Tværsnit gennem voldgrav, synlig som afgrødespor på foto fra august 1961.

UDGRAVNINGSBERETNING - prøvegravning Kongensgård SKJ 144 Skjern-Egvad Museum Tværsnit gennem voldgrav, synlig som afgrødespor på foto fra august 1961. Beretning udarbejdet af Torben Egeberg 2013

LOKALITET Lønborg Kongensgård OBJEKT Befæstet gård DATERING Renaissance J.nr. SKJ 144 Sted nr. 18.06.05 Sogn Lønborg Herred Nørre Horne Amt Ringkøbing Sb. nr. 94 INDHOLD Resumé s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 4 Topografi s. 5 Målesystem s. 5 Metodik og forløb s. 6 Underskrift og dato s. 6 Litteratur s. 7 Anlægsbeskrivelser, tolkning og datering s. 8 Fundliste s. 12 Fotoliste s. 13 Fotoliste s. 14 Tegningsliste s. 15 Oversigtsplan s. 16

RESUMÉ Prøvegravning i overpløjet voldsted, erkendt som afgrødespor på luftfotos fra august 1961. Der er udlagt to smalle søgegrøfter, vinkelret på hinanden. I alt 410 m 2 blevet afdækket og opmålt. Voldgrave er til stede svarende til afgrødesporenes udsagn. Gravene er op til 5 m brede, 1-2 m dybe med let skrå sider, stabiliseret med tørvekonstruktion. De har ikke været vandførende. Gulvlag fra tomter af bygninger, som kan tilhøre anlægget, er endvidere påvist. Området indenfor voldgravene måler omkring 75 m x 75 m. Anlægget er et 3-sidet anlæg, opført på et ret skrånende terræn ned mod Skjern Å. Voldstedet identificeres som identisk med Kongensgård, der nævnes ødelagt under svenskekrigene 1658. Brandlag i de opfyldte voldgrave kan muligvis knyttes til denne episode. Der er endvidere fundet spor af jernalderbosættelse samt lag med tildannet flint i forbindelse med undersøgelsen.

UNDERSØGELSENS FORHISTORIE Ved gennemgang af luftfotografier, som Skjern-Egvad Museum havde modtaget fra Statens Jordlovsudvalg, bliver museets leder, museumsinspektør Kim Clausen, (dengang Skjern Museum) i 1979 opmærksom på et firkantet spor omkring 500 meter vest for Lønborg Kirke. Her ses på fotografiet, der optaget i 1961 så sent som 29. august, en firkantet aftegning som afgrødespor, på trods af, at området netop er blevet høstet. Adspurgt Nationalmuseets 2. Afdeling meldte man ved museumsinspektør Hans Stiesdal ud, at en arkæologisk udgravning var ønskelig og indgik i museets planer. Udsnit af luftfoto fra den 29. august 1961. Det firkantede anlæg ses i den lyse kornmark lidt til højre for midten af billedet, nederst. Foto: Gæodætisk Institut. Opdagelsen af det firkantede anlæg havde givet anledning til spekulationer om det kunne være en kongsgård i Lønborg, der lå her. I middelalderlige kilder omtales kongelige besiddelser i Lønborg. Muligheden er til stede, men i øvrigt nævnes en kongsgård ikke udtrykkeligt i de skriftlige kilder (mundtligt meddelt af Rikke Agnete Olsen til Skjern-Egvad Museum/Torben Egeberg). Derimod nævnes Kongensgård, stavet på denne måde, blandt andet i 1537 (H. K. Kristensen 1975, s. 347) og tiden fremad. En gård fra tiden med kongelige besiddelser i middelalderen kunne forventes at have haft en lokalisering tættere mod Lønborg kirke og voldstedet Borrigvold, selv om dette ikke er dokumenteret i kildemæssigt eller arkæologisk. Voldstedet Borrigvold eller Borgvold er derimod afsat på kortet i præsteindberetningen til Ole Worm, Lønborg sogn. Dette voldstedet ligger mellem Lønborg kirke og Kongensgård. Resterne af Borgvold anses for ødelagt ved grusgravning i nyere tid. 4

