Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2009

Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2009 Udarbejdet af lektor Esben Auken Geologisk Institut, Aarhus Universitet

INDHOLD 1. Indledning... 1 1. Årsrapport for Geofysiksamarbejdet... 2 1.1 Medarbejdere...4 2. Emneområder i GFS... 6 2.1 Oversigt over emneområder...6 2.2 Detaljeret gennemgang af alle emneområder...8 3. Publicerede rapporter og vejledninger... 13

1. INDLEDNING Nærværende rapport beskriver status for de aktiviteter der har været afholdt i GeoFysikSamarbejdet (GFS) i 2009. GFS er et samarbejde mellem miljøcentrene i Danmark (By og Landskabsstyrelsen) og Geologisk Institut, Aarhus Universitet. GFS er en vigtig partner i den kortlægning af de danske grundvandsressourcer som udføres af miljøcentrene. GFS forestår intensiv efteruddannelse, udvikling og forbedring af geofysiske metoder, udvikling af tolkningsalgoritmer, databaser til sikring af data osv. Endelig drifter GFS de softwarepakker der står for al tolkning og indberetning til GER- DA af SkyTEM, TEM, PACES og MEP data i Danmark. Samarbejdet er ligeligt finansieret mellem parterne og har et samlet årsbudget på ca. 5,5 mio. kr. 2009 har været domineret af softwareudvikling og en del kurser og møder. På GFS vegne takker jeg for et godt og inspirerende samarbejde. Århus d. 22.11.2009 Lektor Esben Auken, daglig leder af GFS 1

1. ÅRSRAPPORT FOR GEOFYSIKSAMARBEJDET Året 2009 har været præget af en række større projekter samt en del efteruddannelseskurser og faglige møder. Det største af disse møder var temadagen om SkyTEM kortlægning. I det følgende diskuteres de vigtigste projekter i lyset af den igangværende grundvandskortlægning. Den mere detaljerede gennemgang, hvor projekterne relateres til tidsplaner og budgetter findes i afsnittet: 2. Emneområder i GFS på side 6. GFS arbejder overordnet inden for 7 emneområder. Af disse områder fylder kurser/formidling (område 1) og software drift/support og udvikling (område 4) langt hovedparten. Tidsforbruget i 2009 opgjort for hvert emneområde er vist skematisk i Figur 1. Lertykkelse og SSV Arbejdet med SSV-lertykkelsesestimering har omfattet både udarbejdelsen af en kogebog og en omfattende revidering af selve SSVmodulet i Workbenchen. Formålet med dette har været at lave et operationelt værktøj, der effektivt kan anvendes i miljøcentrenes arbejde med estimering af tykkelsen af beskyttende lerlag i den overfladenære geologi. SSV-konceptet udfører via boringer en statistisk tilpasning af en oversætterfunktion, der kan transformere den elektriske modstand i de geofysiske modeller til lerlagstykkelse. Der har været nedsat en arbejdsgruppe (GEUS, miljøcentre og GFS) til at udarbejde SSV-kogebogen og til at definere selve softwareudviklingsarbejdet i Workbenchen. Dette har været en yderst effektiv arbejdsprocess, og vi har i dag en omfattende kogebog med baggrund, anvendelse og eksempler på store kortlægninger fra forskellige dele af Tidsforbrug i 2009 7. Ledelse, admininistration og træning, 17% 1. Formidling, 21% 6. Vidensindsamling, 3% 5. Måleinstrumenter, 0% 2. Integreret tolkning, 13% 3. Dokumentation, 3% 4. Programmer, 43% Figur 1. Diagrammet viser fordelingen af tidsforbruget af de overordnede emneområder. Diagrammet er udarbejdet på baggrund af tallene i Tabel 1. landet. SSV-modulet er kraftigt revideret med en automatisk funktion til at beregne lertykkelsesestimater ud fra Jupiter, automatiske displayfaciliteter af resultater på GIS-fladen og en ny boringseditor. Den nye boringseditor bruges til at indtaste boringer direkte i en eksisterende eller en ny 2

