Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 14. august 2013 Aarhus Kommune 1. Resume Projektet Urban Mediaspace Aarhus består bl.a. af: Etablering af Dokk1 (nyt hovedbibliotek) Etablering af automatisk p-anlæg med 1.000 pladser Etablering af havnepladser Frilægning af resterende del af Aarhus Å Trafikomlægninger i området omkring de indre havnearealer Højtvandssikring af Midtbyen Den fysiske udførelse af projektet er i gang på en række områder. Etablering af byggegrube til det kommende underjordiske pumpeværk er under udførelse, og frilægning af Aarhus Å er påbegyndt. På kystvejen arbejdes der med vejomlægninger på strækningen fra Toldkammeret til Nørreport. Desuden har arbejdet med Dokk1 bevæget sig over jorden. Efter hovedprojektets færdiggørelse blev der i efteråret 2012 udbudt en lang række fagentrepriser og efterfølgende indgået 23 kontrakter. I foråret 2013 har der yderligere været udbudt 8 mindre fagentrepriser, hvorefter der er indgået bindende aftaler dækkende ca. 98 % af projektets økonomi. Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Kultur og Borgerservice Projektsekretariatet for Urban Mediaspace Aarhus Møllegade 1 8000 Aarhus C Sagsnummer Sagsbehandler Telefon 8940 2000 Direkte telefon 8940 9315 E-post E-post direkte urbanmediaspace@aarhus.dk www.aarhus.dk www.urbanmediaspace.dk Lixtal: 44 Blandt andet på grund af det hårde vintervejr er der konstateret en vis forsinkelse med færdiggørelse af kælderen under Dokk1. Bygningen forventes imidlertid fortsat færdiggjort til ibrugtagning ved årsskiftet 2014/ 2015. Fra Toldkammeret og frem til Nørreport vil de endelige belægninger i letbanens trace først blive færdiggjort i 2016 mod tidligere 2015.
Det vurderes fortsat, at projektet kan realiseres indenfor den afsatte økonomiske ramme. 2. Beslutningspunkter At 1) der gives en udgiftsbevilling til Kultur og Borgerservice på 107 mio. kr. til realisering af projektet Urban Mediaspace Aarhus. At 2) der gives en indtægtsbevilling til Kultur og Borgerservice på 75 mio. kr. til projektet Urban Mediaspace Aarhus. At 3) der afsættes et udgiftsrådighedsbeløb på 14,8 mio. kr. i 2013- priser som følge af opgradering af Dokk1 til energiklasse 1. At 4) der afsættes et udgiftsrådighedsbeløb på 3,2 mio. kr. i 2013- priser til reparation og omisolering af broen ved Mindebrogade og omisolering af broen ved Dynkarken. Udgifterne finansieres af afsatte driftsmidler i Trafik og Veje. At 5) der afsættes et indtægts- og udgiftsrådighedsbeløb på 22,3 mio. kr. som følge af donation fra Købmand Hermann Sallings Fond. At 6) de samlede udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb til projektet for årene 2013-2016 fordeles som anført i indstillingens tabel 4. At 7) indtægtskravet fra lejeindtægten håndteres som beskrevet i afsnit 3.9. At 8) Kultur og Borgerservice i samarbejde med Teknik og Miljø samt Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at realisere projektet som beskrevet i indstillingen. 3. Sagsfremstilling 3.1 Status på udbud Forud for igangsætning af byggeriet i juni 2011 var der indgået kontrakt med følgende entreprenører: 1. Lödige Systems GmbH: Udbudspakke 1 vedr. det automatiske parkeringsanlæg. 2. NCC Construction Danmark A/S: Udbudspakke 2 vedr. indretning og drift af byggeplads, samt opførelse og lukning af råhus m.v. Side 2 af 19
3. Per Aarsleff A/S: Udbudspakke 3 vedr. ramning og vandbygning, herunder etablering af byggegrube m.v. Med tillæg af kontrakten til totalrådgiver, bygherrerådgiver og byggeledelse m.v. var der herefter bindende kontrakter for godt 50 % af projektet. På mødet den 23. maj 2012 meddelte byrådet bevilling til videreførelse af projektet og indgåelse af de resterende entreprisekontrakter. Efter færdiggørelse af hovedprojektet, hvor de detaljerede tegninger og beskrivelser, der danner baggrund for udarbejdelse af udbudsmateriale bliver fastlagt, blev der herefter i efteråret 2012 udbudt 24 fagentrepriser. Der er i fortsættelse heraf indgået 23 kontrakter, idet et udbud er aflyst og opdelt i 3 separate udbud med henblik på en