Kongensgård Enestegård og Borrigvold vest for Lønborg kirke, på kortet i Præsteindberetningen til Ole Worm 1638. Voldstedet, der nu er undersøgt foreløbigt, er til gengæld identisk med den befæstede gård, Kongensgård. Den er aftegnet og nævnt ved navn på et kort, udført af præsten i Lønborg i 1638, under navnet Kongensgård Enestegård. Det beskrives også, at gården ødelægges 20 år senere, under svenskekrigene (H. K. Kristensen 1975, s. 347). Indenfor voldene er fundet to brandtomter efter huse, ligesom der øverst i en del af voldgravene er brandfyld. Disse lag kan stamme fra krigshandlingerne i 1600-tallet. Navnet Kongensgård er stadig bevaret, idet en nu nedlagt landbrugsejendom i den vestlige del af Lønborg by bærer dette navn. TOPOGRAFI Området for prøvegravningen ligger på et ret skrånende terræn ned mod Skjern Å. MÅLESYSTEM Afsætning og opmåling er foretaget ved hjælp af vinkelspejl og målebånd. På grund af det skrånende terræn er der derfor mindre fejl i fladeopmålingen. Det blev valgt ikke at tage højde for dette, men at måle på overfladen, vel vidende, at afstandsmålene ikke bliver helt korrekte. 5

Nivellering er foretaget ud fra et fixpunkt med en vilkårlig kote, 1000. Punktet er toppen af en jernstang, nedbanket umiddelbart syd for et udgået træ, ca. 10 m vest for markens nordvestlige hjørne. Dette fixpunkt er valgt så det efterfølgende kan bruges til hele marken. METODIK OG FORLØB Marken tilhører ejeren af Lønborggård, Henrik Steenberg, der har givet tilladelse til at prøvegravningen kunne gennemføres. På stedet kan man på luftfotografier se en meget stor firkantet tegning, og vi ville derfor undersøge om det kunne være voldgrave, som kunne iagttages på luftfotoet. For at mindske indgrebet i anlægget blev det valgt at grave med en 0,75 m bred skovl på gravemaskinen. Fladen i grøfterne og siderne blev afrenset. Der blev foretaget opmåling af fladen i målestok 1:100, mens fire udvalgte profiler blev dokumenteret i målestok 1:20. Der blev endvidere lavet fotodokumentation, selv om de smalle grøfter ikke muliggør fotografering vinkelret på profilerne. Prøvegravningen blev udført i dagene 25. til 29. september 1984 med museumsinspektør Torben Egeberg, Skjern-Egvad Museum som leder. Endvidere deltog personale fra museet, Herbert Breitling, Lisbeth Clausen og Susanne Bæk. Som maskinkraft blev anvendt rendegraver fra entreprenørfirmaet J. P. Eskildsen. På den sidste dag for prøvegravningen blev der holdt åbent hus for presse og interesserede. UNDERSKRIFT OG DATO 02.04.13 Torben Egeberg 6

LITTERATUR Torben Egeberg: De højryggede agre. Kortlægning af marker fra før udskiftningstiden. FRAM, Fra Ringkøbing Amts Museer, 1987, s. 79-86 Torben Egeberg & Ole Lass Jensen. Skjern Ådalen træk af 10.000 års bosættelseshistorie. FRAM, Fra Ringkøbing Amts Museer, 1988, s. 89-113. H. K. Kristensen: Nørre Horne herred, 1975. Frank Jørgensen: Præsteindberetninger til Ole Worm, 1970. 7

ANLÆGSBESKRIVELSER, TOLKNING OG DATERING Den firkantede struktur, der ses på et luftfotografi fra 1961, kan efter prøvegravningen dokumenteret at stamme fra et firkantet, overpløjet anlæg med voldgrave. Der er udlagt to smalle søgegrøfter, vinkelret på hinanden. I alt 410 m 2 blevet afdækket og opmålt. Gravene er op til 4-5 m brede og 1 2 m dybe, ikke vandførende. De skrå sider i gravene er stabiliseret med en tørvekonstruktion, bestående af op til 10 vandretliggende hedetørv og nederst klægtørv, påvist i det vestlige forløb. Gulvlag fra tomter af bygninger og tilhørende stolpehuller er endvidere påvist. Området indenfor voldgravene har været omkring 75 m x 75 m. Anlæggets ydre mål er op mod 90 x 90 m. Gulvlag fra tomter af bygninger som kan tilhøre anlægget er endvidere påvist. Gravene har ikke været fyldt med vand. Voldgravene tilhører med stor sandsynlighed den befæstede gård Kongensgård. Muldlaget er meget tykt i den østlige del af området, ligesom der er flere lag/niveauer (og dermed forskellige aldre) i lagene. Der er derfor forholdsvis gode bevaringsforhold til stede. Foruden det befæstede anlæg er der også bosættelse på stedet. Der er fundet lag med keramik, stratigrafisk ældre end de to gulvlag (F1-2), som formodes at stamme fra 1600-tallet. På gårdtomtens område er der fundet potteskår, skår af kakler (fra kakkelovne), en munkesten, jerngenstande m. m. Disse genstande skønnes at stamme fra 15 1600 årene. Desuden har stolpehuller i fladen udseende som stolpehuller fra romersk/germansk jernalder. Endvidere er der nederst lag med tildannet flint, sandsynligvis fra jægerstenalder eller bondestenalder. 8