Jupiter database. Derefter kan boringerne anvendes i en eksisterende SSV-kørsel. Programudviklingsarbejdet er foretaget af softwaregruppen tilknyttet GFS, mens Brian Sørensen, GEUS, har programmeret de scripts der laver den automatiske beregning af lertykkelser ud fra boringer. Indtrængningsdybde GFS har i løbet af foråret og sommeren udviklet en metode til beregning af indtrængningsdybde. Selve beregningen er én ting, men det har også været nødvendigt at diskutere hvordan begrebet indtrængningsdybde for en geofysisk metode skal defineres. I den internationale litteratur er der flere forskellige definitioner, og ingen af dem er stringente. GFS har udviklet en algoritme der beregner det der kaldes følsomhedskernen. Følsomhedskernen udtrykker ganske simpelt hvor meget en lille ændring i den elektriske modstand i et tyndt lag har indflydelse på hvor meget der vil blive målt med den pågældende geofysiske metode. Ved at dele modellen op i mange tynde lag, ændre modstanden i lagene én efter én og plotte ændringen i det målte respons, fås en graf - følsomhedskernen - der viser hvilke dele af modellen der har stor indflydelse og hvilke der har lille indflydelse på det målte respons. Undersøger man grafen fra overfladen og nedefter, kan der defineres et tal for hvornår ændringer i modstanden ikke længere har signifikant indflydelse på målingen - dette er indtrængningsdybden. Den algoritme GFS har udviklet, tager højde for antallet af datapunkter og den usikkerhed der er på de enkelte datapunkter. Den beregner selvfølgelig følsomhedskernen på den model der ligger til grund for data. Det er vigtig at pointere dette da de beregninger som mange foretager lige nu, ikke tager højde for disse ting - der bliver altså ikke taget højde for datausikkerhed eller antallet af data, og modellen er approksimeret med et homogent halvrum. GFS er ved at lave den endelige implementering, så der automatisk foretages en beregning af indtrængningsdybden, når der tolkes i Workbenchen. Indtrængningsdybden vil blive lagt i GERDA og skal kunne ses på profiler, og middelmodstandskort skal kunne blændes af automatisk når de er under indtrængningsdybden. SkyTEM og sårbarhedskortlægning Med de mange ny-udviklinger af SkyTEM-metoden og den tilhørende tolkningssoftware, har der været en del diskussioner om hvor god metoden er til opløsning af overfladenære lerlag. Denne diskussion er vigtig da disse lerlag yder beskyttelse mod bla. nedsivning fra overfladen til underliggende grundvandsmagasiner, og den ligger i direkte i forlængelse af SSV-konceptet. Kan kortlægningen foretages fra luften, er der i mange kortlægningsområder ikke et stor behov for at bruge PA- CES- og MEP-metoderne. Aarhus Universitet og Miljøcenter Aalborg gennemfører et større samarbejdsprojekt med henblik på at undersøge netop denne problemstilling. GFS bidrager med ressourcer til at udvikle nogle af de mere grundlæggende teknikker. I projektet udvikles en algoritme til korrektion af data til meget tidlige tider for SkyTEM. Dette skulle muliggøre en endnu bedre opløsning af den meget overfladenære geologi. Algoritmen afprøves på omkring 2000 km data. Særligt er der fokus på en evaluering af algoritmens evne til at opløse de overfladenære lerlag. For at kunne gøre dette er der målt fire PACES-linjer af 4-5 km længde. Disse linjer er placeret så de dækker forskellige geologiske formationer, og de er nøjagtigt sammenfaldende med SkyTEMlinjer. På linjerne er der placeret 6 lagfølge- og el-log-boringer med dybder på op til 25 m. Disse boringer udføres i november og december måned. Når dette store datamateriale sammenstilles, kan vi meget præcist udrede hvad der kan forventes opløst med SkyTEM. Yderligere 3

