TDC A/S Concepy ApS Bolig:net A/S

Relaterede dokumenter
Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

TDC A/S.

Telenor Fremsendes alene via mail. Afgørelse vedrørende TDC s priser ved engrossalg af PSTN- og ISDNabonnementer

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:

i forhold til den regulerede ydelse, som den er defineret i Den danske Telemyndigheds (nu Erhvervsstyrelsen) LRAICafgørelse

Afgørelse efter telelovens 65, stk. 6 om fastsættelse af foreløbige vilkår for Cybercitys adgang til samtrafikproduktet Bitstream Access (BSA)

Telia Danmark Afgørelse vedrørende TDC's faktureringspraksis i forbindelse med. opsætning af nettermineringspunkt (KAP-stik) 1.

Afgørelse vedrørende TDC A/S standardtilbud om henholdsvis fast operatørvalg og gensalg af tjenester m.v. på fastnetområdet (marked 8)

Afgørelse om TDC s standardtilbud på fiber BSA på engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5)

Afgørelse vedrørende TDC s opkrævning af oprettelsesgebyrer ved indgåelse af aftaler

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via til adressen:

TDC A/S Fremsendes alene via . Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 52 i teleloven 1 følgende afgørelse:

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Afgørelse i 65 sag om indførelse af et håndteringsvarsel i gensalgsaftalen mellem Tele2 og TDC

TDC A/S Fremsendes alene via . Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

Afgørelse om prisklemme for flagskibsproduktet fiberbredbåndsforbindelse solgt til private: 50 Mbit/s

Afgørelse efter telelovens 52 vedrørende TDC A/S opkrævning af gebyr ved etablering af manglende kobling på ledningsvej BSA uden samproduktion

TDC A/S Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0

Afgørelse om CoolTELs adgang til at aflevere sms med henblik på terminering i Hi3G s mobilnet.

Høringsnotat vedr. udkast til afgørelser på engrosmarkedet for opkaldsterminering i individuelle offentlige telefonnet på et fast sted (marked 1)

Høringsnotat vedr. udkast til tillægsafgørelser på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet (marked 2).

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via

1. Indledning. TDC A/S Fremsendes alene via

IT- og Telestyrelsen har den 1. oktober 2008 sendt udkast til afgørelse i høring hos Sonofon og Bibob.

om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAIC-metoden (fastnet)

TDC A/S Nørregade København K. Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København V

Notat. Resultat af den nationale høring. Høringsnotat vedr. revideret udkast af 30. april 2018 til afgørelse på

(marked 4), engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6).

,!~. maj Teleklagenævnet

TDC A/S Fremsendes alene via mail

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,

Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af prisen for ydelsen opsætning af nettermineringspunkt

Lovgrundlag I lovbemærkningerne til telelovens 51 f, stk. 5 og 6, er bl.a. anført følgende:

TDC A/S Juridisk Afdeling Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C

TDC A/S Nørregade København C. Att: Juridisk afdeling

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail

Hi3G Denmark ApS. Fremsendes alene via . Afgørelse om Hi3G Denmarks ApS behandling og opbevaring af lokaliseringsdata

-J. L. j (J.oktober Teleklagenævnet

Telia Danmark TDC A/S Fremsendes alene via mail

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende

Påbud. BRFkredit Bank A/S Att.: direktionen Klampenborgvej Kgs. Lyngby

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

N Y T L O V F O R S L A G O M B E T A L I N G S F R I S T E R M V.

: TDC Totalløsninger A/S mod Konkurrencerådet/IT- og Telestyrelsen (Ophævet)

TDC A/S Fremsendes alene via

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:

UDKAST. Telia Fremsendes alene via

UDKAST. Hi3G Fremsendes alene via

UDKAST. Mundio Mobile Fremsendes alene via

TDC A/S Nørregade København C

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej Silkeborg. Afgørelse

I forbindelse med høringen har IT- og Telestyrelsen modtaget fem høringssvar.

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber

Vejledning. Vejledning om bekendtgørelse om priskontrolmetoder. 1. Indledning

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

i~ juni 2002 Teleklagenævnet TDC A/S Nørregade København C

TDC A/S Nørregade København K. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX

IT- og Telestyrelsen træffer herved afgørelse i sagen vedr. Cybercitys klage af 24. juni 2008 over TDC s priser for 30A- og 60A-strømydelser.

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

TDC A/S Nørregade København C. Afgørelse om fortsat anvendelse af oplysninger videregivet i strid med telelovens 64

I medfør af telelovens 73, stk. 3, skal TDC senest en måned efter, at denne afgørelse er truffet, udmønte denne i et opdateret standardtilbud.

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

TDC A/S Nørregade København C. Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København V

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Høringsnotat vedr. udkast til markedsanalyse på engrosmarkedet for netadgang af særlig kvalitet på et fast sted.

