h u sfo r bi nr. 5 maj 2016 20. årgang pris 20 kr. 10 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort Hus Forbi på museum HJEMLØS FANGET MELLEM TO KOMMUNER Spiller fra hjemløselandsholdet interviewer Daniel Agger KOPI køb kun avisen af sælgere med synligt hus forbi-id-kort som dette. illegal-kort giver ikke hjemmel til at sælge hus forbi. hus forbi har intet med projektet illegal at gøre. hus forbi-id er din garanti for, at du støtter hjemløse og socialt udsatte. hus forbi må ikke sælges i togene.
h u sfo r bi leder indhold REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Poul Struve Nielsen poul@husforbi.dk FORSIDEFOTO Mette Kramer Kristensen KORREKTUR BRO Kommunikation A/S LAYOUT Salomet Grafik KONTAKT REDAKTIONEN Poul Struve Nielsen, redaktør, tlf. 5240 9079 Peter Andersen, redaktionssekretær, tlf. 5373 0494 redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING John Hansen, tlf. 5240 9069, john@husforbi.dk Morten Munk Hansen, tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, jimmy@husforbi.dk Aarhus: Stinne Otte, tlf. 5376 0479, stinne@husforbi.dk ADMINISTRATION Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder tlf. 5240 9049, rasmus@husforbi.dk LisseLotte M. Rasmussen, bogholder, tlf. 5240 9089 Lisselotte@husforbi.dk FORMAND FOR FORENINGEN HUS FORBI Kaffa Jespersen, formand@husforbi.dk ANNONCER Redaktionen, tlf. 5240 9079 UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 8993 7474, www.husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse med mere kan fungere som distributører for Hus Forbi det vil sige være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på tlf. 8161 6689/5240 9069 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 480 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT, inklusive støttemedlemskab: 680 kroner Kontaktperson John Hansen, tlf. 5240 9069 Mail: abonnement@husforbi.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer 5324 0243524, Arbejdernes Landsbank. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Dansk Avistryk OPLAG 90.000 LÆSERTAL 530.00 (andet halvår 2015) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 2.000 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. juni 2016. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. En ambulant udgave af den gamle fattiggård Den 11. maj åbner Arbejdermuseet udstillingen om Hus Forbi. Det er Forsorgsmuseet i Svendborg, der har lavet udstillingen, og det er også her, den siden bliver en del af den permanente samling. Det kan være sundt at se sig selv i historiens spejl for Hus Forbi og for det samfund, vi virker i. Det var tankevækkende at besøge forsorgsmuseet sammen med hjemløsejournalist Jensine. Museet ligger i den gamle fattiggård i Svendborg. Da fattiggården blev lukket i 1974, blev de sidste fattiglemmer strengt taget gjort til moderne hjemløse og flyttet til forsorgshjemmet St. Dannesbo, hvor Jensine har et værelse i dag. På fattiggården var beboerne delt op i værdigt trængende, som efter fattiginspektørens skøn ikke selv var skyld i deres elendighed, og de dovne og forfaldne subjekter', som, han skønnede, var uværdigt trængende. Folk kunne ikke bare forlade fattiggården, flere flygtede ligefrem. Sammenlignet med dengang beskriver Jensine sig selv som en luksushjemløs. Sandheden er, at hun er en stærk og tapper kvinde. De fleste bukker under, hvis de bliver budt, hvad livet byder Jensine. Flere bukkede også under, da vi havde fattiggårde i Danmark. Fattiggården i Svendborg blev betragtet som et stort socialt fremskridt, da den blev indviet i 1872. Man skammede sig over, at folk blev behandlet på den måde, da den blev lukket. I øvrigt samme år som