Nyt Indhold Leder God ledelse er et af de vigtigste parametre for tilfredse medarbejdere og patienter...side 2 Ledernes kompetencer skal udvikles Afsnitsledernes rolle er under forandring. Et nyt lederudviklingsprojekt sætter fokus på, hvad god ledelse er, og ruster en til fremtiden...side 3 Selvmordsforebyggelse i en Et omfattende projekt har til hensigt at harmonisere selvmordsforebyggelsen i Region Hovedstadens. Der tages udgangspunkt i den nyeste forskning...side 5 Styrkelse af Kvalitetsorganisationen Kvalitetsrådet opruster forud for akkrediteringen...side 9 At leve med et paradoks Centerchef Birgitte Welcher fortæller om planens betydning for sk Center Gentofte...Side 10 Fælles visitation i retspsykiatrien Fællesvisitationen skal skabe overblik over og sikre korrekt indlæggelse af ikke-akutte, retspsykiatriske patienter...side 13 PS Kort Nyt...Side 15 Nyt udgives af Region Hovedstadens Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@psv.regionh.dk eller 45 11 20 14
Den gode leder Region Hovedstadens har fra første færd haft ambitioner om at skabe de bedst tænkelige rammer for medarbejderne. Personalemangel er en af de største udfordringer i en, og det kræver en flerstrenget indsats at skabe en attraktiv arbejdsplads, der kan fastholde de nuværende medarbejdere og rekruttere nye. Gennem paraplyprojektet Den Gode Arbejdsplads sætter en lang række initiativer fokus på rekruttering, fastholdelse og arbejdsmiljø. Initiativerne tager udgangspunkt i medarbejderne, og har bl.a. til formål at skabe flere tilbud om kompetenceudvikling, øge indflydelsen på arbejdstidstilrettelæggelse, og nytænke opgavefordelingen mellem personalegrupperne. Direktør Martin Lund Foto: Tine Juel Undersøgelser viser imidlertid, at et af de vigtigste parametre for, om medarbejderne trives på arbejdspladsen, er god ledelse. Den gode leder skaber mening med og sammenhæng i opgaverne for den enkelte medarbejder, og støtter medarbejderne i at udføre deres arbejde så godt som muligt. Det styrker motivationen og engagementet hos den enkelte, dynamikken i gruppen og arbejdsmiljøet på hele arbejdspladsen hvilket i sidste ende betyder bedre behandling og pleje af patienterne. Det nye lederudviklingsprogram sigter først og fremmest på afsnitslederne, fordi de står i frontlinjen med det daglige ansvar for personale og patienter. I en sætter vi derfor den gode ledelse på dagsordenen. Under overskriften En fælles lederudvikling i en skal et nyt projekt afdække, hvad god ledelse er i en, og hvordan vi bedst ruster lederne til de udfordringer, fremtiden bringer. Formålet er at opnå et fælles grundlag for ledelse i organisationen, og udarbejde et fælles lederudviklingsprogram. Det skal sikre, at lederne arbejder med samme udgangspunkt, og at der er en fælles forståelse af, hvilke krav og forventninger, der er til dem. Udviklingen af fælles ledelsesprincipper og -uddannelse skal være med til at styrke en fælles kultur på tværs af en, og styrke virksomheden som én arbejdsplads. Det nye lederudviklingsprogram sigter først og fremmest på afsnitslederne, fordi de står i frontlinjen med det daglige ansvar for personale og patienter. Både medarbejdernes og patienternes trivsel er direkte afhængig af, at afsnitsledernes ledelsesmæssige kompetencer er på højde med deres faglige kompetencer. Også på regionalt niveau bliver der i de kommende år sat fokus på lederudvikling. Som nyfusioneret virksomhed har vi valgt ikke at vente på Region Hovedstadens initiativer, men i stedet straks tage hul på at formulere vores eget bud på den gode leder. Du kan læse mere om ens lederudviklingsprogram i dette nummer af Nyt. Martin Lund Direktør i Region Hovedstadens 2/16
Ledernes kompetencer skal udvikles For afsnitsledelserne betyder det, at deres opgaver på en række områder er ved at ændre karakter. Der vil være et stærkere fokus på det organisatoriske aspekt af ledelsesarbejdet. God ledelse skaber gode arbejdspladser, og har afgørende betydning for kvaliteten i behandling og pleje af patienterne. Derfor bliver der nu sat fokus på, hvad god ledelse er i en. Af Anita Santarelli Det gælder generelt på arbejdsmarkedet, at lederrollen er under forandring. Både krav og forventninger til den rolle, lederen skal spille, og de ansvarsområder, lederen skal varetage, har de seneste år ændret sig. Dette gælder også i en. Dels har udskillelsen fra de somatiske hospitaler og indlemmelsen i et nyt, administrativt og fagligt fællesskab betydet væsentlige omorganiseringer på de psykiatriske centre. Dels står en de kommende år over for en lang række udfordringer, heriblandt akkrediteringsprocessen, behandlingsretten, det øgede samarbejde med patienter og pårørende, samt ny specialeplan. Dels mærker en på lige fod med andre hospitaler konkurrencen om medarbejderne og presset fra politikere og borgere for at levere høj kvalitet for få ressourcer. Samlet set fordrer disse ændringer og udfordringer stærk ledelse og solid styring på alle niveauer. Afsnitsledelse under ændring For afsnitsledelserne betyder det, at deres opgaver på en række områder er ved at ændre karakter. Der vil være et stærkere fokus på det organisatoriske aspekt af ledelsesarbejdet. Der bliver dels stillet krav til lederne om, at de på afsnitsniveau skal have fokus på at nå ens overordnede målsætninger, som fremgår af planen, virksomhedsplaner