Emne: Kemikalielovgivningen Reach Fag: Kemi og samfundsfag Problemformulering: Med udgangspunkt i EU s kemikalielov, Reach, vil jeg undersøge prioriteringen af miljøorganisationer og kemiindustriens interesser i Reach, med henblik på at vurdere den politiske og teknologiske vision om en kemilov der både skal forbedre kemiindustriens konkurrenceevne og miljøets sikkerhed. Væsentlige problemstillinger: 1. Hvad er Reach? Hvordan er lovgivningen anderledes fra tidligere kemikalielovgivning i EU? Hvorfor er en sådan lovgivning nødvendig? Reach er EU s nye kemilov der blev vedtaget i 2006. Et punkt der gør Reach anderledes fra tidligere kemikalielovgivning er at bevisbyrden er vendt så det er nu er producentens/importørens opgave at undersøge de kemikalier de producere/importerer. Derudover er Reach også blevet beskrevet som den mest omfattende lov i EU. Dette skyldes at både kemiindustrien og miljøorganisationernes interesse bliver varetaget. Dvs. at samtidig med at de værste kemikalier skal sorteres fra, skal det ikke komme til at ødelægge kemiindustriens kemikalielovgivning. En ny kemikalielovgivning var nødvendig da der stadig kom flere og flere ubehagelige overraskelser hvilke skyldes den store uvidenhed om mange nye såvel som gamle kemikaliers effekt på miljø og mennesker. Det blev altså nødvendigt at vedtage en lov der sikrede at de værste kemikalier blev sorteret fra. Problemstoffer der f.eks. mistænkes for at have negativ effekt på mennesker og dyr er phthalater. Phthalater er estere som dannes ved en kondensationsreaktion af carboxylsyre med en syre som katalysator. Phthalateres fysiske egenskab er at de er et upolært stof og dermed opløseligt i fedt. 2. Hvordan undersøges de forskellige kemikalier? Hvad er problemerne ved disse undersøgelser?
Risikovurdering foretages for at undersøge hvorvidt kemikalierne er skadelige for miljø og mennesker. For at foretage en risikovurdering skal man undersøge hvilke koncentrationer der har en toksisk effekt eller bare en effekt på forskellige levende organismer. Denne værdi kaldes PNEC. Denne værdi skal man vurdere usikkerheden af, og dividere PNEC-værdien med usikkerhedsfaktoren. Derudover skal man undersøge hvilke koncentrationer der findes i miljøet. Dette kaldes PEC. Med disse to værdier kan man ved at bruge risikobrøken (PEC/PNEC) finde frem til om en virksomhed producere f.eks. spildevand med en koncentration der har en toksisk effekt. Er dette tilfældet må virksomheden reducere sin produktion. Miljøorganisationer og industrien ønsker selvfølgelig at risikobrøken skal komme dem mest til gode, og derfor kan de begge sætte spørgsmålstegn ved forskellige dele af risikovurderingen. F.eks. om man har testet den mest følsomme organisme eller om miljøkoncentrationen, PEC, er realistisk. En anden måde at foretage undersøgelser af kemikalier på, er ved brug af QSAR. Dvs. at man går ud fra at kemiske stoffer med lignende struktur har lignende egenskaber. Dette foretages som regel ved at se på computermodeller. Problemet med dette er dog at trods nogle stoffer har samme opbygning har de nødvendigvis ikke samme egenskab. Der kan være tale om små forskelle der er afgørende, f.eks. har testosteron og østron forskellig effekt trods lignende struktur. Imens er der andre stoffer, eksempelvis Daidzain og Østron der ikke ligner hinanden, men som alligevel begge har en østrogenlignende effekt. 