Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Relaterede dokumenter
FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?

Myter om bander hvad er fup, hvad er fakta? SSP-samrådets årsmøde, d. 17. marts 2016 Maria Libak Pedersen

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

Temadag. Om problemskabende ungegrupperinger, indsatser og lokalt samarbejde i Nordjylland. Aalborg, mandag d. 12. december 2016.

Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen

Redskaber målrettet det boligsociale arbejde. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Ungdomskriminalitet. - De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen 8.

SELVRAPPORTERET KRIMINALITET. En sammenligning mellem. Odense og Storkøbenhavn Storkøbenhavn 2006 og 2012

Redskaber målrettet SSP-samarbejdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

ANSØGNING. Projektets/aktivitetens titel. Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk i ungdommen Klement, Christian; Pedersen, Maria Libak

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR

Social pejling og forebyggelse

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Vejledning om ansøgning til puljen Afprøvning af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. oktober 2009.

Flowet i rocker/bandemiljøerne

Arbejdsgrundlag for Tetriz 2 i Vapnagård

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

Vejledning om ansøgning til puljen Klargørelse af metoder til forebyggelse af rocker- og banderekruttering

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGES KRIMINALITET PÅ NETTET: HVOR PEGER FOREBYGGELSESPILEN HEN? V/ VIDENSKONSULENT FLEMMING WRIDT JENSEN OG FOREBYGGELSESKONSULENT NINNA LAGONI

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Impact værktøj retningslinjer

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Kasper Bisp Hansen og Maria Bislev. Problemskabende ungdomsgrupper i Danmark

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

BILAG 3 Problemskabende ungdomsgrupper

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

Redskaber målrettet skoleområdet. Systematisk kortlægning af kriminalitetstruede børn og unge. Viden til gavn

Alle handlinger har konsekvenser

Flowet i rocker/bandemiljøerne

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

9. klasses-undersøgelse

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Viden om årsager/risikofaktorer (udvalgte analyser og rapporter)

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Risiko, behov og responsivitet

Unge vores fælles fremtid BUPL s ungeudspil 2018

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Risikospilleren Problemspilleren

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?

Hvad jeg tror om andre

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September

UNDERSØGELSE AF ROCKERE OG BANDEMEDLEMMERS OPVÆKSTFORHOLD. 2. rapport om banderekrutteringsprojektet

Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Kriminalitetsforebyggende Plan

Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Yderligere oplysninger

Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Effektevalueringer af ungdomssanktionen

Livsstilsundersøgelsen 2011

forandring uden behandling

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Bilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Social årsplan Ungemiljø

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Transkript:

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen

Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens opfattelse er der behov for yderligere afdækning af de strukturer, der giver grobund for rekruttering af børn og unge til kriminelle bander for at give et bedre grundlag for at gribe ind over for disse strukturer og dermed rekrutteringen. Der bør i den forbindelse ske en bredere afdækning af de miljøer, hvorfra rekrutteringen sker. Betænkning nr. 1508

Design Spørgeskemaundersøgelse Folkeskoleelever i 7.-10.-klasse i områder med bandeproblemer Interviewundersøgelse 40 eksperter der arbejde med unge i kriminelle grupper til daglig Eurogang Program og Research Internationalt netværk af bandeforskere

Definition enhver ungdomsgruppe som 1) har holdt sammen i mere end tre måneder, 2) som primært mødes på gaden, og 3) hvis ulovlige aktiviteter udgør en del af gruppens identitet, dvs. at det i gruppen er accepteret at begå kriminalitet, og at nogle af medlemmerne begår kriminalitet sammen.

Kriminalitetskategorier Antal Procent Unge i kriminelle grupper 251 13 Alvorligt kriminelle 129 7 Småkriminelle 553 29 Lovlydige 953 51 I alt 1886 100

Kriminalitet 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alle unge i undersøgelsen Samlet kriminalitet Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige

Kriminalitetsfrekvens Antal Unge i kriminelle grupper 44 Alvorligt kriminelle 33 Småkriminelle 8 Lovlydige 0

Konflikter med politiet 100% 80% 60% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige 40% 20% 0% Færdselslovsovertrædelse Straffelovsovertrædelse

Problemskabende adfærd 100% 80% 60% 40% 20% 0% Alle unge i undersøgelsen Gruppeslagsmål Gadeuroligheder Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige

Risikofaktorer og beskyttende faktorer Forhold til skolen Forhold til forældrene Opsyn fra forældrene Selvkontrol Prosociale værdier Skamfølelse Forbrug af rusmidler Kriminalitet og stoffer blandt vennerne Færden i høj-risikomiljøer

Risikofaktorer Kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Dårligt forhold til skolen 37 % 35 % 21 % 6 % Dårligt forhold til forældrene 28 % 24 % 18 % 11 % Ringe opsyn fra forældrene 57 % 36 % 29 % 12 % Lav selvkontrol 51 % 43 % 24 % 12 % Svage prosociale værdier 53 % 29 % 19 % 5 % Svag skamfølelse 58 % 41 % 31 % 16 % Hyppigt forbrug af rusmidler 42 % 32 % 15 % 5 % Kriminalitet /stoffer blandt venner 69 % 48 % 24 % 7 % Hyppig færden i høj-risikomiljøer 76 % 50 % 41 % 18 %