og resultataftaler. Dels forventes det af dem, at de skal fungere som forandringsagenter og bærere af den nye virksomheds kultur: Afsnitslederne får en vigtig rolle i at videreformidle hensigten og formålet med de organisatoriske forandringer, en løbende gennemgår, så medarbejderne lokalt på afsnittene synes, de giver mening, og føler sig som en del af den nye helhed. For at styrke ledernes ledelsesmæssige kompetencer, er et nyt projekt med titlen En fælles lederudvikling i en skudt i gang. Formålet er i fællesskab at formulere, hvad god ledelse er i en, og hvilke opgaver, roller og ansvar, afsnitslederne har i organisationen. Projektets slutmål er at udvikle et lederudviklingsprogram, som skal klæde lederne bedst muligt på til at møde fremtidens krav. Lederudviklingsprogrammet er i første omgang målrettet afsnitsledere, team- og fagledere på centre og tilbud: Vi har valgt at prioritere denne gruppe af ledere, fordi de er personaleledere og frontlinieledere, og dermed nøglepersoner i opbyggelsen af en stærk organisatorisk struktur. Det er vigtigt, at de er rustet til at imødekomme fremtidens krav om god ledelse, siger Martin Lund. Fremtidens krav Det er ens ambition at være kendt blandt patienter, pårørende og politiske beslutningstagere for et højt, fagligt niveau. Samtidig vil organisationen være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har lyst til at yde deres bedste, og som kan tiltrække nye medarbejdere fremover. 3/16
Det stiller store og forskelligartede krav til lederne. Blandt de vigtigste fremhæver Martin Lund evnen til at fokusere på tværfaglig og helhedsorienteret ledelse: En afsnitsledelse skal fremstå som én ledelse det fordrer samarbejde og en åben og tillidsfuld dialog læge og sygeplejerske i mellem. Samtidig er det uhyre vigtigt, at afsnitsledelsen formår at skabe tydelighed og klarhed om mål og retning, så medarbejderne ved og forstår, hvor vigtigt deres daglige arbejde er også når man ser det i et større perspektiv. Det er særligt vigtigt i en virksomhed som vores, som er på vej igennem en lang række omstillinger og forandringer. Dette kræver klare aftaler om roller og ansvar i ledelserne, så både ledere og medarbejdere er bevidste om, hvordan opgaver, ansvar og kompetencer er fordelt. Derfor er et af projektets mål, at der skal formuleres en fælles beskrivelse af afsnitsledelsernes rolle, ligesom der skal udarbejdes et fælles ledelsesgrundlag, der beskriver, hvad god ledelse er i en. Både ledere og medarbejdere vil i den kommende tid blive involveret i dette arbejde, bl.a. gennem arbejde i workshops. Ledelse handler om at skabe mening Et andet vigtigt krav til fremtidens leder handler om at kunne kommunikere. Lederne skal være gode til at omsætte de politiske rammer til nærværende mål og konkrete initiativer og formidle hensigten med initiativerne, så de fænger an hos både medarbejdere og patienter. At fokus i højere grad lægges på det ledelsesmæssige, betyder ikke, at der slækkes på det faglige fokus: Det er afgørende for os, at vi er fagprofessionelle og hele tiden er i front med forskning på vores område. Det er vigtigt, at lederne kan balancere mellem et fagligt fokus og et ledelsesfokus. Faglighed og ledelse går hånd i hånd, det er både-og. Opgaven ligger for os i at finde den balance, der sikrer et fortsat stærkt fokus på vores faglighed vores kerneopgave og en øget opmærksomhed på vores ledelsesmæssige kompetencer og opgaver, siger Martin Lund. For at sikre ledernes professionelle tilgang til de ledelsesmæssige aspekter af deres opgaver og ansvar, skal projektet munde ud i et fælles lederudviklingsprogram, som alle ledere i en får tilbud om at følge. Hvilke elementer og initiativer, programmet præcist skal omfatte, bliver vurderet og besluttet ud fra de drøftelser om god ledelse, der skal finde sted løbende hen over sommer og efterår. De første ledere forventes at kunne påbegynde programmet i november. Det indebærer projektet En fælles lederudvikling i Region Hovedstadens Formulering af afsnitsledelsens opgaver, rolle og ansvar Formulering af fælles ledelsesgrundlag i en Fælles lederudviklingsprogram Projektet er forankret i direktionen og ledes af udviklingskonsulent Thomas Arnbjerg fra HR-afdelingen. Projektgruppen omfatter repræsentanter fra HR-afdelingen samt to udviklingschefer og en klinikchef. Styregruppen består af direktionen og tre centerchefer, mens referencegruppen består af den samlede centerchefgruppe, administrationens stabschefer, samt MED-repræsentanter. 4/16
Selvmordsforebyggelse i en Region Hovedstadens sætter med et omfattende projekt fokus på forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg blandt patienterne. Af Anita Santarelli I 2007 begik 21 patienter tilknyttet Region Hovedstadens selvmord. Yderligere 43 patienter foretog selvmordsforsøg. Det er disse tal, et nyt projekt skal forsøge at reducere. Projektets indsatsområder er valgt dels på baggrund af en aggregeret analyse, som blev færdig i januar i år, dels på baggrund af ens egne forskningsresultater. Det er således besluttet, at indsatsen på områderne for selvmordsrisikovurdering og selvmordsforebyggelse skal styrkes. Dels skal den fælles vejledning i identifikation af selvmordstruede patienter revideres, dels skal der udarbejdes en handleplan om fælles selvmordsforebyggelse i en. Begge dele skal ske