IK EL M No ÅN ve ED mb E er NS 20 A 13 R T CZARENS HUS - BYENS HUS - Nyt lys på Czarens Hus og Kragsnapps Hus Af: Hanne Christensen, historiker, cand. mag. Hjørnegrunden med museumskompleksets bygningsbestand. På hjørnet det gavlvendte røde bindingsværkshus, Czarens Hus, og til venstre herfor Kragsnapps Hus, der står med pudset, gråmalet facade. I baggrunden det nye hus fra 1904. hvor der i dag er hovedindgang til museum og turistinformation. Foto: Hanne Christensen, 2013. I Nykøbings centrum - på hjørnet af Færgestræde og hovedstrøget Slotsgade-Langgade ud til Torvet med Bjørnebrønden - ligger et rødt bindingsværkshus i to etager med et påfaldende udhængsskilt med den russiske dobbeltørn og stedets navn Czarens Hus. Et synligt tegn på at bygningen for lige knapt 300 år siden - i 1716 - fik besøg af den russiske zar, Peter den Store. der har rod i en gammel bygård, som oprindeligt strakte sig bagud med stalde og pakhuse mv. helt ned til sundet og i en periode havde et lille lysthus liggende yderst! Under Kragsnapps Hus er ved udgravning fundet spor af to ældre, brændte bygninger, den ældste fra omkring 1300. I sig selv et tegn på den centrale beliggenhed. Huset er opført omkring 1690 og var således næsten nyt ved besøget. I dag er det byens mest kendte borgerlige bygning og siden 1923 hjemsted for museet Falster Minder. Museet har i forbindelse med den igangværende nyordning af både lokaler, udstillinger, adgangsforhold og uderum ønsket at få endnu bedre indsigt i den bygningsmæssige udvikling på stedet end hidtil. Især i de to gamle bygninger. Og når der rejses spørgsmål, kommer der ofte nye svar eller bud på bordet. Det er også tilfældet her, som det fremgår nedenfor. Hjørnehuset står dog ikke alene; det støtter sig i Langgade til et overpudset, gråmalet toetages hus, kaldet Kragsnapps Hus, fra ca. 1650, og ned langs Færgestræde til en lidt større bygning i rød mur fra 1904. Ved sidstnævnte markerer den nye rampe og bannere, at det er her, man finder museets hovedindgang - som i øvrigt også fører til byens turistinformation! Museet råder over alle tre bygninger, Et led i optakten til fornyelsen er også særudstillingen: Hvad kan vi gøre for dig? En invitation til borgerne om at komme med forslag og ideer til den fremtidige udnyttelse af museets bygninger.
Bebyggelsen på hjørnegrunden før restaureringen. Bemærk især hjørnehusets skævhed - og de falske knægte under tagrenden. Peter den Store af Rusland en allieret Når bygningerne stadig påkalder sig interesse, er det ikke udelukkende som gamle huse, men som nævnt fordi Ruslands mægtige zar Peter den Store valgte at indtage et måltid her. Peter den Store var faktisk med et moderne udtryk en superzar, der huskes for mange bedrifter. I 1703 grundlagde han Skt. Petersborg, som fra 1712 og de følgende godt og vel 200 år frem til revolutionen afløste Moskva som hovedstad. Det var med andre ord i hans tid, at Rusland for alvor vendte sig mod Europa og fik status af ny stormagt i Østersøområdet. Zaren demonstrerede både sin snilde og styrke, da han i 1709 tilintetgjorde den krigsgale svenske konge Karl XIIs hær i slaget ved Poltava. sin varme seng og zaren lagde sig heri med støvlerne på! Næste dag drog han til Nykøbing og blev i første omgang beværtet på slottet, men senere på dagen, efter at han havde været ude og tage imod sin flåde, valgte han at indtage et måltid i gæstgiver og postmester Iver Rosenfeldts beværtning tæt på Færgebroen. Det er ikke en myte, men ganske vist! Og besøget