Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (tasn@vd.dk) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU Den Nationale Cykelkonference 2016, Odense, 31. maj-1. juni. Nye analyser af sammenhængen mellem by, infrastruktur og cykling.
Indhold Projektet Formål/baggrund/motivation Nye data Hovedkonklusioner Afstande og sammenhænge Forskelle mellem byer Beslutningsstøtteværktøj 2
Projektet Bystruktur og cyklisme Erhvervsstyrelsen (Naturstyrelsen), Region Hovedstaden, DTU Transport, Københavns Universitet Turproduktion for cykler lokalisering, by og infrastruktur effekter. Bidrag til konsekvensvurdering i planlægningssammenhæng. 3
Hvorfor interessere sig for betydningen af by- og infrastruktur? Regional forskelligheder i cykelandelen Regionale forskelle i udviklingen i cykelandelen 4
Transport og bystruktur Efterspørgselsmodeller (ture, transportmidler, mål, ruter). 60erne Energikrise: 70erne Bæredygtighed: 90erne Sundhed/fysisk aktivitet: 00erne Cykling 5
Undersøgelser af cykling og bystruktur Korte ture i bil (Vejdirektoratet) Transportmiddelvalg og rutevalg (Cykelpuljen) Bikeability (det Strategiske Forskningsråd): Brug af cykel, antal cykelkm og bystruktur, Sammenhæng med walkability skala Cykel-mønstre i Odense og Århus (relevant neighbourhood) Cyklisters adfærd og rutevalg Effekter af opgradering af Vestvolden/Albertslundruten (Kræftens Bekæmpelse) Bystruktur og cyklisme fase 0 (Naturstyrelsen) analyse af faktorer på byniveau Bystruktur og cyklisme fase 1 (NST/Erhvervsstyrelsen) analyse af faktorer på byniveau 6
Koncept for hvad der kan forklare valget af cyklen som transportmiddel Parkering Kollektiv trafik Lokal bystruktur Cykelstier Regional rolle /struktur Terræn 7
Analyseramme Ture fra TU 2006-2014 - til eller fra byer over 9000 indbyggere Cykeltur er en tur hvor cykel har været hovedtransportmiddel eller sekundært transportmiddel Resultater baseres på additive, partielle effekter af variable i en bivariat logistisk regressionsmodel. Kontrolvariable inkluderer: årstid, ugedage, årstal, alder, køn, handicap, uddannelse, beskæftigelse, indtægt, kørekort, husstandstype, boligform, boligejerskab, byens sociale og aldersmæsssige profil. Analyser ser på ture fra/til boliger og fra/til arbejdspladser 8
Turproduktion Bosiddendes forbrug Ture ind/ud af boliger 9
Tværsnitsanalyse En sammenligning af forskellige personer, der bor eller arbejder forskellige steder (bystruktur) Statistisk kontrol for f.eks. indtægt fjerner vigtige forskelle mellem de forskellige personer. Men der kan (altid) være andre forskelle tilbage. Imidlertid er der i Danmark ikke pt. bedre tilbud om overblik over hvad bystrukturen betyder for cyklingen. Og: andre analyser der har inddraget transport og boligpræferencer har peget på robuste sammenhænge mellem transport og bystruktur. 10
Kvartersindikatorer: Cykelstinet Vejtype_generel = Cykelsti langs vej Vejtype_generel = Cykelsti langs vej Vejtype_generel = Sti og OSM_Type = Vej med cykelbane 11
Kvartersindikatorer: Cykelstinet 4419 km vej med cykelsti, 212 km vej med cykelbane Type_red Type klassifikation 11 Vej uden cykelbane 12 Vej med cykelbane 13 Vej med cykelsti 21 Cykel- og gangsti i eget tracé 22 Gangsti i eget tracé 23 Afstigning for cyklende 31 Vej uden adgang for cyklende og gående 32 Vej uden offentlig adgang IALT Samlet længde 92834 km 212 km 4419 km 17948 km 1465 km 1 km 1505 km 60 km 118443 km 12
13 Kvartersindikatorer: Cykelstinet Veje med cykelsti eller bane
14 Kvatersindikatorer: Cykelstinet Veje med cykelsti eller bane if. 3 km
15 Kvatersindikatorer: Cykelstinet Vej med cykelsti pr. 1000 indbyggere
16 Kvartersindeks: Parkering høj=parkeringsbegrænsninger
