Fælles testmiljøer. Dato: Version: 1.1

Relaterede dokumenter
Resumé NSI har udviklet en funktionel prototype med en visuel brugergrænseflade, der giver ikke-teknikere mulighed for at tilgå adviseringsservicen.

GeoGIS2020. Installation. Udkast. Revision: 1 Udarbejdet af: BrS Dato: Kontrolleret af: Status: Løbende Reference: Godkendt af:

AgroSoft A/S AgroSync

Fælles miljø. NSP Testmiljøer. Dato: Version: 1.0

Kom godt i gang med SMS fra Outlook

Brugervejledning for. Telenor Dialer

Brugervejledning til registrant

Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI) Vejledning til indberetning via Citrix-løsning

Brugervejledning for. Telenor Dialer

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

EasyIQ Opdatering > 5.4.0

VIGTIG information til alle kunder som kører backup over Internet via SSL - Kræver kundeaktion inden 17. april 2009!

Indhold. Installation af Cloudco HOME...1. Minimums systemkrav - Windows...1. Minimums Systemkrav - MAC...1. Minimums Systemkrav - MAC...

Sonofon Erhverv. Kom godt i gang. med SMS fra Outlook Brugervejledning. 1107V gældende fra 29. oktober

NSP Testmiljøer. Dato: Mødereferat fra projektmøde d. 07/ National Sundheds-IT. Islandsbrygge 39.

Vejledning til Teknisk opsætning

VITAS Registrering af aftale om Integrationsgrunduddannelse

Manual til opsætning af Jit-klient version 2.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark ApS Find mere information på

Opdatering af ISOWARE til version 6.1.0

Brugervejledning til Kørebog for Pocket PC

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version

Dansave Online Backup. Dansave Home Guide. Version

FMK Bruger dokumentation Administrativ GUI

GIS indlæsning af kreditorer og betalingsform. Brugervejledning 1.0

LinkGRC. Kontrol. Brugermanual

DIVISIONSMATCHBEREGNING VERSION 1.07

Ruko SmartAir. Updater installation

NemHandelsRegistret (NHR) - Bulk-funktionalitet

Vejledning Lønindberetning. Opdateret 14. februar 2012

OpenTele datamonitoreringsplatform

Elevadministrations modulet. Brugervejledning Optagelse.dk

DOKUMENTATION OG VEJLEDNING

Kapitel 8 Tilpasning af OpenOffice.org:

Kort om CoinDB (Mønt- og seddelsamling):

Kom godt i gang KMD VALG. Digital Valgliste Installationsvejledning Version 2.4.0

Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne)

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk

Sådan opretter du en backup

Dette afsnit vil beskrive hvorledes man som lokal administrator kan oprette brugere ved at nedarve egne rettigheder til dem.

GUIDE TIL CLOUD DRIVE

WISEflow Guide til deltagere

Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.

18/ Version 2.0 Side 1 af 36

VITAS Digital ansøgning

CAB Plan. Guide til konfigurering af værksted

Tilslutning med Cisco AnyConnect VPN-klient (Windows) til AARHUS TECH P-net

FleeDa (DBK Fleetmap Database) Installationsvejledning til installation af VPN og FleeDa klient på egen PC (Juli 2017)

Vejledning til. Svejsevisitering. Oprettelse af kursister i testsystemet Opret Booking Kursisten tager test... 10

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

FairSSL Fair priser fair support

Compass GPS installation

OpenTele datamonitoreringsplatform

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

DRFLive - dynamisk visning af resultater fra DRF Stævnesystem

10.0 Velkommen til manualen for bruger administration Introduktion til manualen Menuen Startside

Vejledning til Klubadministratorer

Sikkerhedskopiering. Sikkerhedskopiering til harddisk.

Udlæsning af stregkodefil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt).