er da også dokumenteret på et lille skilt, som gæstgiveren fik sat op i hjørnestuen, og hvor datoen 15. juli 1716 kan læses. Men derudover skyldes vor viden, at apotekersønnen Claus Seidelin sneg sig ind og overværede hele optrinnet og skrev indtrykkene ned. Vi ved således god besked med både det beskedne måltid af brød, smør og ost samt øl og vin, og hvordan zaren gebærdede sig - i feltmæssig, lidt nusset påklædning - med delikate spisevaner men noget bryske manerer i øvrigt. Dog i allerhøjeste grad en imponerende skikkelse forstår man samtidig. Næste morgen fortsatte flåden mod København. Landgangen i Sverige blev dog aldrig sat i værk, og hen på efteråret sejlede zar Peter bort med uforrettet sag - dog tilsyneladende uden at gæste Nykøbing igen! Syv år senere, i 1716, var zar Peter på vej til København med en sin hær og flåde for at hjælpe den danske konge, Frederik IV, med et angreb på samme Karl XII og Sverige. Målet var at tilbageerobre noget af det land, der var gået tabt i forbindelse med Karl Gustav-krigene i midten af 1600-tallet. Her mistede dobbeltmonarkiet Danmark-Norge både de gamle danske provinser Skåne, Halland og Blekinge og det norske Bohus len til den nye stormagt, Sverige. En julinat nåede zar Peter og hans flåde Falsters sydspids, og zaren selv valgte sammen med et lille følge at gå i land. Krofatter i Gedesby blev smidt ud af Inskriptionen om zarens besøg i panelstuen Kragsnapps Hus Grundens ældste bygning - et højrenæssancehus fra o. 1650 Selv om Czarens Hus er det mest berømte, kan der være god grund til først at behandle Kragsnapps Hus, der som nævnt i indledningen er ca. 50 år ældre. Dette er også opført i bindings-værk og to etager, og står i dag i otte fag men uden gavl i nord mod Czarens Hus. Et af de problemer, der knytter sig til stedets bygningshistorie, er spørgsmålet om de to bygningers indbyrdes rolle i komplekset. Arkitekt Søren Lundqvist, der i forbindelse med en gennemgribende restaurering i 1986 kunne datere bygningen med stor sikkerhed til midten af 1600-årene, opfattede Kragsnapps Hus som et sidehus - med indgang og port - til Czarens Hus. Dateringen hviler i øvrigt på stilistiske træk i form af akantusborten på overgangsfoden (det vandrette tømmerstykke i etageadskillelsen), som blev frilagt ved istandsættelsen.
En beslægtet udskæring ses på Ritmerstergårdens nogenlunde samtidige lange længe ned langs Store Kirkestræde. På denne bygning kan man i hovedtræk se, hvordan Kragsnapps Hus oprindeligt har set ud. Flot og festligt med udskårne knægte, der understøtter de fremspringende led på facaden. En tur her forbi kan anbefales! Den unge museumsassistent Chr. Axel Jensen fra Nationalmuseet, der var faglig rådgiver for arkitekt H.C. Glahn ved restaureringen af hjørnehuset - det egentlige Czarens Hus - i 1898 (se nedenfor), mente derimod at Kragsnapps Hus var yngre end dette. Selv om Chr. Axel Jensen faktisk også så et frilagt stykke af den omtalte akantusbort. Begge har de af den ene eller anden grund opfattet det gavlløse Kragsnapps Hus som en sekundær bygning i forhold til Czarens Hus/dets forgænger. Kragsnapps Hus - til Færgestrædehjørnet Tager man imidlertid kilderne helt bogstaveligt, så fremgår det faktisk af Grundtaksten fra 1682, at bebyggelsen på stedet da bestod af en 12 fag lang bindingsværksbebyggelse i to etager i Langgade og en fem fags bygning, ligeledes i bindingsværk og to etager, efter alt at dømme i Færgestræde. Derefter følger omtalen af udhusbygningerne bagud på