Voldgrav vest Profilopmåling af A1, set mod syd Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 3a Lag 4 Lag 5 Gult undergrundsgrus og sand med al-udskillelser. Lysegråt sand, humusholdigt. Klægt fyldskifte, gråt. Tolkning: hedetørv. Sandet gråt lag, også mørkegrå og rødbrune partier. Diffuse grænser. Tolkning: Omdannede tørv? Gråt til brungråt leret sand med al-udskillelser. Tendenser til lagdeling. I laget SKJ144x13. Pløjelag. 9

Voldgrav øst Profilopmåling af B1, set mod nord Lag 1 Gult undergrundssand med mange jernudskillelser. Lag 2 Lysegråt gruset sand med humus. Gammelt muldlag. Lag 3 Ensartede fyldskitser, bestående af grå, klæg fyld, foroven med tynd, sort, sandet fyld, forneden rødbrun stribe. Tolket som opstablede hedetørv for stabilisering. Lag 4 Gråt klægt fyldskifte. Tolket som klægtørv, lagt som stabilisering. Lag 5 Blanding af lag 3. Lag 6 Som lag 3. Lag 7 Heterogent lag af gult undergrundssand, gråt sand og brunt sand. Lag 8 Gråt sand med tendens til lagdeling. Yngre muldlag, ældre end voldgravene. Lag 9 Fyldskifte med talrige lagdelinger. Brungråt til gråt. Lag 10 Fyldskifte med tendens til lagdelinger. Brungråt til gråt. Bunden udgøres af en ca. 1 cm tyk al-stribe. 10

Voldgrav syd Profilopmåling af H1, set mod øst Lag 1 Sandet, gult undergrundsler. Lag 2 Brungråt leret sand med tendens til lagdeling, bl.a. striber af trækul i den sydlige del. Også vækstzoner i laget. Lag 3 Ensartede fyldskitser, bestående af grå, klæg fyld, foroven med tynd, sort, sandet fyld, forneden rødbrun stribe. Tolket som opstablede hedetørv for stabilisering. Lag 3a Fyldskifte, bestående af blandet fyld som lag 3. Lag 4 Som 3, men over den sorte stribe gråt sand. Lag 5 Fyldskifter, svarende til 3 ovenfor. Lag 6 Heterogen fyld, gulgråt til gråbrunt sandet ler, blandet med gult undergrundsler. Blev under udgravningsarbejdet tolket som fyld fra volden langs voldgraven. Lag 7 Lysegråt sand. lag 8 Gulgråt til gråbrunt sandet ler, tendens til lagdelinger, også vækstzoner ses. Lag 8a Rødbrunt sandet ler. Lag 9 Gråt til mørkegråt sand med mange fine lagdelinger. Mange trækul og klumper af rødbrændt ler. I laget skår SKJ144x12. Laget tolkes som brandlag, muligt 1658. Lag 10 Brungråt sandet ler med tendens til lagdelinger. Også lysegråt sand med ensartet kornstørrelse. Tolkes som delvis flyvesand. Lag 11 Pløjelag. 11