fås en unik chance for at opstille en detaljeret relation mellem den lithologiske information og den elektriske modstand af overfladesedimenter i kortlægningsområdet. Når projektet er afrapporteret til Miljøcenter Aalborg, vil GFS arbejde videre med data og udarbejde en detaljeret rapport over projektet. Temadag om SkyTEM kortlægning GFS har arrangeret en temadag om SkyTEM kortlægning. Dagen var arrangeret således at formiddagen var forbeholdt tekniske foredrag om nuværende og fremtidige udviklinger af systemet og tolkningssoftwaren, mens eftermiddagen til gengæld indeholdt geologisk relaterede foredrag, hvor resultaterne fra kortlægninger blev demonstreret anvendt til grundvandskortlægning. Der var i alt ti foredrag. Vores indtryk af dagen var at der var stor tilfredshed med programmet og arrangementet i det hele taget. Både rådgivere og miljøcentre var mødt talstærkt op. Møder og kurser Der har været afholdt en lang række efteruddannelseskurser og faglige møder. Kurserne har været overordentligt velbesøgte. Emner som er helt centrale for den igangværende grundvandskortlægning, har været omdrejningspunktet - SSV, Sky- TEM, gridning af temakort og Aarhus Workbench. Både SSV og Aarhus Workbench kurserne er nyudviklede, da emnerne konceptuelt har undergået store forandringer. Alle kurser afholdes i Geologisk Instituts lokaler. Geologisk Institut har et meget velegnet computerlokale med ti kraftige dobbeltskærmscomputere, som GFS har ubegrænset adgang til. Workbench-følgegruppen har afholdt møder i maj måned og i november måned. Disse møder blev holdt samme dag som GERDAmøder. Workbench følgegruppemøderne har udviklet sig til et værdifuldt forum hvor der udveksles ideer og ønsker imellem GFS og brugerne af Workbenchen. Samarbejdsaftale for GFS GFS har fået en ny samarbejdsaftale for årene 2010 og 2011. Processen med at få aftalen på plads har været lang, idet en del principielle forhold har skullet afklares. Aftalen sikrer at GFS kan fortsætte med at supportere grundvandskortlægningen med samme høje aktivitetsniveau som hidtil. GFS og andre forskningsprojekter Gennem Geologisk Institut har GFS, og dermed miljøcentrene, direkte adgang til resultaterne fra en række andre forsknings- og udviklingsprojekter - projekter som instituttet deltager i. Disse er CLIWAT - et EU Interreg V projekt der undersøger klimaændringer og disses indflydelse på grundvandet. Projektets hjemmeside findes på http://www.cliwat.eu/ HOBE - et Villum Kahn Rasmussen støttet center, der undersøger vandbalanceproblematikker. Projektets hjemmeside findes på http://www.hobecenter.dk RiskPoint - et projekt finansieret af det Strategiske Forskningsråd, der skal udvikle et koncept til behandling af punktkildeforureninger. Projektets hjemmeside findes på http://www.riskpoint.dk/ Ændringer i tidsplanen Der har ikke været væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige tidsplan ud over at der er anvendt ca. 3 mdr. for meget på arbejdet med SSV-implementeringen. Dette har afstedkommet en mindre omrokering af projekterne som blev vedtaget på styregruppemødet i juni. 1.1 Medarbejdere GFS aktiviteter er relateret til en del forskellige problemstillinger. For at kunne håndtere disse på den mest kvalificerede måde, er en større stab af medarbejdere til rådighed for samarbejdet. Medarbejderne er ikke 4

fuldtidsansat i GFS, men bruges i det omfang deres specielle ekspertiser er nødvendige. GFS inddrager såvel projektansatte medarbejdere som faste medarbejdere ved Geologisk Institut. Når de projektansatte medarbejdere ikke arbejder i regi af GFS, arbejder de på andre opgaver. I 2009 har følgende medarbejdere helt eller delvist arbejdet på GFS opgaver Geofysikere: Prof. Kurt Sørensen, Ph.D. Lektor Esben Auken, Ph.D. Seniorforsker Anders Vest Christiansen, Ph.D. Seniorgeofysiker Nikolaj Foged, Cand. Scient. Ph.D. stud. Casper Kirkegaard, Cand. Scient. Fysiker Bjarke Roth, Cand. Scient. Geofysiker Aurelie Legaz, Ph.D. Geofysiker Mark Greenhalgh, Ph.D. Softwareudvikling: Philippe Gazoty, ingeniør Peter Mikkelsen, Cand. Scient. Rikke Jacobsen, Cand. Scient. Sekretærer Kirsten Pedersen, sekretær Lone Davidsen, BA/EA Derudover er der tilknyttet en række ph.d.-studerende (ialt fire) og specialestuderende samt eksterne konsulenter. Dr. Aurelie Legaz er ansat i en postdoc stilling og arbejder i øjeblikket hovedsageligt med udvikling af metoder til måling af DC og induceret polarisation (IP). Dr. Mark Greenhalg er også ansat i en postdoc stilling og arbejde med udvikling af algoritmer til tolkning af DC og IP data. 5