med udgangspunkt i de konkrete erfaringer og anbefalinger, som forskningen og analysen har sat fokus på. Det er ikke som med andre former for vurderinger og skøn; her går vi jo mod patientens ønske. Det er et svært område at systematisere screeningen på.... Allan Lohmann- Olsen Risikomanager, en Nyt screeningsværktøj Resultaterne af den aggregerede analyse bragte en række brugbare oplysninger. Analysen byggede på kerneårsagsanalyser foretaget i forbindelse med 20 selvmord og selvmordsforsøg, begået i 2007 af patienter tilknyttet en. Hensigten med analysen var at finde fælles træk ved hændelserne og nå frem til, hvor forebyggelsesindsatsen primært skulle lægges. Et af de vigtigste resultater viste, at vurderingerne af patienternes selvmordsrisiko var svagt dokumenteret det fremgik ikke tydeligt af dokumentationen, hvad der lå til grund for vurderingerne. I forbindelse med revideringen af vejledningen, skal der derfor indarbejdes et screeningsværktøj, dvs. en fast skabelon af spørgsmål, som skal hjælpe behandlere og plejepersonale med at identificere de selvmordstruede patienter. Risikomanager i RHP og leder af projektet, Allan Lohmann-Olsen, fortæller: Der er brug for et fælles screeningsredskab, så det sikres, at identifikationen af de selvmordstruede patienter sker ud fra fælles vedtagne parametre. Vi udarbejder vort eget værktøj, fordi de eksisterende screeningsskabeloner er meget omfattende vi satser på at udvikle et værktøj med færre spørgsmål. Allan Lohmann-Olsen gør dog opmærksom på, at man selv med det bedste screeningsredskab ikke vil kunne fange alle selvmordstruede patienter: Det er ikke som med andre former for vurderinger og skøn; her går vi jo mod patientens ønske. Det er et svært område at systematisere screeningen på; der er altid en menneskelig faktor, som risikerer ikke at komme til udtryk i screeningen. Det et tungt ansvar at skulle screene et menneske for selvmordsrisiko og opleve at patienten alligevel begår selvmord eller forsøg derpå. Bl.a. derfor er det vigtigt, at vi har et fælles vedtaget redskab. Ring-hjem og følg-hjem Et andet vigtigt resultat af analysen viste, at blot fem ud af de tyve selvmord og forsøg på selvmord foregik på det psykiatriske center. Størstedelen af de resterende 15 hændelser skete i forbindelse med udgang eller orlov fra centret. 5/16
I såvel den nye vejledning, som i handleplanen for selvmordsforebyggelse, skal der derfor være særligt fokus på disse patienter. I arbejdsgruppen, som skal udarbejde og kvalificere vejledningen og oplægget, indgår nogle af mest solide forskningskræfter på området, nemlig professor dr.med. Merete Nordentoft, sk Center Bispebjerg, og overlæge og forskningslektor August Wang, sk Center Amager. Der bliver i disse år foretaget undersøgelser, som giver meget konkret brugbare resultater. Et eksempel er ring-hjem-undersøgelsen på PC Amager, som påviste en stor positiv effekt af aktiv og vedholdende, opsøgende kontakt til patienter, der blev udskrevet efter selvmordsforsøg, Undersøgelsen gentages nu i større målestok på PC Bispebjerg siger Allan Lohmann-Olsen. Handleplanen for fælles selvmordsforebyggelse i en skal derfor omfatte ringe-hjem og følge-hjem-ordninger samt individualiserede kriseplaner, som det kliniske personale udarbejder i samarbejde med patienten. Kriseplaner, som professor Merete Nordentoft i forbindelse med selvmordsforskning har undersøgt effekten af, beskriver konkret og detaljeret, hvad en patient skal gøre, hvis selvmordstanker og trang melder sig på udgang eller efter udskrivelse fra det psykiatriske center. Kriseplanen indeholder fx påmindelser som Husk, du har prøvet det før, det går over igen, Tag medicin og Ring til Lis fra OPUS. Det er endnu uafklaret, hvilke patientgrupper, der skal omfattes af handleplanen for selvmordsforebyggelse. Til at starte med vil målgruppen formodentlig være snæver, og omfatte patienter med selvmordsforsøg bag sig. Et sikkert og opmærksomt miljø Projektet om selvmordsforebyggelse sætter også fokus på det fåtal patienter, som begår selvmord eller selvmordsforsøg, mens de befinder sig på de psykiatriske centre. For i endnu højere grad end i dag at skabe sikre fysiske omgivelser, skal en arbejdsgruppe udarbejde en handleplan for, hvordan arbejdet med sikring af det fysiske miljø på centrene skal forløbe. Valget af indsatsområder sker løbende fra år til år, ud fra en vurdering af det forgangne års kerneårsagsanalyser og andre kvalitetsdata. Samtidig skal personalets kompetencer inden for vurdering af selvmordsrisiko øges: Foto: Colourbox I realiteten er screening en løbende proces, der foretages af alle personaler og andre der omgås patienten. Derfor er et af projektets fokuspunkter at styrke personalets evne til at identificere de selvmordstruede patienter, ligesom vi i højere grad skal inddrage de pårørende i screeningen de har ofte set advarselssignaler, som personalet ikke har mulighed for at opfatte, siger Allan Lohmann-Olsen. Projektet omfatter derfor også en undervisningsplan. I dag planlægges og foregår undervisning i vurdering og håndtering af patienters selvmordsrisiko lokalt på de psykiatriske centre. Som en del af projektet skal de lokale undervisningstilbud harmoniseres, og der skal udarbejdes fælles undervisningstilbud og materiale på tværs af en. Det er ens Uddannelsescenter, som har til huse i administrationen på Kristineberg, der er tovholder på planlægning og produktion af undervisningen. Denne del af projektet går i gang til sommer. Højeste fællesnævner Det er vigtigt, at den nye vejledning, det nye materiale og de nye redskaber, som projektet afføder, ikke begrænser eksisterende praksis, de steder, hvor praksis fungerer godt. Hensigten med de nye tiltag er, at de skal støtte og sikre bedste praksis på tværs af regionens psykiatriske centre, siger Allan Lohmann-Olsen. Styrkelsen af den fælles indsats for at forebygge selvmord skal ses i 6/16