forbedret tilpasning til markedssituationen. I foråret 2013 har der yderligere været udbudt 8 mindre fagentrepriser, hvorefter der er indgået bindende aftaler dækkende ca. 98 % af projektets økonomi. I samtlige kontrakter indgår klausul om løn- og arbejdsvilkår samt klausul om løn- og uddannelsespolitik. I kontrakter på over 10 mio. kr. indgår endvidere en uddannelsesklausul. Endelig indgår der i samtlige fagentrepriser en partnerskabsbestemmelse om samarbejde med Virksomhedsskolen, der består af en klasse med 10 15 elever, der indgår i arbejdet på byggepladsen. Skolen drives i regi af Aarhus Produktionsskole og er i øvrigt oprettet i et samarbejde med NCC, Aarhus Tech og Aarhus Kommune. 3.2 Bygherreindkøb Indkøb af inventar, specialmøbler, belysning der ikke er fast monteret, IT, teknisk løsøre og materialesorteringsanlæg foretages som bygherreindkøb i regi af projektsekretariatet. Som grundlag for indkøbene af inventar og belysning m.v. udarbejdes der frem til august 2013 med konsulentbistand fra Signal Arkitekter en indretningsplan. Derefter vil indkøbene blive foretaget via en række udbud, der afvikles i perioden frem til foråret 2014. Side 3 af 19
3.3 Byggepladsen Den fysiske udførelse af projektet er i gang på en række områder: Der arbejdes med vejomlægninger på Kystvejsstrækningen fra Toldkammeret til Nørreport. Frilægningen af åen er påbegyndt på Åboulevarden fra Mindebroen til Dynkarkebroen. Etablering af byggegrube til det kommende underjordiske pumpebygværk er under udførelse på arealet ved sydsiden af åen foran Hotel Atlantic. Arbejdet med Dokk1 har bevæget sig over jorden. 3.4 Letbanen Planlægning og igangsætning af projektet Urban Mediaspace Aarhus skete med en forventning om, at letbanen kunne sættes i drift i 2015 og at anlægsarbejderne for de to store projekter dermed kunne koordineres og optimeres i 2014/2015. Anlægsselskabet blev imidlertid først stiftet i august 2012, hvorved udbudsforretningerne og dermed hele letbaneprojektet blev forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Letbanen forventes herefter sat i drift i 2016. Den midlertidige situation, der herefter opstår fra ultimo 2014, hvor Dokk1 er færdig, til 2016, er gennem de sidste 2 år blevet planlagt i detaljer sammen med letbanesekretariatet og senere letbaneselskabet. Der er således blevet planlagt en løsning, hvor Grenaabanens nuværende Desirotog kunne køre på letbanelignende vilkår gennem Dokk1 og på havnepladserne. Løsningen indebar, at Urban Mediaspace Aarhus tidsplan med åbning af Dokk1 ultimo 2014 og havnepladsens åbning ultimo 2015 under disse forudsætninger kunne fastholdes. Planen indebar, at Grenaabanen skulle lukkes i en periode på ca. 5½ måned fra den 1. april 2014. I denne periode skulle den nye 2- sporede letbanebro over åen bygges og de nye letbanespor og belægninger gennem bygningen og over havnepladserne etableres. Efter etableringen af letbaneselskabet er der i regi af dette gennemført en risikoanalyse af den ønskede løsning med Desirotog på letbanelignende vilkår. Risikoanalysen har resulteret i, at Aarhus Letbane Side 4 af 19
I/S vurderer, at risikoen for manglende godkendelser og dermed yderligere forsinkelser som følge af den påtænkte løsning er for stor. Som konsekvens heraf har Urban Mediaspace Aarhus og Aarhus Letbane I/S analyseret situationen med henblik på at finde en løsning, der gør det muligt at færdiggøre bygningen som tidligere forudsat og få belægningerne i projektområdet gjort så færdige, at der kun resterer mindre arbejder, når letbanen skal sættes i drift i 2016. Dette har resulteret i en løsning, der indebærer, at Grenaabanen lukkes i en periode på ca. 5½ måned i 2014 på strækningen fra Aarhus H til Skolebakken. I denne periode opføres den nye 2-sporede letbanebro over åen ved Mindet. Traceet for Grenåbanen tilpasses på strækningen fra åen til Toldkammeret til det varige højde og længdeprofil, fundamenterne til de kommende letbaneskinner etableres, og den varige belægning gøres færdig indtil et 7 m bredt spor for den kommende letbane. Der køres ikke på