KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

Relaterede dokumenter
Medicin og epilepsi - hvorfor og hvordan?

Vejledning til epilepsikirugisk forløb i børneambulatoriet

Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi

Vagusstimulation - VNS

Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi

EPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Til virksomheden 21. juni 2016 Sagsnr Reference usk T E

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside:

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 20. marts 2013 til tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi

Medicintilskudsnævnet

EPILEPSIKIRURGI I DANMARK

Epilepsi. før, under og efter. graviditet

Brugere og bivirkninger af antiepileptika i Danmark

Epilepsihospitalets fremtidige opgaver

Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles

Indholdsfortegnelse. Forord... 7

JESPER SKIBBY BØRNELÆGEN: VOKSENLÆGEN: MEDICIN E PIL E P SIF OR E NINGE N. Interview. Det at få medicinen er det allervigtigste

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Epilepsi, 1

Pjecen trykkes i eksemplarer. Udgivelsesår: epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Kirurgisk behandling af lavgradstumorer. Jannick Brennum, klinikchef, overlæge, dr.med. Neurokirurgisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Velkommen til Hæmatologisk Ambulatorium A640

Behandling for hjernesvulst

Neurofysiologiens udvikling

Epilepsi antikonception og hormonbehandling i klimakteriet

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Bilag til Kræftplan II

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Behandling for hjernesvulst

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

EPILEPSI KORT & GODT

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

DEN FREMTIDIGE TILRETTELÆGGELSE AF EPILEPSIKIRURGI. Notat

Behandling for hjernesvulst

Operation for svulst i rygmarven

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Nationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Epilepsi graviditet og amning

Epilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Repertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Det geriatriske landkort

Information om BEHANDLING MED ECT

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

spørgeskema om din epilepsi

Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen

Bloddo norer og aids FOTO:MICHAEL BO RASMUSSEN SUNDHEDSSTYRELSEN

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Erhvervspraktik på Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge

Det geriatriske landkort

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

Hjernetumorer & motion

Hospitalspraktik i uge på Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge

Operationssygeplejerskens udfordringer ved Vågen kraniotomi mapping

Transkript:

KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark

Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin Levetiracetam Topiramat Gabapentin Tiagabin Lamotrigin Vigabatrin Oxcarbazepin Clobazam Clonazepam Etosuximid Valproat Bromid Fenobarbital Fenytoin Carbamazepin 1900 1920 1940 1960 1980 2000 2010

EFFEKT AF EPILEPSIMEDICIN 20% effekt af epilepsimedicin 10% 10% 60% få - ikke invaliderende anfald falsk intraktabel medicinsk intraktabel

Effekt af epilepsimedicin Ca. 10.000 mennesker md epilepsi i Danmark reagere 20% ikke tilfredsstillende på medicinsk behandling. 10% 60% 10% effekt af epilepsimedicin få - ikke invaliderende anfald falsk intraktabel medicinsk intraktabel

Hvornår kan Epilepsikirurgi komme på tale? manglende anfaldsfrihed 2 3 år efter man har startet behandling med medicin og mindst 2 3 relevante antiepileptika forsøgt i relevant dosis og som har nedsat livskvalitet på grund af anfaldene, bivirkninger eller sociale konsekvenser af epilepsien

Hvad betyder Epilepsikirurgi? Ved epilepsikirurgi forstås : en operation, der udføres på grund af epilepsi med invaliderende epileptiske anfald, hvor epilepsimedicin ikke virker og hvor en bagvedliggende neurologisk sygdom ikke i sig selv giver anledning til operation.

Mål med Epilepsikirurgi Vigtigste mål.. at bedre livskvalitet ved komplet Anfaldskontrol Andre mål.. at reducere antal anfald og anfalds sværhedsgrad.. at bedre udvikling, psykologiskeog sociale muligheder

Spørgsmål der skal besvares før man kan finde ud af om der kan opereres Hvor i hjernen udgår epilepsien fra? Kan det område I hjernen undværes Er der sandsynlighed for at operation vil bedre pågældendes livskvalitet? Er pågældende og familiens forventninger realistiske?