bistandsloven blev vedtaget. Det var slut med fattiginspektørers skøn, nu fik folk sociale rettigheder. I Socialforskningsinstituttets rapporter fra den tid blev folk inddelt i socialgrupper. Siden er vi gået bort fra den sociale vinkel på tingene igen. Socialforskningsinstituttet hedder nu Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og i rapporterne inddeles folk i matchgrupper efter, hvordan de passer til arbejdsmarkedet. Vi har endda fået en ambulant udgave af de ellers for længst nedlagte fattiggårde, nemlig jobcentrene. Dem overdynger Beskæftigelsesministeriet med så mange reformer, at de slet ikke magter at give borgerne den fornødne hjælp. Her gør de fattiginspektørernes arbejde i en grad, så de socialt udsatte flygter. Hus Forbi har i dag sælgere, som er alvorligt misbrugende og psykisk syge, og som ikke får den hjælp, de har brug for. De undgår kommunerne, fordi de bliver behandlet som dovne og forfaldne subjekter i virkeligheden stemples de offentligt som uværdigt trængende, uanset hvor syge og dårlige de er. Førtidspension bruger man ikke rigtig længere, og et rummeligt arbejdsmarked synes der ikke at være politisk vilje til at skabe. Der skæres i folks kontanthjælp, så der ikke er til huslejen. Det er en frygtelig straf. Men hvor svært de end har det, så er de mennesker, det handler om, ikke dovne. Det har de bevist i 20 år med deres engagement i Hus Forbi. De kan både drive en forening og sælge avisen. Tak for støtten, kære læsere. Kom på museum fra den 11. maj, og vær med til at se os i historiens spejl! Det er sundt for os alle og for samfundet. Poul Struve Nielsen, redaktør 26 Ken Andkjær Flindt kom aldrig så langt med sin fodboldkarriere. Og dog. Til sommer skal han noget, som den danske landsholdsanfører, Daniel Agger, ikke skal i år. Han skal til en slutrunde som en del af det danske hjemløselandshold, som deltager i VM i gadefodbold i Skotland. Spillerne skal ikke føle sig alene. De får blandt andet opbakning af Daniel Agger fra Brøndby, som tidigere spillede i Liverpool, hvis slagsang er You ll Never Walk Alone. Læs Kens interview med Daniel. 6 Fanget mellem to kommuner Det tager kun tre timer at køre med tog fra Aarhus til København, men for Ravn har det været en rejse til en ny verden. 8 Udsatte rammes af sjusk Beskæftigelsesministeriet giver ikke kommunerne en chance for at behandle udsatte ordentligt, viser rapport fra Rigsrevisionen. Det er svært for mig at være på St. Dannesbo. Der er en lille seng i et lillebitte værelse. Jeg bliver næsten kvalt af det. Når jeg vågner om morgenen, tager jeg bad. Inde i min hjerne tænker jeg: Du bliver hjemme i dag. Men jeg kan mærke i kroppen, at jeg skal ud. Her må det være værre! Hus Forbi-sælger Jensine på besøget på Forsorgsmuseet i den gamle fattiggård i Svendborg. Side 14 10 100 års fattigdom Hus Forbi besøger Forsorgsmuseet og Arbejdermuseet, hvor udstillingen om Hus Forbi åbner den 11. maj. 21 Misbrugt og misbruger Det tog mange år for Susanne at kæmpe sig videre efter en hård opvækst. Foto: Mette Kramer Kristensen vi støtter hus forbi vil du også støtte? det koster 9.000 kroner at få sit firmalogo med. send en mail til redaktion@husforbi.dk KOMMUNAL Bien Christianshavns filantropiske forening 2 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 3