letbanevilkår frem til 2016, hvilket medfører, at der fortsat skal være indhegning og bomme/sikrede overgange, og Disirotogene skal køre på traditionelle jernbaneskinner. På strækningen fra Toldkammeret til Nørreport omlægges banen først i 2016, og det analyseres på nuværende tidspunkt nærmere af Letbaneselskabet, om færdiggørelsen af arbejdet vedr. nedlægning af skinner m.v. på denne strækning kan være afsluttet så tidligt i 2016, at der vil være sikkerhed for, at belægningsarbejdet der udføres i regi af Urban Mediaspace Aarhus - kan gennemføres med afslutning i 2016 og dermed inden Kulturhovedstadsåret 2017. Løsningen indebærer, at bygningen som forudsat kan være færdig omkring årsskiftet 2014/15, og at der kun skal udføres mindre arbejder under bygningen og frem til Toldkammeret i 2016. Fra Toldkammeret og frem til Nørreport vil projektet med endelige belægninger i letbanens trace imidlertid først blive færdiggjort i 2016 mod tidligere påregnet i 2015. Det analyseres fortsat, i hvilket omfang tidsforskydningen vedr. letbanen vil påføre projektet meromkostninger. Hvis det bliver tilfældet skønnes der at være tale om en størrelsesorden, der gør det muligt at afholde disse inden for den eksisterende projektøkonomi. 3.5 Donation fra Hermann Sallings Fond Købmand Hermann Sallings Fond har i november 2012 givet en række donationer til initiativer i Aarhus, heraf 2 donationer inden for Urban Side 5 af 19
Mediaspace Aarhus projektområde. Det drejer sig om 20 mio. kr. til en skulptur af international kvalitet på den ny havneplads og 7 mio. kr. til etablering af en kvalitetslegeplads ved Dokk1. Den praktiske udmøntning af de 2 donationer sker i regi af projektet Urban Mediaspace Aarhus. I overensstemmelse med vilkårene for donationerne pågår arbejdet med at finde en kunstner til skabelsen af skulpturen, og der påregnes i efteråret 2013 udskrevet en arkitektkonkurrence vedr. legepladsen. 3.6 Kunstnerisk udsmykning I overensstemmelse med Aarhus Kommunes interne regler er der i projektet afsat 17,2 mio. kr. til kunstnerisk udsmykning. Beløbet udmøntes i samarbejde med Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg, projektets arkitekter og Team Profilen, der er et konsulentsamarbejde mellem Galleri Profilen, Pluss Leadership og kunstmuseumsleder Claus Hagedorn-Olsen. Første udbudsrunde vedr. udsmykning af undersiden af medierampen og det centrale opstigningspunkt er afsluttet i marts 2013 med valg af kunstværket Magic Mushrooms af Elmgreen og Dragset. I efteråret 2013 udbydes 2 kunstværker, hvoraf 1 skal placeres i bygningen og 1 udendørs. De endelige placeringer er endnu ikke afgjort. Den herefter resterende del af kunstbudgettet vil blive disponeret i 2014. 3.7 Navngivning Efter gennemførelse af en borgerinddragelsesproces blev det i oktober 2012 besluttet at navngive bygningen Dokk1. Det samlede projekt omfattende bygning, vejomlægninger, højtvandssikring, åfrilægning, etablering af pladser m.v. benævnes Urban Mediaspace Aarhus. Dette er imidlertid kun en betegnelse, der skal anvendes i anlægsperioden for at have et navn for anlægsprojektet. Når anlægsprojektet er færdigt i 2016 forsvinder dette navn således. Der skal i den videre proces findes et nyt navn for den store havneplads mellem Toldkammeret og Navitas samt for vejen gennem Dokk1 og frem til Toldkammeret. Pladsen ved Toldkammeret er tidligere navngivet til Hack Kampmanns Plads. Side 6 af 19
3.8 Tidsplan Bl.a. på grund af det hårde vintervejr har NCC måttet konstatere en vis forsinkelse med færdiggørelse af kælderen under bygningen. Det vil i det videre arbejde blive forsøgt at indhente så meget som muligt af forsinkelsen; men det må på nuværende tidspunkt vurderes, at færdiggørelsen af bygningen rummer en tidsmæssig usikkerhed på ca. 2 måneder. Bygningen forventes imidlertid fortsat færdiggjort til ibrugtagning omkring årsskiftet 2014/15 ; og efterhånden som dette tidspunkt rykker nærmere, vil der kunne udmeldes mere konkrete tidspunkter til kommende lejere, kommunale bruger og driftsoperatøren for p- anlægget. 