DANSK SKOLEDATA APS. Tlf DSA-Ventelisten

VITAS Registrering af aftale om Integrationsgrunduddannelse

Beskrivelse af applikationen HverDag Version 0.32

Vejledning: AMUUDBUD.DK

Version Vejledning. til. PicturesInYourHead. Præsentationsdel. Version 04

UC Syddanmark

Bruger Manual PC Valtronics IP Kamera - Windows system

Installationsvejledning til LMeSmartClient

Installation af Point Yomani terminal


Opgavestyring, op og download af mange filer

OS2faktor. AD FS Connector Vejledning. Version: Date: Author: BSG

Installationsvejledning til SOLIDWORKS 2017

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

NVR Client system. Bruger Manual. SuperVision Alarmteknik ApS Cedervej 2, 8462 Harlev J

Udlæsning af opslagsfil til scanneren 1. Opret mappen pdt på C-drevet (c:\pdt).

Vejledning Aktiviteter. Opdateret 20. februar 2012


KLARMELD ET KONTRAKTARBEJDE

Rapport generator til Microsoft C5

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne)

Mamut Stellar Banking

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

It-vejledning. 1. Installation på pc med Windows 7 og Internet Explorer. Indhold

Installation og Drift. Aplanner for Windows Systemer Version 8.15

BOULEVARDEN 19E 7100 VEJLE LERSØ PARKALLE KØBENHAVN Ø TLF Unik Bolig 4 Opdateringskontrol 4.7.0

Svar på de mest almindelige Citrix spørgsmål

Manual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS

Manual til at arbejde med POI på Garmin GPS.

Installationsguide IBM Tivoli Storage Manager for Databases Data Protection for Microsoft SQL Server

cpos Online Quickguide Version Sct. Ibs skole

Navision Stat 7.0. CVR Integration. Overblik. Side 1 af april 2015 ØS/ØSY/MAG

Installationsvejledning

Guide til Umbraco CMS

09/ Version 1.4 Side 1 af 37

Udbedring af fejlsituationer ved anvendelse af BridgeMate

Fra 1. april 2009 skal lægerne fremsende alle henvisninger til psykologer og fysioterapeuter elektronisk.

Vejledning til brug af FirstClass

Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI)

Installationsvejledning til SOLIDWORKS 2018

Transkript:

Fælles testmiljøer Statens Serum Institut Sektor for National Sundheds-it - Anvenderguide: Visuel testdataklient, en funktionel prototype Artillerivej 5 2300 København S Dato: 13.11.2015 Version: 1.1 Udarbejdet af: NSI Resumé NSI har udviklet en funktionel prototype med en visuel brugergrænseflade, der giver ikke-teknikere mulighed for at kalde Dump og Restore på sikker vis. Version Ansvarlig Kommentar 1.0 CHE Internt kvalitetssikret v/chg 1.1 CHG Udvidet med reset funktionalitet Side 1

Indholdsfortegnelse 1 Anvenderguide til den visuelle testdataklient... 3 1.1 Overordnet beskrivelse af hvordan klienten anvendes... 3 1.2 Gennemgang af hvordan klienten anvendes... 4 1.2.1 Trin 1: Vælg testpatienter... 4 1.2.2 Trin 2: Vælg hvorfra testpatienternes data hentes... 4 1.2.3 Trin 3: Vælg hvor testpatienternes data skal placeres... 4 1.2.4 Trin 4: Verificer at de foretagne valg er ok... 5 1.2.5 Trin 5: Udfør!... 5 1.2.6 Trin 6: Verificer at alt gik godt... 5 2 Dokumentation til teknikere og administratorer... 6 2.1 Konfiguration og sikkerhed... 6 2.2 Kald til nationale services... 6 2.3 Fejlhåndtering... 6 2.4 Formater og andet... 7 2.5 Afgrænsninger... 7 3 Baggrundsinformation omkring klienten... 8 3.1 Placering af kildekode... 8 Side 2

