitet, som ikke ligger implicit for musikskolelæreren. Det ses også modsat, at der ligger noget implicit for musikskolelæreren, som folkeskolelæreren ikke tager for givet. Hvis man ikke har fået drøftet planen nøje, så risikerer man at koble hin- 67
anden af i undervisningen. En situation der er opstået en del gange i udviklingsarbejdet. Man lærer hinanden at kende gennem det at undervise sammen, så erfaringen er, at der sker en udvikling, så man måske kan slække lidt på den meget detaljerede planlægning hen ad vejen, når man ved hvad hinanden kan, og hvordan begge parter fungerer i undervisningen. Det er afgørende at mødes fysisk og ikke bare per mail. Det er helt tydeligt i udviklingsarbejdet, de gevinster der har været ved, at underviserne har siddet sammen, diskuteret planlagt og reflekteret. Det forebygger misforståelser og giver et tættere og bedre samarbejde. Der har været enkelte i udviklingsarbejdet, der har slækket lidt på mødetiden af forskellige grunde, og det har kunnet afspejles i samarbejdet. Det menneskelige samspil mellem folkeskolelærer og musikskolelærer betyder selvfølgelig meget og er en gave, hvis det er godt. Man kan imidlertid ved god planlægning og overholdelse af aftaler samt en stram tidsstyring få etableret et godt samarbejde, selv om man i udgangspunktet måske ikke helt er på bølgelængde. Der lægges meget vægt på at bruge musikskolelæreren som kunstnerisk ressource i undervisningen. Der er mange eksempler i udviklingsarbejdet på, at musikskolelæreren underviser i noget folkeskolelæreren selv kunne gøre ligeså godt eller bedre. Musikskolelæreren bør ikke undervise i dur og mol samt grundlæggende rytmer med mindre det er på en helt ny måde. Der er set en del eksempler på, at underviserne glemmer at bruge musikskolelæreren til det, der er musikskolelærerens spidskompetence som professionel musiker. Det er også en erfaring i udviklingsarbejdet, at musikskolelærere godt kan være lidt tilbageholdende med at træde i karakter som musiker over for eleverne. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at det er noget af det samarbejdet går ud på. 3. Folkeskolelærerens forberedelse af musikskolelærerens deltagelse i undervisningen Introducer i god tid, at musikskolelæreren kommer. Forbered noget/øv noget med eleverne, som I skal bruge, når musikskolelæreren kommer. Forslag og ideer til hvad I f.eks. kan have forberedt: En sang Nogle rytmer Et sammenspilsnummer En historie/tegninger som udgangspunkt for musikalsk skaben Et mimespil som udgangspunkt for musikalsk skaben Begrundelse og uddybning: Det at undervisningen er rammesat, at eleverne ved hvad der skal ske og at de er forberedt kan bidrage til at højne undervisningens faglige indhold og niveau, og det øger elevernes koncentration og engagement i musikskolelærerens deltagelse. Forventninger skærpes helt naturligt, mens eleverne bliver forberedt. Hvis eleverne f.eks. har lært et sammenspilsnummer eller en sang, som musikskolelæreren skal spille med på som solist, så kommer de med det samme i interaktion rent musikalsk med musikskolelæreren, og de vil få en oplevelse af et musikalsk løft i forhold til den daglige 68
undervisning. Det er måske også her, de har mulighed for lære noget nyt om følelsesmæssige udtryk i musikken og få musikken mere ind under huden (jf.4.2.2. og 4.2.4) Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Det at eleverne bliver forberedt på musikskolelærerens deltagelse vurderes højt af folkeskolelærerne både i forhold til det niveau man kan nå, men også i forhold til den åbenhed de møder musikskolelæreren med. 4. Gennemførelsen af den fælles undervisning Overhold undervisningsplanen med rollefordeling og tid. Hold målet for øje og understøt hinandens undervisning. Vær i god kontakt med hinanden kommuniker undervejs. Forslag til fremgangsmåde: Folkeskolelæreren tager klasserumsledelsen og er den der fremlægger planen for timerne for eleverne. Her redegøres for, hvad eleverne skal lære og hvordan skal de lære. Folkeskolelæreren holder som udgangspunkt fast i det overordnede ansvar for undervisningsplanen og klasserumsledelsen gennem hele forløbet. Folkeskolelæreren laver ligeledes nogle platforme til musikskolelæreren og overgiver ordet til ham/hende, når vedkommende skal på. Musikskolelæreren afkoder klasserumskulturen og understøtter den i undervisningen ved at håndhæve folkeskolelærerens regler og bruge de tegn de evt. bruger i klassen. Begge undervisere understøtter hinanden, når man ikke lige selv er på, begge er aktive og tager del i