sammenhæng med, at Region Hovedstadens i forbindelse med specialeplanlægningen har ansøgt om at få regionsfunktioner på området for selvmordsforebyggelse, for såvel psykiatri som børne- og ungdomspsykiatri. Sundhedsstyrelsen forventes at træffe beslutning vedrørende tildelingen af specialfunktioner til efteråret. Projektet Identifikation af selvmordstruede patienter og selvmordsforebyggelse løber fra marts til oktober 2009 og består af fire elementer: Revidering af den regionale vejledning om identifikation af den selvmordstruede patient, herunder screeningsredskab og flashcards, samt oplæg om forebyggende arbejde i form af følge-hjem- og ringe-hjemordninger Udarbejdelse af undervisningsmateriale til lokal undervisning på centrene, indslag i det kommende fælles introduktionsprogram, samt undervisningstilbud forankret i administrationen til centrale personer på centrene Temadag for inviterede deltagere i RHP og de øvrige regioner i efteråret 2009 Udarbejdelse af handleplan for sikring af miljøet med udgangspunkt i den aggregerede analyse samt kerneårsagsanalyser fra 2008. Der blev taget udgangspunkt i de problemer, der fyldte mest, og det lykkedes at motivere til efterbehandling hos psykolog, psykiater, m.m., samt at få fastholdt behandlingsforløbet. Telefon fra sygeplejerske forhindrer selvmordsforsøg - om forskningsforsøget på PC Amager På PC Amager har overlæge og forskningsleder August Wang ledet et treårigt projekt, som blev afsluttet i august 2008. Projektet, hvis daglige ledelse blev varetaget af projektsygeplejerske Marianne Hvid, undersøgte effekten af opsøgende telefonisk kontakt til personer, som har forsøgt at tage deres eget liv. Indsatsen viste sig at være særdeles effektiv: Risikoen for endnu et selvmordsforsøg blev nedsat med helt op til 38%. Deltagerne var i aldersgruppen 12 år+, og havde været i kontakt med somatisk og psykiatrisk skadestue efter forsøg på selvmord eller selvskadende handling, men var ikke psykisk syge og ikke fulgt i psykiatrisk regi. De blev tilbudt flere forskellige muligheder for at bevare kontakten, enten i form af et personligt møde, telefonkontakt eller SMS. Hvis patienten ikke mødte op eller svarede på kontakten, blev vedkommende kontaktet med henblik på en ny aftale. Udgangspunktet for samtalerne var aktiv lytning og empati i en forståelse for, hvordan en selvmordstruet person opfatter sin situation og handlemuligheder, og derudfra blev støtten til patienten sat ind. Der blev taget udgangspunkt i de problemer, der fyldte mest, og det lykkedes at motivere til efterbehandling hos psykolog, psykiater mm., samt at få fastholdt behandlingsforløbet. Forskningsleder August Wang fortæller, hvorfor man valgte at forske på netop dette område: Mange års beskæftigelse med selvmordsforebyggelse viser, at kernegruppen af de selvmordstruede lider af fx skizofreni eller depression. Men en stor gruppe 7/16
over halvdelen har andre og mere forskellige baggrunde, og ikke alle er psykisk syge. Fælles for dem er dog, at de er i krise, at de ikke altid selv magter at opsøge hjælp, og at der ikke findes fastetablerede tilbud om hjælp til dem. Den aktivt opsøgende og opfølgende funktion, som PC Amager valgte som forskningsforsøg, var blevet afprøvet i enkelte ordninger, bl.a. i Norge. Men der var ikke foretaget en systematisk undersøgelse af funktionens effekt. Det er der nu, og August Wang glæder sig over, at der er fokus på at udnytte erfaringerne fra PC Amager i ens projekt om fælles selvmordsforebyggelse i en, selvom det endnu er uklart, i hvilket omfang ordningen vil blive implementeret: Jeg ser gerne, at den aktivt opsøgende ordning på sigt indføres som en obligatorisk del af selvmordsforebyggelsen i Region Hovedstadens. Men det nytter jo ikke at stille krav, som ikke kan mødes. I dag er der ikke personale og ressourcer på centrene til at gennemføre en sådan ordning systematisk. På PC Bispebjerg gentager professor Merete Nordentoft nu og et år frem forsøget fra PC Amager. Hvis resultaterne lever op til de høje forventninger, kan det betyde endnu stærkere argumenter for at sprede ordningen ud til hele en: Vi gentager August Wangs undersøgelse på baggrund af et endnu større antal patienter. Vi har ansat to sygeplejersker og planlægger at inkludere 240 patienter. Når resultaterne foreligger, vil vi have et godt grundlag for at beslutte, om ordningen skal gøres permanent, siger Merete Nordentoft. August Wang forestiller sig, at de kompetencecentre, som er en del af visionerne i planen, måske vil være stedet, hvor faste modeller for opsøgende ordninger skal udvikles i fremtiden. Foto: Colourbox 8/16