66 afgørelse om afbrydelse af strømforsyning til samhusningsokaliteter (intern

Revisionsselskab S1 ApS Revisionsfirma S2 Revisor R. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. januar 2012 i sag nr Hellers Yachtværft ApS (advokat Ejner Bækgaard) mod

af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang 4).

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Erhvervsstyrelsen har den 5. september 2018 sendt nedenstående afgørelse i høring hos bestyrelsen for [FONDEN].

Afgørelse efter telelovens 76, stk. 1 om priser for 2 Mbit/s faste engros kredsløb i TDC s standardtilbud om transmissionsydelser

Høringsnotat af 12. februar 2007 vedrørende TDC s standardtilbud på markedet for fastnetterminering (marked 9)

Plenti ApS og TDC A/S Att: Kristian Høgsbro Pedersen

Den sendte indklagede en oversigt over manglende betalinger med et indbetalingskort på 8.522,53 kr. (bilag 2).

Påbud for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

Revisionsvirksomhed. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning. Erhvervsstyrelsen afholdte den 17. marts 2015 kontrolbesøg med.

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

TDC anmeldte og sendte den 17. november 2017 selskabets samlede aftalekompleks/standardtilbud

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse om udvælgelse af flagskibsprodukter til Erhvervsstyrelsens. (prisklemmetilsynet).

TDC A/S Nørregade København C. TDC Totalløsninger A/S Teglholmsgade København C. Cybercity A/S Frederikskaj 1780 København C

til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag:

Den Jyske Sparekasses salg af garantbeviser

Inddragelse af begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester og til at udstede elektroniske

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

TDC A/S Fremsendes alene via mail

om den manglende transparens i TDC s organisering, processer og itsystemer,

I inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) fortages følgende ændringer:

Selskab S ApS. Afgørelse om overholdelse af hvidvaskloven. 1. Indledning Erhvervsstyrelsen aflagde den 11. maj 2013 et tilsynsbesøg hos S ApS.

: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse)

NOTAT. Høringsnotat vedrørende udkast til markedsafgørelse på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1)

Afgørelse om forøgelse af prisloftet for 2013 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Transkript:

TDC A/S regulering@tdc.dk Concepy ApS nla@concepy.com 17. december 2013 /andlon-erst Bolig:net A/S akj@bolignet.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse vedrørende Concepy ApS og Bolig:net A/S klager over TDC A/S faktureringspraksis Indledning Erhvervsstyrelsen modtog den 17. september 2013 en klage fra Concepy ApS (Concepy) over TDC A/S (TDC) faktureringspraksis. Den 4. oktober 2013 modtog Erhvervsstyrelsen en klage fra Bolig:net A/S, der ligeledes klagede over TDCs faktureringspraksis. Begge klager handler grundlæggende om, at TDC s faktureringspraksis påfører selskabernes engroskunder en likviditetsmæssig belastning, idet TDC s opkrævning ligger betydeligt forud for de perioder, der opkræves betaling for. ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 29 10 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 10 15 08 17 erst@erst.dk www.erst.dk Erhvervsstyrelsen har på baggrund af klagerne valgt at behandle sagerne i forhold til TDC s forpligtelser, som er pålagt selskabet på bredbåndsmarkederne. Afgørelse Erhvervsstyrelsen træffer i medfør af 52 i teleloven 1 og styrelsens markedsafgørelser over for TDC af 16. august 2012 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4), engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger (marked 5) og engrosmarkedet for terminerende segmenter af faste kredsløb (marked 6) følgende afgørelse: TDC s ændring af faktureringspraksis er en overtrædelse af kravet i ovennævnte markedsafgørelser om, at TDC i opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang skal udvise en rimelig, redelig og rettidig adfærd. TDC påbydes på baggrund heraf at indrette selskabets faktureringspraksis i overensstemmelse med selskabets faktureringsbestemmelser i TDC s standardtilbud på bredbåndsmarkederne og i overensstemmelse med den tidligere anvendte praksis, således at fakturering for en forudbetalt ydelse sker i forbindelse med begyndelsen af den periode betalingen vedrører. Concepy ApS og Bolig:net A/S klage vedrørende urimeligheden i vilkårene i standardtilbuddene om kvartalsvis forudbetaling for lejeydelser, samt sikkerhedsstillelse afvises, idet der i de nugældende markedsafgørelser ikke er grundlag for at konkludere, at TDC på dette punkt handler i strid med markedsafgørelserne. 1 I lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og tjenester med senere ændringer.