2. EMNEOMRÅDER I GFS GFS har i 2009 arbejdet inden for en række emneområder som er beskrevet i det følgende. 2.1 Oversigt over emnee- områder Alle aktiviteter i GFS er opsummeret i Tabel 1. Tabellen viser syv hovedaktiviteter, hver med en række underaktiviteter. For hver af disse aktiviteter er der tre hovedkolonner: budgetteret tidsforbrug, faktisk tidsforbrug og % af faktisk tidsforbrug i forhold til budgetteret tidsforbrug. Disse tre kolonner er igen underinddelt i aktiviteter i de to halvår (1.1-30.6 samt 1.7-31.12) hvor tidsforbruget i måneder er angivet. %- kolonnen giver overblik over hvor der er afvigelser i det budgetterede tidsforbrug i forhold til det faktiske tidsforbrug. Nederst er der to rækker som opgør det samlede tidsforbrug i forhold til måltallene i samarbejdsaftalen for GFS. Endelig er der yderst til højre en kolonne med kommentarer. Fordelingen mellem de overordnede emneområder er vist grafisk i Figur 1 på side 2. I Tabel 1 er der for overblikkets skyld indføjet et punkt der hedder "Brugerdefinerede Workbenchaktiviteter". Dette emneområde er ikke en del af samarbejdsaftalen for GFS, men relaterer sig til de separate samarbejdsaftaler der er indgået mellem Geologisk Institut og miljøcentre, GEUS og rådgivere. For disse er tidsforbruget beregnet ved brug af samme årsværkssats som anvendes i GFS (se årsregnskabet for GFS, 2009). I det følgende vil de enkelte emneområder blive refereret via deres aktivitetsnummer. Aktivitetsnummeret er angivet i første kolonne. Tabel 1. Tabellen på den følgende side er en oversigt over timeforbruget for aktiviteter der arbejdes med i GFS i 2009. Budgettal er vist i anden hovedkolonne, mens det faktiske tidsforbrug er angivet i tredje kolonne. 6

Figure sættes her - in front of text 7

2.2 Detaljeret genne g ennemga gang af alle emneområder GFS arbejde ligger inden for emneområder der er vedtaget af Styregruppen for GFS. Inden for hvert område er der foretaget en yderligere inddeling i delområder, hver med et forbrugt og et planlagt tidsforbrug. Det skal bemærkes at overskrifterne på nogle af delemneområderne er forkortet i forhold til overskrifterne i aktivitetsplanen vist i Tabel 1. I det følgende gennemgås alle aktiviteter på overordnet plan. 1 - Formidling Aktiviteterne omfatter kurser, formidlingsaktiviteter, kontakter til rådgivere, møder samt publikationsvirksomhed. Aktiviteten er meget væsentlig i GFS, og den har derfor et forholdsvis stort tidsforbrug. Ved de fleste møder som GFS har stået for eller har deltaget i, er der afholdt et eller flere oplæg. En væsentlig del af tidsforbruget går med forberedelse af disse oplæg eller forberedelse af kurser samt udarbejdelse af kursusmateriale. I år har GFS deltaget i eller afholdt følgende møder: Gå-hjem møde - SkyTEM processering, 13.03.2009 Foredrag på DGF s årsmøde i København, 14.03.2009 Temadag: TEM nyeste udviklinger og geologisk/hydrologiske tolkninger, 29.03.2009 Kompetencenetværksmøde, Geofysik, GEUS, GERDA faglig-følgegruppemøde, 27.05.2009, AU Aarhus Workbench følgegruppemøde, 27.05.2009 SCI introduktionmøde, 29.09.2009 Kompetencenetværksmøde, Geofysik, GEUS, 27.10.2009 GERDA brugergruppemøde, 11.11.2009 Aarhus Workbench følgegruppemøde, 11.11.2009 Der har været afholdt følgende efteruddannelseskurser: Gridning af data - Generelt / Aarhus Workbench, 29.04.2009 Anvendelse af SSV modulet i Workbenchen, 26.05.2009 SkyTEM processering og inversion, 02-03.09.2009 Aarhus Workbench Intro, 29.09.2009 Aarhus Workbench Update, 30.09.2009 Anvendelse af SSV modulet i Workbenchen, 17.11.2009 Ud over formelle møder og efteruddannelseskurser anvendes der store ressourcer på dialog med miljøcentrene, GEUS og rådgiverne i forbindelse med tolkning af geofysiske data samt anvendelse og håndtering af instrumenter. GFS hjemmeside opdateres og vedligeholdes til stadighed, idet den er GFS' vigtigste ansigt udadtil. Hjemmesiden har information om møder og kurser, og den holder et arkiv over rapporter, kursusmateriale, rapporter, nyhedsbreve osv. Der er som noget nyt udsendt syv længere nyhedsmails fra GFS. Disse mails har til formål at orientere medarbejdere i miljøcentrene og hos rådgiverne om emner som GFS har fokus på. Ud over disse mails udsendes der til stadighed information om rapporter, møder, efteruddannelseskurser etc. 2 - Integreret tolkning af Emnerne omhandler udvikling, implementering og afprøvning af koncepter til integreret tolkning af geologiske og geofysiske data. Emnet har tre underemner - 2.1-2.4 8