1 Anvenderguide til den visuelle testdataklient NSI har udviklet en visuel klient, der er en funktionel prototype til brug for ikke-teknikeres administration af testdata i de fælles testmiljøer. Klienten giver mulighed for at tage kopier af én eller flere testpatienters kliniske data i de nationale services, der er tilknyttet de fælles testmiljøer. Kopierne kan efterfølgende bruges til at genetablere de pågældende testpatienters kliniske data, eller de kan bruges som skabeloner til at overskrive andre testpatienters kliniske data. Endvidere kan klienten benyttes til at nulstille testpatienters kliniske data.med klienten kan disse arbejdsgange gennemføres ved et enkelt klik på en knap, når man har valgt kilde og mål samt hvilke testpatienter der ønskes håndteret. En teknisk administrator kan konfigurere klienten, så det kan styres hvilke testpatienter, man som bruger har ret til at overskrive/genetablere. Det kan dermed sikres at man ikke uforvarende overskriver testdata, der anvendes af andre personer eller organisationer. 1.1 Overordnet beskrivelse af hvordan klienten anvendes På figuren nedenfor er klienten illustreret, med tekstbokse der beskriver de enkelte trin, man skal gennemføre for at anvende klienten. Bemærk at brug af klienten forudsætter at en teknisk administrator har konfigureret klienten korrekt, da den ellers vil fejle ved opstart. 2: Det angives, hvorfra de kliniske data skal hentes. Man kan vælge enten et af testmiljøerne eller en backup man har taget Cdligere 1A: CPR-numre kan indtastes manuelt i tabellen 3: Det angives hvor de kliniske data skal placeres. Enten overskrives data i et miljø, eller tages en backup i den angivne folder. 4: Her bliver valgene truffet i de forrige skridt automacsk opsummeret. 1B: Man kan også vælge at bruge en teks9il, hvis man har mange CPR-numre eller har navngivne lister, f.eks. klassesæt 6: Klienten orienterer om hvordan opgaven udføres. Hvis noget går galt fremgår det også her og denne informacon kan hjælpe en tekniker med at fejlfinde. 5: Tryk på en af knaperne for at få klienten Cl at udføre den valgte opgave. Side 3

Klienten består af en enkelt fil, dump-restore-client.jar, og startes op ved at man dobbeltklikker på filen. 1.2 Gennemgang af hvordan klienten anvendes Klienten har kun ét vindue, og alle informationer kan konfigureres fra dette. Det anbefales at man følger nedenstående trin i rækkefølge, men det eneste der kræves er at det sidste trin er at man klikker på knappen Udfør!, og de andre trin kan derfor udføres i vilkårlig rækkefølge (og gentages, hvis der ønskes foretaget andre valg). Trinene refereret i de følgende afsnit har samme nummer som på figuren ovenfor. 1.2.1 Trin 1: Vælg testpatienter Klienten giver mulighed for både manuel indtastning af testpatienter (max 10). Hvis der arbejdes med flere testpatienter skal de i stedet håndteres i en tekstfil. For hver testpatient skal der angives to cpr-numre: - Kolonne 1: Det cpr-nummer, hvor de kliniske data hentes fra - Kolonne 2: Det cpr-nummer, de kliniske data skal gemmes på Ønskes der taget en kopi fra et miljø til en lokal backup, angives der parvis samme cprnumre, f.eks. Kolonne 1: Kolonne 2: 0101010001 0101010001 Brugeren kan indlæse en på forhånd udfyldt tekstfil med cpr-numre ved tryk på knappen Indlæs tekstfil. De indlæste cpr-numre fremkommer da i tabellen. Værdierne i tabellen kan rettes manuelt ved at klikke på de enkelte værdier, både når man manuelt har indtastet cprnumre og når man har valgt at indlæse fra en tekstfil. Formatet i tekstfilen: - Der skal være netop 2 cpr-numre i hver linje, adskilt af whitespace, dvs. enten et mellemrum eller et tabulatortegn. - cpr-numre angives uden bindestreg, og har derfor præcis længden 10 tegn - Linjer der begynder med # ignoreres af klienten (nyttigt til at angive kommentarer) Bemærk at det er cpr-numrene i tabellen, der anvendes senere, så hvis man retter indholdet manuelt efter at have indlæst en tekstfil er det ikke længere tekstfilen, der er gældende. 1.2.2 Trin 2: Vælg hvorfra testpatienternes data hentes Klienten kan indlæse testpatienter både fra de fælles miljøer og fra en backup taget tidligere. Ønskes der indlæst fra et testmiljø vælges det pågældende miljø i drop-down listen. Det vil da fremgå til højre at man har valgt miljø som kilde. Ønskes der indlæst fra en backup klikkes på knappen Vælg folder, og det fremgår til højre for knappen at man har valgt lokal folder som kilde. 1.2.3 Trin 3: Vælg hvor testpatienternes data skal placeres Data fra kilden placeres enten i et af de fælles miljøer eller i en lokal folder som backup-filer. Side 4