Styrkelse af Kvalitetsorganisationen For at styrke udviklingen af kvalitetsarbejdet og ruste Region Hovedstadens til fælles akkreditering de kommende år, er kvalitetsorganisationen styrket. Af Anita Santarelli Foto: Tine Juel Kvalitetsarbejdet er en af vore vigtigste opgaver overhovedet, siger vicedirektør Eva Borg. Det er afgørende, dels at vi sikrer den eksisterende kvalitet og sammenhæng i behandling og pleje, dels at vi hele tiden arbejder på at udvikle og højne kvaliteten. Det er afgørende for den måde vi udreder, behandler og plejer, og dermed afgørende for såvel patienter som pårørende og personale kvalitetsarbejdet vedrører alle aspekter af psykiatrien. Det er derfor, vi har valgt at styrke kvalitetsorganisationen i Region Hovedstadens. Kvalitetsorganisationen, det vil sige den måde, Region Hovedstadens har struktureret arbejdet med kvalitetsudvikling og -sikring, består dels af et centralt kvalitetsråd, forankret i direktionen, dels af lokale kvalitetsråd på de 16 psykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske centre. Hertil kommer en række udvalg og komiteer, organiseret under kvalitetsrådet. Råd, udvalg og komiteer kommer til at spille en central rolle i produktionen af de vejledninger og instrukser, som vi skal have revideret og udarbejdet i forbindelse med den forestående akkreditering. - Eva Borg Vicedirektør, en Vi har valgt at lade os akkreditere som ét hospital, hvilket skal ses som endnu et skridt på vejen til at blive én samlet. Man kan sige, at vi vælger at sætte vores kvalitetsarbejde yderlige i system og så til bedømmelse via et internationalt anerkendt akkrediteringsorgan. Det nødvendiggør, at vi harmoniserer kvalitetsarbejdet og sikrer, at det foruden at leve op til vore egne høje krav også lever op til de standarder, de eksterne kvalitetsmodeller stiller, siger Eva Borg. Det kræver, at vi har en meget stærk kvalitetsorganisation. For at styrke organisationen er sammensætningen i det centrale kvalitetsråd, samt udvalg og komiteer, ændret: Råd, udvalg og komiteer kommer til at spille en central rolle i produktionen af de vejledninger og instrukser, som vi skal have revideret og udarbejdet i forbindelse med den forestående akkreditering. I de kommende år vil dette arbejde kræve betydelige ressourcer, og der vil blive stillet store krav til overholdelse af deadlines, så de fælles vejledninger dels kan blive godkendt i det centrale kvalitetsråd, dels kan blive implementeret i tide. Derfor er det afgørende, at kvalitetsrådene er sammensat, så de har en bred sundhedsfaglig beslutningskompetence og en stærk ledelsesmæssig forankring, både centralt og lokalt, siger Eva Borg. Det centrale kvalitetsråd trådte i slutningen af marts sammen for første gang i sin nye form. Fremover består det centrale kvalitetsråd af 41 medlemmer. Hele direktionen indgår i rådet, direktør Martin Lund som formand og vicedirektør Eva Borg som næstformand. Hvert center er repræsenteret ved centerchef samt klinik- eller udviklingschef, således at både lægeog sygeplejefaglige kompetencer er repræsenteret. Herudover deltager administrationens stabschefer. Yderligere information om kvalitetsorganisationen, samt rådenes opgaver og rollefordeling, kan hentes på hjemmesiden www.psykiatri-regionh.dk 9/16
At leve med et paradoks Foto: Tine Juel...vi skal bruge mange kvadratmeter, men må desværre konstatere, at psykiatrien i 2009 ikke er velkommen alle steder. sk Center Hvidovre fik med planen udvidet optageområdet og blev samtidig mødt af sparekrav. Centerchef Birgitte Welcher fortæller om, hvor svært det kan være at finde og skabe mening for ledere og medarbejdere i sådan en situation. Af centerchef Birgitte Welcher, sk Center Hvidovre På sk Center Hvidovre var velviljen og nysgerrigheden stor da Region Hovedstadens blev dannet. Der var hurtigt mange spørgsmål: Hvad betyder det for PC Hvidovre? Hvilke konsekvenser får det for psykiatrien på lang sigt? Bliver psykiatrien mere synlig, bliver den stærkere? Mister vi kontakten til somatikken? Efter et halvt år kom planen, som blev godt modtaget. For PCH har gennemførelse af første etape af planen betydet: Lukning af Distrikt sk Center Vanløse Genplacering af personale Overdragelse af patienter til PC Frederiksberg Etablering af nye ledelser i DPC Valby og Vesterbro Modtagelse af patienter fra DPC Hvidovre Flytning af halvdelen af Valbyborgerne fra DPC Valby til DPC Vesterbro Varetagelse af den Distriktspsykiatriske service med en reduktion i personale på 33 % Varetagelse af service til borgerne i Hvidovre fra OP-team og OPUS uden tilførsel af ressourcer Finde to nye adresser til vores DPC Ændre den geografiske søjleinddeling på sengeafdelingen Den største ledelsesmæssige og organisatoriske udfordring i en så kompleks omstrukturering, er at finde og skabe mening for medarbejderne. Medarbejderne har reageret utrolig flot, selvom processen ikke er gået så hurtigt, som vi gerne ville. Der har været flere svære tiltag og mange forhindringer undervejs. En af forhindringerne har været at finde egnede lokaler til vores to distriktspsykiatriske centre, hvis fysiske rammer dels var for små, dels var placeret uhensigtsmæssigt i forhold til de patienterne. Derfor var en af de første opgaver at beskrive lokalebehov og placering. Vi har nu søgt efter nye adresser i et år, uden resultat. Det er ikke let vi skal bruge mange kvadratmeter, men må desværre konstatere at psykiatrien i 2009 ikke er velkommen alle steder. Vi kan således ikke rigtig komme på