METODER OG TEKNOLOGIER TIL HÅNDTERING AF REGNVAND FREMTIDENS REGNVANDSHÅNDTERING MED MERVÆRDI U F F E G A N G E L H O F, S W E C O DK
AGENDA Historisk tilbageblik på regnvandshåndtering Nuværende praksis Økonomi Krav til fremtidens regnvandshåndtering? Metoder og teknologi hvad skal der til? Kan vi gøre det lidt smartere? Eksempler Opsummering
www.fragadetilby.dk Grundlagt i Sverige i 1889 Sammenlægning med Grontmij i 2015 I dag 14.500 medarbejdere Etableret i 70 lande Årlig omsætning 1,7 mia. euro Europas største ingeniør- og arkitektfirma Sweco DK udgør 1200 medarbejdere Sweco Architects udgør 50 arkitekter i DK 16 lokalkontorer i Danmark
HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ REGNVANDSHÅNDTERING 200 f. kr. Romerne byggede kloakker af beton 1850 erne London blev kloakeret i 1850 erne (Kolera, stank, udvikling) 1860 erne Kloakering begynder at tage fart i Danmark 1900-1950 Vandskyllende toiletter udbredes til befolkningen 1960-1970 Massiv udbygning af især fælleskloak, begyndende separat, miljø 1970-2005 Digital planlægning modeller, regnserier, databaser mm. 2007-d.d. Dimensioneringspraksis erstattes af funktionskrav 2007-d.d. Koblede regn, kæmpe skybrud og klimatilpasningsplaner 2014-d.d. Fra plan til handling der investeres massivt i regnvand Kloakken er sundhedsfremmende og billig i drift (lang levetid)
NUVÆRENDE PRAKSIS Separatkloakering masser af nye regnvandsbassiner Klimatilpasning og skybrudssikring Teknologiudvikling LAR, rensning, skybrudssikring, resiliens Regnvand højt prioriteret i byudviklingsprojekter, byggemodninger osv. Rekreativ merværdi, grønne terrænnære løsninger WOW! Det kører bare..
MEN.. HAR VI STYR PÅ Økonomi vs. effekt vs. levetid for hele kommunen? Serviceniveau ens eller differentieret? Skrift 31 Dynamisk planlægning og prioritering? Hvem skal betale og tage ansvar for skybrudssikring? Borgerne hvordan bliver de medspillere? Hvad med forsikringsselskaberne? Kommunikation hvordan får vi god forventningsafstemning? Vandkvalitet oplande, enkeltforurenere, 3-strengssystemer osv. Arealanvendelse og prioritering regnvand fylder. Hvordan opnår vi mest miljøeffekt for pengene (herunder recipient)? Hvordan vi opnår mest oversvømmelsesrisikoreducering for pengene? Hvordan sikrer vi vores fælles investeringer ift. levetid, vedligehold osv. NB! Vi fastholder at håndtere noget dynamisk med statiske løsninger!?
REGNVANDSHÅNDTERING SERVICENIVEAU OG ROLLEFORDELING Økonomi Ukontrolleret oversvømmelse - beredskab Serviceniveau for skadesvoldende oversvømmelse (DS/EN 752, Skrift 31)? Skybrud og stormflod Skybrud Ansvar: Borger (forsikring) Staten Kommune Ansvar: Borger (forsikring) Kommune (Forsyning) Oversvømmelse kloak, vandløb mm. Drift Design regn Ansvar: Forsyning Kommune Borger Hverdagsregn Ansvar: Forsyning Kommune Borger 0,1 1 10 100 LN(T) 7
Teknologier og besparelser - Tilbageholdelse, forsinkelse og langsom afledning - LAR og terrænbaserede løsninger - Kontrollerede oversvømmelser - Infrastruktur som stormflodsbarrierer - Flere funktioner flere betaler! 8 2016-06-10
ØKONOMI Estimerede investeringer (klimatilpasning) frem mod 2050 - Håndtering af regnvand ca. 40-50 mia. (FRI, Realdania mfl.) - Kystsikring og stormflodssikring 10-20 mia. (Realdania, Sweco mfl.) - Skybrudssikring 20 mia.? (grebet ud af den blå luft..) - Efterslæb 20-50 mia. (FRI) - Dertil kommer sikring af veje (ca. 15. mia.), byområder, broer etc. (Sweco) - I alt: 100-150 mia. på 30-40 år dvs. + 3-4 mia./år!! - Ca. 40 mio./år pr. kommune!! Erfaringer fra helhedsprojekter med flere samarbejdspartnere: - Samlede anlægsbesparelser mellem 15 og 20% - Flere betalere, så fx Forsyningens besparelse er over 40% og kommunens over 25% - Ofte langvarig projektudvikling projekter med realiserede synergier og merværdi Delkonklusion: Helhedsorienterede multifunktionelle samarbejdsprojekter giver massive besparelser i anlægsfasen!