Profilopmåling af F1-2, set mod vest Gulvlag m.m. Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4 Lag 5 Lag 6 Lag 7 Lag 8 Lag 9 Lag 10 Lag 11 Lag 12 Lag 13 Gråt gruset sand. Tildannet flint heri (144x9). Laget er humusholdigt. Urørt undergrund ej påvist. Gråbrunt leret sand med trækul og klumper af rødbrændt ler. Tolkes som stolpehul, hørende til ældre gulvlags bygning. Som lag 2, men lysere. Som lag 2, men mørkere. I bunden af laget en tynd brun stribe, ca. 1 cm tyk. I laget skår SKJ144x11. Laget tolkes som gammel muldlag, dog i undersøgelsen opfattet som et ældste gulvlag. Lag med mange tynde, svagt skrånende lagdelinger. Lysegråt sand, gråt sand, mørkegråt sand, rødligt leret sand. Laget indeholder en del trækul og spredte klumper af rødbrændt ler. Sterilt gult ler. Tolkes som ældre gulvlag. Homogent gråt leret sand. Lag med flere lagdelinger, gråt leret sand, rødligt leret sand. Lag, i udseende en blanding af lag 10 og gråt til brunt leret sand. Som lag 6. Tolkes som yngre gulvlag. Lyst brungråt sand. Diffuse grænser mod undergrund. Tolkning: muldlag og stolpehul, ældre end gulvlagene. Dyregange. Pløjelag. 12

FUNDLISTE nr dato emne x1 25.09.84 Skår fra gulvlag. Fra opgravet fyld X2 25.09.84 To stk. jern fra gulvlag. Fra opgravet fyld. Detektorfund X3 25.09.84 Skår af gryde m. ben. Fra fyld i voldgrav B1. Ikke nærmere indmålt X4 25.09.84 Skår fra stolpehul. Fundstedet markeret på plan (B2) X5 25.09.84 Fragmenter af munkesten og tegl. Løsfund fra søgegrøft ca. 4 m øst for start af sydlige grøft X6 25.09.84 Skår fundet i bunden af gulvlag (mørkt gråbrunt leret sand med humus, herover gult sterilt sand). Fundlaget svarer til lag 7 på opmåling af modsatte profilvæg. X7 25.09.84 Randskår af bæger med indadbøjet rand. Fundet i opgravet fyld i østenden af søgegrøft Ø-V. X8 25.09.84 Skår fra sydligste voldgrav (H1) X9 25.09.84 Flint fra gråt sand, lag 1 på profilopmåling F1-2 X10 25.09.84 Skår fra brandlag, lag 4 på profilopmåling X11 25.09.84 Skår fra brandlag, lag 4 på profilopmåling F1-2 X12 25.09.84 Skår, lag 9 på profilopmåling H1 X13 29.09.84 Skår fra profil i vestlige voldgrav (A1), se opmåling 13

FOTO Dias 24x36 film fotonr. dato emne 1 Oversigtsbillede, med Lønborg kirke i baggrunden 2 Profil, voldgrav B1, set fra sydøst 3 Profil, voldgrav B1, set fra sydvest 4 Profil, voldgrav B1, set fra sydvest 5 Profil, voldgrav B1, set fra sydvest 6 Profil, voldgrav B1, set fra 7 Nærfoto af tørvekonstruktion 8 Nærfoto af tørvekonstruktion 9 Gulvlag, set fra nord 10 Gulvlag, set fra sydøst 11 Profil, voldgrav H1, set fra syd 12 Profil, voldgrav H1, set fra syd 13 Profil, voldgrav H1, nærfoto af tørvekonstruktion 14 Profil, voldgrav H1, nærfoto af tørvekonstruktion 15 Profil, voldgrav H1, set fra syd Sort-hvid 24x36 film fotonr. dato emne 1 Oversigtsbillede, med Lønborg kirke i baggrunden 2 Profil, voldgrav B1 3 Profil, voldgrav B1 4 Profil, voldgrav B1 5 Profil, voldgrav B1 6 Profil, voldgrav H1 7 Profil, voldgrav H1 8 Profil, voldgrav H1 9 Profil, voldgrav H1 14

TEGNINGSLISTE T-nr Indhold Målestok Dato Initialer T1 Fladeopmåling, søgegrøfter 1:100 TEH T2 Profiltegning, F1-2, gulvlag 1:20 28-09-84 TEH T3 Profiltegning, B1, voldgrav 1:20 28-09-84 TEH T4 Profiltegning, H1, voldgrav 1:20 28-09-84 TEH T5 Profiltegning, A1, voldgrav 1:20 28-09-84 TEH 15

OVERSIGTSPLAN Plan over anlæg i søgegrøfterne. Grøn: voldgrav, rød: bygningstomter, formodentlig knyttet til voldgravene. Nord omtrent opad. Stjerner angiver målepunkter i det lokale målesystem. Planen er ikke georefereret. 16