Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv og tryg som transportmiddel. Usikkerhed og ventetid er to af den kollektive trafiks store gener, men undersøgelser viser, at netop realtidsinformation er medvirkende til at sikre den nødvendige tryghed og medføre, at den oplevede ventetid reduceres, når passagererne har vished for, at bussen er på vej. Det gør sig også gældende for de passagerer der sidder inde i bussen og er undervejs. Her vil det være en fordel for kunderne, at der dels i realtid orienteres om eventuelle afvigelser ifht. køreplanen og at der dels, som en ekstra service, orienteres om skiftemuligheder på destinationen. Det gør sig specielt gældende når der, som for X Bus vekommende, er tale om længere rejser mellem regionerne. De 3 jyske trafikselskaber ønsker derfor at implementere en informationsløsning i alle 54 X Busser i Jylland der vil forsyne kunderne med relevant rejseinformation undervejs samt levere realtidsdata til rejseplanen. Sidstnævnte vil medvirke til at kunder via rejseplanen.dk vil kunne se om en given bus er forsinket.
3 baggrund X Bus ønsker at positionere sig som et højklasset produkt i den kollektive trafik der tilbyder kunderne en særlige komfort og hvor kunden på rejsen har adgang til særlige services. Derfor ønskes igangsat en række initiativer der skal bidrage til at skabe denne position. Et af disse initiativer er nærværende projekt, hvor der skal implementeres et internt informationssystem i busserne der i udstrakt grad sikrer, at kunden altid er velinformeret undervejs på rejsen. Informationen vil skabe en udvidet tryghed og sætte kunden i stand til, i tilfælde af afvigelser, at foretage alternative rejsevalg på baggrund af den information der stilles til rådighed. Dertil kommer at kunden forud for sin rejse, f.eks. via sin mobil, vil kunne aflæse eventuelle forsinkelser på rejseplanen.dk 4 formål at sikre kunderne får bedre information undervej på rejsen og dermed give kunden en bedre oplevelse med X Bus konceptet. En oplevelse der gerne skulle bidrage til at positionere X Bus som et højklasset produkt i den kollektive trafik. En øget tilfredshed med X Bus konceptet og den kollektive trafik i almindelighed. At skabe nye muligheder for opfølgning på entreprenørernes opfyldelse af kontrakter ifht. forsinkelser mv. At give kunderne mulighed for at kunne se evt. forsinkelser online. Sekundært er formålet at agere frontløber på realtid internt i busserne samt levering af realtid til rejseplanen og skabe en case der kan udbredes i resten af den kollektive trafik og dermed bidrage til at løfte det samlede niveau. Derudover vil der være synergi mellem nærværende projekt og et projekt vedr. korrespondancesikring som er forankret hos rejseplanen. Projektet vedr. realtid vil, ved gennemførelse, kunne fungere som platform for en løsning vedr. korrespondancesikring i hele X Bus nettet.
5 indhold Implementeringen af realtid og stoppestedsannoncering i X Busserne består af 4 leverancer; 1. Realtidsløsning Bussen vil udfra GPS positionen og køreplanen sikre realtidsinformationer om hvorvidt bussen er forsinket eller foran tidsplanen. Data leveres til Rejseplanen.dk, samt vises for passagererne i bussen. 2. Stoppestedsannoncering På infotainment skærme i bussen vises Næste stop for passagererne, samt forventede ankomst tidspunkter. Er bussen forsinket i forhold til køreplanen vises dette for passageren. 3. Skiftemuligheder på ankomst station Ved opslag i rejseplanen.dk vises skiftemulighederne ved bussens ankomst dette kan være såvel skift til busser som tog. 4. Kontrolpanel/statistikmodul - Der opsamles realtidsdata om bussens GPS position og forsinkelser, som efterfølgende kan benyttes af trafikselskabet til analyse af køreplaner, rejsegaranti mv. Realtidsløsning Bussens GPS vil hvert minut aflæses og sammenholdes med køreplanen for det aktuelle vognløb. Såfremt bussen er forsinket mere end X antal minutter vil bussen annoncere denne forsinkelse til rejseplanen.dk, samt vise den for passageren i bussen. Data afleveres via en on-line Webservice. Det vil således via nettet, mobilen og på stationen være muligt at se forsinkelserne via opslag på rejseplanen.dk Stoppestedsannoncering Bussen s GPS bestemmer hvert minut positionen på bussen og sammenholder denne med køreplansdata og erfaringer for bussens placering på lignede tidspunkter på ruten. Hvis f.eks. bussen jf. køreplanen afgår fra Ålborg kl. 9:43 via Hobro kl. 10:19, Randers kl 10.47 og med forventet ankomst til Århus kl. 11:23 vil bussen løbende annoncere de næste stoppesteder på ruten jf. køreplanen. Annonceringen vil ske på skærmen ved at der i loopet vises en X Bus skabelon f.eks. hvert 10 minut med næste stoppesteder og ankomst tider jf. køreplanen.