plads i vores centre, og har derfor været nødt til ledelsesmæssigt at træffe nogle beslutninger undervejs, der ikke er i overensstemmelse med god psykiatrisk praksis. Vi har måttet splitte Valby bydel i to, således at patienterne er delt mellem DPC Vesterbro og Valby. Meningen er, at Vesterbro på sigt skal overtage alle Valby-patienterne. Ingen af centrene har plads til at varetage behandlingen af Valby patienterne i de nuværende rammer. Denne overgangsfase har nu varet et år, og vi kender ikke tidsperspektivet. Valby Socialcenter har været utrolig forstående og samarbejdsvillige. Men vi bryder jo med intentionerne i vores samarbejdsaftaler, og det samarbejde med kommunerne, vi har lagt mange kræfter i at opbygge. Heldigvis betyder kommunens og vores medarbejderes professionalisme, at det ikke går ud over patienterne. 10/16
Foto: Tine Juel Svær overdragelse af patienter En anden udfordring har ligget i at modtage ukendte og meget syge patienter, og stort set samtidigt skulle overdrage en del af vores egne patienter til et andet center. Det viste sig at være en meget stor opgave for både ledelse og medarbejdere. Hele arbejdet i den ambulante psykiatri bygger på intensivt kendskab til patienterne. Relationen mellem kontaktperson og patient er afgørende for behandlingen. Denne relation var pludselig brudt, og det gav utryghed for patienterne. Men det betød også, at det overblik personalet naturligt havde, var væk. Overdragelsen af patienter har derfor krævet enorme ressourcer, og er blevet håndteret med meget stor samarbejdsvilje centrenes medarbejdere imellem, og med stor ansvarlighed overfor patienterne. Inden personalet havde nået at få etableret kontakt til de nye patienter, kom så strejken, og efter den, sommerferien. Der lå derfor rigtig mange opgaver og ventede på personalet efter ferien. Her tænker jeg på tidskrævende opsøgende arbejde i forhold til de patienter der ikke mødte frem. Og der skulle udvises stor ihærdighed for at genvinde tillid og opbygge en relation mellem behandler og patient. Paradokset Det stod meget hurtigt klart, at første etape af planen skulle gennemføres samtidig med en besparelse på 7,4 mio. Reelt var der dog tale om en større besparelse, da PC Hvidovre med første etape fik udvidet optageområdet med 10.000 indbyggere....der er en utrolig vilje både fra medarbejdere og ledere til at få behandlingsarbejdet til at fungere... Her var en helt særlig ledelsesmæssig udfordring: At skulle forklare medarbejdere, patienter og pårørende det paradoks, at planen på den ene side har til hensigt at udbygge den ambulante funktion, men på den anden side reducerer den ambulante kapacitet på PC Hvidovre med 33 %. Personalet er bekendt med, at PC Hvidovre ifølge beregninger, har regionens næstmest belastede optageområde. Hvordan hænger det så sammen, at der bliver tilført midler til de steder, der har en mindre udbygget distriktspsykiatri, OPteam og OPUS-team? Nok var der i planen tale om en udbygning af den ambulante psykiatri men desværre også en væsentlig reduktion i de ambulante tilbud i vores område. Årsagen til dette regnestykke er, at planen skal gennemføres uden tildeling af midler. En beslutning, jeg tror, mange beklager. Fremtiden planlægges Forud for planen havde ledelsesgruppen planlagt at drøfte den fremtidige arbejdsform og målgruppe for de distriktspsykiatriske centre nu, hvor vi havde udbygget den ambulante indsats med to OP-teams og et OPUSteam. I forbindelse med planen nedsatte vi derfor som planlagt en arbejdsgruppe, der skulle beskrive arbejdet i fremtidens distriktspsykiatri. Gruppens arbejde måtte dog tage en lidt anden retning, idet vi måtte forholde os til, hvordan vi kunne løfte opgaven med færre ressourcer, og så patienterne får et veltilrettelagt behandlingsforløb uden at personalet nedslides. Jeg synes, arbejdsgruppen har udført et godt arbejde. De distriktspsykiatriske centre skal samles til en fælles temadag her i foråret, hvor arbejdet præsenteres, og hvor personalet inviteres med i nogle arbejdsgrupper, der skal fortsætte arbejdet med at forbedre behandlingstilbuddene og tilpasse dem til de skiftende målgrupper. Et 11/16
arbejde vi forventer os meget af. sk Center Hvidovre er lige nu er i en slags venteposition. Vi kan ikke rigtig komme på plads. På sengeafdelingen er der projekteret en større ombygning, der både skal øge sengekapaciteten, men også forbedre standarden, så vi ikke længere skal tilbyde patienterne plads på en fire-sengsstue. Der er udarbejdet et utrolig spændende forslag til byggeri. I 2009 håber vi på økonomisk bevilling til dette projekt. Vi håber, det lykkes at finde nye adresser til vores distriktspsykiatri. Til trods for, at vi lever med et paradoks, er der en utrolig vilje både fra medarbejdere og ledere til at få behandlingsarbejdet til at fungere, og samtidig en stærk interesse for fortsat at deltage i kvalitets- og udviklingstiltag. Det er imponerende I følge planen skal PC Hvidovre Øge optageområdet med 47.871 indbyggere ved at afgive kommunen Vanløse til PC Frederiksberg, svarende til 36.138 indbyggere, og modtage kommunerne Hvidovre og Brøndby fra PC Glostrup, svarende til 84.009 indbyggere Spare 7,4 mio.kr. Foto: Tine Juel 12/16