socialt frikort Nogle af samfundets allermest udsatte borgere skal have mulighed for at tage småjob og tjene mindre beløb uden at skulle betale skat eller blive modregnet i ydelser. Sådan lyder et fælles forslag fra De Radikale og Liberal Alliance, der kalder ordningen et socialt frikort. Det har ikke til formål at få flere i job, men at øge livskvaliteten for socialt udsatte. - Tanken er at give de mennesker, som er allerlængst fra arbejdsmarkedet, en mulighed for at komme nær et job på en meget nem og ubureaukratisk måde, siger socialordfører Laura Lindahl (LA) til Avisen.dk. fitness på forsorgshjemmet Beboerne på forsorgshjemmet St. Dannesbo i Odense får nu mulighed for at dyrke udendørs fitness. Motion skal styrke både det fysiske og psykiske helbred og ruste beboerne bedre til livet efter et ophold på forsorgshjemmet. St. Dannesbos nye fitness-redskaber er ventet med længsel. Mange af forsorgshjemmets beboere har allerede under etableringen utålmodigt spurgt, hvornår de kunne tage redskaberne i brug, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse. få dårligt stillede ældre Der er relativt få økonomisk dårligt stillede over 68 år i Danmark, viser ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Blandt de økonomisk dårligt stillede pensionister er indvandrere fra især ikke-vestlige lande overrepræsenterede. Det danske pensionssystem skal blandt andet sikre, at ældre medborgere ikke ender i fattigdom, når de passerer pensionsalderen. Det system fungerer for langt de fleste, men der er grupper, som ikke har ret mange penge til de sidste år af deres liv, viser SFI-undersøgelsen, som har analyseret levevilkår for økonomisk dårligt stillede personer over 68 år. Undersøgelsen tager dog ikke højde for, at samfundet kobler de socialt udsatte fra mange år forinden. De lever 22 år kortere end gennemsnitsdanskeren, så de virkeligt fattige og udsatte har kun en gennemsnitslevealder på 57 år. Stofindtagelsesrum i Vejle af Poul Struve Nielsen Sig undskyld! Opfordring fra skuespiller Lars Mikkelsen, som spiller forstander i filmen om drengene, der blev mishandlet på Godhavn i 1960 erne af Peter Andersen Skuespilleren Lars Mikkelsen opfordrer landets politikere til at sige undskyld til de mænd, der blev udsat for fysisk og psykisk vold og seksuelt misbrug på børnehjemmet Godhavn i Nordsjælland i 1960 erne. Han har en hovedrolle som forstanderen i filmen Der Kommer En Dag, som bygger på beretninger fra Godhavn. - Hvorfor ikke hjælpe dem med at få det bedre? Jeg kan Fire kommuner vil fremover give stærkt afhængige stofmisbrugere mulighed for at tage deres medbragte stoffer i stofindtagelsesrum. Foruden København, Odense og Aarhus, der har haft rummene i en årrække, vil Vejle Kommune nu også åbne et stofindtagelsesrum, skriver Sundheds- og Ældreministeriet på sin hjemmeside. Danmarks første stofindtagelsesrum åbnede i 2012 på Vesterbro i København. Siden fulgte Aarhus og Odense trop, og nu vil også Vejle etablere et stofindtagelsesrum, hvor stærkt afhængige misbrugere over 18 år kan tage deres medbragte stoffer i hygiejniske omgivelser og overvåget af kvalificeret personale. Vejle Kommune har ligesom København, Aarhus og Odense Kommuner derfor søgt Sundheds- og Ældreministeriet om midler til at oprette og drive et stofindtagelsesrum, hvor stærkt afhængige misbrugere over 18 år kan tage deres medbragte stoffer i hygiejniske omgivelser og overvåget af kvalificeret personale, og ministeriet har nu imødekommet ansøgningen, hedder det videre. simpelthen ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det som stat og samfund, sagde Lars Mikkelsen til TV Avisen inden filmens premiere den 21. april. Hus Forbi har flere gange beskrevet Godhavnsdrengenes kamp for at få en officiel undskyldning. I 2015 blev kravet afvist i Københavns Byret med henvisning til, at sagen var forældet, men byretten tog ikke stilling til et eventuelt erstatningsansvar for overgrebene. Derfor forsøgte Lars Mikkelsen, som her ses sammen med Sofie Gråbøl i filmen, opfordrer regeringen til at give de tidligere Godhavnsdrenge