Kriminalitetsfrekvens fordelt efter risikofaktorer Risikofaktorer vedrørende livsstilen 0 1 2 3 Individuelle risikofaktorer 0 1 5 12 34 1 2 5 17 24 2 5 14 18 30 3 6 15 43 40 4 6 16 39 62 5+ 9 37 54 99

Nærhed til bander og bandemedlemmer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Bander i kvarteret Venner i bander Familie i bander

Tilknytning til bander 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Unge i kriminelle grupper Alvorligt kriminelle Småkriminelle Lovlydige Hænger ud med medlemmer Har hjulpet medlemmer Vil gerne være med i en bande

Opsamling De unge i kriminelle grupper står for en uforholdsmæssig stor del af den kriminalitet, de unge samlet set begår i undersøgelsesområderne. Det samme gælder gruppeslagsmål og gadeuroligheder. De unge i kriminelle grupper er mere udsatte og dårlige fungerende end de andre unge, herunder end dem der har begået alvorligere kriminalitet, men som ikke indgår i kriminelle grupper. De unge i kriminelle grupper har i højere grad end de andre unge kontakt med bander og bandemedlemmer, og de er i farezonen for at blive rekrutteret til organiserede bander/rockergrupperinger.

Kriminelle ungdomsgrupper

Kriminelle ungdomsgrupper Domineret af unge mænd Aldersspredning på 4 år Forskellig etnisk oprindelse Et sted eller område at bestemme over Villighed til at forsvare stedet eller området Problematisk gruppeadfærd: voldelige kriminelle grupper

Kriminelle ungdomsgrupper Voldelige kriminelle grupper Ikke-voldelige kriminelle grupper Gruppen drikker alkohol 32 % 37 % Gruppen ryger hash 34 % 18 % Gruppen tager stoffer 7 % 2 % Gruppen laver hærværk 34 % 10 % Gruppen stjæler biler 10 % 1 % Gruppen begår indbrud 10 % 2 % Gruppen sælger hash 21 % 7 % Gruppen sælger stoffer 7 % 0 % Gruppen går med våben 21 % 6 %

Kriminelle ungdomsgrupper Dem, der opfatter gruppen som bander, er kendetegnet ved o At have et gruppenavn o At have fælles symboler o At være hierarkisk ledet o At alle opfattes som nære venner o At gruppen betyder noget positivt o At gruppen har eksisteret længere o At kriminalitetsfrekvensen er højere

Hvad søger de unge i grupperne Almene og legale mål: De unge i kriminelle grupper vælger blot den vej, der er tættest på for dem, for at opnå det samme som os andre (citat fra interview). De unges begrundelser for at være med i deres gruppe handler om fællesskab og om at have det sjovt, uanset om det er en kriminel gruppe eller ej.

Rekruttering til rocker-/bandemiljøet

Rekruttering Særligt unge i kriminelle grupper er i farezonen o De har bevist deres værd på gaden o Interesse for banderne og livsstilen o Kontaktfase: fortrolighed og tillid o Personlig forbindelse, berøring med banderne o Lokalområdet er en vigtig base for rekruttering

Kriminalitet før og efter registrering 4 3 2 1 0 Hell Angels HA's støttegrupper AK81 Bandidos BA's støttegrupper Niveau 1 bander Niveau 2 bander Antal lovovertrædelser pr. person før registrering Antal lovovertrædelser pr. person efter registrering

Den svære forebyggelse At kunne tilbyde et andet livsindhold til unge, der ikke har oplevet den sammen grad af succes de steder, hvor unge normalt gør det, og som får stærke fællesskabsoplevelser i deres gruppe. At forhindre nye kriminelle ungdomsgrupper i at opstå og spredes ved at fokusere på de områder, hvor det sker. Det er nødvendigt at bryde den sociale isolation, da segregation er en del af problemet.

Forebyggelse Øget opsyn fra andre end forældrene Særlig opmærksomhed rettet mod unge med en risikolivsstil Forståelse for fællesskabets betydning og succesoplevelserne Mindre fokus på de enkelte unge og mere på gruppedynamikken Øget opmærksomhed rettet mod forholdene i lokalområdet Uformel social kontrol via inddragelse af lokalområdet, beboere etc. Det er et andet fænomen end den normale ungdomskriminalitet

Rapporten Rapporten: Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper kan findes på Justitsministeriets hjemmeside under forskning: www.justitsministeriet.dk/forskning.html Forfatterne Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad kan kontaktes per mail mpe@jm.dk/jml@jm.dk eller ved henvendelse til Justitsministeriets Forskningskontor.

Projekter Opvækstundersøgelse Interviewundersøgelse Unge på sikret institution Kriminalitet blandt bikere Netværk og kriminel karriere Evaluering af exit-indsatser