Fælles visitation i retspsykiatrien For at skabe overblik over antallet af retspsykiatriske patienter og hurtigere få indlagt patienterne på det rigtige center, opretter Region Hovedstadens nu fælles visitation for nyhenviste retspsykiatriske patienter. Af centerchef Søren Bredkjær, sk Center Sct. Hans Henvisning af retspsykiatriske patienter fra fængsler, arrester og andre psykiatriske centre i eller uden for Regionen er hidtil sket efter patienternes bopæl og de psykiatriske centres optageområder. Nogle har dog været henvist direkte til et af regionens to retspsykiatriske centre. Foto: Tine Juel Denne praksis har betydet, at vi ikke har haft tilstrækkeligt overblik over antallet af retspsykiatriske patienter og ventelister, hvilket har medført en uhensigtsmæssig ophobning på ventelisterne. Vi har flere gange oplevet, at patienter først har været henvist til ét center, derefter henvist videre til et andet og nogle gange også til et tredje, før man kunne træffe beslutning om, hvor patienten skulle indlægges. Det har indimellem givet lange ventetider for patienter, som ventede fra fængsler eller andre psykiatriske centre. Det har også gjort samarbejdet med Kriminalforsorgen vanskeligt, fordi vi ikke altid har haft de samme oplysninger at gå efter....alle nyhenviste retspsykiatriske patienter henvises til én og samme visitation, så vi ved første visitation af patienterne kan afgøre, om de skal indlægges i et retspsykiatrisk center eller i et psykiatrisk center. Ny fællesvisitation Fra 16. marts 2009 har vi derfor ændret visitationsproceduren for den nyhenviste retspsykiatriske patient. Det betyder, at patienter henvises til den fælles visitation i retspsykiatri ved sk Center Sct. Hans, når det drejer sig om ikke-akutte retspsykiatriske indlæggelser. Patienter fra arresthuse og Vestre Fængsel med akut psykiatrisk indlæggelsesbehov (niveau akut gule og røde papirer) indlægges som hidtil i lukket afsnit på et almenpsykiatrisk center, ligesom andre akutte psykiatriske patienter. Formålet med oprettelsen af en fælles visitation i retspsykiatrien er, at alle nyhenviste retspsykiatriske patienter henvises til én og samme visitation, så vi ved første visitation af patienterne kan afgøre, om de skal indlægges i et retpsykiatrisk center eller i et psykiatrisk center. Vi forventer, at det vil give kortere ventetid for patienterne, og at de patienter, som har størst behov, bliver indlagt først. Det vil give bedre forløb for patienterne, når de bliver henvist til det rigtige center fra starten. Vi forventer også, at den fælles visitation i højere grad end hidtil kan sikre, at patienten bliver henvist til et center, hvor de sikkerhedsmæssige og behandlingsmæssige forhold er sådan, at det kan rumme patienten. Har et almenpsykiatrisk center modtaget en patient, der, trods indledende vurdering i visitationen, bør omplaceres til en retspsykiatrisk afdeling, kan man selvfølgelig kontakte visitationen for en omplacering. De retspsykiatriske centre har særlige, sikrede rammer og modtager primært de patienter, der af sikkerhedsmæssige og behandlingsmæssige grunde har brug for sådanne rammer. Det drejer sig om specifikt personfarlige patienter, flugttruede patienter, patienter underkastet kommunikationsforbud, patienter med komplicerede juridiske problemstillinger, og - som hovedregel - alle 13/16
patienter med dom til anbringelse. De retspsykiatriske centre kan i særlige tilfælde modtage patienter efter psykiatrilovens bestemmelser, når det af sikkerhedsmæssige grunde overvejes at anmode om farlighedsdekret. Klar til start Den fælles visitation i retspsykiatrien ved sk Center Sct. Hans er nu klar til at modtage de henvisninger, der kommer. Der er udarbejdet visitationsretningslinjer, og en visitationsmeddelelse er sendt ud til de henvisende instanser. Alle centre, der modtager retspsykiatriske patienter, har som kontaktperson udpeget en overlæge med visitationsansvar for retspsykiatriske patienter. Overlæge ved retspsykiatrisk afdeling på sk Center Sct. Hans, Michael Andersen, vil fremover varetage visitationen af retspsykiatriske patienter i samarbejde med de retspsykiatriske kontaktoverlæger i andre centre. Visitationsmeddelelsen og kontaktoplysninger til fællesvisitationen kan findes på hjemmesiden: www.psykiatri-regionh.dk Foto: Tine Juel 14/16
Foto: Colourbox Foto: Colourbox PS Kort Nyt Børn og deres forældre er glade for børne- og ungdomspsykiatrien En landsdækkende tilfredshedsundersøgelse viser, at patienter og forældre generelt er godt tilfredse med børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden. Undersøgelsen er foretaget i 2007-2008 af Center for Kvalitetsudvikling og omhandler tilfredsheden dels i ambulatorier, dels på dagog døgnafsnit. Den højeste tilfredshed blandt ambulante patienter på de børne- og ungdomspsykiatriske centre i Region Hovedstaden er målt i forhold til at kunne tale uforstyrret med behandlerne, at føle sig velkommen i ambulatoriet, samt behandlernes hensyn og respekt for patienten som menneske. Tilfredsheden er mindst for så vidt angår tilbud fra det sociale system, netværksmøder og konferencer, samt inddragelse af daginstitution, skole og uddannelsesinstitution. Målingsresultaterne for Region Hovedstadens ligger stort set på linie med landsgennemsnittet, nogle steder marginalt højere, andre marginalt lavere. Læs mere på http://www.psykiatri-regionh.dk Værdiambassadører på rundtur Arbejdet med at udforme ens fælles værdigrundlag er i fuld