en undskyldning. FOTO: FRA FILMEN Sundhedsminister Sophie Løhde ser positivt på, at endnu en kommune vil tilbyde udsatte stofmisbrugere med et længere og vedvarende misbrug et stofindtagelsesrum: - Stofindtagelsesrummene har gjort en positiv forskel for nogle af de stofmisbrugere, der er rigtig hårdt ramt og har meget svært ved at komme ud af deres misbrug. De har fået steder, hvor de kan tage deres stoffer uden at genere andre, og hvor kvalificeret personale kan gribe hurtigt ind og hjælpe dem, hvis de tager en overdosis, udtaler hun til sit ministeriums hjemmeside. Godhavnsdrengene af få landsretten til at tilkende en symbolsk erstatning, men her nåede man i januar i år frem til, at det krævede erstatningsbeløb var for lille. Siden den oprindelige stævning var loven blevet ændret, så mindstebeløbet for en anke er hævet til det dobbelte. Samtidig har både den tidligere og den nuværende regering afvist at give en undskyldning. Senest i februar i år, hvor socialminister Karen Ellemann (V) gik på Folketingets talerstol. - Regeringen kan ikke påtage sig ansvaret for, hvordan samfundet dengang var indrettet, for datidens love og normer og for datidens menneskesyn, sagde hun. Efter partiet kom i opposition, har Socialdemokraterne ændret holdning. I indslaget om filmen i TV Avisen sagde partiets formand, Mette Frederiksen, at det var en fejl ikke at give en undskyldning, og partiet forsøger nu at samle flertal for at imødekomme Godhavnsdrengenes ønske. I Norge og Sverige har man givet undskyldninger til tidligere børnehjemsbørn, der har været udsat for fysisk og psykisk overlast. nyt tiltag i sydsjælland Med støtte fra Tryg- Fonden og i samarbejde med Næstved og Vordingborg kommuner har LivaRehab startet et toårigt rådgivningsprojekt, Tryg Ungdom, for unge med skadevirkninger efter prostitution, vold og/ eller incest. Projektet er målrettet unge på Syd- og Vestsjælland, der ellers har langt til nærmeste tilbud om behandling og støtte. LivaRehab har i det sydsjællandske base i Vordingborg. Projektet vil tilbyde rådgivning to gange om ugen i to år til unge i alderen 18-30 år. Det nye rådgivningstilbud vil både omfatte anonym rådgivning, individuelle og gruppebaserede samtaler. Nye institutioner til psykotiske patienter Der bør oprettes en helt ny type institution for meget syge og utilregnelige psykiatriske patienter. Det foreslår socialborgmesteren i Københavns Kommune, Jesper Christensen (S). Forslaget kommer efter drabet på en medarbejder på Center Lindegården i påsken. - Gruppen af psykotiske, utilregnelige og direkte farlige beboere på de kommunale bosteder vokser kraftigt. Det er en gruppe borgere, som befinder sig i gråzonen mellem regionens hospitaler og kommunens bosteder. Hver gang de bliver psykotiske eller utilregnelige, bliver de indlagt, men hospitalet sender dem typisk tilbage efter ganske få dage. Det hjælper ikke patienterne, og det er farligt for personalet, siger han. Konkret foreslår Jesper Christensen, at kommunerne og regionerne i fællesskab åbner og driver de nye bosteder med socialpædagogisk støtte og solid psykiatrisk behandling. Han vil invitere social- og indenrigsminister Karen Ellemann og sundhedsminister Sophie Jesper Christensen efterlyser en ny slags bosted. Løhde til et møde for at drøfte forslaget. På landsplan er antallet af retspsykiatriske patienter tredoblet til 4.393 siden 2001. I samme periode er antallet af sengepladser i psykiatrien reduceret med 500. FOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE kontanthjælpsloft vedtaget For at få 700 flere i arbejde vedtog et flertal i Folketinget i marts, at 30.000 danskere skal have mindre i offentlig ydelse. Med