3. Hvordan prioriteres miljøorganisationerne og kemikalieindustriens interesse i Reach lovgivning? Nogle mener at det er en sejr for miljøorganisationerne at substitutions-princippet er en vigtig del af Reach, og at ansvaret er rykket fra myndighederne til producenten. Samtidig kan der argumenteres for at kemikalieindustrien har flere fordele ved Reach, fordi undersøgelser er afhængige af den årlige mængde/pr. producent. Dette betyder at mængden af data om kemikaliet er afhængig af mængden af produktion i ton/producent/år. Mange kemiske stoffer bliver produceret i så små mængder at det er besluttet at de ikke skal undersøges hvilket betyder industrien ikke taber økonomisk på at undersøgelser og dyrere substitutioner. For miljøorganisationerne er dette ikke godt, da selv stoffer der produceres i mindre en 1 ton kan være farlige selv i små mængder. Imens miljøorganisationer har været mest kritiske overfor den Reach, fordi de mener at loven ikke er stram nok, har der været blandede meninger fra kemiindustriens side. På den ene side har mange
virksomheder imødegået den nye lovgivning, men samtidig har små virksomheder været negative, da bl.a. fordi nogle virksomheder bliver nødt til at udskifte billige kemikalier med dyrere substitutioner(fra lande der overholder EU s kemikalielovgivning), prisen på deres produkter bliver derfor nødt til at stige og konkurrenceevnen vil falde. Begge parter er altså mere eller mindre utilfredse. Vurderer man prioriteringen af de to parters interesser, kan der dog argumenteres for at kemikalieindustriens interesse er blevet prioriteret højest. 4. Diskussion: vurdering af Reach mål: En vision Hvilken betydning har visionen om at forbedre miljøsikkerheden og kemiindustriens konkurrenceevne for fremtiden? - hvilke interesser synes der at blive prioriteret i Reach sammenlignet med EU s tidligere kemikalielov? - hvad betyder Reach for EU? - hvilke reaktioner har der været på Reach uden for EU (bl.a. betydning af Reach for USA)? Miljøorganisationernes interesser er højere prioriteret end i tidligere kemikalielov, selvom samme organisationer ikke er helt tilfredse. Selvom Reach har været under kritik, skal det alligevel ses som en sejr for miljøorganisationer at et europæisk samarbejde om kemikalier er blevet stablet på benene, men også i skyggen af hvad alternativet skulle være. EU er en stormagt og dets politik har derfor betydning for resten af verden. Bl.a. må dets handelspartnere indordne sig de nye standarder. Det er desuden en mulighed at andre lande vil følge EU s eksempel med Reach, da man selvfølgelig er interesseret i at sikre miljø og menneskers sundhed. Metoder: I samfundsfag: I et forsøg på at finde frem til hvordan forskellige interesser er blevet prioriteret i Reach har jeg anvendt en komparativ metode på forskellige artikler. Da lovgivningsprocessen i Bruxelles foregår på et plan hvor lobbyister ikke bliver opgivet, er det ikke umiddelbart nogle kvantitative statistikker at tage udgangspunkt i. Der er derfor tale om en kvalitativ undersøgelse hvor jeg undersøger de forskellige artikler for interviews, synspunkter og medvirkende parter. Det er selvfølgelig vigtigt at være kritisk overfor kilder, f.eks. vil det falde naturligt at Green Peace og Økologisk Råd er kritiske over for kemikalielovgivningen, da de deres grundlag bygger på at undlade at anvende kemikalier overhovedet i produkter.