gang. Medlemmerne af ens MED-udvalg er udnævnt til værdiambassadører, og de er lige nu i gang med en besøgsrunde til alle centres og tilbuds lokale MED-udvalg. Formålet med besøgsrunden er at diskutere, hvordan ens fælles værdigrundlag skal se ud. Drøftelserne tager afsæt i de tre nationale værdier i indsatsen for mennesker med en sindslidelse - respekt, faglighed og ansvar. Når værdiambassadørernes rundtur afsluttes i juni, skal de med udgangspunkt i de drøftelser, der er gjort på møderne, udarbejde et udkast til ens værdigrundlag. Efter sommerferien skal det fælles værdigrundlag igen til drøftelse på centre og sociale tilbud, denne gang med det formål, at udforme lokale værdigrundlag. Yderligere information om værdiprocessen kan hentes på PsykIntras sider om Den Gode Arbejdsplads. Foto: Colourbox Konference om samarbejde om psykisk syge Den 26. maj 2009 afholder ens samordningsudvalg en konference, hvis formål er at drøfte samarbejdet mellem kommuner og Region Hovedstadens. Nøglepersoner fra såvel kommuner som en vil holde oplæg om bl.a. kendskabet til og brugen af samarbejdsaftalerne i det daglige arbejde, om samarbejdet med de almen praktiserende læger, behandlingsretten, rehabilitering, mv. Konferencen henvender sig primært til medlemmerne af de lokale samordningsudvalg for psykiatrien samt børne- og ungdomspsykiatrien, samt almen praktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger. Se det fulde program på www.psykiatri-regionh.dk, hvor også tilmelding kan ske frem til 11. maj 2009. Depression en epidemi i udbrud? Hvor trist skal man være for at have en depression? Er lykkepiller lykken? Kan man tænke sig lykkelig? Region Hovedstadens forsøger at give nogle af svarene i forbindelse med Forskningens Døgn torsdag d. 23. april kl. kl. 14.30-17.00 på Rigshospitalet auditorium 2, Blegdamsvej 9, 2100 Kbh. Ø. Der vil være oplæg af bl.a. professor Lars Kessing og professor Per Bech, og der vil være mulighed for at få en snak med forskerne om behandling af kriser, om hvordan man undgår at stress bliver til depression, og hvordan vi forebygger 15/16
Foto: DHL selvmord. Arrangementet er gratis, der er ingen tilmelding og alle er velkomne! Rekrutteringskampagne i Region Hovedstaden Den 1. april skydes en fælles regional rekrutteringskampagne i gang. Formålet med kampagnen er, at der på regionalt niveau skal rekrutteres omkring 1000 nye medarbejdere til de stillinger, som hidtil har været besat af vikarer via eksterne vikarbureauer. De nye faste medarbejdere skal være ansat inden 1. juli, hvor stoppet for brug af vikarer i Region Hovedstaden effektueres. Kampagnen skydes i gang i starten af april, og omfatter bl.a. et nyt regionalt jobunivers på alle regionens hjemmesider samt annoncering i lokale aviser m.m. I lighed med de øvrige hospitaler modtager en også kampagnemateriale, såsom plakater, musemåtter og kuglepenne, som skal få rekrutteringskampagnen til at fænge an internt i organisationen. Rekrutteringskampagnen skal bl.a. skabe opmærksomhed om de mange fordele, der er ved at arbejde i Region Hovedstaden. Samtidig giver en fælles kampagne mulighed for en langt større eksponering og synlighed af virksomhederne i regionen, herunder også en. Visioner for lanceret af Danske Regioner Danske Regioner afholdt et møde på Christiansborg den 23. marts for at lancere et udspil om otte temaer for at fremme vilkårene i psykiatrien på landsplan. Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, gav udtryk for, at psykiatrien bør tilføres 1-2 milliarder kroner inden for en femårs periode. Samtidig bemærkede han, at psykiatrien ikke er fulgt med den økonomiske udvikling, som det øvrige sundhedsvæsen har gennemgået de seneste år, og opfordrede regering og folketing til at omfatte psykiatrien med samme alvor som andre sygdomsspecialer. Politisk aftale om planen Forligspartierne bag Region Hovedstadens hospitals- og psykiatriplaner har netop indgået aftale om at holde fast i aftalerne og de dertil hørende projekter. Det sker forud for udarbejdelsen af en samlet ansøgning om tildeling af midler fra regeringens Kvalitetsfond til finansiering af sygehusbyggeri. I januar fordelte regeringen første portion af midlerne, og her fik Region Hovedstaden en relativt beskeden del. Regeringen har meldt ud, at Kvalitetsfonden primært tilgodeser den akutte betjening og universitetshospitalerne, hvilket der vil blive taget højde for i ansøgningen. De dele af hospitals- og psykiatriplanerne, der ikke bliver finansieret med hjælp fra Kvalitetsfonden, vil man forsøge at finansiere på anden måde. Specifikt for Region Hovedstadens noterer partierne sig, at ministeren for sundhed og forebyggelse senere vil give penge til psykiatrien i hele landet, og at der i den forbindelse vil blive lagt vægt på, at Region Hovedstaden har relativt flest psykiatriske patienter, samt et efterslæb på enestuer. Tid til at gå i træning Forberedelserne til årets DHL-stafet er godt i gang. Sidste år deltog godt 800 løbere fra en og der er bestilt endnu flere t-shirts i år! Vi løber i år mandag den 31. august kl. 18.00. I år bliver deltagelse helt gratis for den enkelte deltager, da Region Hovedstadens ud over løbetrøjer, teltleje og forplejning også betaler løbsafgiften for alle løbere. Tilmelding foregår på det enkelte center og tilbud, og skal ske inden den 19. juni 2009. 16/16