3.9 Udleje af lokaler i Dokk1 og salg af Hovedbiblioteket og Vestergade 55 Dokk1 indeholder 11.400 m2 til udleje, inkl. kælderarealer til depoter m.v. Ejendomsmæglerydelsen vedr. udleje varetages på baggrund af udbud af Colliers International. Der er endnu ikke indgået aftale om lejemål, hvilket utvivlsomt må tilskrives en kombination af de dårlige økonomiske konjunkturer, en række andre byggeprojekter i Aarhus og en betydelig mængde ledige erhvervslejemål. I perioden frem til årsskiftet 2013/14 vil markedet for lejemål fortsat systematisk blive afsøgt, og der vil skulle ske en tilpasning af lejeniveauet til markedslejen. Samtidig skønnes det, at byggeriets fysiske opførelse vil være medvirkende til at tiltrække lejere. Det er på baggrund heraf fortsat vurderingen, at de omhandlede lejemål vil kunne udlejes til et lejeniveau, der ligger i toppen af markedet i Aarhus. Den kapitaliserede værdi af lejeindtægten medgår til finansiering af projektet. Dette vil ske over en årrække afhængigt af de lejeniveauer, der kan opnås gennem de år, hvor de pågældende dele af bygningen skal udlejes. I takt med, at der sker udskiftning af lejere, må det forventes, at der vil kunne forekomme skift i de årlige lejeindtægter i både opad- og nedadgående retning. Det indstilles på baggrund heraf, at afbetalingsperioden reguleres ud fra det forventede niveau for leje- Side 7 af 19
indtægten, hvilket vurderes når de første lejeaftaler indgås. Hvis lejeindtægten overstiger dette niveau fremadrettet, bidrager merindtægten til at reducere afbetalingsperioden. Indtægten vil også efter afbetalingsperioden tilgå kassen. I finansieringen af projektet indgår endvidere salg af det nuværende hovedbibliotek i Møllegade 1 og ejendommen Vestergade 55. Efter en nærmere bearbejdelse af salgspotentialet vil byrådet i efteråret 2013 blive forelagt en indstilling om udbud af ejendommene. 3.10 Projektets økonomi Der lægges overordentlig stor vægt på den økonomiske styring af projektet, således at der skabes størst mulig sikkerhed for, at det kan realiseres inden for den økonomiske ramme, der er til rådighed. I økonomistyringen anvendes en række virkemidler. Der er oprindeligt gennemført en omfattende kalkulation af projektets økonomi, inden udarbejdelsen af projektforslaget blev igangsat. Dernæst blev der fastlagt en udbudsstrategi med et tidligt udbud af de tre første udbudspakker, således at det samlede resultat af disse udbud forelå, inden der 11. april 2011 blev indgået endelige aftaler med de tre entreprenører. Færdiggørelsen af byggegruppen og anlægsarbejderne tæt på banen, samt afslutningen af projektbearbejdelsen af råhus og facader, har reduceret projektets økonomiske risiko. Endvidere er der med gennemførelse af udbuddene i udbudspakke 4-6 i alt gennemført ca. 98% af projektets udbud med et tilfredsstillende resultat. På baggrund heraf samt på baggrund af deltaljerede økonomiske kalkulationer vurderes det, at projektet kan realiseres indenfor den afsatte ramme. I overensstemmelse med hidtidige byrådsbeslutninger, og de med nærværende indstilling afsatte udgiftsrådighedsbeløb, udgør den samlede økonomiske ramme for projektet: Tabel 1: Samlet økonomisk ramme Økonomiske ramme, jfr. hidtidige byrådsbeslutninger, i løbende priser til og med 2012 og derefter i 2013-priser Omisolering på broerne ved Mindebrogade og Dynkarken og reparation af fundamentet på broen ved Mindebrogade Mio. kr. 1.995 3,2 Side 8 af 19
Opgradering af Dokk1 til energiklasse 1 14,8 Donation fra Købmand Hermann Sallings Fond 27,0 Samlet økonomisk ramme 2.040 Der henvises til afsnit 7 vedr. de bevillingsmæssige konsekvenser af nærværende byrådsindstilling. Som beskrevet i afsnit 3.9 skal en del af den kommunale finansiering tilvejebringes ved salg af det nuværende hovedbibliotek, herunder ejendommen Vestergade 55, samt ved udleje af 11.400 m 2 i Dokk1. 