andre ord fik Venstre-regeringen med hjælp fra Liberal Alliance, de konservative og Dansk Folkeparti vedtaget det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, som sætter en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlig ydelse. Selve kontanthjælpssatsen sænkes ikke i denne omgang til gengæld vil især mange børnefamilier få mindre i boligydelse. Dermed mener Dansk Folkeparti at have overholdt sit valgløfte om ikke at skære i kontanthjælpen. Samtidig vedtog de fire partier, at modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp skal arbejde minimum 225 timer om året vel at mærke på det ordinære arbejdsmarked. Ellers vil de blive straffet med en lavere ydelse. Stramningerne træder i kraft den 1. august. 4 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 5
Enhver løsning er forkert, når man farer vild i paragrafferne For halvandet år siden flyttede Ravn til København alligevel vil kommunen ikke anerkende, at hun har fast ophold i byen. De hjemløses situation bør veje tungere end paragrafferne i folkeregisterlovgivningen, mener landsorganisationen SAND. af Peter Andersen I den satiriske krigsfilm Catch 22 på dansk Punkt 22 er der en scene, hvor en pilot prøver at slippe for flere togter. Det kan godt lade sig gøre, hvis han bliver erklæret sindssyg, og det mener han, at han er. Men ved at bede sig fritaget for flere flyvninger har han afsløret, at han er normal. Man er nemlig kun sindssyg, hvis man beder om at komme på flere togter. Punkt 22 er siden blevet brugt til at beskrive en situation, hvor man vælger det forkerte, uanset hvad man gør. Og det er sådan et dilemma, 26-årige Ravn har befundet sig i siden december 2014. Hun er fanget i ingenmandsland et sted i Kattegat, midtvejs mellem Danmarks to største byer, Aarhus og København. Fra Folkeregistret i Aarhus Kommune er meldingen, at man ikke kan hjælpe, da det er tilflytningskommunen, altså København, der skal ordne flytningen. Men i Københavns Kommunes Folkeregister er svaret, at hun skal registreres i den hidtidige bopælskommune, altså Aarhus. Man kan godt blive registreret som boligløs, hvis man kan dokumentere, at man har fast opholdssted i kommunen. Men selvom Ravn har tilbragt det sidste halvandet år i København, vil kommunen ikke anerkende, at der er tale om fast ophold. Flugten fra Aarhus Kort før jul 2014 tog Ravn flugten fra Aarhus og rejste til København. Dels på grund af et parforhold, der sluttede meget turbulent, dels fordi hun blev truet i det misbrugsmiljø, hun var havnet i. Ankommet til hovedstaden begyndte hun at gå til møder i AA (Anonyme Alkoholikere) for at slippe ud af misbruget. Nætterne blev tilbragt på sofaer hos bekendte eller på gaden. Samtidig kom Ravn i kontakt med ungegruppen i de hjemløses landsorganisation SAND, som siden har forsøgt at hjælpe hende over for myndighederne. - Da jeg mødte Ravn, var hun meget omtumlet, og hun havde intet netværk i København. Men jeg opdagede hurtigt, at hun har mange ressourcer, hun elsker at fotografere, og det ville være oplagt, hvis hun fortsatte ad den vej. Men før hun kan komme i uddannelse, skal hun have en lille hybel hun skal jo ikke på herberg, siger René Nielsen, som er udviklingskonsulent i SAND. Det med en lille hybel på Nørrebro eller i Nordvest, hvor Ravn har sine faste tilholdssteder, er dog et fatamorgana, så længe hun ikke kan blive registreret i kommunen. Det samme er drømmen om en uddannelse. - Det pudsige er, at Ravn godt kan få lov til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i København. Hun får uddannelsesydelse, og kommunen har altså anerkendt, at den er hendes handlekommune. Man vil bare ikke anerkende, at hun bor her, siger René