DUELLEN. - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe.

1 DUELLEN - En analyse af halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen i danske folketingsvalgkampe. Speciale af Kristian Madsen Vejleder Karina Pedersen Institut for Statskundskab, Københavns Universitet November 2006

2 Indholdsfortegnelse DUELLEN... 1 Indholdsfortegnelse... 2 The Duel - English Summary... 5 1. Indledning... 6 1.1. Problemformulering... 9 1.1.1. Afgrænsning... 9 1.2. Definitioner... 10 1.3. Notesystem... 10 1.4. Specialets opbygning... 11 2. Halduellens historie og udvikling... 12 2.1. Debatters udvikling i valgkampe... 12 2.2. Metode... 16 2.2.1. Interviewmetode... 17 2.3. En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse 1965-1983. 18 2.4. Schlüters tilbagevendende mareridt halduellerne i valgkampene 1984-1990.. 24 2.5. Nyrups storhed og fald halduellerne i valgkampene 1994-2001... 29 2.6. Fogh vs. Lykketoft halduellerne i valgkampen i 2005... 39 2.7. Delkonklusion: Halduellerne i danske valgkampe... 44 3. Publikums sammensætning til en halduel... 49 3.1. Metode... 50 3.1.1. Beskrivelse af dataindsamling i Brøndby Hallen, 25. januar 2005... 50 3.2. Resultater af undersøgelsen... 52 3.2.1. Publikums generelle profil... 52 3.2.2. Publikums holdning til og viden om politik... 54 3.2.3. Publikums partitilhørsforhold og stemmeintention... 56 3.2.4. Publikums motivation til at komme til halduellen... 58 3.3. Delkonklusion: Profil af halduellens publikum... 61 4. Hypoteser om halduellens effekt på publikum... 63 4.1. Validiteten i anvendelsen af amerikansk empiri... 66 4.2. Stemmeeffekten... 68 4.2.1. Teoretiske perspektiver... 68 4.2.2. Empiriske erfaringer... 70 4.2.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 72

3 4.2.4. Hypoteser om stemmeeffekt i en dansk halduel... 74 4.3. Overtalelseseffekten... 74 4.3.1. Teoretiske perspektiver... 74 4.3.2. Empiriske erfaringer... 76 4.3.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 76 4.3.4. Hypotese om overtalelseseffekt i en dansk halduel... 77 4.4. Læringseffekten... 77 4.4.1. Teoretiske perspektiver... 77 4.4.2. Empiriske erfaringer... 77 4.4.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 79 4.4.4. Hypoteser om læringseffekten i en dansk halduel... 79 4.5. Imageeffekten... 80 4.5.1. Teoretiske perspektiver.... 80 4.5.2. Empiriske erfaringer... 81 4.5.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 82 4.5.4. Hypoteser om imageeffekten i en dansk halduel... 82 4.6. Dagsordeneffekten... 82 4.6.1. Teoretiske perspektiver... 82 4.6.2. Empiriske erfaringer... 83 4.6.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 83 4.6.4. Hypoteser om dagsordeneffekten i en dansk halduel... 84 4.7. Tillidseffekten... 84 4.7.1. Teoretiske perspektiver... 84 4.7.2. Empiriske erfaringer... 85 4.7.3. Særlige perspektiver i en dansk kontekst... 85 4.7.4. Hypoteser om tillidseffekten i en dansk halduel... 86 4.8 Opsummering: Tolv hypoteser om halduellens effekt på publikum... 87 5. Metode til måling af halduellernes effekter på publikum... 88 5.1. Udførelsen af kvasi-eksperimenterne til måling af duellens politiske effekt... 89 5.1.1. Beskrivelse af kvasi-eksperiment i Atletion, Århus, 1.02.2005... 89 5.1.2. Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Middelfart Gymnasium, 3.02.200590 5.1.3. Beskrivelse af kvasi-eksperiment på Køge Gymnasium, 31.1.2005... 90 5.2. Kvasi-eksperimentets validitet... 91 5.3. Konstruktion af spørgeskema... 94 5.3.1. Spørgeskemaets test af halduellens stemmeeffekt... 94 5.3.2. Spørgeskemaets test af halduellens overtalelseseffekt... 95 5.3.3. Spørgeskemaets test af halduellens læringseffekt... 96 5.3.4. Spørgeskemaets test af halduellens imageeffekt... 97 5.3.5. Spørgeskemaets test af halduellens dagsordenseffekt... 98