4. Den forventede effekt Overordnet set er indstillingens effekt, at det samlede projekt efterlever byrådsbeslutninger i forhold til både indhold, proces, tidsplan og samlet økonomi samt aftalegrundlaget med Realdania og Realdania Byg A/S (tidligere Realea A/S). Med nærværende byrådsindstilling og bevilling af den foreslåede anlægsbevilling, er det muligt at realisere de resterende dele af projektet. Med realiseringen får borgere og besøgende i Aarhus et moderne hovedbibliotek, et nyt centralt borgerservicebetjeningssted, centrale og innovative parkeringsfaciliteter, nyt havnebyrum med talrige muligheder for individuel udfoldelse og afholdelse af events m.v., kobling af havn, nyt byrum og eksisterende midtby, højtvandssikring af Midtbyen samt løsning og integrering af en række infrastrukturelle udfordringer. 5. De planlagte ydelser De ydelser, der følger af nærværende indstilling, består i den fysiske realisering af de resterende dele af projektet samt de rådgivningsmæssige og ledelsesmæssige aktiviteter omkring styring af projektet, der er knyttet hertil. Byrådet vil løbende blive holdt orienteret om realiseringen af projektet og blive forelagt årlige indstillinger vedr. opdatering af prisniveau m.v. i de meddelte anlægsbevillinger. 6. Organisering af indsatsen Projektet realiseres i en tværgående projektorganisation under Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice. Den Side 9 af 19
daglige ledelse af projektet hører således under denne projektorganisation. 7. Konsekvenser for ressourcer 7.1 Rådighedsbeløb De samlede rådighedsbeløb til gennemførelse af projektet står under Kultur og Borgerservices kontoafsnit, idet der dermed er et overblik over beløbene og deres fordeling over årene. I forbindelse med arbejderne i projektområdet, foretages der en tiltrængt omisolering (etablering af vandtæt membran) af broerne over Aarhus Å ved Dynkarken og Mindebrogade, inden der påføres ny belægning. Af praktiske årsager overføres opgaven fra Teknik og Miljø til Urban Mediaspace Aarhus. Til afholdelse af udgifterne foreslås der afsat et nyt udgiftsrådighedsbeløb på ca. 1,5 mio. kr. i budgettet, som finansieres af afsatte driftsmidler i Teknik og Miljø. Ved omisoleringen af broen ved Mindebrogade har det vist sig, at en del af broens fundament har haft en utilstrækkelig bæreevne. Til afholdelse af de ekstra udgifter i forbindelse med reparationer af fundamentet, foreslås der yderligere afsat et nyt udgiftsrådighedsbeløb på ca. 1,7 mio. kr. mio. kr. i budgettet. Udgifterne finansieres ligeledes af afsatte driftsmidler i Trafik og Veje. Som følge af byrådets beslutning af 24. juni 2009 om krav til energioptimering af nyopførte bygninger i byomdannelsesområder, blev det den 10. marts 2010 af byrådet besluttet, at Dokk1 skulle opgraderes til energiklasse 1. Det blev desuden besluttet at anvende en i projektet ikke-disponeret reserve på 21 mio. kr. til afholdelse af de første udgifter ud af et samlet udgiftsbeløb på ca. 35 mio. kr. Ligeledes blev det af byrådet besluttet, at de resterende udgifter på ca. 14 mio. kr. til opgraderingen til energiklasse 1 skulle finansieres ved konvertering af en årlig driftsbesparelse på 830.000 kr. Til afholdelse af de resterende udgifter foreslås derfor teknisk afsat et udgiftsrådighedsbeløb på 14,8 mio. kr. i 2013-priser som følge af kapitaliserede driftsbesparelser. Det skal bemærkes, at opgraderingen til energiklasse 1 gennemføres som en integreret del af projektet, hvorfor udgifterne hertil allerede har været indregnet i projektets udgiftsside. Teknisk udmøntning af de resterende 14,8 mio. kr. indgår derfor som en forudsætning for, at Side 10 af 19
projektet realiseres indenfor budgetrammen. Efter gældende regler skal magistratsafdelingerne anvise en tilsvarende likviditetsmæssig kompensation. Der tages ved budgetlægningen for 2014-17 stilling til, om dette er påkrævet. Den samlede donation fra Købmand Hermann Sallings Fond er på 27 mio. kr., hvoraf de 4,7 mio. kr. er moms af donation. Som følge heraf afsættes der nye udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb på 22,3 mio. kr. i budgettet. Det samlede finansierede beløb fremgår af tabel 1. Der skal herefter i perioden frem til projektets afslutning afsættes følgende udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb