Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt søer, damme og andre lignende ferske indvande. Fortidens metoder og fremtidens krav En del af fortidens indgreb i vandløbene har været med til at forringe afstrømningen og især miljøet i og omkring vandløbene. Det naturlige plante- og dyreliv har gennem de mange indgreb haft så ringe kår, at mange arter af både planter og dyr er truet eller helt forsvundet fra deres levesteder i og omkring vandløbene Det er fortidens metoder, som vi kan se i dag, og som ofte er årsag til de mange miljøproblemer i vores vandløb. Dette gælder både for afstrømningen og især for vandmiljøet. I årene fremover stiller EU og Folketinget yderligere krav til, at kommunerne skal genskabe miljøet i vandløbene, så det naturlige plante- og dyreliv igen indfinder sig i vandløbene. Det vil derfor nu og i fremtiden være vanskeligt at få lov til at anvende fortidens metoder til yderligere at ændre vores vandløb. Nedenfor er beskrevet nogle metoder, som har været almindeligt anvendt gennem næsten 100 års ændringer af vores vandløb. Rørlægning af vandløb Når et vandløb rørlægges vil både afstrømningen og vandløbsmiljøet forringes. Afstrømningen i et åbent vandløb vil normalt være større end i et rørlagt vandløb, Når et åbent vandløb er fyldt med vand, vil yderligere vand betyde at vandløbet løber over og giver oversvømmelser i de laveste områder omkring vandløbet. Kortvarige oversvømmelser er naturlige i uberørte vandløb. Sådan har det altid været. Vandløbene har altid naturligt haft deres ådale og lavninger, som med mellemrum er blevet oversvømmet, når der har været mere vand, end vandløbene kunne aflede. Ådalene og lavningerne blev tidligere brugt til græsning eller høslet. Her var oversvømmelserne en gave, for vandet førte næringsrigt mudder med sig. Mudderet blev aflejret i engene og gødede dermed græsgangene. I dag er der ofte bygget eller dyrket i ådalene og lavningerne omkring vandløbene. Vandets naturlige måde at opføre sig på, bliver i dag ofte betragtet som en gene. Side 1 af 5
Hvis vandløb rørlægges vil de ikke kunne svømme over på samme måde som åbne vandløb. De kan ikke tage mere vand, end der kan løbe i drænrørene. Det overskydende vand vil stuves op og give oversvømmelser andre steder, end det naturlige vandløb ville have gjort for eksempel opstrøms rørlægningen. Vandløbsmiljøet ødelægges helt ved en rørlægning. Planter, fisk og smådyr kan ikke leve i rørledninger og forsvinder helt fra disse strækninger. Kun bakterier kan leve i rørledningerne. Staten har fastlagt og arbejder videre med fastlæggelse af miljømål for vandløbene, som gør, der skal være et naturligt plante- og dyreliv i vandløbene. Dyre- og plantelivet skal sikres fuld kontinuitet. Dvs. der skal være helt frie muligheder for specielt vandløbenes dyr og fisk til at kunne leve i og vandre rundt i alle vandløb. Det vil derfor være meget vanskeligt at få lov til at rørlægge vandløb i dag og i fremtidens Danmark. Udretning af vandløb Udretning af vandløb blev tidligere udført for at sikre hurtig transport af drænvandet ud til havet. Det betød fjernelse vandløbets naturlige sving, snoninger og variationer i bunden. De lavere og dybere steder i vandløbet, som også giver vandløbet variationer, blev fjernet. Formålet var at give et jævnt og hurtigere afløb. Ved udretninger blev sten- og grusbund fjernet, og bunden blev som regel gravet bred og flad og blev derved meget ensartet. Et udrettet vandløb er noget kortere end et naturligt uberørt vandløb. Udrettede vandløb skal graves bredere end et naturligt vandløb for at kunne rumme den samme vandmængde. I udrettede brede vandløb løber vandet noget langsommere. Bunden bliver ensartet med aflejringer af sand eller mudder. Det varierede vandløb er blevet omdannet til en ensartet kanal med blød bund. Vandløbsmiljøet tager skade, for både planter og dyr får væsentligt dårligere levevilkår. De mange forskellige slags levesteder i det naturlige vandløb med grus og sten fjernes, og der bliver kun en enkelt slags levested tilbage: sandbund og med langsomt flydende vand. Kun få dyr er tilpasset til at kunne leve i og på