4 5.3.6. Spørgeskemaets test af halduellens tillidseffekt... 98 6. Halduellens effekter undersøgelsens resultater...100 6.1. Stemmeeffekten...100 6.1.1. Test af hypoteser om stemmeeffekt...113 6.1.2. Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere...114 6.1.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde115 6.2. Overtalelseseffekten...115 6.2.1. Test af hypotese om overtalelseseffekt...120 6.2.2. Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere...121 6.2.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde121 6.3. Læringseffekten...122 6.3.1. Test af hypotese om læringseffekt...125 6.3.2. Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere...125 6.3.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde125 6.4. Imageeffekten...125 6.4.1. Test af hypotese om imageeffekt....127 6.4.2. Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere...128 6.4.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde128 6.5. Dagsordenseffekten...129 6.5.1. Test af hypotese om dagsordenseffekt...139 6.5.2. Effekten for publikum sammenlignet med tv-seere...139 6.5.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde139 6.6. Tillidseffekten...140 6.6.1. Test af hypoteser om tillidseffekt...145 6.6.2. Effekten for live-publikum sammenlignet med tv-seere...146 6.6.3. Effekten af halduellen sammenlignet med det traditionelle debatmøde146 6.7. Delkonklusion: Halduellens effekt på publikum...148 7. Konklusion...154 7.1. Perspektivering....156 Litteraturliste...159

5 The Duel - English Summary Danish general elections have tradition of the Prime Minister and the leader of the opposition squaring off in a debate in front of thousands of supporters packed in convention centres and sports arenas etc. This thesis traces the origins of this arena debate, examines the composition of the audience at an arena debate and assesses the effect of these arena debates on an audience. It finds that the overall impact of the debates on the general election is modest. Using historic documents, interviews and newspaper articles, the thesis traces the deep historical roots of the debates in Danish political history and thus rejects the idea that the debates are an expression of Americanization or post modern campaigns. The Thesis argues that the debates have developed into a strong institution in Danish campaigns that is difficult for the major parties to abolish. A survey carried out amongst the audience of the first arena debate in the 2005-campaign confirms that the audience is composed of people with a very high political knowledge and interest and a firm ideological conviction. Drawing on communication theory and empirical studies of American presidential debates, the thesis identifies six types of effects which political debate may have on audiences: Voting effects, persuasive effects, learning effects, image effects, agenda effects and civics effects. Using a quasiexperimental research design, the thesis tests the characteristics of these effects in three different experimental groups consisting of Danish high school students. The experiment showed that five of the six effects had a statistically significant impact on the audience and that the effects only partially followed the patterns known from American research, suggesting that debate effects in a multiparty system might be different from presidential debates. The experiment also found that the effects of the arena debate on the audience were less significant than the effects of watching the debate on videotape and that they were particularly insignificant compared to the effects of the Q and A. From a cost-benefit point of view, this makes the arena debates a rather expensive and inefficient type of political communication and campaigning.

6 1. Indledning Da statsministerkandidaterne Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft trådte ud på scenen til deres anden halduel under folketingsvalget i 2005, var der gået et meget stort forberedende arbejde forud. De ansatte på de to partiers hovedkontorer og partiernes aktivister havde arbejdet i dagevis for at forberede halduellen i Århus, og ressourceforbruget havde været ganske betragteligt. De to statsministerkandidater havde brugt det meste af dagen til at lade op til duellen i stedet for at føre valgkamp. Spindoktorer og rådgivere havde holdt møder om strategier og slaglinjer, der skulle fange modstanderen på det forkerte ben, mens partiernes politisk-økonomiske afdelinger havde produceret fakta-papirer om alle tænkelige politiske spørgsmål, der kunne dukke op under duellen. Partierne havde brugt betragtelige økonomiske ressourcer på store reklameplancher og at køre VUog DSU-heppekor ind i busser fra hele landet. Men i virkeligheden er det hele noget af et paradoks. Ingen af de to politikere havde nogen klar interesse i at være på scenen. For Anders Fogh Rasmussen var duellen et risikomoment i den afsluttende fase af en valgkamp, som Venstre for længst følte sig sikre på at vinde. Aftenens arrangement skulle bare overstås. For Mogens Lykketoft var hele præsidentvalget og personfikseringen en spændetrøje han forsøgte at slippe ud af under hele sin valgkampagne. Nu stod han så alligevel i de rammer, der i sin form for mange var blevet symbolet på form uden indhold og amerikanisering af dansk politik. Egentlig ville han helst have undgået halduellen, men i samråd med kampagnestaben havde han tidligt vurderet, at halduellerne nok ville være umulige at komme udenom. Og da begivenheden kun blev bragt forskudt til 75.000 seere på den lille tv-kanal DK4, var det ikke en gang en mulighed for politikerne til at tale direkte til befolkningen uden mediernes filter. Så hverken Fogh Rasmussen eller Lykketoft havde åbenlyse interesser i at afholde denne halduel. Men de stod der alligevel, ligesom Nyrup, Ellemann, Schlüter, Auken og Anker Jørgensen havde gjort. Siden folketingsvalget i 1984 har de to ledende partier på hhv. den socialdemokratiske og den borgerlige fløj i folketinget arrangeret store debatmøder mellem deres statsministerkandidater i en