I kemi: I forbindelse med kemi har jeg været inde og se på metoder der bruges i forbindelse med Reach for at registrere, godkende og vurdere kemikalier. Her er der tale om klassificering af kemikalier ved at kigge på kemikaliers struktur. Hypotesen der ligger bag denne metode er at kemikalier med lignende struktur har lignende egenskaber. Denne hypotese kan afprøves igennem f.eks. dyreforsøg, og på den måde påvise om hypotesen holder. En anden måde at vurdere kemikalier på er ved en risikovurdering, hvor man forsøger at finde risikoen for at et givent stof vil have effekt i miljøet. Risikovurderingen foretages ud fra to forskellige værdier, en værdi for hvilken koncentration man finder i miljøet og en mindsteværdi for hvornår koncentrationen har en (dødelig)effekt på halvdelen af forsøgsdyrene. Med disse to værdier kan man vurdere om en virksomhed bør reducere deres produktion af kemikaliet af hensyn til miljøet. Der er altså tale om en metode hvor man bruger målinger af koncentrationer, og forsøg på dyr hvor man registrerer og vurderer udfaldet. I forhold til dyreforsøg kan vi i kemi se på de kemiske egenskaber kemikalier har i levende organismer. Herunder hvordan de omdannes, og om de er polære/upolære og akkumulere. Vi kan i kemi ikke beskrive hvordan kemikalier f.eks. har en hormonforstyrrende effekt. Samlet konklusion: Selvom kemiindustriens interesser synes at blive prioriteret højere, prioriteres miljøorganisationernes interesser i højere grad i Reach end i EU s tidligere kemikalielov. Dog er miljøorganisationerne ikke tilfredse. Der er bl.a. kritik af vurderinger og undersøgelse af kemikalier. Trods dette er det dog nødvendigt at se i lyset af hvad et realistisk alternativ til en europæisk lov som Reach skulle være, der samtidig opfylder Reachs vision. Da Reach er en del af et større samarbejde i EU, vil den selvfølgelig påvirke omverdenen udenfor EU. Muligvis vil visionen nå omverdenen i sådan grad at de vil følge EU s eksempel. Perspektivering: Al Gore og hans skræmmevision om global opvarmning. Klimapolitikken og kemikalielovgivning. Reach et skridt imod samme udvikling som klimapolitik har været igennem? Dette forløb i forhold til hele AT-forløbet: Emnet fremtid/vision har vi også været omkring i forbindelse med andre AT-forløb. Bl.a. i forbindelse med emnet om totalitærstat og overvågningssamfund, hvor vi beskæftigede os med
George Orwells science fiction 1984, der beskriver et totalitært samfund hvor overvågning, censur og hjernevask er en del af en skrækvision. I AT-forløbet om Det krakelerede verdensbillede blev en vision indenfor matematikkens verden skudt ned. Netop det visionen om at matematikken kunne forklare hele verden modbeviste Gödel med sine ufuldstændighedssætninger, altså sande matematiske sætninger som ikke kunne bevises. Videre arbejde der kunne inddrages: - Ulrik Bech og risikosamfundet (kemikalier som en global fjende). - Jeg kunne have testet QSARs hypotese om lignende struktur betyder lignende egenskab. Jeg kunne selvfølgelig ikke komme til at arbejde med de problemstoffer som østrogener og phthalater, men i stedet for undersøge om andre stoffer, f.eks. alkoholer, med lignende struktur havde lignende egenskaber. Til mundtlig eksamen: - vil jeg komme mere ind på hvad phthalater er, herunder esterdannelse - vil jeg vise komme nærmere ind på risikovurderingen og QSAR - vil jeg med komme nærmere ind på diskussionen og vurdere visionen i Reach Kilder:
Hæfte: Kemikalier, miljø og sundhed, Økologisk Råd, Økotryk, 2007 Gennemgår Reach, forskellige kemikalier, risikovurderinger osv.. Bog: ISIS B, Kim Bruun og Hans Birger Jensen, Systime, 2005 Artikler: Kemikalier: Farlig kemi skal skyldes ud af EU, Politiken Om hvem sejreherren er i forhold til Reach? Industrien eller de grønne NGO er? Virksomheder rustes til nye kemi-krav, Erhversbladet Om virksomheder og Reach Debat: frugtbarhed: spiller vi hasard med fertiliteten? Information Om kemilovgivningen i EU. Positiv Eu-regler har global rækkevidde, Berlingske Om global reaktion på Reach Kommissionen: Eu ligger ikke under for kemiindustrien, ritzau Om at lovgivningsprocessen i EU er ugennemsigtig og svær at greje, derfor usikkerhed om hvad der vægtes mest. Kommissionen siger det ikke er kemiindustrien Industri: for stor frygt for kemien, Politiken Debat imellem to forskellige lobbyister.