en sandet eller mudret bund. Så også dyrelivet bliver dårligere. De planter, der foretrækker blød bund og langsomt flydende vand, vil hurtigt brede sig og spærre vandløbet for gennemstrømning af vand. Alle andre vandplanter bukker under for skyggen. Plantelivet vil forarmes. De nye herskende arter af planter er hurtigvoksende og skal bekæmpes med grødeskæring eller opgravning. Der vil også blive en større økonomisk byrde for den enkelte lodsejer eller for vandløbsmyndigheden som er forpligtet til at vedligeholde den ensartede kanal, som er ude af balance. Uddybning af vandløb For at kunne dyrke lavtliggende fugtige områder har det tidligere været normalt, at man har uddybet vandløbene ja endda overuddybet dem, så afvandingen af de lave områder blev mulig. Derved er den naturlige og stenede bund også her blevet gravet op. Side 2 af 5
Samtidig er bunden ofte blevet gravet bredere end det oprindelige vandløb. Og vandløbet er blevet rettet ud. Den brede flade bund giver en langsommere vandstrøm, som betyder, at sand og mudder let aflejres og opbygger en blød mudret bund. Om sommeren, hvor der ikke løber så meget vand i vandløbene, bliver vandstrømmen derfor ekstra langsom. Til tider danner vandet kun en tynd hinde over mudderbunden. Det betyder, at specielt fiskene ikke har vand at være i, så de fisk, der ikke når at svømme væk, kvæles eller tørrer ud. Smådyrene graver sig typisk ned i vandløbsbunden i dårlige perioder, men de kan ikke klare nedgravning i mudderbund i længere tid på grund af iltmangel nede i mudderet, så de kvæles også. I en bred å med langsomt flydende vand bliver vandet noget varmere. Jo varmere vand bliver, jo mindre ilt kan der være i vandet. Det går ud over både fisk og smådyrene, som kvæles i mangel på ilt i vandet. De mange forskellige arter af vandløbsplanter erstattes af færre arter af mudderelskende planter som pindsvineknop og tagrør, som breder sig ved udløbere og som helt standser den vandstrøm, der kunne have været. Planterne holder så at sige på både mudder og bremser den smule vand, der ellers ville løbe i sommerhalvåret. Når der igen kommer mere vand, vil disse planter, som oftest er store på det tidspunkt, give problemer ved at deres blade og stængler spærrer for vandets løb. Det medfører opstuvninger. Planterne kan bekæmpes med hyppige grødeskæringer eller ved opgravning. Det er et stort og dyrt arbejde, som samtidig er ødelæggende for livet i vandløbene. Det er i dag umuligt at få lov til at uddybe åbne vandløb eller at gøre bunden bredere og lige, netop fordi vandløbsmiljøet bliver helt ødelagt. Sand i vandløbets bund Den fine bund med sand og små ribber eller mærker efter vandstrømmen det ligner stranden og ser ved første øjekast ren, god og indbydende ud. Men det er en ynkelig sandørken, hvor vandløbets dyr og planter ikke kan leve. Større mængder sand fortæller, at vandløbet er i en ustabil og dårlig tilstand. Sandet føres til vandløbet på flere måder. Nogle af de hyppigste måder er: Gennem dræn, som er utætte eller faldet sammen, så jord og sand falder ned i rørene, Fra brinker, hvor der gror skræpper (rød hestehov), kæmpe bjørneklo, lådden dueurt, brændenælder eller andre planter, som ikke med deres rødder beskytter brinkerne i vinterperioderne, hvor sliddet fra vandet er størst på brinkerne, Fra vejafløbenes og regnvandsledningernes udløb, Fra ulovlig spuling af markdræn Fra nedsskredne brinker efter store maskiner har kørt for tæt på vandløbskanten. Fra befæstede arealer så som P-pladser. Side 3 af 5