grunden. Grundtaksten var kendt allerede i 1898, men er ikke hidtil taget for pålydende. havde haft egen gavl. Om hjørnestolpen kan være fornyet i forbindelse med opførelsen af Czarens Hus, er det spørgsmål, der først melder sig? Og Chr. Axel Jensens egen iagttagelse af, at den tilhørende nordligste gavlbjælke i den vestre ende ind mod gården - ikke var gennemstukket, men havde afsavet bjælkehoved og hvilede på en indvendig knægt på en af hjørnehusets stolper, synes næsten at levere den savnede dokumentation for, at der er sket indgreb i konstruktionen, og at den omtalte hjørnestolpe i nord kan være udskiftet. Indtil videre arbejder forfatteren i hvert fald videre med den hypotese, at Kragsnapps Hus kan have gået helt frem til hjørnet. I øvrigt dækker facadepudsen i husets overetage over den gamle bindingsværkskonstruktion, mens underetagen blev omsat i mur allerede i 1863 og trukket frem i plan med overetagen, så effekten med knægtunderstøtningen forsvandt. Da forandringen skete så relativt tidligt, findes der ikke fotografier af det gamle hus med dets oprindelige karakter i behold. Tagværket på Kragsnapps Hus Hvis forhuset Kragsnapps Hus dengang stod i 12 fag, har det strakt sig helt hen til hjørnet. Når jeg mener, at der er grund til at antage, at dette har været tilfældet, skyldes det også iagttagelser af tagværkets afslutning inde i loftsrummet, hvor nogle langsgående tømmerstykker åse i nord stikker frem over skellet til Czarens Hus i lidt forskellig længde. Dette kunne meget vel skyldes, at huset oprindeligt fortsatte videre mod nord. Og der er også andre detaljer, såsom det faktum at overgangsfoden stak lidt ud over hjørnestolpen i nord ved frilægningen i 1898, der synes at pege i samme retning. Der er dog også forhold, der taler imod denne tolkning, nemlig Chr. Axel Jensens konstatering af, at den omtalte nordligste stolpe ud til gaden i Kragsnapps Hus, den der er nabo til hjørnestolpen i Czarens Hus, hverken bar spor efter tømmersamlinger på ydersiden i nord eller mod vest. Hans konklusion gik derfor ud på, at Kragsnapps Hus aldrig havde været længere end i dag og ej heller nogensinde Arkitekt Søren Lundqvists opmåling af et tværsnit af Kragsnapps Hus med det usædvanlige hovedstolstagværk i to stokværk, 1986. Nok så interessant som facaden, er dog tagværket på Kragsnapps Hus. Et tømmerrigt - og tilsyneladende stærkt overdimensioneret - tagværk kan besigtiges den dag i dag. Et såkaldt hovedstols-
tagværk, hvor man byggede konstruktionen op indefra. Med Sørens Lundqvists beskrivelse: Først har man opsat nogle hovedspær for hvert tredie fag. Disse spær er afstivet med krydsbånd både på langs og på tværs. Hovedspærene bærer åse, som løber på langs ad bygningen. På disse åse understøttes de egentlige spær, som da kan have en mindre dimension. Søren Lundqvists tegning illustrerer også udmærket konstruktionen, men er jo et tværsnit, hvor den tredimensionelle fremtræden går tabt. Huset har utvivlsomt haft fast tag fra opførelsen, højst sandsynligt tegltag. Søren Lundqvist betegner tagværket som specielt her i Danmark og understreger, at det med konstruktionen i to stokværk er yderst sjældent hos os. Han anfører dog også, at hovedstolstypen er kendt i de fleste egne af landet i 1600- og 1700-tallet, men især brugt til store og meget brede huse. 1 Vi skal dog ikke længere bort end til den tidligere omtalte Ritmestergård, Frisegade 1/Store Kirkestræde, for at støde på endnu et hovedstolstagværk på et almindeligt byhus - dog noget