Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Relaterede dokumenter
mindre co 2 større livskvalitet

Fyr med god samvittighed INFORMATIONSBROCHURE FRA SKORSTENSFEJERLAUGET OM MILJØDEBATTEN 1

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Miljøproblemer ved brændefyring

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Ren luft til danskerne

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Nu skal kunderne have styr på. Fup & Fakta om miljø og brændeovne

Københavns Miljøregnskab

Luftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Byens Grønne Regnskab 2012

Rensning af røg fra brændeovne

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

Midttrafiks miljøkortlægning

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Gode råd om miljørigtig brug af brændeovne

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Energi- og klimaregnskab Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Forskrift for brug af fastbrændselsovne

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Færre røggener og mindre træforbrug Tænd op fra toppen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Ren Luftvision og nyt fra. Miljøstyrelsen

Langtidseffekter af partikler fra brændeovne:

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører

Klimakommunerapporten 2015

Ang. Nytolkning og regulering af luftforureningen fra brændeovne. I. På grund af nye indsigter bør brændeovnsproblematikken tolkes på en ny måde.

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Klimakommunerapporten 2016

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Vores formål PHX Innovation

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Maj Danske personbilers energiforbrug

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed

Projektbeskrivelse om vejledning til brændeovnsbekendtgørelsen og portal om luftforurening fra brændeovne og brændekedler

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Miljørapportering 2010

Unges syn på klimaforandringer

Luft- og støjforurening i Søgaderne

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Brændefyring og alternative løsninger

Ren luft til alle. - indsats over for luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Forskrift. Vejledning og Forskrift for brug af fast brændselsovne

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Supplerende indikatorer

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Sundhedsrisiko ved radon

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.

FORURENING FRA BRÆNDEFYRING

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Transkript:

Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80%

Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt samarbejde Samarbejde med danske myndigheder Informationsaktiviteter Kurser i korrekt fyring Proportionerne i debatten Brændeovne er under hårde angreb Typiske udsagn bl.a. i invitationen til i dag: 70 % af fine partikler (PM 2,5 ) kommer fra brændefyring 90 % af tjærestoffer (PAH) kommer fra brændefyring 60 % af dioxinforureningen kommer fra brændeovne

Proportionerne i debatten Procent af hvad? Statistik er som en gadelygte. Ikke særligt oplysende, men god at støtte sig til! (Storm P.)

Partikler Citat: 70 % af fine partikler PM 2,5 kommer fra brændefyring Meget usikker og upålidelig opgørelse Meget usikre og forældede emissionsfaktorer Ingen skelnen mellem brændekedler og brændeovne Brændeovne banker dansk partikelforurening i vejret Brændeovne sviner så meget med partikler og kræftfremkaldende PAH er, at de ødelægger billedet af faldende luftforurening i Danmark. Siden 2000 er partikelforureningen steget med otte procent. (Ingeniøren 23.juni 2008. Kilde: Pressemeddelelse fra DMU, juni 2008)

Partikler Brændeforbrug i TJ (Force /DTI) Emissionsopgørelse (DMU) Sundhedsrisiko (DMU, Sundhedsstyrelsen) Danske feltundersøgelser Udenlandske undersøgelser Dosis/Respons Partikler 2007 2005 2005 20.000 tons PM 2,5 (DMU) 15.900 tons PM 2,5 (DMU) 17.665 tons PM 2,5 (DMU) Forvirret? Stor usikkerhed, men mest retvisende er 2005-tallet. Anders Ewald, Force Institute Den voldsomme store stigning i antallet af brændeovne og kedler i løbet af kun to år må betegnes som urealistisk stor, og der er med meget stor sandsynlighed tale om meget stor unøjagtighed i den ene eller begge opgørelser Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport nr. 5 2009

Partikler Totalt partikeludslip fra husholdninger: 17.800 tons PM 2,5 Kilde: DMU 2007 Kommer det alt sammen fra brændeovne? Brændeovne 11.800 tons PM 2,5 Brændekedler 6.000 tons PM 2,5 Partikler Total emission fra brændefyring 28.000 tons partikler Heraf 19.000 tons fra brændeovne Mine forudsætninger: 500.000 brændeovne, 150 dage, 7 timer/dag 2 kg træ/timen 18gr/kg træ 6,2 gr/kg træ (DMU, arbejdsrapport 235, 2007)

Partikler Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport nr. 5 2009: Undersøgelserne viser, at det estimerede samlede antal brændeovne og brændekedel er steget fra knap 600.000 til godt 800.000 (~ 38 % stigning) i løbet af to år. Den voldsomme store stigning i antallet af brændeovne og kedler i løbet af kun to år må betegnes som urealistisk stor, og der er med meget stor sandsynlighed tale om meget stor unøjagtighed i den ene eller begge opgørelser. Det anbefales, at Miljøstyrelsen søger at tilvejebringe en mere sikker opgørelse over det samlede antal brændeovne og brændekedler i Danmark, samt fordelingen på forskellige typer, f.eks. som opdelingen foretaget af Teknologisk Institut. (Mine fremhævninger)

Proportionerne i debatten DMU - Arbejdsrapport 1021: Brændeovne bidrager kun ganske lidt til den samlede forurening med partikler (PM 2,5 ) herhjemme cirka 2 % Proportionerne i debatten Tjærestoffer (PAH): Citat: Brændefyring står ifølge DMU for ca. 90% af det danske udslip af giftige tjærestoffer Grænseværdier for PAH (benzo(a)pyren) m 3 /år: 1 nanogram Ingen eksakt viden om brændeovnes bidrag (0-2 nanogram målt i feltforsøg) (DMU-rapport 235) 90-95 % af indtaget stammer fra fødevarer Andre kilder: Stearinlys, mados, tobaksrøg, biler 20 cigaretter om dagen: 210 nanogram/dag benzo(a)pyren ( Tjærestoffer, DMU 2006)