7 sportshal fyldt med de to partiers tilhængere som en del af folketingsvalgkampen. Disse debatmøder finder ofte sted under en dramatiserende overskrift som duel eller topmøde. Mange af arrangementets kritikere omtaler duellerne som udtryk for en præsidentvalgkamp eller amerikanisering af dansk politik. Dette kan muligvis være en rimelig karakteristik af tv-duellerne, som måske i et vist omfang er inspireret af den amerikanske tradition med tv-debatter, der går tilbage til valgkampen mellem Kennedy og Nixon i 1960. Siden slutningen af 1990 erne har flere multipartisystemer adopteret tv-duellen mellem to kandidater fra USA. I Danmark har DR og TV2 arrangeret tv-transmitterede dueller mellem de ledende kandidater siden folketingsvalget i 1998, og ved de to sidste valg i både Tyskland og Sverige blev der afholdt tv-dueller, hvor kun de to hhv. kansler- og statsministerkandidater deltog. Men halduellen har intet at gøre med amerikansk politik og ingen fortilfælde i amerikanske præsidentvalgkampe. Her er det ganske vist almindeligt at kandidaterne holder store valgmøder i haller. Her møder deres støtter op og lytter til kandidaten under festlige former med balloner, råben og jublen. Men at to kandidater stiller op til en fælles debat i en hal med deres respektive støtter i råbe-krig med hinanden er helt uhørt i USA. Formentligt ville en sådan idé møde hovedrysten hos en hvilken som helst amerikansk spindoktor. Dette arrangement er helt unikt for dansk politik. En svensk journalist, der dækkende en halduel i 1998, var for eksempel dybt forundret og fascineret: Det havde man godt nok ikke i Sverige! 1 De to partier står sammen for arrangementets planlægning og udgifter. De mobiliserer hver især flest muligt af deres egne tilhængere til at huje og buhe af det andet partis statsministerkandidat. Arrangementet dækkes af presse og tv, men er ikke i nyere tid blevet transmitteret direkte. Det er da også uklart, hvilken nytte de to partier har af det meget ressourcekrævende arrangement og hvorfor de arrangerer det valgkamp efter valgkamp. Hvad er rationalet, der får modstandere som Venstre og Socialdemokraterne til at arbejde sammen om at stable dette arrangement på benene? Det er den basale undren, der ligger til grund for dette speciales analyse af halduellernes effekt og historie. 1 Aktuelt, 5. marts 1998

8 Fænomenet er ikke undersøgt tidligere. Det vides ikke hvordan og hvornår halduellerne er opstået. Hvis det ikke er inspiration fra USA, hvilket rationale har så fået de store partier til oprindeligt at gå sammen om et fælles projekt i den størrelsesorden? Og hvorfor gør de det fortsat? Uanset hvilken funktion de tidligere måtte have haft for de to ledende partier, skulle man forvente, at det nu var dækket af de dueller, der siden 1998 har været arrangeret af tv-stationerne. Flere af disse dueller har haft mere end 1 mio. seere, mens halduellerne kun trækker et par tusinde tilskuere. Hvem er de tilskuere, der møder op som tilskuere til en halduel? Er det interesserede tvivlere, der ikke har gjort op, hvem de støtter eller klakører med medlemskort hos en af arrangørerne kørt ind i busser af landbo- eller fagforeninger? De fleste iagttagere inklusiv de arrangerende partier regner helt åbenlyst med det sidste, men der er ikke lavet systematiske analyser af publikums sammensætning. Det er heller ikke undersøgt, hvilken effekt disse haldueller har på publikum. Kan de mennesker, der rent faktisk møder op til et duelmøde påvirkes af debatten? Og hvordan sker denne påvirkning i så fald? Er duellens format, med to politikere i skarp konfrontation, særligt godt til at påvirke publikum sammenlignet med kommunikation i tv eller via traditionelle valgmøder, hvor politikerne optræder alene. Selvom det ikke skorter på antagelser eller anekdoter om, hvad der virker og ikke virker ved halduellerne, er ingen af disse spørgsmål blevet undersøgt akademisk. På trods af dette investerer de to partier et enormt og stigende antal ressourcer på at arrangere et duelmøde som ikke tv-transmitteres på en større kanal og hvis eventuelle effekt aldrig er dokumenteret og i bedste fald opleves som tvivlsom af hovedaktørerne. Dette speciale vil for første gang analysere de danske halduellers udvikling, publikums sammensætning og debattens effekt på publikum fra et samfundsvidenskabeligt udgangspunkt.