2/13 Sagens faktiske omstændigheder Erhvervsstyrelsen modtog 17. september 2013 en klage fra Concepy, hvor selskabet klager over TDC s faktureringspraksis. Klagen bunder i, at TDC over en årrække har rykket forfaldsdato for rettidig betaling af abonnementsydelser. Concepy har til dokumentation heraf blandt andet udarbejdet nedenstående tabeller baseret på data fra Telia. Ved e-mail af 4. oktober 2013 modtog Erhvervsstyrelsen en klage fra Bolig:net, der ligeledes vedrørte TDC s faktureringspraksis, herunder navnlig kravet om kvartalsvis forudbetaling samt det behov for manuel periodisering, der følger af, at TDC fakturerer forud for begyndelsen af det kvartal betalingen vedrører. TDC fremkom ved e-mail af 9. oktober 2013 med selskabets bemærkninger til klagerne fra Concepy og Bolignet. Af TDC s rammevilkår til standardtilbuddene fremgår blandt andet, at:

3/13 Tilgodehavender til TDC forfalder til betaling 30 Dage fra fakturadato. Endvidere fremgår det af blandt andet produkttillægget for kobber, at Oprettelsesgebyret opkræves af TDC i forbindelse med levering af ovennævnte ydelser og tillægsydelser. Lejegebyret opkræves af TDC kvartalsvis forud. Den første kvartalsleje beregnes fra leveringstidspunktet, således at der alene betales forholdsmæssig leje fra dette tidspunkt til kvartalets udløb. Andre ydelser faktureres kvartalsvis bagud, f.eks. efter det faktiske timeforbrug i forbindelse med tekniske forespørgsler eller listepris ved f.eks. dæmpningsberegning. (Erhvervsstyrelsens fremhævning) TDC anfører, at opkrævning sker i overensstemmelse med kontraktvilkårene, så betaling sker umiddelbart op til begyndelsen af det relevante kvartal. TDC anfører endvidere, at vilkårene ikke indeholder en præcis specifikation af, hvornår betaling i den forudgående måned skal ske, eller at sidste rettidige betalingsfrist skulle være første dag i kvartalet. Videre henviser TDC til, at TDC s betalingsvilkår, herunder den kvartalsvise forudbetaling samt standardtilbuddets krav om sikkerhedsstillelse blev behandlet af Konkurrencestyrelsen og IT- Telestyrelsen i 2005. Konkurrenceankenævnet ophævede imidlertid med kendelse af 13. september 2006 den daværende IT- og Telestyrelses afgørelse af 28. oktober 2005 og Konkurrencestyrelsens udtalelse af 28. september 2005. I denne kendelse udtalte Konkurrenceankenævnet sig om TDC s betalingsvilkår som de fremgik af den konkrete standardaftale om opkrævning af lejegebyr kvartalvis forud samt betalingsfrist 30 dage fra fakturadato set i forhold til konkurrencereguleringen og kvalificeringen af misbrug af dominerende stilling. Konkurrenceankenævnet udtalte i denne sag, at der ikke i Konkurrencestyrelsens udtalelse var foretaget en under hensyn til TDC s kapitalbinding i de anlæg, konkurrenterne skulle have adgang til, og forholdene i øvrigt på det pågældende marked samt TDC s reelle kreditrisiko og mulighed for styring heraf udredning og analyse, som indeholdte en fornøden faktuelt baseret begrundelse for, at krav om kvartalsvis forudbetaling samtidig med en adgang til at kræve sikkerhedsstillelse kunne kvalificeres som misbrug af dominerende stilling. TDC henviser i sit høringssvar til, at vilkårene i standardaftalerne er uændrede siden Konkurrenceankenævnets afgørelse, og konkluderer på baggrund heraf, at retsstillingen derfor er uændret. Konkurrenceankenævnets afgørelse ophæver en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen baseret på den dagældende telelovs 79. Af lovbekendtgørelse 784 af 28. juli 2005 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet fremgik det: 79. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn med standardtilbud og regnskabsmæssige tilsyn og IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår og pri-

4/13 ser for samtrafik efter 69 indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende standardtilbud eller i den pågældende vilkårsfastsættelse, udgør en overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Stk. 2. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens regnskabsmæssige tilsyn, jf. stk. 1, indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrencelovgivningen. Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 1 og 2 senest 1 måned efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for IT- og Telestyrelsen. Stk. 4. Udtalelser som nævnt i stk. 1 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens afgørelser efter 69, stk. 1, og 73, stk. 1. Stk. 5. Udtalelser som nævnt i stk. 2 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn efter 51 e og 82. Af lovbemærkningerne fremgår blandt andet: Formålet med forslaget til bestemmelsen i 79 er at sikre, at Konkurrencerådet kan kontrollere, at virksomhedernes aktiviteter ikke indebærer skadelige virkninger for konkurrencen, herunder konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrencelovgivningen. Endvidere fremgår det af bemærkningerne til den dagældende 5 i lov nr. 391 af 10. juni 1997, jf. L 260, fremsat den 7. marts 1997 af forskningsministeren: Afgørelser eller indgreb på grundlag af stk. 2-3, sker på grundlag af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet. Sigtet hermed er at sikre, at den generelle konkurrencelovs principper ikke tilsidesættes på samtrafikområdet, og at tilsynet med og afgørelser om, hvorvidt samtrafikaftaler indeholder vilkår i strid med konkurrenceloven, er baseret på Konkurrencerådets og Konkurrencesekretariatets generelle praksis og fortolkning af konkurrenceloven. Sigtet med de foreslåede bestemmelser er at sikre at der gribes ind overfor alle former for aftalevilkår i samtrafikaftaler, der skønnes at være konkurrencebegrænsende. Af markedsafgørelserne over for TDC på engrosmarkederne for fysisk netværksinfrastrukturadgang og engrosmarkedet for bredbåndstilslutninger fremgår det af netadgangsforpligtelsen, at: TDC skal sikre, at opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang sker redeligt, rimeligt og rettidigt. TDC må således navnlig ikke i administrationen af forpligtelsen til netadgang indføre procedurer, kriterier, krav, definitioner eller noget andet tiltag, der er egnet til at forsinke, begrænse eller udelukke opfyldelsen af forpligtelsen til netadgang, medmindre dette er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige hensyn.