2.1 Evaluering af SSV-konceptet Arbejdsgruppen (bestående af medarbejdere fra to miljøcentre, GEUS og GFS) har udarbejdet en SSV kogebog, som via eksempler viser hvordan og i hvilke situationer SSV kan anvendes i forbindelse med kortlægningen af den overfladenære sårbarhed. Kogebogen findes på GFS hjemmeside. SSV-arbejdet har haft høj prioritet specielt i foråret 2009, mens selve kogebogen først blev endelig udsendt i efteråret 2009. SSV-modulet i Workbenchen, har undergået en lang række forbedringer og optimeringer. Arbejdsgruppen har været dybt involveret i designet af disse ændringer. Dette sikrer at SSV-modulet lever op til de forventninger og arbejdsgange miljøcentrene har. Selve implementeringen er udført af softwaregruppen tilknyttet GFS. Det nye modul har været genstand for to velbesøgte efteruddannelseskurser i i maj og i november 2009. 2.2 Konceptarbejde for beregning af indtrængningsdybde. Dette emne har materialiseret sig i en algoritme som kan beregne indtrængningsdybden for TEM og DC data. Denne beregning er vigtig i forbindelse med geologisk tolkning af de geofysiske modeller, idet det sjældent fremgår umiddelbart af modellerne hvor dybt de faktisk ser. Algoritmen for indtrængnignsdybden er baseret på en egentlig beregning af følsomhedsfunktionen og der medregnes den faktiske støj på data, målekonfigurationen og den geofysiske model. Algoritmen er implementeret i inversionsalgoritmen som anvendes til tolkning af alle DC og TEM data i Danmark. Implementeringen i Aarhus Workbench er under udførsel. 2.3 Brug af TEM til sårbarhedskortlægning. I dette emne er der udviklet en forståelsesramme for om SkyTEM metoden kan anvendes til kortlægning af overfladenære lerlag og dermed sårbarhedskortlægning. Dette emne er overordentligt vigtigt, da der anvendes store ressourcer på sårbarhedskortlægning med jordbaserede geofysiske metoder. For at kunne anvende SkyTEM-data til kortlægning af meget overfladenære lerlag, kræves at der kan måles til meget tidlige gat tider, samt at data processeres så disse strukturer fremhæves. Disse meget tidlige data gør det nødvendigt at SkyTEM systemets eget respons inkluderes i tolkningsalgoritmen. Dette kræver dog at fysikken i sendersystemet er forstået fuldt ud, hvilket der er anvendt en del tid på. Selve implementeringen i tolkningsalgoritmen er under afprøvning i et stort samarbejdsprojekt med Miljøcenter Aalborg. 2.4 Konceptarbejde for SCI. Dette emne omhandler udviklingen af SCI-konceptet der anvendes til fladetolkning af geofysiske data. Der er blevet udført eksperimenter for at finde optimale indstillinger for algoritmen, og principielle problemstillinger er blevet løst. Aktiviteten hænger tæt sammen med punkt 4.2 der dækker den faktiske implementering i Workbenchen. 3 - Dokumentation og kvalitetssikring af geofysiske data Emnet omfatter procedurer for indsamling, processering og tolkning af data. Dette foregår i nært samarbejde med miljøcentre og rådgivere for at opnå og sikre den optimale data-, processerings- og tolkningskvalitet. Der er to delemner, 3.1 og 3.2 3.1 Up-to date erfaringer og retningslinier Denne aktivitet har til formål at videregive og dokumentere de erfaringer vedrørende behandling af SkyTEM 9