Nielsen. Principiel sag Efter Social- og Indenrigsministeriet er der ikke flere klagemuligheder. Derfor arbejder SAND nu på at få Ravns sag i byretten. - Det kan ikke være meningen, at Ravn skal tilbage til Aarhus, hvor hun føler sig truet, og hvor der er stor risiko for, at hun vil falde tilbage i misbrug. I øjeblikket er hun efterladt i retsløs tilstand og kan ikke komme videre med sit liv, siger René Nielsen. I SAND betragter man sagen som principiel, for Ravns sag er ikke enestående. - Vi mener ikke, at Folkeregistret har indhentet tilstrækkeligt med oplysninger om de faktiske forhold i sagen, altså om de sociale problemer, Ravn havde i Aarhus. Hvis vi som samfund vil gøre noget for at komme hjemløshed til livs, er vi også nødt til at lytte til de oplysninger, de hjemløse kommer med. De faktiske forhold i den enkelte sag bør veje tungere end paragrafferne i folkeregisterlovgivningen. Fanget mellem to kommuner Det tager kun tre timer at køre med tog fra Aarhus til København, men for Ravn har det været en rejse til en ny verden fortælling: Ravn foto: Mette Kramer Kristensen tekst: Peter Andersen Jeg kom til Aarhus som 17-årig efter at have boet på Samsø et halvt års tid. Jeg har boet overalt i Jylland, jeg har også været anbragt og boet på krisecentre med min mor og søskende. Min mor har haft et voldsomt alkoholmisbrug, og min far var heroinmisbruger. Derfor ville jeg hen et sted, hvor jeg havde netværk og venner, og det havde jeg i Aarhus på det tidspunkt. Men da var jeg allerede pillemisbruger og drak rimelig meget, så jeg opsøgte selv nogle voldsomme miljøer for at få stoffer og alkohol. Der var også nogle mennesker, der var rigtig gode for mig, men som årene gik, ville de noget andet, så de flyttede efterhånden væk og mange endte her i København. Jeg var en af dem med en svagere karakter, så jeg blev hængende, selvom jeg mindre og mindre realistisk kunne se en fremtid, hvor jeg var stoffri og alkoholfri. Jeg kunne simpelthen ikke kontrollere mit alkoholforbrug, og jeg begyndte at få blackouts, hvor jeg - Kampen er på ingen måde slut, selvom min situation bliver bedre. var rigtig ubehagelig over for folk. Jeg har fået genfortalt mange ting, og det er ganske forfærdeligt. Det var som om, det ikke var mig, der gjorde det, og jeg fik så dårlig samvittighed. Ravn Mødt med overskud I slutningen af 2014 kunne jeg ikke holde ud at være i mig selv mere. Jeg havde mistet min far et år tidligere og havde en gigantisk identitetskrise og en depression. Jeg færdedes med mennesker, der ikke var gode til at passe på sig selv jeg var på en måde truet af mig selv. Mit forhold gik også i stykker; jeg fik at vide, at jeg skulle gå, så jeg var nødt til at flytte mig geografisk. På det tidspunkt turde jeg ikke gå til familien, så jeg flyttede herover til København. Det var ikke meningen, jeg ville blive hængende, men det blev jeg, for jeg var knap stået ud af toget, før jeg blev mødt af mennesker, som havde overskud. Der gik ikke lang tid, før jeg begyndte at tage mig selv seriøst og stoppe med at tage stoffer og drikke. Jeg kunne begynde at søge henimod et liv med mening, hvor jeg kan gøre en forskel. Systemets mur Så stødte jeg panden mod muren, systemets mur. Det har været en lang og træls omgang for at sige det på godt jysk. Efter otte måneder i København fik jeg at vide, at jeg ikke havde et fast nok netværk til at de kunne stole på, at jeg ville blive her. Hvorfor skulle jeg lyve omkring det? Systemet er meget fokuseret på, hvad der begrænser mig. Det regner ikke realkompetencer med, og jeg har ikke andet end 10. klasse. Det er godt, at SAND og Hus Forbi har kunnet hjælpe mig. Jeg har været rigtig god til at dømme