5/13 Begrundelse Erhvervsstyrelsen har forstået Concepys og Bolig:nets klager således, at man ønsker at få prøvet, i hvilket omfang forudbetalingen som følge af TDC s faktureringspraksis kan begrænses i henhold til den gældende teleregulering. I forhold til spørgsmålet om forudbetaling skal Erhvervsstyrelsen bemærke, at det af de relevante standardtilbud klart fremgår, at TDC i henhold til kontrakten er berettiget til forudbetaling for de af selskabets ydelser, der udgør betaling af lejegebyr. Erhvervsstyrelsen vurderer på denne baggrund, at der herefter grundlæggende er to relevante spørgsmål: 1. Er betalingsvilkåret om kvartalsvis forudbetaling i overensstemmelse med de forpligtelser, TDC er pålagt i henhold til teleloven? 2. Har TDC ændret faktureringspraksis, og er denne ændring i givet fald i overensstemmelse med de aftalevilkår, selskabet har fastsat i standardtilbuddet, og telereguleringen i øvrigt? Ad 1. Betalingsvilkåret om kvartalsvis forudbetaling Konkurrenceankenævnets afgørelse er bygget på en tilsynskonstruktion i henhold til en tidligere lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli. 2005. Denne konstruktion indebar, at Konkurrencerådet havde mulighed for at udstede en bindende udtalelse til IT- og Telestyrelsen om, hvorvidt vilkår, der indgik i de pågældende standardtilbud eller i den pågældende vilkårsfastsættelse, udgjorde en overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Bestemmelsen medførte videre, at IT- og Telestyrelsen var forpligtet til at træffe afgørelse i overensstemmelse med Konkurrencerådets udtalelse, når et forhold af Konkurrencerådet var vurderet som værende i strid med konkurrenceloven. Konkurrenceankenævnets afgørelse vedrørte efter Erhvervsstyrelsens vurdering alene om, hvorvidt det i det konkrete tilfælde var tilstrækkelig underbygget, at bestemmelserne i TDC s standardtilbud om forudbetaling og sikkerhedsstillelse kunne kvalificeres som et misbrug af dominerende stilling i strid med konkurrenceloven og dermed - på baggrund af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet - krævede en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen i henhold til den daværende telelovs 79. Konkurrenceankenævnets afgørelse vedrørte derimod ikke om rækkevidden af telelovens sektorspecifikke konkurrenceregulering. Den dagældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er som bekendt ophævet, og den tilsynskonstruktion, der fremgik af lovens 79, er ikke videreført i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Erhvervsstyrelsen er dog enig med TDC i, at kompetencefordelingen ikke er afgørende, og at det derimod er vurderingen af de konkurrenceretlige principper. Behovet for at påvise misbrug af dominerende stilling er imidlertid i kraft af ændringen af kompetencefordelingen ikke længere relevant for Erhvervssty-