Aarhus Universitetshospital Rigshospitalet Filadelfia

Epilepsikirurgi-gruppen 2012 Rigshospitalet Epilepsihospitalet Filadelfia Hvidovre Hospital I samarbejde med Århus Sygehus og Glostrup Hospital Specialistsygeplejersker Neurokirurger Neurologer Neuropædiaterer Klin Neurofysiologer Neuropsykologer Neurofysiologiassistenter Neuroradiologere Psykiater Klinisk fysiolog Ingenør

NK ambulatorium NK sekretær Neurokirurg Epilepsikirurg. team Kontakt-spl Epilepsihosp Visiterende overlæge Epilepsihosp Radiologisk afd., CT Neuronavigation Klinisk kemisk afd. NK visitation NK sengeafsnit NK operationsgang NK opvågning NK anæstesi Blodbank Patient Portører Pårørende Neurofys. assistent Neurofys. overlæger EMU Neurospl. 2094 Koordin. af pt.forløb, Klinisk spl.vejleder i EMU Afd.spl. 2094 Over-spl. Neurologisk klinik Epi-kir. Spl. Forus. i epilepsiklinikken, epileptolog overlæge i epilepsiklink Minna Littman

Undersøgelser for at finde ud af om der kan opereres 1 TRIN Hvordan ser anfaldene ud EEG under og mellem anfald, hvor udgår epilepsien fra MR skanning Neuropsykologisk undersøgelse

Undersøgelser for at finde ud af om der kan opereres Den MR skanning 60 70 % chance for kurativ behandling

Undersøgelser for at finde ud af om der kan opereres Hvis man ikke har afklaret hvor I hjerne epilepsien udgår fra PET skannning MEG skanning SPECT skanning 2 TRIN

SPECT skanning PET skanning MEG

Undersøgelser for at finde ud af om der kan opereres Hvis man STADIG ikke har afklaret hvor I hjerne epilepsien udgår fra 3 TRIN Intrakraniel EEG undersøgelse

Intrakraniel EEG-Undersøgelse Subdurale grids og strips Dybdeelektroder

Praktisk forløb intrakraniel Video-EEG registrering Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Indlægge elektroder Opkobling på EMU Anfald Anfald Anfald Anfald Anfald Fjerne elektroder

Effekt af operation Ved epilepsi der udgår fra tindingelappen og hvor det epileptiske område har kunnet ses på MR skanning Ca. 65 % bliver anfaldsfrie Ved epilepsi der udgå fra andre dele af hjernen eller hvis MR skanning ikke viser hvor I hjernen epilepsien udgår fra Mindre end 50 % bliver anfaldsfrie

1: Anfaldsfri Effekt af operation Skala 2: Sjældne svære anfald 3: Brugbar bedring 4: Ingen brugbar bedring

Effekt af operation Ved epilepsi der udgår fra tindingelappen og hvor det epileptiske område har kunnet ses på MR skanning Flere end 70 % bliver anfaldsfrie Ved epilepsi der udgå fra andre dele af hjernen hvor MR skanning viser hvor I hjernen epilepsien udgår fra: Flere end 50 % bliver anfaldsfrie (flest børn) MR skanning viser ikke: Mindre end 40 % bliver anfaldsfrie

Generelt Tilfredshed og komplikationer ved operation 3 / 4 er tilfreds med at være blevet opereret og ville gøre det igen hvis det var nødvendigt under 10 % fortryder at de blev opereret Komplikationer Alm I forbindelse med bedøvelse Hjerneblødning : 1 3 % Hjernebetændelse : 1 3 % Død : under 1 %

Følger / bivirkninger ved operation AFHÆNGER AF HVAD DER ER FJERNET Hukommelsesproblemer Koncentrationsproblemer Synefeltsdefekt Depression Psykosociale problemer

Synsfeltdefekter < kvadrant kvadrant Hemianopsi

Tanker om udviklingen Tidligere operation (idag gennemsnitligt 15 20 år)

Årsager til hvorfor man bliver henvist efter mange år Usikkerhed (bange) for epilepsikirurgi Endnu uprøvet epilepsimedicin MR viser ingen forandringer (tror ikke det er muligt) Anden sygdom / udviklingehæmning Har været undersøgt før Har været opereret før For gammel?

Tanker om udviklingen Tidligere operation Bedre undersøgelsesteknikker Bedre kirurgiske teknikker

Nye undersøgelsesmetoder