mig selv på det, jeg er dårlig til, men her bliver jeg taget imod med de ressourcer, jeg har, i stedet for mine svagheder. I SANDs Ungecrew får jeg lov til at lave aktivisme, skrive, være kreativ, og det er sindssygt fedt. Jeg kommer rundt og kan prøve at ændre situationen for andre, så de ikke kommer til at sidde i det samme lort som mig. Min utopiske drøm er at blive naturfotograf ude i regnskoven; det ville være fantastisk at kunne leve af kunst. Men umiddelbart realistisk vil jeg gerne være journalist eller fotojournalist. Lus mellem to negle Jeg er stadig sofasurfer, men jeg er begyndt at finde fastere baser, og jeg håber, jeg i seminær fremtid kan få noget at bo i ikke så langt fra byen. For jeg vil blive herovre. Selvom mit problem bliver løst, vil jeg ikke droppe retssagen. Der er så mange andre, og der kommer endnu flere, når vi får kontanthjælpsloftet. Jeg føler mig som en lus mellem to negle, og cpr-loven giver ingen mening, når man er hjemløs. Kampen er på ingen måde slut, selvom min situation bliver bedre. Ravn hedder i virkeligheden noget helt andet, men Hus Forbi har respekteret hendes ønske om kun at optræde med sit kaldenavn. 6 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 7
Udsatte rammes af sjusk Statsrevisorerne udtaler hård kritik af Beskæftigelsesministeriet Det er dybt bekymrende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for, at reformerne på beskæftigelsesområdet var på plads, siger Thomas Medom. tekst og foto: Poul Struve Nielsen Førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge. Det er ordninger, som er til for at støtte mennesker med alvorlige problemer og hindre, at de måske ender som hjemløse og socialt udsatte. Lige præcis de senere års reformer af de ordninger har Beskæftigelsesministeriet sjusket så meget med, at kommunerne ikke har fået en chance for at behandle borgerne ordentligt. Det viser en beretning fra Rigsrevisionen. Det gælder en førtidspensionsog fleksjobreform, en kontanthjælpsreform og en sygedagpengereform, der kritiseres. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for et sikkert grundlag for kommunernes udmøntning af reformerne i praksis. Kommunerne har derfor haft vanskeligt ved at sagsbehandle og yde borgerne en korrekt og effektiv vejledning i den første tid efter reformernes ikrafttræden, skriver Statsrevisorerne, som er udpeget af Folketinget blandt andet til at vurdere beretningerne fra Rigsrevisionen. - Man risikerer, at den behandling, borgerne får, ikke er lovlig. Socialrådgiver Bettina Post, chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på Metropol Retssikkerhed I Aarhus Kommune er der stor utilfredshed med Beskæftigelsesministeriet. - Det er dybt bekymrende, at Beskæftigelsesministeriet først meget sent sørgede for, at reformerne på beskæftigelsesområdet var på plads, siger social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus, Thomas Medom. Også eksperter er bekymrede. - Det er en trussel mod retssikkerheden, når borgerne ikke kan få at vide, hvordan man skal udmønte de her ændringer, siger socialrådgiver Bettina Post, som er chefkonsulent på Institut for Socialt Arbejde på professionshøjskolen Metropol. Når ministeriet ikke er klar med det, jobcentrene skal bruge til at gennemføre reformerne, kommer behandlingen af borgerne til at bygge på gæt og vilkårligheder, lyder hendes begrundelse. - Man risikerer, at den behandling, borgerne får, ikke er lovlig, siger hun. Statsrevisorernes kritik rummer en liste af eksempler: Ingen bekendtgørelser eller vejledninger til kommunerne blev offentliggjort mere end syv arbejdsdage før reformerne trådte i kraft. Fire bekendtgørelser blev offentliggjort, efter