6/13 relsen. Dette pådømmes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. IT- og Telestyrelsen forholdt sig til de generelle vilkår om forudbetaling på grundlag af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet. Grundlaget for IT- og Telestyrelsens vurderinger blev tilsidesat, hvorved også IT- og Telestyrelsens afgørelse i henhold til den dagældende hjemmel bortfaldt. Hertil kommer, at Konkurrenceankenævnets afgørelse under alle omstændigheder alene vedrører vilkårene i standardtilbuddet og ikke eventuelle senere ændringer af praksis. Erhvervsstyrelsen vurderer således, at Konkurrenceankenævnets afgørelse ikke direkte har betydning for nærværende sag. Dog vil vurderinger i forhold til almindelige konkurrenceretlige principper fortsat kunne have betydning. Spørgsmålet er herefter, om kravene om sikkerhedsstillelse og forudbetaling strider imod de forpligtelser, TDC er pålagt af Erhvervsstyrelsen på bredbåndsmarkederne. Sikkerhedsstillelse og forudbetaling er ikke udtrykkeligt behandlet i Erhvervsstyrelsens markedsafgørelser, herunder i forpligtelserne om standardtilbud eller netadgang. Spørgsmålet kan imidlertid henføres til de mere generelle krav om en rimelig, redelig og rettidig behandling af engroskunderne i forbindelse med udmøntningen af forpligtelserne. Kravene om sikkerhedsstillelse og forudbetaling står, som det også påpeges af TDC, indholdsmæssigt uændrede siden indførelsen af det nugældende regime for regulering baseret på teledirektivpakken. Det af TDC generelt anvendte vilkår med tre måneders forudbetaling har således været gældende i en længere årrække, uden at det har givet anledning til tilsynssager initieret af branchen eller Erhvervsstyrelsen (tidligere IT- og Telestyrelsen). Dette forhold taler for, at TDC s vilkår ikke umiddelbart er i strid med de generelle forpligtelser i netadgangsforpligtelsen, som TDC er pålagt i medfør af SMP-reguleringen. Dette er imidlertid ikke et udtryk for, at TDC s vilkår i standardtilbuddet ikke kan udgøre et konkurrenceproblem, der skal adresseres i en markedsafgørelse. Erhvervsstyrelsen er enig i flere af de betragtninger, der fremgår af Konkurrenceankenævnets kendelse. Blandt andet at foranstaltninger i form af sikkerhedsstillelse og forudbetaling skal modsvare den reelle risiko, som TDC har ved den obligatoriske samhandel med selskabets engroskunder. Erhvervsstyrelsen kan på baggrund af den dokumentation, der er fremlagt af parterne, ikke vurdere, om de i standardtilbuddet fastsatte sikkerhedsforanstaltninger modsvarer den reelle risiko, som TDC har. Det er endvidere Erhvervsstyrelsens opfattelse, at omkostningerne forbundet med den likviditetsmæssige belastning, som sikkerhedsstillelsen og forudbetalingen udgør i forhold til de pålagte forpligtelser, skal analyseres nøjere, herunder navnlig i forhold til de priskontrolforpligtelser, TDC er pålagt.

7/13 Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at det ikke i regi af en tilsynsafgørelse vil være hensigtsmæssigt at ændre de gældende vilkår om sikkerhedsstillelse og forudbetaling, herunder blandt andet henset til at vilkårene har været gældende igennem flere markedsafgørelsesperioder. Erhvervsstyrelsen vil derfor i stedet undersøge det potentielle konkurrenceproblem, som den likviditetsmæssige belastning af de alternative udbydere som følge af kravene om sikkerhedsstillelse og kvartalsvis forudbetaling kan udgøre, i forbindelse med næstkommende markedsundersøgelse af bredbåndsmarkederne. Ad 2. TDC s faktureringspraksis og ændring heraf I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt TDC har tilsidesat aftalevilkår i standardtilbuddet, har Concepy fremlagt en sammenstilling af fakturaer udskrevet til Telia Danmark. Af sammenstillingen fremgår en klar udvikling for sidste rettidige betalingsdato for lejegebyret i perioden fra 2007 til 2013, så denne dato ligger stadig tidligere i måneden forud for den relevante fakturaperiode. Udviklingen har medført, at Telia har haft sidste rettidig betalingsdato op til 10 dage før begyndelsen af den periode, som fakturaen angår. TDC har i forhold til denne udvikling ikke haft bemærkninger i forbindelse med den første partshøring af selskabet, ligesom selskabet ikke har fremlagt dokumentation, der kan modsige de af Concepy fremlagte oplysninger. Erhvervsstyrelsen må derfor lægge til grund, at der rent faktisk har været en udvikling, hvor sidste rettidig betalingsdag er blevet fremrykket i forhold til den periode, betalingen vedrører. TDC har i forbindelse med høringen over udkast til afgørelse bekræftet, at der er sket en fremrykning, idet selskabet dog bemærker, at der kun én gang har været tale om 10 dage. I gennemsnit har TDC opgjort fremrykningen til 4-5 dage. Det er, ligesom TDC, Erhvervsstyrelsens opfattelse, at det er et fundamentalt forretningsmæssigt princip at opnå kortvarig likviditet. Erhvervsstyrelsen finder det derfor tilstrækkeligt begrundet, at en forrykkelse af sidste rettidige betalingsdato for TDC s debitorer medfører væsentlig ulempe og likviditetspres. TDC s kunders finansiering af en yderligere kreditgivning til TDC i forhold til modtagelsen af ydelser, der ligger ud over den i standardtilbuddet fastsatte forudbetaling, medfører således utvivlsomt en meromkostning for kunden, ligesom det giver en besparelse for TDC. Erhvervsstyrelsen kan således lægge til grund, at en fremrykning af rettidig betaling har væsentlig betydning for de alternative selskabers likviditet. Selskaberne skal således reelt finansiere en kreditgivning til TDC i op til 10 ekstra dage i forhold til tidligere praksis. Erhvervsstyrelsen må således opfatte TDC s tilbagerykning af fakturadatoer som en ændring af en gældende praksis i løbende kontraktforhold.