i budgettet: Tabel 2: Nettoudgiftsrådighedsbeløb Mio. kr. Afsat økonomisk ramme i løbende priser til og med 2.040 2012 og derefter i 2013-priser, jfr. tabel 1. Moms af donation fra Realdania, A.P. Møller og Hustru 40 Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Købmand Hermann Sallings Fond, der indgår i ovenstående beløb; men som i henhold til konteringsreglerne skal konteres som fradrag i indtægten. Samlet nettoudgiftsrådighedsbeløb 2.000 Tabel 3:Nettoindtægtsrådighedsbeløb Mio. kr. Bruttobetaling fra Realdania, Realea A/S, A.P. Møller 783 og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Købmand Hermann Sallings Fond Betaling fra Aarhus Vand til pumpe- og sluseanlæg, 46,3 jfr. byrådet beslutning af 27. juni 2012 og 11. oktober 2012. Moms af donation fra Realdania, A.P. Møller og Hustru 40 Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Købmand Hermann Sallings Fond, der indgår i ovenstående beløb; men som i henhold til konteringsreglerne skal konteres som fradrag i indtægten. Samlet nettoindtægtsrådighedsbeløb 789 De anførte beløb er i løbende priser til og med 2012 og derefter i 2013-priser. Side 11 af 19
Det er forbundet med stor usikkerhed, hvorledes fordelingen af udgifterne og indtægterne over årene vil forløbe; men på baggrund af det bedste skøn, der kan foretages på nuværende tidspunkt, foreslås følgende fordeling af rådighedsbeløbene henover årene: Tabel 4: Nettorådighedsbeløb i budgetperioden Tidligere år 2013 2014 2015 2016 I alt Mio. kr. i Løbende Mio. kr. i 2013- priser priser Udgifter 607 458 621 264 50 2.000 Indtægter 299 207 230 37 16 789 7.2 Anlægsbevilling Af praktiske årsager er den samlede bevilling til projektet opført under et kontoafsnit i Kultur og Borgerservice. Ved tidligere beslutninger i byrådet er der bevilliget i alt 1.893 mio. kr. i udgifter og 714 mio. kr. i indtægter til projektet. Der foreslås yderligere bevilliget 107 mio. kr. i udgifter og 75 mio. kr. i indtægter. Udgifts- og indtægtsbevillingen vedrører prisfremskrivning af rådighedsbeløb, omisolering og reparation af broer, donation fra Købmand Hermann Sallings Fond samt tidligere tildelte rådighedsbeløb til bygning af pumpe- og sluseanlæg. Derudover vedrører udgiftsbevillingen opgradering af Dokk1 til energiklasse 1. Primo juli 2013 udgør det samlede forbrug ca. 780 mio. kr. i udgifter og ca. 300 mio. kr. i indtægter. De samlede resterende udgifter og indtægter udgør i 2013-prisniveau ca. 1220 mio. kr. i udgifter og ca. 490 mio. kr. i indtægter. 7.3 Driftsbevilling Der forventes at blive behov for justeringer i de hidtil vedtagne beløb til Teknik og Miljø og Kultur og Borgerservice til driften af havnepladserne og Dokk1. Forslag hertil fremsendes fra de berørte afdelinger i foråret 2014. Side 12 af 19
Jacob Bundsgaard / Niels Højberg Bünyamin Simsek / Erik Jespersen Marc Perera Christensen / Kirsten Jørgensen Bilag Bilag 1: Bevillingsmæssige konsekvenser Side 13 af 19
Tidligere beslutninger 2012-11-14 Rettighedserhvervelse over arealer ved Europahuset (lukket dagsorden) At Byrådet godkender det erstatningsbeløb, hvorom der er indgået forlig med Q8. At Teknik og Miljø bemyndiges til - under forudsætning af, at der kan indgås frivillige aftaler - at godkende aftale med ejeren af Europahuset om erstatning for tabt forpagtningsafgift fra tankanlægget og aftale om erstatning til forpagteren af kiosken. 2012-08-29 Åstedsforretning for eventuel ekspropriation ved Europahuset At Trafik og Veje bemyndiges til at afholde åstedsforretning med henblik på senere ekspropriation for erhvervelse af rettigheder over de nødvendige arealer. At byrådet senere forelægges indstilling vedr. rettighedserhvervelse over arealer ved Europahuset. 