Uanset hvor data vælges er det cpr-numrene i kolonne 2 (se Trin 1 ovenfor), der styrer hvilke testpatienters data der overskrives/gemmes lokalt. 1.2.4 Trin 4: Verificer at de foretagne valg er ok Tekstfelterne i kassen Udførelse opdateres automatisk af klienten efterhånden som de foregående trin gennemføres. Brugeren kan her verificere at de foretagne valg er som ønsket, inden der fortsættes til næste trin. 1.2.5 Trin 5: Udfør! eller Nulstil kildedata! Når brugeren er tilfreds med valgene (se Trin 4) trykkes der på Udfør! eller Nulstil kildedata!. Bemærk at cpr-numrene automatisk valideres af klienten hvis den valgte operation vil medføre en ændring af data på et fælles testmiljø, og at operationen fejler hvis man har angivet cpr-numre, man ikke har lov til at overskrive data for. Bemærk endvidere at klienten overskriver eventuelle eksisterende backups i en angiven folder. 1.2.6 Trin 6: Verificer at alt gik godt Klienten melder løbende tilbage hvordan kaldene til de fælles testmiljøer forløber, og man kan som bruger derfor følge med i processen. Er der mange cpr-numre i listen kan der gå lidt tid inden klienten er færdig, og der kan være mange linjer i statusvinduet. Derfor afsluttes ethvert forløb med en opsummering, hvor man som bruger kan se om alle kald forløb som ønsket, eller om der er fejl. Bemærk at indholdet i statusvinduet kan markeres med musen og eventuelt kopieres til brug for en tekniker, hvis der går noget galt. Side 5

2 Dokumentation til teknikere og administratorer 2.1 Konfiguration og sikkerhed - Løsningen er et simpelt klientprogram, der konfigureres per installation (dvs. per pc/arbejdsstation). - Konfigurationen består af en XML-fil, hvor de cpr-numre, den pågældende installation har rettigheder til at opdatere ved brug af Restore skal angives (en positivliste ). - Ændringer i positivlisten (og øvrig konfiguration) slår igennem ved genstart af klientprogrammet. - Der er ikke indbygget brugerstyring, idet det forudsættes at hver installation betjenes af den bruger, der har adgang til den pågældende arbejdsstation. - Endpoints til de forskellige miljøer og nationale services konfigureres ligeledes i konfigurationsfilen. - Nye nationale services kan tilføjes som en del af konfigurationen (ved angivelse af endpoints for Dump/Restore for hver national service). - Brugeren har ikke indflydelse på hvilke nationale services, der kaldes det er konfigurationen, der bestemmer dette. - Klienten leveres med en konfigurationsfil, hvor der ikke er cpr-numre på positivlisten der er i stedet angivet en tekststreng, der medfører en fejlbesked med besked om dette. 2.2 Kald til nationale services - Alle tilknyttede nationale services kaldes automatisk for de angivne cpr-numre (dvs. der trækkes data ud eller opdateres data for hvert cpr-nummer i hver national service). - Klienten leveres prækonfigureret med de fire fælles miljøer og FMK endpoints. - Ønskes der flere endpoints (f.eks. DDV når denne stilles til rådighed) skal konfigurationsfilen blot udvides med disse, så vil klienten automatisk inkludere disse i udførelsen. 2.3 Fejlhåndtering Hvis der opstår fejl for et eller flere cpr-numre i en operation meldes dette til brugeren, og operationen fortsætter med eventuelle øvrige cpr-numre (dvs. operationerne er ikke transaktionelle). - Eksempler på fejl, der ikke stopper udførslen men i stedet meldes til brugeren: o Manglende dump-filer Der er angivet lokal folder som kilde og der mangler dump-filer for ét eller flere cpr-numre fra kildelisten i den angivne folder o Modtager cpr-nummer findes ikke i national service Kaldet til Restore afvises af den nationale service pga. ukendt cprnummer o Dumpfil-format forældet Dumpfiler har en vis levetid, og kald til Restore med en forældet version af en dumpfil afvises af den nationale service Side 6