data der oparbejdes på Geologisk Institut. Der har været afholdt møder,, men der er ikke udarbejdet egentlige rapporter. To rapporter er under udarbejdelse, men vil først udkomme i 2010. Den første rapport gennemgår de kalibreringsprocedurer der bør følges for beregning af SkyTEMs senderbølgeforme og endelig kalibrering af data. Denne rapport henvender sig specielt til SkyTEM aps. Den anden rapport indeholder en mere generel gennemgang af de procedurer og arbejdsgange der bør følges ved processering og tolkning af SkyTEM-data. Denne rapport henvender sig til rådgiverne. 3.2 Teststeder... Denne aktivitet er lille og omhandler vedligeholdelse og leje af teststedet for jordbaseret TEM, SkyTEM og MEP ved Lyngby uden for Århus. 4 - Udvikling og vedligeholdelse af geofysiske tolkningsprogrammer Dette emneområde er det mest omfattende i GFS. Det omfatter udvikling og videreudvikling af processerings-, tolknings- og præsentationsprogrammer på både forsknings- og produktionsmæssigt niveau. Disse programmer er basis for tolkning af alle SkyTEM, MEP og PACES-data i Danmark. Der er elleve delemner, 4.1-4.9b. 4.1 em1dinv Dette emne dækker udvikling og vedligeholdelse af tolkningskoden em1dinv. Denne kode er grundlaget for al tolkning af SkyTEM, MEP og PACES-data i Danmark. Der er lavet hastighedsoptimering på TEM-delen af koden, og der er lavet en stabil version som kan afvikles på 64 bit processorer. Disse optimeringer betyder at koden afvikles næsten dobbelt så hurtigt som i tidligere versioner. Ud over dette er en ny multiprocessorversion udviklet og under afprøvning. Denne udvikling foretages for bedre at kunne afvikle store SCI inversioner. Den nye algoritme til beregning af indtrængningsdybde for TEM, PA- CES og MEP data er implementeret og er under testning. Den beregner indtrængningsdybden på den model der ligger til grund for data, og den tager højde for antallet af datapunkter og den usikkerhed der er på de enkelte datapunkter. 4.2 SCI, fase 2. SCI modulet blev releaset i betaversion i september 2009. Forud for denne release har GFS brugt meget tid på at sikre at beta-versionen kunne afvikles stabilt. Siden releasen i september har softwaregruppen arbejdet koncentreret på at udvikle: et nyt setup af SCI brugerfladen. Dette sker nu via et intuitivt wizard der sikrer at der ikke begås fejl under opsætningen af SCI kørsler. en ny brugerflade så man fra GIS en kan indlægge a-priori information i SCI tolkningen. Denne information kan f.eks. komme fra boringer. en ny brugerflade så man kan lægge, f.eks. horisonter fra seismiske profiler ind som a priori information i SCI tolkningen. en ny brugerflade, så der kan lægges a priori information fra grids ind i SCI tolkningen. en ny brugerflade så elektriske logs og induktionslogs kan anvendes som a priori information. De fire sidstnævnte udviklinger støttes af et udviklingsprojekt mellem Aarhus Universitet og Geoscience Australia. GFS belastes således ikke af udviklingerne. Det forventes at de nye SCIfaciliteter releases ved årsskiftet. 4.3 og 4.3a Vedligeholdelse af Aarhus Workbenchen. Dette emne dækker den almindelige support og mindre rettelser i hele 10

Workbench systemet. 4.3 og 4.3a er slået sammen under ét. Hovedparten af ressourcerne ligger i 4.3a som dækker Geologisk Instituts samarbejdsaftaler med miljøcentre og rådgivere om Workbenchen. Der er i 2009 lavet ca. 15 maintance releases samt 4 egentlige updates af Workbenchen. Der besvares i gennemsnit én henvendelse hveranden dag. Det tilstræbes, at alle henvendelser besvares inden for 24 timer. En del henvendelser vedrører fejl, en del vedrører forslag til ny funktionalitet, og resten er opklarende spørgsmål om eksisterende funktionalitet. 4.4 Opdatering af SSV-modulet. Denne aktivitet omhandler opdatering og videreudvikling af SSVmodulet. Den er tæt knyttet til 2.1 Formålet med at opdatere SSV modulet er at smidiggøre og effektivisere funktionaliteten. De væsentligste ændringer er: -Tilføjelse af borehuller til ny eller eksisterende Jupiter - fra brugerflade eller fra filer -Merge af Jupiter borehuller til SSV node -Kraftig revidering af SSV borehulseditoren - filtreringer, nye felter, integration med GIS osv. -Automatisk lertykkelsesestimering i borehulseditoren -Revidering af SSV-jobsubmitteren -Kraftig revidering af temafunktionaliteten så den er specialiseret til SSV Brian Sørensen, GEUS, har været meget involveret i udarbejdelse af de databaseforespørgsler der automatisk estimerer lertykkelsen fra boringer. I forhold til den budgetterede tid, er der brugt ca. 6 mdr. og ikke som planlagt 3 mdr. Denne ændring blev godkendt på GFS styregruppemødet i juni 2009. 4.5 Workbenchen - KS modul. Der er udviklet et nyt modul i Workbenchen, der anvendes til at fremstille oversigtskort over vitale parametre der indikerer kvaliteten af data og af inversionerne. Indtil videre er det nye modul koblet på LCI og SCI inversioner af PACES og Sky- TEM data. Dette vil dog snarest blive udvidet til også at omfatte PA- CES og SkyTEM rådata samt MEP inversioner og data. 4.6 em1dinv - modellering af bias Der er udviklet en algoritme der kan korrigere for bias-respons i Sky- TEM-data til de meget tidlige gates - 8-10 microsekunder. Selve koden er udviklet og implementeret i Workbenchen. Den er under testning. 4.7 Workbenchen - revidering af GIS Emnet er udskudt til 2010. Dette blev godkendt på styregruppemødet i juni 2009. 4.8 Workbenchen - profiler Denne aktivitet dækker en komplet revidering af profilfunktionaliteten, dvs. optimeringer, bedre udskrivningsfunktioner, mulighed for at lægge seismiske profiler ind mv. Der er implementeret hastighedsoptimeringer og bedre integration med GIS en. Der mangler dog en del mindre ting, og den endelige release forventes ikke før medio februar 2010. 4.9 Workbenchen - print-ready maps Print-ready funktionen har undergået en kraftig revidering, og arbejdsgangene er blevet kraftigt optimeret. Dette er sket på baggrund af feedback fra brugerne. Der har derfor ikke været tid til også at implementere print af profiler. 4.9a Workbenchen - PACESprocessering Et nyt modul til processering af PA- CES data er under planlægning. I denne proces designes processeringsalgoritmerne for navigationsdata, instrumentdata og modstandsdata. Yderligere designes brugerfladen der muliggør brugertilgang til data. 11