9 1.1. Problemformulering På baggrund af min undren over halduellerne som fænomen og deres eksistensberettigelse i moderne, medieorienterede valgkampe vil dette speciale forsøge at besvare følgende overordnede spørgsmål: Hvordan påvirker halduellerne mellem statsministeren og oppositionslederen danske folketingsvalgkampe? Jeg vil i det følgende folde denne problemformulering ud i syv undersøgelsesspørgsmål under tre overskrifter, hvis besvarelser tilsammen kan give et fyldestgørende svar på problemformuleringen. Halduellernes opståen og historie 1. Hvordan er halduellerne opstået? 2. Hvordan har halduellerne udviklet sig historisk? 3. Hvilken betydning har halduellerne i dag og historisk set for de deltagende partier? Halduellernes publikum. 4. Hvem er publikum til en halduel? Halduellernes effekter 5. Hvilke typer direkte effekter har halduellen på publikum? 6. Hvad er effekternes karakter? 7. Hvor stærke er effekterne sammenlignet med andre typer politisk kommunikation under en valgkamp? 1.1.1. Afgrænsning Der ligger en meget væsentlig afgrænsning af specialets undersøgelsesobjekt i formuleringen af spørgsmålene omkring halduellernes effekter. Dette speciale begrænser sig af pladshensyn til at undersøge effekterne, der umiddelbart er på de personer, der rent direkte udsættes for den politiske kommunikation ved halduellen. Således undersøger specialet ikke eventuelle effekter på personer, der fx ser redaktionel omtale af debatten i er medie eller hører om halduellens forløb fra venner og

10 bekendte. Ligeledes undersøger specialet ikke effekterne over tid, men blot umiddelbart efter halduellen. 1.2. Definitioner Specialet anvender en række faste ord og terminologier, der defineres nedenfor. En statsministerkandidat er en politiker, der i offentligheden regnes som et realistisk bud på at blive statsminister efter et folketingsvalg. Typisk drejer det sig om én politiker fra Socialdemokraterne og én fra et borgerligt parti, men der er eksempler på, at der har været tre statsministerkandidater. En halduel er specialets betegnelse for en politisk debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af de pågældende statsministerkandidaters partier. Betegnelsen halduel er valgt fordi de interviewede politikerne og kommunikationsrådgivere selv hyppigst brugte denne betegnelse. På trods af betegnelsen er det ifølge denne definition ikke er strengt nødvendigt, at arrangementet finder sted i en sportshal eller begrænser sig til to statsministerkandidater. Debatter mellem to politikere, hvor kun én er statsministerkandidat er ikke dækket af definitionen. En tv-duel er specialets betegnelse for en debat mellem to eller flere statsministerkandidater arrangeret af en tv-station med henblik på transmission. De traditionelle partilederrunder, hvor hver eneste partileder deltager, er således udenfor denne definition. Begrebet debat anvendes om den politiske kommunikation, der foregår under eksempelvis en halduel eller et traditionelt vælgermøde. Begrebet publikum anvendes om den gruppe mennesker, der er til stede på tilskuerrækkerne under duellen. Begrebet tv-seere eller seere anvendes om de mennesker, der ser halduellen på en tvoptagelse. Begrebet tilskuere bruges som samlende betegnelser for alle, der ser duellen, altså både publikum og tv-seere. 1.3. Notesystem Specialet anvender Harvard-notesystemet med den undtagelse, at henvisninger til avisartikler, interviews og andet kildemateriale placeres i fodnoter. Det sker for at sikre læsbarheden i de afsnit, hvor der er mange kildehenvisninger af den karakter.

11 1.4. Specialets opbygning I kapitel 2 analyseres halduellernes historiske baggrund og udvikling på baggrund af historisk kildemateriale og interviews med de senere halduellers centrale aktører. Herefter analyseres i kapitel 3 publikums sammensætning gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt publikum til halduellen i Brøndby Hallen under folketingsvalget i 2005. I kapitel 4 identificeres seks potentielle effekter af en halduel på baggrund teorier om kommunikation og empiriske studier at politiske debatter. Specialet uddrager en række hypoteser om disse effekter, og i kapitel 5 udvikles en metode til at teste disse hypoteser gennem et kvasi-eksperiment under halduellen i Århus under folketingsvalget i 2005. I kapitel 6 præsenteres resultaterne af eksperimentet. I kapitel 7 besvares problemformuleringen på baggrund af de foregående kapitler.