BUD PÅ KRAV TIL FREMTIDENS REGNVANDSHÅNDTERING? Serviceniveau fremtidssikres ift. klimaændringer Skybrudssikring af funktioner og værdier (serviceniveau) Stigende krav til vandkvalitet (udløb, overløb og åbne vandspejl) Vejvand = spildevand? Eller kun first flush? 3 strengssystemer? SMART WATER herunder styring før, under og efter regn Terrænløsninger høje krav til blå og grøn kvalitet Ressourceeffektivitet genanvendelse, varmeveksling osv. SMART WATER vil gøre sit indtog!
METODER OG TEKNOLOGI HVAD SKAL DER TIL? Hverdagsregn: - Styr på fraktionerne - Rør, LAR, kombinationer - Separat vejvandssystem? - Varsling, online måling og styring Skybrud: - Varsling og styring - Kontrollerede oversvømmelser - Terrænløsninger fx veje og pladser - Tunnelering - Beredskab Rensning: - Helhedsbetragtninger på fx recipienter hvad giver mest effekt? - Mere effektive bassiner mere udvikling påkrævet - LAR løsninger mange naturlige filtre i bymiljøet - Lokal rensning ved industrier, boliger, vejvand osv.? - Monitering af vandkvalitet, fx ved hvert udløb til recipienten - Minirenseanlæg til fx fællesvand - Naturgenopretning genskabe naturlig rensning medfinansiering?
12 2016-06-10 EKSEMPEL PÅ OMKOSTNINGSEFFEKTIV KLIMATILPASNING: FREDERICIA KOMMUNE OG SPILDEVAND: DANMARKS FØRSTE GENNEMFØRTE MEDFINANSIERINGSPROJEKT 14 vejbede + semiseparering
EKSEMPEL PÅ SAMARBEJDSPROJEKT WIN-WIN-WIN-WIN PROJEKT I SOLRØD
OPSUMMERING - Definere serviceniveauer og stærkere planlægning af investeringer (fx asset management) - Organisering: Kommune afgørende i tværfaglig arbejdsgruppe arbejde i helheder og koordinere projekter/investeringer mellem offentlige, offentligt ejede og private. - Gør planlægning operationelt gennem fx langsigtet anlægsprogram, dynamisk risikoberegning osv. - Helhedsprojekter giver de mest logiske, tekniske, økonomiske og multifunktionelle løsninger det forstår politikeren og borgeren. - Flere samfundsøkonomiske fordele ved terrænløsninger. - Besparelser i anlægsomkostninger (typisk 15-20%) - Stigende værdi, kvalitet og sundhedsfremme af byområder - Ejendomsværdier stiger (15%) øgede skatteindtægter - Finansiering: Byudviklingsprojekter, medfinansiering, sammentænkning af investeringer, fonde mv. (rammebetingelser skal forbedres!) - Nye samarbejdsformer, mere faglighed og forskning samt nye vilkår/virkemidler - Dynamisk planlægning og SMART WATER - Hvorfor dimensionere regnvandsbassiner efter hydraulik og ikke vandkvalitet? - Tage udgangspunkt i recipienten som helhed - Kommunen skal være projektejer OG myndighed eller flere driftsselskaber? - Fordeling af ansvar, udgifter og afskrivning? - Opretholde investeringsniveau på lokalt niveau
SPØRGSMÅL OG DIALOG Klimatilpasning i park Digterhaven Sønderborg Kommune og Forsyning VANDPLUS projekt Vand på Sidelinjen Gladsaxe Kommune, Nordvand og Realdania Oversvømmelsessikring af vandløb og kloak i Odder Kommune Odder Spildevand og Odder Kommune Semiseparering med 14 vejbede Fredericia Spildevand og Fredericia Kommune Strategi og skitseprojekt for klimatilpasning af Fredericia By inden for voldene Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand Design af hele projektet, herunder klimatilpasning og skybrudssikring af Thomas B. Thriges Gade byrum. Beskytte Odense Å og aflaste fællessystem Odense Kommune, Vandcenter Syd og Realdania 15
TAK FOR ORDET FORTSAT GOD KONFERENCE Markedschef Uffe Gangelhof Uffe.gangelhof@sweco.dk