Kodeimplementeringen påbegyndes i december. 4.9b Workbench - indtrængningsdybdekonceptet. Et nyt modul til beregning af indtrængningsdybde for TEM, PACES og MEP er under implementering. Det nye modul foretager en beregning af indtrængningsdybden når der tolkes i Workbenchen. Indtrængningsdybden bliver lagt i GERDA og kan ses på profiler og middelmodstandskort. Det nye modul forventes releaset februar 2010. 5 - Måleinstrumenter Emnet omfatter udvikling og videreudvikling på eksperimentelt plan af geofysiske metoder, feltteknikker og instrumenter tilpasset danske forhold. Resultaterne herfra skal danne grundlag for optimal anvendelse af geofysiske metoder i kortlægning, så det bedste kortlægningsresultat opnås. Der er ikke afsat ressourcer til emnet. for at være ajour med den forskning der foregår internationalt inden for området. Der fokuseres specielt på TEM- og DC-metoder samt nye tolkningsalgoritmer. 7 - Ledelse Ud over det direkte tidsforbrug i forbindelse med ovenstående aktiviteter anvendes der tid på ledelse og administration. Dertil kommer at oplæring af nye medarbejdere er ressourcekrævende. Emnet har to underemner, 7.1 og 7.2. 7.1 Ledelse.. Emnet dækker den daglige ledelse og administration af GFS. Den udføres hovedsagelig af Esben Auken, som også anvender en del sekretærbistand. 7.2 Nye medarbejdere Emnet dækker den ekstra tid der går med at indkøre nye medarbejdere i GFS aktiviteterne. Tiden er anvendt i forbindelse med ansættelsen af Bjarke Roth og Glenn Vestergaard. 6 - Indsamling af Emnet indeholder det løbende arbejde som GFS' medarbejdere gør 12

3. PUBLICEREDE RAPPORTER R OG VEJLEDNINGER En væsentlig del af GFS' formidling af forsknings- og udviklingsresultater sker gennem rapporter og foredrag. Denne formidling sker såvel direkte til miljøcentre og rådgivere via GFS' hjemmeside som via publikationer på internationale konferencer og i peer reviewed internationale tidsskrifter. Sidstnævnte aktivitet sker hovedsageligt i Geologisk Instituts regi. Vi finder det dog vigtigt at alle bidrag nævnes her, da de i udpræget grad viser at den geofysiske kortlægning der udføres i Danmark er på forkant med de bedste internationale standarder og teknikker Rapporter SSV-konceptet - baggrund, anvendelse og eksempler, 2009. Artikler udgivet i internationale tidsskrifter Auken, E., Christiansen, A. V., Westergaard, J. A., Kirkegaard, C., Foged, N., and Viezzoli, A., 2009, An integrated processing scheme for highresolution airborne electromagnetic surveys, the SkyTEM system: Exploration Geophysics, 40, 184-192. Møller,I., Søndergaard, V.H., Jørgensen, F., Auken, E. and Christiansen, A.V., 2009, Integrated management and utilization of hydrogeophysical data on a national scale, vol 7, no. 5-6, 647-659 Sandersen, P., Jørgensen, F., Larsen, N. K., Westergaard, J. H., and Auken, E., 2009, Rapid tunnel-valley formation beneath the receding Late Weichselian icesheet in Vendsyssel, Denmark: BOREAS, 1-18. Siemon, B., Auken, E., and Christiansen, A. V., 2009, Laterally constrained inversion of helicopter-borne frequency-domain electromagnetic data: Journal of Applied Geophysics, 67, 259-268. Siemon, B., Christiansen A.V., and Auken, E., 2009, A review of helicopterborne electromagnetic methods for groundwater exploration, vol 7, no. 5-6, 629-646 Steuer, A., Siemon, B., and Auken, E., 2009, A comparison of helicopter-borne electromagnetics in frequency- and time-domain at the Cuxhaven valley in Northern Germany: Journal of Applied Geophysics, 67, 194-205. Viezzoli, A., Auken, E., and Munday, T., 2009, Spatially constrained inversion for quasi 3D modelling of airborne electromagnetic data an application for environmental assessment in the Lower Murray Region of South Australia: Exploration Geophysics, 40, 173-183. Abstracts og præsentationer på internationale konferencer Auken, E., Viezzoli, A., and Christiansen, A. V. A Single Software For Processing, Inversion, And Presentation Of Aem Data Of Different Systems: The Aarhus Workbench. 2009. ASEG 2009 - Adelaide, ASEG. 13