Sandet dækker sten og grus på vandløbsbunden, så skjulesteder og ynglesteder ødelægges. Når sandet fylder gydegruset, bliver ørredernes æg, der ligger nedgravet i vandløbsbundens grus, kvalt. Kun sandelskende planter kan trives. De er til gengæld gode til at blive ved med at stikke nye skud op over det aflejrede sand. Derved bremser de vandet yderligere og giver anledning til, at der aflejres endnu mere sand. Bunden hæver sig, og vandløbets evne til at føre vand bliver ringere og ringere med tiden. For at vandløbets evne til at aflede vand kan opretholdes, må sådanne vandløb jævnligt renses op med gravemaskine. Herved skades plante- og dyrelivet yderligere, og den ustabile tilstand opretholdes. Stejle brinker Når vandløb blev uddybet, gav man ofte de nye vandløb stejlere brinker. Dybtliggende vandløb med flade brinker, tager meget plads og areal, mens stejle brinker ikke tager så meget plads og areal. Det naturlige vandløb har kun stejle brinker i ydersiden af svingene, der hvor vandløbet til stadighed graver brinken væk for at aflejre det afgravede sand og grus andre steder med ringere strøm. Stejle brinker er mere ustabile og skrider lettere ned end flade brinker. Når brinkerne graves stejle, får både lodsejeren og nedstrøms lodsejere dårligere forhold i vandløbene. De stejle brinker vil enten stå nøgne eller der vil gro planter, som kan lide sand og rå jord. Sådanne planter kaldes pionerplanter. Blandt disse regnes rød hestehov også kaldet skræpper. Disse planter har et rodnet, som slet ikke holder på brinken. Så om vinteren, når bladene er visne og det regner eller vandet stiger i vandløbet, vil brinkens jord hurtigt blive vasket ned i vandløbet. Det vil i dag være vanskeligt at få lov til at etablere stejle brinker ved et vandløb. Grødeskæring uden hensyn til vandplanterne Mange vandløb skal vedligeholdes, for at afstrømningen kan opretholdes. Vedligeholdelsen er blevet udført på forskellige måder gennem de sidste 100 år. I første del af det 20 århundrede blev vandløbene slået med le. Mange vandløb blev dog også oprenset eller bundskovlet, så vandløbets bund kunne står helt uden planter og sten. I perioden 1970 1990 blev de fleste vandløb vedligeholdt en gang om året med en maskine, som gennemgravede vandløbene for at fjerne planter, mudder, sand, grus og sten. For hver gennemgravning blev vandløbene lidt bredere. Derved blev vandstrømmen lidt ringere. De planter, der elsker langsomt flydende vand, og som breder sig som massive bevoksninger, fik bedre og bedre vilkår. Mange arter af vandplanter og de fleste smådyr og fisk blev udryddet. Vandløbene udviklede sig til noget nær ørkener. Side 4 af 5
Omkring 1990 overgik en del vandløb til mere miljøvenlig vedligeholdelse. Forholdene blev bedre for en del planter, og en del smådyr og fisk fik mulighed for at genindvandre til vandløbene. Men det er ikke godt nok endnu. Danmarks vandløb lever ikke op til de krav, som EU stiller. Det skyldes til dels de hårdhændede måder, vi har vedligeholdt vandløbene på. Afløb fra befæstede arealer uden forsinkelsesbassiner Afløb fra befæstede arealer er ofte årsag til både oversvømmelser ved og erosion i vandløbene. Når det regner kraftigt, ledes regnvandet hurtigt via rørledninger til de åbne vandløb. Denne belastning med pludselige store vandmængder betyder, at vandets kraft gnaver (eroderer) i vandløbenes brinker, der hvor de er svagest. Det betyder at uhensigtmæssige store mængder sand og jord vaskes ud i vandløbene og efterfølgende aflejres på mere rolige områder med mudderbund til følge. Kraften fra de store pludselige mængder regnvand, betyder at mange vandplanter rives op med rod og føres sammen med dyrene længere ned i vandløbet eller havet. Det betyder at vandløbene ofte er spulet helt fri for alt levende på længere strækninger til skade for miljøet. Forsinkelsesbassiner kan opmagasinere store mængder regnvand, så risikoen for gennemspuling af vandløbene mindskes. Vandløbet får tilført regnvandet fra forsinkelsesbassinerne i mindre mængder over en længere periode. Det er langt bedre for vandløbene. Og det vil endda gavne miljøet i vandløbene især om sommeren, hvor der ofte er vandmangel. Søer på vandløbene Søer udgør næsten altid en del af et vandløbssystem. Enten findes søen på et vandløb, eller søen har afløb til et vandløb. Søerne har stor betydning for miljøet i vandløbene. Desværre er søer ofte årsag til dårligt miljø i vandløbene. Det er særligt slemt i sommerhalvåret. I dag gives der ikke tilladelse til at grave søer på vandløb eller at opstemme vandløb for at danne søer. Hvilke love handler om ændringer af vandløb? Vandløbsloven. Bekendtgørelse om regulering af vandløb. Lovgivningen kan findes på biblioteket eller på www.retsinformation.dk Side 5 af 5