8/13 Det er i denne sammenhæng uden betydning, om en engroskunde over for egne slutkunder har mulighed for at opnå en lignende likviditetsmæssig fordel. Forholdet mellem engroskunde og dennes egne slutkunder er uvedkommende i forhold til TDC s kontraktvilkår. Spørgsmålet er herefter, om en sådan praksisændring er hjemlet i standardtilbuddet eller er gennemført i overensstemmelse med selskabets forpligtelser i øvrigt. Fremrykningen er ikke i sig selv i strid med den bestemmelse i TDC s standardtilbud, der foreskriver, at tilgodehavender forfalder til betaling 30 dage fra fakturadato. Omvendt beskriver bestemmelsen ikke, at betaling kan eller skal ske før det relevante kvartals begyndelse. Vilkåret om kvartalvis forudbetaling af lejegebyr fastsætter heller ikke en fast betalingsdato. Bestemmelsen medfører alene, at betalingen for hele det relevante kvartal forfalder til betaling samtidigt. Det må dog lægges til grund, at almindelige principper om samtidighed i udvekslingen af ydelser tilsiger en sammenhæng med begyndelsen af det relevante kvartal. I mangel af et udtrykkeligt vilkår i standardtilbuddet om placeringen af sidste rettidige betalingsdato må TDC s forvaltning af praksis ses i forhold til de generelle principper i telereguleringen, herunder kravet i netadgangsforpligtelsen, hvorefter TDC skal optræde redeligt og rimeligt i forhold til selskabets engroskunder, medmindre en ny praksis er sagligt begrundet i beskyttelsesværdige forhold. Som nævnt ovenfor er Erhvervsstyrelsen enig med TDC i, at selskabet skal have sikkerhed for den reelle risiko, selskabet påføres ved den obligatoriske samhandel. Det er imidlertid Erhvervsstyrelsens vurdering, at fremrykningen af den faktiske betalingsdato som nævnt ovenfor medfører en væsentlig ulempe i form af likviditetspres og omkostningsforøgelse for TDC s engroskunder, der ikke umiddelbart modsvares af beskyttelsesværdige hensyn i forhold til TDC. TDC har således ikke dokumenteret, at selskabet skulle have fået et større behov for sikkerhed, der kunne begrunde en forrykkelse af betalingsfristen set i forhold til tidligere praksis, hvor sidste rettidige betalingsdato og begyndelsen af det relevante kvartal i højere grad var sammenfaldende. TDC har således efter Erhvervsstyrelsens opfattelse ved at rykke datoen for betaling, ensidigt ændret en praksis til skade for selskabets engroskunder i strid med selskabets generelle forpligtelse om en rimelig og redelig behandling af selskabets engroskunder, jf. netadgangsforpligtelsen citeret ovenfor. TDC s høringssvar af 29. november 2013 til Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse af 8. november 2013 har givet anledning til enkelte justeringer og præciseringer i ovenstående. Høringssvaret har imidlertid ikke givet anledning til en grundlæggende ændring af styrelsens samlede vurdering.

9/13 Erhvervsstyrelsen har herudover nedenfor kort kommenteret de enkelte bemærkninger i TDC s høringssvar, i det omfang de ikke er reflekteret ovenfor. Parternes anbringender Concepy har i sin klage anført, at TDC har foretaget en ændring af selskabets faktureringspraksis i strid med selskabets standardtilbud. Concepy har til støtte herfor fremlagt dokumentation for, at TDC har ændret sin faktureringspraksis fra at forfaldsdato var den første dag i den periode betalingen vedrørte til en betalingsdato, der ligger op til 10 dage før den periode betalingen vedrører. Concepy har endvidere fremlagt beregninger, der viser, at praksisændringen har væsentlig betydning for TDC s engroskunder i form af et betydeligt likviditetspres samt omkostningsforøgelser. Ved e-mail af 4. oktober 2013 har Bolig:net suppleret Concepys klage i forhold til TDC s faktureringspraksis, herunder at navnlig kravet om kvartalsvis forudbetaling samt det behov for manuel periodisering, der følger af, at TDC fakturerer forud for begyndelsen af det kvartal betalingen vedrører, er urimelig. Bolig:net har til støtte herfor anført, at selskabet i realiteten stiller en kassekredit til rådighed for TDC ved at forudbetale alle lejegebyr, og at likviditeten i Bolig:net på baggrund heraf forværres markant. TDC fremkom ved e-mail af 9. oktober 2013 med selskabets bemærkninger til klagerne fra Concepy og Bolignet. TDC anfører, at opkrævning sker i overensstemmelse med kontraktvilkårene, så betaling sker umiddelbart op til begyndelsen af det relevante kvartal. TDC anfører endvidere, at vilkårene ikke indeholder en præcis specifikation af, hvornår betaling i den forudgående måned skal ske, eller at sidste rettidige betalingsfrist skulle være første dag i kvartalet. TDC henviser endvidere til, at spørgsmålet tidligere er blevet behandlet i Konkurrenceankenævnets afgørelse af 13. september 2006. Under henvisning til at vilkårene i standardtilbuddene er uændrede siden Konkurrenceankenævnets afgørelse, konkluderer TDC, at retsstillingen derfor er uændret. I forhold til Bolig:nets klage oplyser TDC, at Bilig:net har en lignende praksis over for selskabets egne slutkunder. Bolig:net har den 9. oktober 2013 suppleret sin klage med, at selskabet ikke finder, at selskabets egen praksis er sammenlignelig eller relevant. I relation til Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse, der blev sendt i høring hos parterne den 8. november 2013, har Concepy og Bolig:net ikke haft yderligere bemærkninger.