2012-06-27 klimatilpasning i Aarhus Midtby At der på sektor 4.72 Biblioteker og Borgerservice afsættes udgiftsrådighedsbeløb på 4.200.000 kr. i 2012, 19.600.000 kr. i 2013 og 21.800.000 kr. i 2014 At et tidligere afsat rådighedsbeløb på 1.600.000 kr. til Havneslusen på sektor 2.35 Trafik og Veje, Trafikanlæg overføres til sektor 4.72 i 2012 At der på sektor 4.72 Biblioteker og Borgerservice afsættes et indtægtsrådighedsbeløb og gives en indtægtsbevilling på -1.800.000 kr. i 2012 i form af bidrag fra Aarhus Vand At der på sektor 0.20 Budgetreserver afsættes indtægtsreserve på 5.073.000 kr. i hvert af årene 2012-21, i alt 50.730.000 kr. til indtægt fra det årlige afkast af fjernvarmeforsyningens fri egenkapital At Teknik og Miljø fremsender efterfølgende indstilling om udmøntning af den ovennævnte indtægtsreserve At Når anlægget af Slusen til sin tid er fuldt finansieret, finansieres driftsudgifterne via de løbende afkast af den fri egenkapital. Side 14 af 19
2012-06-06 Navngivning af Multimediehuset At der gennemføres en navngivningsproces som angivet i indstillingen. 2012-05-23: Urban Mediaspace Aarhus status og bevilling 2012. At der gives en anlægsbevilling til Kultur og Borgerservice på 938 mio. kr. til realisering af Urban Mediaspace Aarhus. At der gives en indtægtsbevilling til Kultur og Borgerservice på 534 mio. kr. til projekt Urban Mediaspace Aarhus. At der afsættes et udgifts- og et indtægtsrådighedsbeløb på 14,8 mio. kr. som følge af donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. At de samlede udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb til projektet for årene 2012-2016 fordeles over årene som anført i indstillingens afsnit 7. At Kultur og Borgerservice i samarbejde med Teknik og Miljø samt Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at realisere projektet som beskrevet i indstillingen. 2011-05-25: Køb af arealer ved Toldkammeret og Pakhus 13 med henblik på realisering af projektet Urban Media Space Aarhus (lukket dagsorden). At Aftalen med Jørn Tækker tiltrædes At Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø effektuerer handelen 2011-02-09: Urban Media Space Aarhus status og anlægsbevilling 2011 At der gives en anlægsbevilling til Kultur og Borgerservice på 769 mio. kr. til den fortsatte projektering og realisering af Urban Mediaspace Aarhus. At der gives en indtægtsbevilling til Kultur og Borgerservice på 125 mio. kr. til projekt Urban Mediaspace Aarhus. Side 15 af 19
At de afsatte udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb til projektet for årene 2011-2015 fordeles over årene som anført i indstillingens afsnit 7. At Kultur og Borgerservice i samarbejde med Teknik og Miljø samt Borgmesterens Afdeling bemyndiges til at fortsætte det videre arbejde med projektering og realisering af Urban Mediaspace Aarhus som beskrevet i indstillingen, herunder gennemførelse af de beskrevne udbud. 2010-10-27: Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 876. Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Aarhus. Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009 samt Miljøvurdering af Lokalplan 876. At vedtage Lokalplan 876, der blandt andet giver mulighed for at omlægge inderhavnen i Aarhus og opføre nyt Multimediehus. 2010-10-07: Forslag til årsbudget for 2011 samt budgetoverslag for årene 2012-2014. At vedtage forslaget med ændringsforslag hvilket blandt andet indebærer finansiering af sikring af Aarhus Midtby mod oversvømmelser. At de direkte afledte udgifter til drift og vedligehold af henholdsvis Mulitimediehuset og Havnepladserne håndteres i forbindelse med den tekniske budgetlægning for 2012. I forhold til de aktivitetsafhængige udgifter er forligspartierne enige om at drøfte disse i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2012 i overensstemmelse med beskrivelse i indstillingen Multimediehuset og Havnepladserne drift, vedligehold og aktiviteter. 2010-09-08: Multimediehuset og Havnepladserne drift, vedligehold og aktiviteter. At forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter til Multimediehuset og havnepladserne indgår i budgetforhandlingerne for 2011-2014. 2010-03-10: Multimediehus og havnebyrum - Status og anlægsbevilling for 2010-2011 Side 16 af 19