12 2. Halduellens historie og udvikling I dette afsnit analyseres halduellens udvikling i Danmark på basis af et omfattende kildemateriale med henblik på at kunne besvare problemformuleringens underspørgsmål 1-3. 2.1. Debatters udvikling i valgkampe Adskillige politiske iagttagere har igennem de sidste mange folketingsvalgkampe begrædt udviklingen i danske folketingsvalgkampe. Kritikken har især rettet sig mod en påstået amerikanisering af danske valgkampe, der er blevet til præsidentvalg særligt p.g.a. mediernes fokusskifte fra politiske programmer til personer og show. Valgforskeren Lars Bille kritiserede for eksempel mediernes dækning af valgkampen 2005 på en konference kort efter valget: Man har importeret præsidentvalgkampen fra USA og England men der er forskel på det danske og det engelsk-amerikanske valgsystem. I England og USA er det vinderen, der tager det hele. Sådan er det ikke i Danmark. Her har vi proportionalvalg. Men alligevel overføres de mekanismer, der arbejder i et topartisystem eller et præsidentvalg til vores system 2. Et af de elementer, der ofte udpeges som en del af denne amerikanisering, er duellerne mellem statsministeren og oppositionslederen. Spørgsmålet om amerikanisering af valgkampene har tiltrukket sig en del akademisk opmærksomhed. Ifølge både Norris (2000) og Farrel & Webb (2000) bliver vesteuropæiske valgkampe ikke amerikaniseret i den forstand, at der bevidst importeres amerikanske systemer, men ændrer sig i takt med den teknologiske og politisk-kulturelle udvikling. Da USA ofte er længere fremme i denne udvikling end de europæiske lande, kan det se ud som om, at der sker en import. En mere frugtbar betragtning end amerikanisering er ifølge Norris og Farrell & Webb at beskrive valgkampes udvikling i vestlige demokratier i tre stiliserede faser (se tabel 2.1.). Disse faser skal ikke forstås som skarpt adskilte trin på en stige, hvor et samfund samlet bevæger sig fra én fase til en anden, men som et kontinuum, hvor det præmoderne og det post-moderne udgør hver sin yderpol. 2 Information, 5. marts 2005

13 I den præmoderne fase er valgkampen kun en lille del af de politiske liv. Det er først, når valget er udskrevet, at forberedelserne for alvor går i gang, og de styres af lokale kredse og partiforeninger. Partierne er klassepartier (Duverger, 1959), der henvender sig til én bestemt social klasse og den politiske kommunikations hovedformål er at få propaganda ud til denne klasse, der sikrer, at de mobiliseres til at møde op på valgdagen. Under valgkampene debatterer politikerne med valgkredsens øvrige politikere ved lokale møder og tager rundt og møder vælgere i lokalsamfundet, på arbejdspladser o. lign. I den moderne fase er valgkampe en meget væsentlig del af det politiske liv, og de forberedes i måneder eller år før valgets udskrivelse. Valgkampene styres centralt fra partikontorer og partiledelser med inddragelse af reklamebureauer og spindoktorer. Partierne er catch-all partier (Kirchheimer 1963), der forsøger at sælge deres politiske budskaber til brede grupper i befolkningen, og at få budskabet ud til så mange mennesker som muligt. Derfor bruger partierne under valgkampene kræfterne på at komme i medierne og særligt på TV. Det kan ske via tv-debatter og pseudo-events dvs. arrangementer, hvis eneste formål er at opnå mediedækning. I den postmoderne fase er valgkamp den væsentligste del af det politiske liv. Forberedelsen af næste valg begynder umiddelbart efter det forrige, og alle politiske beslutninger vurderes i lyset af den forestående valgkamp. Partierne er elektoralt-professionelle partier (Panebianco, 1988), der vurderer, hvilke positioner de skal lægge sig på for at appellere til specifikt udvalgte vælgersegmenter, der skønnes at være særligt vigtige for valgets udfald. Kampagnen styres i højere grad decentralt, men med nøje central koordinering og overvågning. For at nå de vælgere, der ikke følger med i nationale nyhedsmedier, forsøger politikerne i højere grad at optræde i mere lokale medier og i fagblade og lign. målrettet specifikke vælgergrupper. Tabel 2.1.: Faser for valgkampes udvikling. Forberedelsestid til valgkampen Valgkampens styring Målretning af kommunikation Fase 1: Præmoderne Fase 2: Moderne Fase 3: Postmoderne Kort forberedelse af valgkampen. Langsigtet forberedelse af valgkampen. Permanent valgkamp: Valgkampen begynder dagen efter sidste valg. Decentral Centraliseret Decentral med stærk central kontrol Sociale klasser. Brede grupper, catch-all. Specifikke, udvalgte vælgergrupper.