Skiftemuligheder Via bussens GPS position og næste stop på ruten vil der bliver slået on-line op i Rejseplanen.dk under stationsdata og vises skiftemulighederne på næste ankomst station. Visning vil vises hvert 3-5 minut når bussen er indenfor en radius på 10 km til stationen og således formentlig 2-3 gange inden ankomsten til stationen.
Kontrolpanel/statistikmodul Der opsamles realtidsdata om bussens GPS position og forsinkelser, som efterfølgende kan benyttes af trafikselskabet til analyse af køreplaner, rejsegaranti mv. X Bus vil få adgang til et kontrolpanel/statistikmodul, hvor man kan udsøge data om: Enkelte ruters forsinkelser Enkelte operatørers forsinkelse Enkelte bussers forsinkelser Samt simulere en kørselsrute for det enkelte vognløb 6 passagertal før projektets gennemførelse Der var i 2009 ca. 1,65 mio. passagerer med X Busserne baseret på konkrete trafiktællinger. Det forventes at 2010 vil lande på ca. 1,735 mio. baseret på konkrete tællinger og skøn. 7 succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Projektet vil indirekte bidrage til flere passagerer ved at skabe mere tryghed og bedre information som samlet set vil gøre det mere attraktivt at tage X bussen og busser i almindelighed. Det forventes det, at der vil blive fastholdt 8.675 kunder og skabt 8.675 nye kunder ved gennemførelse af projektet. Passagerudvikling Årlig passagertal 1.735.000 Passagertilvækst 0,5% 8.675 Fastholdelse 0,5% 8.675 I alt, nettoeffekt 17.350 8 Øvrige succeskriterier for projektet Øget kundetilfredshed med X Bus konceptet. Færre rejsegarantisager. Færre forsinkelser som følge af bedre mulighed for opfølgning. Levering af realtidsdata til rejseplanen. Styrket samarbejde på tværs af trafikselskaberne. Ovenstående succeskriterier kan med undtagelse af sidstnævnte måles med udgangspunkt i eksisterende data/ analyser og med udgangspunkt i de data som løsningen vil opsamle.
9 organisering Ansvaret er forankret hos X Bus konceptets forretningsudvikler, der arbejder på tværs af alle selskaber og der etableres en projektgruppe bestående af repræsentanter fra trafikselskaberne og leverandøren med inddragelse af rejseplanen når relevant. Forretningsudvikleren varetager den overordnede styring af projektet og der udpeges tekniske projektledere i de respektive selskaber til at varetage dialogen med leverandøren i forbindelse med implementering og eventuel tilretning/udvikling. 10 tidsplan Forventet tidsplan fra projektstart 11 rapportering Afrapportering fremsendes til trafikstyrelsen og projektparter hurtigst muligt efter endt evaluering. Afrapporteringen vil indeholde en effektmåling baseret på udviklingen i kundetilfredsheden, forsinkelser samt rejsegarantisager. 12 finansiering Bruttoudgiften til projektet er estimeret til 1.047.938 heraf bidrager trafikselskaberne selv med 40% i medfinansiering via projektlederressourcer afsat af de enkelte selskaber jf. vedhæftede budget.