Dioxin Citat: Brændefyring står ifølge DMU for ca. 60% af det ekstremt giftige dioxinudslip Samlet årligt bidrag fra brændeovne i Danmark: 3,6 gr. (DMU arbejdsrapport 212) Totalt bidrag: 22 gr. fra danske kilder Samlet udslip i Polen: 400 gr. årligt (Arbejdsrapport DMU 235, 2007) (Krystyna Kubica 2008) Proportionerne i debatten Dioxin: Med hensyn til risikoen ved at indånde luft med de fundne PCDD/F koncentrationer kan det beregnes, at en normal person i løbet af et døgn kun ville indånde en mængde, der er forsvindende i forhold til den tolerable daglige dosis (TDI) som er fastsat af WHO Kilde: DMU Dioxin måleprogram, statusrapport april 2005

Sundhedseffekter Partikler i mikrogram/m 3 Dosis/respons Laboratorieforsøg Emission og sundhedsskader DMU: 0,6 mikrogram/m 3 i årligt gennemsnit De 0,6 mikrogram/m 3 fremkommer ved reelle feltmålinger samt ved DMU s modelberegninger

Proportionerne i debatten Partikler: Årligt gennemsnitligt bidrag med PM 2,5 fra brændeovne: 0,6 mikrogram pr. m 3 udeluft Baggrundsforureningen årligt: 15 mikrogram PM 2,5 pr. m 3 udeluft Københavns centrum: 19,8 mikrogram PM 2,5 pr. m 3 udeluft Risikoen for sundhedsskader Sundhedsstyrelsen, december 2009 Tænk sundhed ind i miljøet p. 74 Risiko: Brændeovne (indendørs) Målt negativ outcome af eksponering: Akutte respirationsinfektioner hos børn, COPD, tranchea, brochus og lungekræft. Direkte citat fra World Health Report 2002 Acute respiratory infections in children, chronic obstructive pulmonary disease, lung cancer

Risikoen for sundhedsskader Datagrundlag for DMU s rapport 1235: Risikoen for sundhedsskader

Risikoen for sundhedsskader Xuan Wei (1988): Antal af lungekræfttilfælde: 152/100.000 ved fyring med kul 2/100.000 ved fyring med træ (DMU rapport 1235 ) Risikoen for sundhedsskader Intet hensyn til påviste forskelle mellem kul og træ Ingen nedre grænse for dosis/respons

Risikoen for sundhedsskader Danmark Her bruges dosis/respons undersøgelser Dødeligheds- og sundhedsrisiko estimeres ud fra en forureningsfaktor på 0,6 mikrogram PM 2,5 pr. m 3 udeluft Risikoen for overdødelighed delighed Påstand: Brændefyring er årsag til minimum 200 sandsynligvis 500 dødsfald årligt. Omkostning for samfundet = 6 mia. kr. årligt

Over hele verden åbnes der 4000 dåser i sekundet. 10 babyer bliver undfanget hvert sekund. Så hver gang du åbner en dåse, er chancen 1 til 400 for at du bliver gravid. Anonym Vi tager emnet alvorligt!

Branchens indsats påp området DAPO s medlemmer arbejder målrettet på at nedbringe udledningen af fine partikler Den gennemsnitlige udledning er fra 2002-2008 halveret (Kilde: Teknologisk Institut 2008) Samme effekt er målt i feltforsøg: Den gennemsnitlige udledning er målt til 6,2 g/kg - sammenlignet med den emissionsfaktor DMU har brugt på 17 g/kg for brændeovne (Kilde: DMU miljørapport 235) I Norge er der målt reduktion på 25 % af PM 10 fra brændeovne takket være udskiftning til rent brændende ovne Der kan yderligere reduceres med 40 % - såfremt alle forbrugere skifter til nye rent brændende ovne. Samtidig opnås bedre udnyttelse af brændet (Kilde: Norsk statistisk sentralbyrå.) Branchens indsats påp området Svanemærkning Informationskampagner Samarbejde med Aalborg Universitet, TI, DTU m.v. Fortsat produktudvikling

Brændeovnens fordele Vedvarende energi vi har tilvækst af skov CO 2 -neutral: Vi sparer 1,3 mio. tons CO 2 (TI) Brændefyring sparer 500.000 tons fyringsolie pr. år Brændeovne: 0,36 kr. pr. kwh Fjernvarme: 0,45-0,75 kr. pr. kwh Oliefyr: 0,81 kr. pr. kwh Elvarme: 1,70 kr. pr. kwh (TI 2009) Livskvalitet

Konklusion Samtlige skræmmebilleder i debatten bygger på et udokumenteret og fejlagtigt grundlag Tal-manipulation af værste skuffe Brændeovne står generelt kun for en meget lille del af den forurening, en person i Danmark udsættes for Moderne brændeovne udleder langt under de tilladte grænseværdier Få brugere af brændeovne står for langt hovedparten af forureningen Uvidenhed Bevidst for at spare penge Konklusion DAPO vil fortsat arbejde seriøst for at minimere problemet og risikoen DAPO ønsker en hård kurs over for de få, der sviner bevidst - men

Konklusion Debatten skal være seriøs og nuanceret Datagrundlaget skal være fyldestgørende og objektivt DAPO anbefaler Flere ressourcer til undersøgelser/kortlægning af problemernes omfang Fortsat holdningsbearbejdning af brændeovnsbrugerne Skrappere regler for korrekt skorstenshøjde Mere magt til kommuner og skorstensfejere: Stop de få, der misbruger brændeovne Ingen afgift på brændeovne! Paradoksalt at tale om miljøafgift på miljøvenlig energiform

Spørgsmål?