At give en anlægsbevilling på 106 mio. kr. til den fortsatte projektering, gennemførelse af udbud m.v. for Multimediehuset og Havnebyrummet At give en indtægtsbevilling på 20 mio. kr. til projekt Multimediehuset og Havnebyrummet At de afsatte udgifts- og indtægtsrådighedsbeløb til projektet for årene 2010-2015 fordeles over årene som anført i indstillingens afsnit 7 At opgradere Multimediehuset til energiklasse 1 At finansiere opgraderingen til energiklasse 1, som det er foreslået i indstillingen At gennemføre klimatilpasning for Aarhus midtby, såfremt finansiering kan tilvejebringes At bemyndige Kultur og Borgerservice, Teknik og Miljø samt Borgmesterens Afdeling til at fortsætte realiseringen af projektet 2010-03-10: Urban Mediaspace Aarhus bemyndigelse til indgåelse af overdragelsesaftale vedr. p-anlægget med Realea A/S At bemyndige Borgmesterens Afdeling, Teknik & Miljø og Kultur & Borgerservice til at indgå overdragelsesaftale vedr. p- anlægget med Realea A/S 2009-06-24: Forslag fra den Socialdemokratiske byrådsgruppe og Det Radikale Venstres byrådsgruppe til byrådsbeslutning om overgang til lavenergibyggeri som ny standard i Aarhus Kommune. At stille krav om lavenergiklasse 1 for byggeri i blandt andet byomdannelsesområder. 2009-05-27: Projektvinder for Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Aarhus samt aflæggelse af anlægsregnskab for den oprindelige Multimediehusbevilling. at tildele totalrådgivningskontrakten for "Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Aarhus". Side 17 af 19
at igangsætte udarbejdelse af lokalplansforslag, tillæg til Kommuneplanen samt miljøvurdering. at fjerne Pier 1. at give Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice bemyndigelse til at tage beslutning om valg af parkeringsanlæg. at give en projekteringsbevilling i 2009 på 28 mio. kr. at projekteringsbevillingen finansieres af det samlede rådighedsbeløb for projektet. at godkende afslutning af anlægsregnskabet. at Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø samt Kultur og Borgerservice to gange årligt skal orientere Aarhus Byråd om projektet. 2008-12-17: Partnerskabsaftale Inderhavnen i Aarhus byens nye centrale byrum (lukket dagsorden). at indgå partnerskabsaftale med Realdania og Realea A/S om opførelse af Multimediehus, havnebyrum og p-anlæg. 2008-03-26: Samarbejde med Realdania om Inderhavnen i Aarhus Byens centrale byrum/multimediehuset på Den Sydlige Bastion m.v. (lukket dagsorden). at indgå i samarbejde med Realdania om Inderhavnen i Aarhus. 2008-03-26: Igangsætning af projektkonkurrence for Multimediehuset m.v. på Den Sydlige Bastion/Inderhavnen i Aarhus Byens centrale byrum. at igangsætte af sidste fase af projektkonkurrencen. at fortsætte forhandlinger med Realdania om partnerskabsaftalen. at nedsætte bedømmelseskomité. at ændre den kommunale styregruppe. sammensætningen af anlægsbevilling til det samlede projekt. udlejning af 10.000 m2. udstykning af parkeringsanlæg til Realea A/S. Side 18 af 19
2007-08-15: Multimediehuset bygningsmæssig drift og vedligehold samt status på den yderligere byggemulighed på ca. 7.000 m 2. at tage vurdering af forøgede drifts- og vedligeholdelsesudgifter til efterretning. at foretage ny vurdering af drifts- og vedligeholdelsesudgifter, når det konkrete projekt er kendt. 2007-06-27: De Bynære Havnearealer Bebyggelse af Pier 1. at give mulighed for fjernelse af Pier 1 frem for bebyggelse. at overflytte byggemuligheden til andre dele af Inderhavnen. 2006-12-20: Multimediehuset status og valg af udbudsform, endelig placering, fastlæggelse af kerneværdier m.v.. de syv kerneværdier for arbejdet med Multimediehuset. placering af Multimediehuset. organisering med styregruppe, projektgruppe og intern teknisk tovholder. at gennemføre entrepriseudbud og projektkonkurrencen. samarbejdsfora for det videre arbejde. 2005-06-01: Fremrykning af rådighedsbeløb fra 2012 og frigivelse af anlægsbeløb i perioden 2005-2008 til begyndende projektering af nyt Multimediehus. at fremrykke rådighedsbeløb og frigive anlægsbeløb til begyndende projektering af nyt Multimediehus. 2001-12-19: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. at vedtage handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Side 19 af 19