Auken, E., Christiansen, A. V., Viezzoli, A., Fitzpatrick, A., Cahill, K., Munday, T., and Berens, V. Investigation On The Groundwater Resources Of The South Eyre Peninsula, South Australia, Determined From Laterally Constrained Inversion Of Tempest Data. 2009. ASEG 2009 - Adelaide, ASEG. Jørgensen, F., Sandersen, P., and Auken, E.. SkyTEM og afdækning af begraved dale. 2009. Copenhagen, DGF. Sandersen, P. B. E., Jørgensen, F., Larsen, N. K., Westergaard, J. A., and Auken, E.. Tunnel-valleys in Vendsyssel, Denmark - Evidence of rapid formation beneath the receding Late Weichselian ice sheet. 2009. Toronto, Ontario, Canada, AGU. Viezzoli, A.. A Revised Mathematical Formulation For Induced Polarization. 2009. ASEG 2009 - Adelaide, ASEG. Viezzoli, A., Auken, E., and Christiansen, A. V.. Constrained Inversion Of Aem Data For Mapping Of Bathymetry, Seabed Sediments And Aquifers. 2009. ASEG 2009 - Adelaide, ASEG. Viezzoli, A., Christiansen, A. V. and Auken, E., Increased accuracy in mineral and hydrogeophysical modelling of HTEM data via detailed description of system transfer function and constrained inversion,2009, 11th SAGA Biennial Technical Meeting and Exhibition Silvestri, S., A. Viezzoli, A. Edsen, E. Auken, M. Giada, The Use Of Remote And Proximal Sensing For The Identification Of Contaminated Landfill Sites, 2009, Twelfth International Waste Management And Landfill Symposium, Sardinia, Italy Christiansen, A. V. and Auken, E., Presenting a free, highly flexible inversion code, 2009. EAGE-NS, Dublin Auken, E., Christiansen, A. V., Viezzoli, A., Fitzpatrick, A., Cahill, K., Munday, T., Laterally Constrained Inversion Of Tempest Data From Eyre Peninsula Area, South Australia, 2009, EAGE-NS, Dublin Auken, E. and Christiansen, A. V., Large scale mapping of groundwater resources using a highly integrated set of tools, 2009, EAGE-NS, Dublin A. Viezzoli, A. Edsen, E. Auken, And S. Silvestri,The Use Of Satellite Remote Sensing And Helicopter Tem Data For The Identification And Characterization Of Contaminated Landfill Sites, 2009, EAGE-NS, Dublin A. Legaz, A.V. Christiansen, E. Auken And A. Viezzoli, Evaluation Of Landfill Disposal Boundary And Leachates By Means Of Induced Polarization And Electrical Resistivity Imaging: The Eskelund Case Study (Denmark). 2009, EAGE-NS, Dublin Søndergård, V.,Auken, E., and Christiansen, A.V., 2009, Large scale mapping of groundwater resources using a highly integrated set of tools, EAGE- NS, Dublin Andre formidlingsbidrag Ud over de mere formelle formidlinger har medarbejdere fra Geologisk Institut deltaget med foredrag i Dansk Geologisk forenings årsmøde på Geologisk Institut i København afholdt en workshop om brugen af Aarhus Workbench på ASEG konferencen, Adelaide, Australien 14

afholdt workshop om SkyTEM konceptet på Geoscience Australia, Canberra, Australien 15