10/13 Erhvervsstyrelsen modtog ved e-mail af 29. november 2013 TDC s bemærkninger til Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse. TDC bemærker indledningsvis, at Erhvervsstyrelsens påbud er i modstrid med styrelsens begrundelse, idet påbuddet giver indtryk af, at TDC ikke har overholdt vilkårene i standardaftalerne. Heroverfor anføres det af styrelsen i begrundelsen, at vilkårene hverken støtter eller er til hinder for TDC s praksis. Afgørelsesteksten er præciseret, så det klart fremgår, at TDC s ændring af faktureringspraksis er i strid med TDC s netadgangsforpligtelse på bredbåndsmarkederne TDC anfører videre, at Erhvervsstyrelsen ved udkastet til afgørelse foretager aftalefortolkning, hvilket styrelsen efter TDCs opfattelse ikke har kompetence til efter telelovens 52. Erhvervsstyrelsens tilsynshjemmel er ikke begrænset i forhold til aftalefortolkning. Udgangspunktet i telelovens 34 om, at aftaler indgås på kommercielle vilkår, medfører dog at styrelsen udviser tilbageholdenhed ved fortolkning af en konkret aftale mellem to parter, der afviger fra standardtilbuddet. Der er i nærværende sag tale om et standardtilbudsvilkår og den generelle administration heraf. Styrelsen har ikke tidligere været tilbageholdende med fortolkning af standardtilbudsvilkår, ligesom der er tale om en klagesag. Specifikt i forhold til den dokumentation, Concepy har fremlagt, oplyser TDC, at der kun er ét tilfælde, hvor der har været 10 dage fra betalingsdato til begyndelsen af kvartalsperioden, der kræves betaling for. TDC oplyser, at den gennemsnitlige difference var på 4-5 dage, hvilket efter TDC s opfattelse opfylder Erhvervsstyrelsens påbud, men dog ikke er i overensstemmelse med tidligere faktureringspraksis. TDC anfører, at Erhvervsstyrelsens påbud om, at fakturering skal ske i overensstemmelse med tidligere praksis, vil medføre, at TDC først vil modtage betalingen fra engroskunderne i starten af det kvartal, for hvilket der opkræves betaling. Dette er efter TDC s opfattelse i direkte strid med vilkåret om, at der opkræves betaling forud. Erhvervsstyrelsen har ovenfor lagt til grund, at der er sket en fremrykning af sidste rettidige betalingsdato på op til 10 dage, og styrelsen har ikke grundlag for at betvivle, at der gennemsnitligt er tale om en 4-5 dages fremrykning. Under henvisning til at det er praksisændringen, som Erhvervsstyrelsen finder er i strid med netadgangsforpligtelsen, kan TDC ikke med en fortsættelse af gældende praksis opfylde påbuddet. Erhvervsstyrelsen finder ikke, at en administration af faktureringspraksis i overensstemmelse med den tidligere praksis, således at betalingen først modtages i starten af kvartalet, er i strid med ordlyden af vilkåret om opkrævning af betaling forud. Det bemærkes i denne forbindelse, at aftalevilkåret havde samme ordlyd, da TDC rent faktisk administrerede efter denne praksis.