14 til: Kommunikation Propaganda Salg Marketing Valgkamps- events Offentlige møder Valg-tournéer TV-debatter Pressekonferencer Pseudo-events Kilder: Farrel & Webb (2000:104) & Norris (2000:138-139) Som i trin to, men målrettet lokalt og specifikke vælgersegmenter. Hvor befinder de danske dueller sig på dette kontinuum? Her er det nødvendigt at skelne mellem tvduellerne, der arrangeres af DR og TV2 og halduellerne, der arrangeres af partierne selv. Når det gælder tv-duellerne kan de i et vist omfang siges at være importeret fra USA. Det blev meget klart under valgkampen i 2005, da Danmarks Radio holdt en tv-duel direkte kopieret fra det nys overståede amerikanske præsidentvalg 3. De første dueller på TV2 var også direkte inspireret af de amerikanske debatter 4. Siden tv-debatterne blev introduceret i slutningen af halvfemserne har de haft seertal mellem 500.000 og 1.000.000. Ved begyndelsen af DR s duel i 2005, så 1,2 mio. mennesker med 5. Tv-duellerne befinder sig derfor omkring fase 2 på kontinuummet. Tv-duellen er et moderne fænomen med brede målgrupper, der skal sælge bredt appellerende budskaber. Med udviklingen i den seneste valgkamp kan der endda argumenteres for, at danske tv-dueller bevæger sig mod trin 3. Blandt andet afholdt TV2 en tv-duel, der ikke handlede om at sætte kandidaternes politik op mod hinanden, men om at beskrive kandidaternes menneskelige egenskaber. DR flyttede planlægningen af sin duel fra DR Nyheder til afdelingen DR Event, der også arrangerer dækningen af prinsebryllupper og Melodi Grand Prix. Halduellerne er en helt anden type fænomen end tv-duellerne. De foregår ikke i tv-studier, men i haller og konferencecentre fuld af hujende tilhængere. De transmitteres ikke direkte på en 3 Politiken 30. januar 2005. Som en interessant sidebemærkning kan det nævnes, at det amerikanske koncept er udviklet efter forhandling mellem demokrater og republikanere og ikke efter journalistiske kriterier. Konceptet har mødt stærkt kritik fra en række grupper, der mener at det forhindrer saglig politisk debat (se fx Brennan Center for Justice et al, 2004). 4 Privat samtale med daværende nyhedschef Jens Gaardbo 5 TNS/Gallup TVmeter, www.gallup.dk

15 landsdækkende kanal, men overværes kun i sin helhed af et par tusinde mennesker i publikum og refereres som andre støre begivenheder i en valgkamp. Der er tale om en fundamentalt anden type aktivitet, der derfor også skal analyseres forskelligt. Der har været afholdt 14 haldueller under danske valgkampe siden folketingsvalget i 1984. Deres dato, sted og deltagere fremgår af figur 2.2. I de følgende afsnit gennemgås halduellernes opståen og udvikling.

16 Tabel 2.2. Oversigt over haldueller i danske valgkampe 1983-2005 Valgkamp Dato Kandidater Sted Folketingsvalget 2005 1.2.2005 Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft. Folketingsvalget 2005 25.1.2005 Anders Fogh Rasmussen & Mogens Lykketoft Folketingsvalget 2001 13.11.2001 Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget 2001 9.11.2001 Poul Nyrup Rasmussen & Anders Fogh Rasmussen Folketingsvalget 1998 4.3.1998 Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget 1998 1.3.1998 Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget 1994 14.9.1994 Poul Nyrup Rasmussen & Uffe Ellemann-Jensen Folketingsvalget 1994 12.9.1994 Poul Nyrup Rasmussen og Hans Engell Atletion, Århus Brøndby Hallen Valby Hallen, København Silkeborg Hallerne Frihedshallen, Sønderborg Øksnehallen, København Pejsegaarden Kro, Brædstrup Ringsted Kongrescenter Folketingsvalget 1990 4.12.1990 Poul Schlüter & Svend Auken Askov Højskole Folketingsvalget 1990 7.12.1990 Poul Schlüter & Svend Auken Kalundborg Handelsskole Folketingsvalget 1988 28.4.1988 Poul Schlüter & Svend Auken Pejsegaarden Kro, Brædstrup Folketingsvalget 1987 1.9.1987 Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget 1984 3.1.1984 Poul Schlüter & Anker Jørgensen Folketingsvalget 1984 29.12.1983 Poul Schlüter & Anker Jørgensen Herning Kongrescenter Roskilde Hallerne, Herning Hallerne, 2.2. Metode I analysen af halduellernes udvikling er der lagt vægt på i videst muligt omfang at anvende primære kilder. Der er anvendt fire typer kilder: Arkivmateriale fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv De involverede politikeres publicerede erindringer Samtidige avisartikler om duellerne Interviews med centrale aktører fortaget med henblik på dette speciale