enklere og spinklere i udførelsen. Dette tagværk ligger over den tidligere omtalte længe med akantusudskæringerne ned langs strædet, der også er dateret til første halvdel af 1600-tallet. Det vil sige, at begge bygninger stammer fra den periode, hvor slottet var permanent beboet. Først af enkedronning Sofie, og efter hendes død i 1631 af den udvalgte Prins Christian, Christian IVs ældste søn - og efter få år tillige af gemalinden, prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Her førtes med andre ord fornem hofhusholdning, og fremragende håndværkere af allehånde professioner fra såvel ind- som udland blev naturligt trukket til Nykøbing på Falster, ligesom vi ved, at tidens førende videnskabsmænd og musikere kom hertil. Også nede på godset Lungholm på Lolland er et hovedstolstagværk på den ene af de skrå længer i den indre gård. 2 Lungholm blev nyopført af adelsmanden og lensmanden Palle Rosenkrantz til Krenkerup omkring samme tid - året 1639 er angivet. Primært for at tjene som avlsgård, men muligvis også med karakter af jagtgods eller udflugtssted for herskabet. 3 Palle Rosenkrantz, der var medlem af hoffets indercirkel - med gode forbindelser og økonomi - har også valgt den specielle tagkonstruktion, som i øvrigt tydeligt spores også i det stående tagværk over den anden skrå længe. Men stadig er der tale om en relativ sjældenhed. Mit bud på de fine tagværkers opdukken på Lolland-Falster hen mod midten af 1600-tallet er som nævnt, at udenlandske bygmestre og håndværkere - højst sandsynligt tyske eller nederlandske - har været kaldt hid, og atter er forsvundet efter glansperiodens udløb med kronprinsens død i 1647, året før Christian IV. Søgningen efter flere eksempler på Lolland-Falster er en selvfølgelig opgave fremover, ligesom at indhente mere viden om konstruktionstypens rødder og udbredelse i landet som helhed - ikke mindst i almindelige byhuse fra 1600-tallets første halvdel. Czarens Hus Hvem byggede Czarens Hus - og hvornår? Også Czarens Hus - hjørnebygningen - skal der kastes lidt nyt lys på, og man kan passende starte med opførelsestidspunktet. I den hidtil publicerede litteratur har det ikke været muligt at finde frem til hverken et præcist opførelsesår eller bygherren, men 1690erne eller o. 1700 er gængse bud, ligesom det forlyder, at det enten var Caspar Wichmand eller Iver Rosenfeldt, der stod bag byggeriet. 4 Jeg vil hermed gøre mig til fortaler for en præcisering af opførelsesåret, som ligger i forlængelse af Chr. Axel Jensens forslag, nemlig ca. 1690. Chr. Axel Jensen henviser til, at man under restaureringen af Czarens Hus i 1898 under en stolpe fandt en lille sølvmønt med årstallet 1689. Ejendommen tilhørte da tolder Caspar Wichmann, der havde erhvervet den i 1672 og også var ejer ved synsforretningen i 1682, hvor bebyggelsen mod Langgade blev beskrevet som værende i 12 fag - som påpeget muligvis eet langt hus, gående helt til Færgestræde. Caspar Wichmand omtales som en velhavende mand, der har haft midler til at foretage byggearbejderne: dels at afkorte Kragsnapps Hus og dels at opføre det nye hus med gavlen mod Torvet - det vi i dag kalder Czarens Hus. Caspar Wichmand døde i 1696 og efterfulgtes i 1697 af den omtalte gæstgiver Iver Rosenfeldt, som også samme år fik bestalling som postmester. Hermed blev der brug for schalteret - de små vinduer eller lemme mellem hjørnestuen og forstuen, som ses på stedet den dag i dag. Disse åbninger er i henhold til Chr. Axel Jensens iagttagelser - ikke oprindelige, men sekundære gennembrud af panelerne i stuen. Og netop denne