Byindikatorer: Lokal tilgængelighed 1-5 km Samlet dagbefolkning Generel detailhandel Samlet detailhandel (grund-) skoler Tekniske skoler Ungdomsuddannelser Universiteter 17
Regional rolle Indenfor 10, 20..50 km (nat-) befolkningens størrelse og heterogenitet i forhold til andre byer (dag-) befolkningens størrelse og heterogenitet i forhold til andre byer Antallet af erhvervebrancher og heterogenitet i forhold til andre byer 18
Alle lag af bystruktur er vigtige Kvarters-skala. By-skala. Regional skala. 19
Kvarters-skala Cykelture fra boliger Befolkningstæthed (op til 2 km) Kollektiv trafik: afgange (op til 500m) Kollektiv trafik: afstand til station (stigende op til 3 km) Cykelstier: andel af vejnet der har sti (op til 1 km) Cykelture fra arbejdspladser Befolkningstæthed (op til 2 km) Kollektiv trafik: afgange (op til 500m)(*) Kollektiv trafik: afstand til S-station (stigende op til 3 km) Cykelstier: km vej med sti (op til 1 km) Parkeringsbesvær og omkostninger 20
By-skala Cykelture fra boliger Tilgængelighed til detailhandel (inden for 1 eller 3-4 km) Tilgængelighed til ungdomsuddannelse (inden for 4 km) Cykelture fra arbejdspladser Tilgængelighed til detailhandel (inden for 1 km) 21
Regional-skala Cykelture fra boliger Ulighed i bystørrelser (inden for 20 km) Bystørrelse i forhold til største by (inden for 40 km) Arbejdspladsoverskud (inden for byen) Cykelture fra arbejdspladser Bystørrelse i forhold til største by (inden for 40 km) Arbejdspladsoverskud (inden for byen)(*) 22
Test af afstandsfølsomheder 1 2 3 4 5 km 23
½ km vej med cykelsti 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 < 1km 1-2 km 2-3 km 3-4 km 4-5 km -0,05 24
100 indbyggere 0,016 0,014 0,012 0,01 0,008 0,006 0,004 0,002 0 < 1km 1-2 km 2-3 km 3-4 km 4-5 km -0,002-0,004 25
100 detailhandelsansatte 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 < 1km 1-2 km 2-3 km 3-4 km 4-5 km -0,1-0,2 26
Korsør Humlebæk Frederiksværk Farum Hørsholm Frederikssund Hillerød Randers Fredericia Kongens Lyngby Roskilde Horsens Nakskov Herning Helsingør Svendborg Slagelse Ballerup Næstved Vejle Esbjerg Kolding Aalborg Århus Ringkøbing Thisted Odense København ALL Variationer inden for by versus mellem byer 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 27
Eksempler på forskelle inden for by Cykelandel af ture til/fra boligen som funktion af bystruktur Bynavn Minimum Maximum Standard afvigelse Helsingør 15% 24% 1,4% Herning 15% 24% 2,0% Hillerød 11% 21% 1,5% Kgs. Lyngby 14% 20% 1,5% København 18% 37% 3,7% Randers 11% 19% 1,5% 28
Afslutning By og infrastruktur kan forklare en betydelig del af variationen i valget af cyklen som transportmiddel. By- og infrastruktur i både kvarters-, by- og regional skala har betydning. Bystrukturen har både stor betydning for cyklingen inden for samme by og når forskellige byer sammenlignes. Men lokale styrker i forhold til cykling kan være udfordret af regionale udfordringer osv. Sammenhængene mellem cykelture og by- og infrastruktur i kvarters, byog regional skala kan anvendes som grundlag for at vurdere i hvilken grad en given lokalitet understøtter cykling. Yderligere undersøgelser af bl.a. forskelle mellem regioner er dog ønskelige for at sikre bedst mulige repræsentation af forskelle i adfærden inden for Danmark. 29
På vej videre... Projektets resultater giver grundlag for detaljeret kortlægning af potentialer Og dermed for udsagn om/ Vurdering/sammenligning af lokaliteter. 30
Bystruktur og cyklisme Tak for opmærksomheden Thomas Sick Nielsen, Vejdirektoratet (DTU Transport) Hans Skov-Petersen, Inst. For Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, KU