undervisningen hele tiden. Begge undervisere holder god kontakt med hinanden, bidrager til at holde undervisningsplanen, og begge holder sig målet med de enkelte aktiviteter for øje. Er der brug for at justere undervisningsplanen, så kommunikerer man lige om det. Begge undervisere bør vide, hvad der pt. foregår, så man hver især kan tage ansvar for den fælles plan. Underviserne kan fint spontant supplere hinanden undervejs. Nogle undervisere er mere til didaktisk improvisation end andre; her må man lige lære hinanden at kende. Men det kan f.eks. være, at én lige griber bolden, hvis en elev stiller et spørgsmål, eller at musikskolelæreren pludselig kan se, at her kan han/hun understøtte folkeskolelærerens undervisning med sit instrument, og så vil det være naturligt at gøre det. Men man skal tilbage til planen som aftalt. Begrundelse og uddybning: Det er vigtigt for undervisningens kvalitet, at underviserne understøtter hinanden og tager et fælles ansvar for undervisningen (jvf. 7.4) Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Der er eksempler i udviklingsarbejdet på, at folkeskolelæreren er blevet koblet af (jf. 6.2) 69
5. Fælles evaluering refleksionspapir Evaluer undervisningen og giv hinanden didaktisk og faglig sparring. Forslag til fremgangsmåde: Brug nedenstående spørgsmål som udgangspunkt for en refleksion over jeres undervisning. Den åbne undersøgende tilgang fra begge underviseres side er meget vigtig, hvis man vil arbejde udviklingsorienteret. Man må så at sige stille sig til rådighed for samarbejdet og ikke betragte en undervisningssituation, der er fejlet som et nederlag, men som en mulighed for at blive klogere. Med fokus på samarbejdet: Hvad gik rigtig godt i samarbejdet? Hvad var de største udfordringer for jer hver især? Hvordan kan I håndtere de udfordringer fremover? Var der noget der kom bag på jer? Hvad vil I gerne lære af hinanden? Hvad synes I hver især, at I kan lære hinanden i forbindelse med udvikling af jeres fælles undervisning? Med fokus på eleverne: Hvilke tegn var der på, at de lærte det der var hensigten? Lærte de andet? (F.eks. i forhold til den understøttende undervisning) Hvad? Begrundelse og uddybning: Folkeskolelærer og musikskolelærer bør arbejde udviklingsorienteret, lære af hinanden og gensidigt give hinanden didaktisk og faglig sparring. En folkeskolelærer vil kunne lære noget fagligt om musik af en musikskolelærer og om, hvordan musikundervisningen potentielt set har mulighed for at udvikle sig i folkeskolen med en musikskolelærer som medunderviser. Ligeledes vil en musikskolelærer kunne lære noget om didaktik og klasserumsledelse af folkeskolelæreren samt noget om, hvordan netop de kompetencer som en musikskolelærer har, kan berige og udvikle folkeskolens musikundervisning. Det at give hinanden faglig og didaktisk sparring kan ses som en del af det at udvikle det tværprofessionelle samarbejde (jv.3.1.1), hvor igennem man har mulighed for at udvikle sin undervisning. Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Ovenstående sparring mellem folkeskolelærer og musikskolelærer har ikke fundet sted i særlig stor udstrækning i udviklingsarbejdet. Fra projektleders og observatørs synspunkt, så har der været en stor blufærdighed i forhold til at gå tæt på hinandens undervisning og kompetencer. Således er der observeret undervisningssituationer, hvor det var oplagt, at musikskolelæreren efterfølgende gav folkeskolelæreren en faglig sparring. Ligeledes er der observeret en del eksempler på, at det kunne være oplagt, at folkeskolelæreren gav musikskolelæreren didaktisk sparring. Derfor ses der på baggrund af udviklingsarbejdet et stort potentiale i denne sparring. 70
6. Opfølgning på undervisningen med musikskolelæreren Efterbehandling med eleverne er vigtig for deres læring Forslag til fremgangsmåde: Tal med eleverne om hvad de har lært, mens musikskolelæreren deltog i undervisningen. Lad eleverne repetere noget af det de har lavet sammen med musikskolelæreren. Relater til det de har lært/lavet sammen med musikskolelæreren og byg videre på det Begrundelse og uddybning: Der er mange undersøgelser, der viser, at det er en vigtig del af læreprocessen at efterbearbejde og evaluere undervisningen. 15 Begrundelse i relation til udviklingsarbejdet: Folkeskolelærerne vurderer efterbehandlingen som særdeles vigtig for elevernes læring. (jf. 4.2.4) 15 Se bl.a. https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2013/evaluering-december-2013/ forskningens-fem-bud-pa-god-og-motiverende-undervisning-i-skolen 71