17 Hvor der ikke umiddelbart har kunnet findes en primær kilde er der anvendt en række sekundære kilder fx politisk-historiske analyser af valgkampe eller politiske biografier. Efter telefonisk kontakt til 1980 ernes partisekretærer fra Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti stod det klart, at de kun havde meget få erindringer om halduellerne. Derfor vurderede jeg, at det ikke ville give noget udbytte at foretage interviews længere tilbage end Nyrup/Ellemann tiden. Derfor er tiden frem til 1994 i hovedsagen beskrevet via arkivmateriale, erindringer og avisartikler, mens vægten herefter i stigende grad lægges over på interviews. 2.2.1. Interviewmetode Jeg har til specialet foretaget interviews med seks centrale personer i halduellerne fra 1994 og frem: Uffe Ellemann-Jensen - Formand for Venstre 1984-1998. Deltager i halduellerne i 1994 og 1998. Poul Nyrup Rasmussen - Formand for Socialdemokraterne 1992-2002. Deltager i halduellerne 1994, 1998 og 2001 Mogens Lykketoft - Formand for Socialdemokraterne 2002-2005. Deltager i halduellerne 2005 Michael Kristiansen - Spindoktor for Venstre 2001-2005. Morten Boje Hviid - Spindoktor for Socialdemokraterne 2003-2006 Finn Stubtoft - Organisationskonsulent hos Socialdemokraterne siden 1994. Praktisk planlægger af haldueller siden 1994. Det var ikke muligt at få et interview med Anders Fogh Rasmussen, men interviewet med Michael Kristiansen må siges at være fuldt dækkende til at analysere Venstres overvejelser omkring halduellerne i 2001 og 2005.

18 Udgangspunktet for de gennemførte interviews var åbne/semi-strukturerede interview (Christensen, 1994). Jeg havde inden hvert interview gjort mig klart, hvilke særlige informationer den enkelte interviewperson havde, og hvilke specifikke dele af halduellernes historie, de kunne belyse. Jeg fravalgte at benytte en egentlig interviewguide, da jeg ikke selv havde fuldstændigt overblik over halduellernes historie, og ikke ville risikere at afgrænse interviewene fra relevante oplysninger, som interviewpersonerne kunne bidrage med. I stedet ønskede jeg at opnå den effekt, der ligger i et mere spontant interview: Jo mere spontan interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane, levende og uventede svar fra de interviewede (Kvale, 2003:134). Dette har været mit udgangspunkt for alle seks interviews. 2.3. En socialdemokratisk modus operandi halduellernes begyndelse 1965-1983 Halduellen optræder første gang i en valgkamp i 1983. Der har imidlertid også før dette tidspunkt været afholdt debatmøder mellem statsministerkandidater udenfor den periode, hvor et folketingvalg har været udskrevet. Det første direkte debatmøde mellem statsministeren og oppositionslederen alene, som dette speciale kan dokumentere, foregik d. 22. september 1965 i Studenterforeningens lokaler i København. Mødet er arrangeret af Socialdemokratiets og Venstres lokalforeninger i København for at gøre status på årsdagen for folketingsvalget i 1964 6. Mødet sendes i sammendrag i radio og tv, og bliver så stor en succes, at det gentages 22. november 1967 på årsdagen for folketingsvalget. Hartling beskriver i sine erindringer 1967-mødet som meget livligt med mange tilråb og efter de første indlæg med stor spørgelyst fra forsamlingen 7. Han kan åbenlyst lide formen og lide at være den direkte modstander til statsministeren. Den 22. august 1967 sender Hartling et brev til Statsminister Krag 8, hvor han foreslår at Venstre og Socialdemokraterne afholder 100 diskussionsmøder mellem venstremænd og socialdemokrater på 6 Hartling, 1981:85-87 7 Hartling, 1981:86 8 En kopi af brevet findes i appendiks A1