- Eksempler på fejl, der stopper udførelsen: o National service ikke tilgængelig Dump eller Restore webservicen er ikke tilgængelig for en eller flere af de nationale services o Den lokale folder findes ikke Den angivne lokale folder findes ikke o Målliste indeholder cpr-numre, der ikke er på positivlisten Et eller flere af cpr-numrene på mållisten optræder ikke på positivlisten 2.4 Formater og andet - CPR-listen indeholder to kolonner, med kilde-cpr-numre i første kolonne og mål-cprnumre i anden kolonne. Kolonnerne er adskilt af et mellemrum eller et tabulatortegn. - CPR-numre angives uden bindestreg. - CPR-numre skal have præcis 10 tegn. - Ved CPR-numre hvori der indgår bogstaver er der forskel på store og små bogstaver, f.eks. er disse to CPR-numre ikke identiske: 1234567AA0 1234567aa0. 2.5 Afgrænsninger - Klientprogrammet er alene en applikation til håndtering af Dump/Restore, dvs. kliniske data vedligeholdes på anden vis (f.eks. gennem FMK-online). - Gøres der brug af muligheden for at have lokale dump-filer liggende er det brugerens ansvar at holde disse vedlige (dvs. sørge for at tage friske dumps med jævne mellemrum). - Der er ikke identificeret særlige forudsætninger for brugerens pc udover at der skal være netværksadgang til internettet, og der skal være installeret Java. - Klienten er testet på Java 6 og 7 på Mac og Windows XP, og formodes at køre på ældre versioner af Java også (dog ikke testet). Side 7

3 Baggrundsinformation omkring klienten I de fælles testmiljøer er det muligt at administrere testpatienters kliniske data på forskellig vis, således at man f.eks. kan kopiere kliniske data fra én testpatient til en anden, eller tilbagestille en testpatient til en tidligere klinisk tilstand. I praksis foregår denne administration gennem brug af to standardiserede, tekniske webservices, Dump og Restore. Anvendelsen af denne funktionalitet kræver teknisk indsigt, da de udstillede funktioner er meget potente og giver mulighed for omfattende dataændringer i de fælles miljøer. Det er derfor hensigten at funktionaliteten skal pakkes ind i en passende brugergrænseflade, f.eks. en browserbaseret løsning eller et program, der kan afvikles på brugerens egen pc. Dermed kan der indbygges passende sikkerhedsforanstaltninger og vejledning til brugeren, således at man ikke uforvarende ødelægger egne eller andres data i de fælles testmiljøer. For at imødekomme regionernes ønske om en visuel klient har NSI udarbejdet en funktionel prototype af en klient, der har en visuel brugergrænseflade og som kan konfigureres til kun at give adgang til at ændre i data for udvalgte testpatienter. Klienten er udviklet som open source og kan derfor frit videreudvikles eller tilpasses lokale forhold og behov. Nærværende anvenderguide udgør den samlede anvenderorienterede dokumentation fra NSI af klienten. Da klienten er en funktionel prototype ydes der ikke support fra NSI på anvendelse eller konfiguration af klienten. Klienten er udviklet i Java og bygges med Maven. 3.1 Placering af kildekode Klientens kildekode er publiceret på softwarebørsen: https://svn.softwareborsen.dk/dump-restore-client/ Side 8