11/13 TDC finder endvidere, at Erhvervsstyrelsens udkast til afgørelse efter telelovens 52 er udtryk for en ganske skønspræget vurdering, der ifølge TDC rettelig burde være behandlet i Erhvervsstyrelsens fremadrettede markedsafgørelser. TDC finder, at dette giver risiko for vilkårlighed og kortsigtede rimelighedsbetragtninger, hvilket selskabet ligeledes påpegede i høringen over den reviderede telelov i 2010 i forhold til Erhvervsstyrelsens øgede tilsyns- og skønsbeføjelser. TDC bemærker videre, at TDC s vilkår om fakturering har været gældende i uændret form siden Konkurrenceankenævnets kendelse af 13. september 2006, og at Erhvervsstyrelsens ændrede opfattelse derfor fremstår skønspræget og vilkårlig. TDC opfordrer på denne baggrund Erhvervsstyrelsen til at foretage en mere tilbundsgående undersøgelse af området og konsekvenserne af en ændret faktureringspraksis, og først træffe afgørelse herom i en fremadrettet markedsafgørelse. Erhvervsstyrelsen er som anført i afgørelsen og begrundelsen enig med TDC i at en egentlig materiel behandling af vilkåret om forudbetaling vil kræve en mere tilbundsgående undersøgelse, idet der er tale om et gennem flere markedsundersøgelser bestående vilkår, der ikke er direkte behandlet i markedsafgørelsen. Erhvervsstyrelsen skal dog bemærke, at spørgsmålet om ændring af en praksis til skade for TDC s engroskunder derimod direkte er behandlet i både den gældende og tidligere markedsafgørelser, jf. netadgangsforpligtelsen citeret ovenfor. TDC skal i sådanne situationer optræde redeligt, rimeligt og rettidigt, medmindre andet er bestemt eller aftalt. Erhvervsstyrelsen vurderer, at en ensidigt bebyrdende ændring af gældende praksis ikke opfylder dette krav. Erhvervsstyrelsens hjemmel til at føre tilsyn med overholdelsen af markedsafgørelserne er ikke udtryk for en ændring af styrelsens hjemmel i form af øgede tilsyn- eller skønsbeføjelser. Det fremgår af bemærkningerne til 52, at Der tilsigtes med sammenskrivningen ikke nogle ændringer i forhold til, hvad der gælder efter den gældende lov. TDC anfører i forhold til Erhvervsstyrelsens konklusion om, at Konkurrenceankenævnets afgørelse af 13. september 2006 er uden betydning for nærværende sag, at selskabet er uenig i Erhvervsstyrelsens konklusion. TDC fremhæver blandt andet, at det ikke er kompetencefordelingen mellem Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er afgørende, men at det derimod må være en vurdering af, om de konkurrenceretlige principper fortsat er gældende. TDC bemærker i den forbindelse, at en vurdering af dominerende stilling fortsat er, om den relevante virksomheds adfærd er udtryk for diskriminerende adfærd. TDC påpeger, at IT- og Telestyrelsen i afgørelsen af 28. oktober 2005 forholdt sig til de generelle vilkår om kvartalsvis forudbetaling. Uagtet at grundlaget for IT- og Telestyrelsens afgørelse blev tilsidesat, mener TDC, at styrelsen i afgørelsen inddrager og forholder sig til telelovens sektorspecifikke konkurrenceregulering.

12/13 TDC fremhæver videre, at Erhvervsstyrelsen i afgørelsesudkastet ikke har dokumenteret, at fremrykningen af den faktiske betalingsdato medfører en væsentlig ulempe i form af likviditetspres og omkostningsforøgelse for TDC s engroskunder, herunder har Bolig:net og Concepy ifølge TDC ikke fremlagt dokumentation herfor. TDC beskriver efterfølgende, at fremrykningen af betalingsfristen skyldes et ønske hos TDC om at sikre, at engroskundernes betaling kan bogføres før kvartals- og årsskiftet. Endvidere skal TDC s faktureringspraksis ses i sammenhæng med TDC s fokus på cash flow og Net Working Capital hvor betalingsfristen for TDC s debitorer spiller en væsentlig rolle for TDCs cash flow og driftskapital. TDC fremhæver således, at alternativet til TDC s cash flow vil være at optage kreditter eller lån, og at det er et fundamentalt forretningsmæssigt princip, at opnå kortvarig likviditet. I forhold til Erhvervsstyrelsens henvisning til princippet om samtidighed bemærker TDC, at selskabets udgifter til at foretage udbygninger og opgraderinger af nettet som udgangspunkt ligger lang tid før den løbende leverance. Erhvervsstyrelsens argumentation tager ifølge TDC ikke tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold, der gælder ved TDCs leverancer og de investeringer, der skal foretages. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at TDC s omkostningsstruktur, hvor større investeringer er nødvendige med henblik på opbygning af en produktionsplatform forud for produktion og udveksling af ydelser, ikke adskiller sig væsentligt fra andre produktionsvirksomheder, der løbende leverer sine produkter. TDC s kapitalbinding og forrentning heraf er i øvrigt indregnet i de regulerede priser, som TDC ifølge priskontrolforpligtelsen kan opkræve for de regulerede adgangsprodukter. Afslutningsvis fremhæver TDC, at selskabets ændrede faktureringspraksis ikke er unormalt for andre SMP-udbydere i eksempelvis Norge og Sverige. Samlet set er det TDC s opfattelse, at den mindre fremrykning af fakturadato og betalingsdag, som TDC s nuværende praksis er udtryk for, ikke er i strid med standardtilbuddene, ikke er et udtryk for diskriminerende adfærd, eller er i strid med markedsafgørelsernes krav om at optræde redeligt, rimeligt og rettidigt. Erhvervsstyrelsen er ikke enig med TDC i, at der er tale om en mindre fremrykning af fakturadato og betalingsdag, herunder navnlig i erhvervsforhold. Erhvervsstyrelsen vurderer, at en ensidigt bebyrdende ændring af en gældende praksis ikke er i overensstemmelse med kravet om at administrere forpligtelserne redeligt, rimeligt og rettidigt. Klagevejledning Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail: tkn@evm.dk.

13/13 En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. 4.000 for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Anders Lønvig