oplysning, gør det usandsynligt, at Iver Rosenfeldt skulle være bygherren. De skriftlige kilder om ejerperioderne passer i så fald med de materielle levn, både møntfundet og de sekundære åbninger i hjørnestuens væg ud mod forstuen. Spørgsmålet om, hvorfor Caspar Wichmand skulle vælge at udskifte en ende af sit kun ca. 50 år gamle hus med den eksisterende hjørnebygning, står til gengæld hen i det uvisse. Han kan dog have næret et ønske om at få et mere moderne look som hovedindtryk af sin centralt beliggende ejendom - uden alt for megen pynt og med gavlfacaden vendt mod hovedstrøget i stedet for strædet? Den forsvundne gavltrekant ud mod Torvet Det var samme gæstgiver og postmester Iver Rosenfeldt, som beværtede zar Peter, så denne har indtaget sit måltid i hjørnestuen med panelerne, som i dag er enestående i Danmark i et købstadsværelse, der stadig er i brug, som Chr. Axel Jensen udtrykker det. Så vidt er alt sikkert. Og huset så For de fleste er det antagelig overraskende at se Czarens Hus med ret gavltrekant som på denne rekonstruktionsskitse, udført af arkitekt H.C. Glahn i forbindelse med restaureringen i 1898. Rosetterne hører dog ikke hjemme på denne bygningstype. Sandsynligvis har arkitekten snuppet ideen fra bindingsværkshuset i Langgade 18, men dette repræsenterer en ældre stil fra slutningen af 1500-årene. H.C. Glahns arkiv, Berings Tegnestue, Kragevig. også væsentligt mere festligt ud - med en gavltrekant med lette udkragninger ud til Torvet. To større indgreb har dog siden ændret både bygningens ydre fremtræden og indretning. Som vi kender huset, smyger de valmede tagflader sig rundt om hjørnet og tiltrækker sig ikke speciel opmærksomhed. Går man imidlertid atter på loftet og studerer tagværket nærmere også her på hjørnebygningen, ses et umiskendeligt bevis på, at taget ved opførelsen har haft en ret gavl mod Torvet. Beviset er et oversavet spær, der peger i en retning lige op gennem den eksisterende skrå tagflade. Huset er altså født med en gavltrekant til gaden som øvre del af facaden mod torvet. Selv om Chr. Axel Jensen endte med at mene, at valmtaget var den oprindelige form, har arkitekt H.C. Glahn i forbindelse med den store restaurering i 1898 tegnet hosstående rekonstruktionsforslag, som dog ikke blev taget til følge. 5 Hvornår den fine gavltrekant er erstattet af den skrå tagflade vides ikke, men i et skøde fra 1833 tales om en front på fem fag i Czarens Hus ud mod Langgade. Dette kunne tyde på, at der endnu på dette tidspunkt var forskel i de to gadesiders fremtræden. Da de ældste fotografier af hjørnehuset dukkede op i slutningen af 1800-tallet, har huset dog ændret tagkonstruktion til den nuværende valm og fået en meget mærkelig taggesims med blyforet tagrende, båret af iøjnefaldende, men uoriginale renæssanceknægte. Denne bizarre fremtræden, anslår Chr. Axel Jensen, stammer fra første halvdel af 1800-tallet - måske tiden mellem 1833 og 1850? Samtidig blev huset muligvis kalket i lys, klassicistisk farveholdning, sådan som det ses på fotografierne før restaureringen i 1898. Den store restaurering i 1898 Det andet store indgreb i Czarens Hus fandt sted i 1898, hvor det stod helt galt til med bygningen, der da blev kaldt Det skæve Hjørne og var ved at falde ud i Færgestræde. Tilsyneladende i hvert fald ikke kun fordi grunden var blød, og bygningen sank ned, men efter forfatterens iagttagelser af fotos og tegninger nok så meget på grund af dårligt fæste til Kragsnapps Hus - og dårlig tilpasning, jævnfør omtalen af overgangsremmens fremspring. I Chr. Axel Jensens rapport gives der et grundigt indblik i selve restaureringen. Her fremgår det