19 samme dag over hele landet. Hartling forklarer, at inspirationen kommer fra Venstres svenske søsterparti, Folkpartiet, der sammen med de svenske socialdemokrater afholder et tilsvarende arrangement, og foreslår at man kopierer konceptet på den anden side af sundet i begyndelsen af 1968. Et sådant initiativ skulle nok kunne skabe opmærksomhed og være af værdi både for Socialdemokratiet og for Venstre, skriver han. Den parlamentariske situation havde ændret sig dramatisk få måneder forinden. Det politiske landskab var blevet stærkt polariseret efter forhandlinger om en skattereform og låst fast i to faste blokke, der stod stejlt overfor hinanden: Flertallet i Det Røde Kabinet med Socialdemokratiet og SF overfor mindretallet i den borgerlige opposition med Venstre, De Konservative og Det Radikale Venstre 9. Det ligger fast, at de tre oppositionspartier vil danne en VKR-regering, hvis de har mulighed for det efter et kommende folketingsvalg. Men der er hverken klarhed over eller enighed om, hvem der skal være statsminister i en sådan regering. Venstre er det største parti i blokken, men de to potentielle regeringspartnere ønsker den radikale Hilmar Baunsgaard som statsminister. Der er især kold luft mellem Hartling og De Konservatives leder, Poul Sørensen: Når Poul Sørensen pegede på Baunsgaard så var grunden efter manges mening, at han ville slå fast at Venstre ikke skulle have ledelsen. Det kan jo være. Hans kærlighed til Venstre (og til mig) var minimal 10. Hvis Venstre skal have regeringsledelsen, vil det være nødvendigt at hæve sig op over de øvrige borgerlige partier og komme i direkte clinch med Socialdemokratiet. Brevet fra Hartling skaber nogen hovedbrud i Statsministeriet. Jens Otto Krag har nedskrevet sine egne overvejelser om de 100 diskussionsmøde direkte på Hartlings brev. Han udtrykker sine overvejelser i tre korte, næsten telegramlignende, håndskrevne linier på brevet: Svært at svare nej. Vil ikke more K og R. Giver det for megen reklame til V?. Krag har ikke meget lyst til at give Venstre, der på dette tidspunkt kun er halvt så stort som Socialdemokratiet, gratis omtale og eksponering. Imidlertid er det svært at sige nej til en direkte udfordring. Det kan opfattes som fejt eller ligefrem udemokratisk ikke at ville stille op til en politisk debat, og Venstre vil uden tvivl sikre, at offentligheden får kendskab til en eventuel socialdemokratisk afvisning af forslaget. Men Krag ser også en mulighed for at splitte VKR- 9 Lidegaard, 2002:319-334 10 Hartling, 1981:90

20 blokken. Dels ved at lække Venstres solo-initiativ til de øvrige partier og dels ved overfor Hartling at insistere på at afholde lignende arrangementer med De Radikale og De Konservative. I Statsministeriet udarbejdes et udkast til svar til Hartling 11. Her giver man sin principielle tilslutning til ideen om de 100 møder, men at det må være rigtigt, at der arrangeres tilsvarende med De Konservative og De Radikale og at der kan være alskens praktiske forbehold. Krag, der befinder sig i New York til FN s generalforsamling, får desuden uarbejdet et udkast til et brev til den radikale Karl Skytte. Her fortæller han om Hartlings brev og vedlægger en kopi af sit svar 12. Det er bemærkelsesværdigt, at Krag har villet orientere Karl Skytte og ikke den radikale leder Hilmar Baunsgaard. Skytte var kendt som Baunsgaards væsentligste modstander internt i Det Radikale Venstre og den største interne fortaler for et nært samarbejde med Socialdemokratiet (Nielsen, 1996). Statsministerens rationale er sandsynligvis, at Skytte vil bruge oplysningerne til at kaste mest muligt grus i Baunsgaards planer om et fremtidigt VKR-samarbejde ved at fremstille Venstres forslag om 100 debatmøder, der kun havde deltagelse af Venstre og Socialdemokratiet, som illoyalt overfor den øvrige opposition. Brevene til Hartling og Skytte bliver imidlertid aldrig sendt. En embedsmand i Statsministeriet har overstreget brevene og i håndskrift anført: 18/9 67. Talt med Niels Matthiasen herom. Ændret procedure aftalt. N.M. skriver til statsministeren. Ind på scenen kommer således Socialdemokratiets partisekretær Niels Matthiasen. Han har fået aftalt, at sagen skal genovervejes og skriver dagen efter et ekspresbrev til statsministeren i New York 13. Her forklarer han, at brevene ikke er blevet afsendt fordi der ikke var nogen grund til at omtale møder med Konservative og Radikale allerede på nuværende tidspunkt. Matthiasen mener, at det er en dårlig idé at nævne de øvrige partier af to grunde: dels kan vi jo skræmme Hartling væk fra ideen ved at nævne de andre, og dels kan vi jo risikere at de så selv vil anmelde deres deltagelse, og så er indholdet af ideen jo ikke meget værd. I stedet skal man via partisekretæren meddele Hartling, at Krag er positivt stemt. 11 Udkastet til svar er vedlagt i appendiks A2 12 Udkastet til brev til Skytte er vedlagt i appendiks A3 13 Kopi af brevet er vedlagt i appendiks A4