lokalerne bag hjørnestuen - dvs. i skænkestue, trapperum og serveringsstuen - er alle fra 1898, ligesom bagsiden ud til gården, der blev omsat fra bindingsværk til grundmur, som det også ses af årstallet her. I hjørnestuen kom de gamle paneler op igen og blev farvesat i stil med de ældste farvespor. Chr. Axel Jensen argumenterer dog for, at panelerne højst sandsynligt har stået ubemalede i den første tid. Så grundigt gik man til værks ved den store restaurering i 1898. Alle tavl blev fjernet og en del tømmer udskiftet. Foto: Chr. Axel Jensen, Nationalmuseets 2. afdeling. blandt andet, at man fjernede alle murtavl i hjørnehuset, som det også ses på fotografiet. Desuden blev alt tømmer i gavlen mod Torvet udskiftet på grund af råd, mens det meste mod Færgestræde overlevede. Tømmerskelettet blev samtidig trukket ind i lodret stilling. I hjørnestuen havde der været isat større vinduer, og løsholterne herunder var blevet sænket. Tømmerkonstruktionen blev ført tilbage til den oprindelige konstruktion og vinduerne gjort mindre. Men de eksisterende vinduer er altså kun godt 100 år gamle i dag. Med undtagelse af hjørnestuen blev alle indre rum ændret og den gamle skæve, parallelogramformede grundplan rettet op. De mure og døre, der findes i Panelstuen med den oprindelige dør til forstuen og til venstre for denne schalteret til postudlevering. Foto: Hanne Christensen, 2013 Om den store restaurering kan det i øvrigt slås fast, at den levede helt op til de standarder, der siden blev sat for fredede bygninger. Kun Apostelhuset i Næstved havde på dette tidspunkt været genstand for en tilsvarende restaurering, der sikrede det nogle hundrede års ekstra levetid. Fredet var huset af gode grunde ikke, da Bygningsfredningsloven først blev vedtaget i 1918. Ikke desto mindre stillede Nationalmuseet som nævnt en ekspert til rådighed, som på grund af forfald blev den unge Chr. Axel Jensen, der løste opgaven med både omhu og engagement. Det er dog ikke alle hans konklusioner, der holder i dag, men gennem hans notater afsløres, hvad der fornyedes, og hvad der fortsat kan henregnes til originalt - og hvilke spørgsmål, der blev rejst. Nogle får vi måske aldrig helt afklaret. Indgangen fra Kragsnapps Hus Der er med andre ord ikke meget andet end hjørnestuen, der er som ved zar Peters besøg. Dog er indgangen mere eller mindre uændret. Denne noget besynderlige indgang til Czarens Hus, som ikke er i selve hjørnehuset, der aldrig nogensinde har haft en indgang i gadesiderne; det blev konstateret af Chr. Axel Jensen i 1898. Også han undrede sig. Indgangen fra gaden har med andre ord altid været i Kragsnapps Hus, hvor den findes den dag i dag i en gennemgang til gårdsiden i de to nordligste fag. Dog således at forstå at der som omtalt ikke er nogen selvstændig gavl i den nordre ende af Kragsnapps Hus. Indgangspartiets placering og den manglende gavl er måske endnu et indicium på, at huset er afkortet og de to bygninger tilpasset hinanden. Bygningernes indbyrdes rolle Som anført har både Søren Lundqvist og Chr. Axel Jensen tillagt Kragsnapps Hus en sekundær rolle i forhold til Czarens Hus, og det er da også korrekt fra det øjeblik sidstnævnte blev opført - sandsynligvis lige omkring 1690. Men før da har Kragsnapps
Hus muligvis haft rollen som hovedhuset, der gik helt hen til Færgestrædehjørnet - og stod med det fine udskårne tømmer til gadesiderne og med det fornemme, solide tagværk og en fritliggende gavltrekant ud til strædet - hvor der også lå et femfags sidehus? I Ritmestergården er der i hvert fald ikke tvivl om, at den fine, lange længe med hovedstolstagværket har været hovedhuset og gik helt frem til Frisegade - efter alt at dømme ligeledes med en ret gavl, der dog også her er afløst af et valmtag. Sidehuset med indgang er her yngre end hovedhuset, så en sammenligning er ikke helt ligetil. Zarernes rolle - og den russiske stats forkøbsret Til slut skal konsekvenserne af zar Peters besøg på lang sigt ridses op. I slutningen af 1800-tallet fik det tidligere fornemme besøg pludselig fornyet betydning - nok ikke mindst på grund af den danske prinsesse Dagmars giftermål ind i det russiske fyrstehus. Forbindelsen fik næsten ligefrem betydning for bygningens overlevelse, idet zar Peters efterfølgere i et par omgange støttede ejerne af Czarens Hus med økonomiske midler. Ikke mindst zar Nikolai II, kejserinde Dagmars søn, som bekostede 1/3 af den store restaurering i 1898, konsoliderede den russiske forbindelse. Siden slutningen af 1800-tallet har der da også været tinglyst en forkøbsret for den russiske stat ved salg af ejendommen. Denne er dog hidtil ikke indløst! Efter den store restaurering i 1898 fandt ejeren, restauratør N.P. Henriksen, det også naturligt at omdøbe bygningen fra Gæstgivergaarden Falster til Czarens Hus, og dette navn har museet naturligvis bibeholdt efter overtagelsen i 1923 - for 90 år siden. Da var museet 10 år gammelt. Det fejrer således - som en væsentlig bibemærkning - i år sit 100-års jubilæum! 6 Litteratur Søren Lundqvist: Sidebygningen til Czarens Hus - Kragsnapps Hus, Museet Falsters Minder 1913-1988. Et kulturhistorisk museums udvikling i 75 år. Museet Falsters Minder, 1988, s. 83-96 Liselotte Mygh og Søren Lundqvist: Czarens Hus - fra gæstgiveri til museum og restauration. Museet Falsters Minder, 1998. 32 sider Mogens Vedsø: Kragsnapps Hus. Et tilbageglimt i Nykøbings historie. Lolland-Falster Historiske Samfund. Årbog 1986-74. årg., s. 32-42. Noter 1 Søren Lundqvist anfører, at konstruktionen i de store og meget brede huse gerne er kombineret med en konge, der løfter en drager midt i bygningen over gennemgående sale. 2 Arkitekt Merete Lind Mikkelsen, der har stået for renoveringen og ombygningen af Lungholm Gods i de senere år, har gjort opmærksom herpå. 3 Hanne Christensen: En forsvunden jagtpavillon, By og Land, nr. 72, 2006, s. 17-19 4 I den kommende årbog for 2013 fra Kulturmindeforeningen, Den russiske forbindelse, fremføres flere af de bygningshistoriske oplysninger, som jeg i denne artikel præsenterer som nye. Det skyldes, at forfatteren, Arne Skafte Jensen, allerede har haft adgang til en del af forfatterens iagttagelser og synspunkter, som i 2012 blev samlet og nedskrevet til brug ved Kulturstyrelsens igangværende fredningsgennemgang (Bygningskultur 2015). 5 Peter Bering, Berings Tegnestue, Kragevig, har venligst givet adgang til H.C. Glahns tegningsarkiv, hvor opstalten befinder sig. Den har så vidt vides ikke før været publiceret - og tanken om en mulig opretstående gavl på Czarens Hus har tilsyneladende været gået mere eller mindre i glemmebogen siden restaureringen i 1898. 6 I Kulturmindeforeningens nævnte årbog Den russiske forbindelse fortæller Arne Skafte også om livet i huset og ikke mindst træk af det jubilerende museums historie.