loven trådte i kraft. Kort varsel Gennemsnitligt blev 46 bekendtgørelser offentliggjort to arbejdsdage før lovene trådte i kraft. Desuden var de it-systemer, som sagsbehandlerne skulle bruge for at administrere lovene, ikke klar til tiden. - Jeg kan bekræfte, at det er et enormt stort problem for borgernes - Alt for mange er kommet i klemme, og alt for mange medarbejdere er blevet stressede. Thomas Medom, social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus retssikkerhed og vores medarbejderes arbejdsvilkår, når man kun får tiden mellem jul og nytår til at indføre en kæmpe reform. De fleste af reformerne har både ændret it-systemer, økonomien, borgernes målgruppeinddeling, ydelsessatser, beslutningsgange og mange andre ting. Alt for mange er kommet i klemme, og alt for mange medarbejdere er blevet stressede, siger rådmand Thomas Medom. I forbindelse med kontanthjælpsreformen var it-systemet til visitering af borgerne ikke klar. Manglende vejledning betød, at der var stor forskel på de skøn, kommunerne foretog. I Rudersdal Kommune i Nordsjælland blev 19 procent af de unge kontanthjælpsmodtagere erklæret uddannelsesparate i vestjyske Skive Kommune var det 65 procent. Kassetænkning - Kommunerne var ikke vejledt ordentligt, og det har - også med rette ført til beskyldninger mod kommunerne for kassetækning. For kommunerne har en økonomisk interesse i at have flest muligt uddannelsesparate, siger Bettina Post. Rigsrevisionerne kritik kommer på baggrund af mange års kritik af, at der ikke er overholdt høringsfrister og givet for lidt tid til, at kommunerne kunne gøre sig klar til at administrere efter ny lovgivning. Bettina Post er ikke særlig optimistisk, med hensyn til at der bliver mere ro på i fremtiden. - Man kan i hvert fald sige, at politikerne lever i en anden tidszone. De tror, at så snart de har vedtaget noget, så går det i gang. Der er kommet to reformer om året, så det er svært at implementere det hele, siger hun. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har to måneder til at svare på kritikken fra Statsrevisorerne. Den aarhusianske rådmand har en appel til ham og til Henrik Dam Kristensen og Mette Frederiksen (begge S), som var beskæftigelsesministre under reformsjuskeriet: - Kom nu med et klokkeklart politisk signal om, at det er fortid, at I ignorerer hensyn til menneskers mulighed for en rettidig og grundig sagsbehandling, høringsfrister og det voldsomme arbejdspres på medarbejderne. Gave fra de hjemløse Særudgave af Hus Forbi gives væk ganske gratis I anledning af at Hus Forbi i år er udkommet i 20 år, har sælgerne fra den 15. april en gratis særudgave med til læserne. Den er fra os til jer, og vi giver den til jer som tak for al den støtte og hjælp, I har givet os i de sidste 20 år. Bladet, som sælgerne har haft med ud siden den 15. april, indeholder blandt andet postkort fra Hus Forbisælgerne til læserne. Nogle af Hus Forbis sælgere har haft et engangskamera med på deres vej, og de har fotograferet den side af deres liv, som de selv gerne vil dele med læserne. Ellers er der en sælger, som interviewer en læser gennem 20 år, en ung hjemløs møder en ældre hjemløs, og der er portrætter af sælgere og andre folk bag Hus Forbi samt naturligvis historien om, hvordan det hele startede. Det er nemt at kende forskel på den almindelige Hus Forbi og jubilæumsbladet. Den almindelige Hus Forbi er en månedsavis i tabloidformat. Særudgaven er et magasin. På forsiden af det månedlige Hus Forbi står der, at den koster 20 kroner, og ti kroner går til sælgeren. På forsiden af særudgaven står der GRATIS med store bogstaver. 8 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 9
Hus Forbi på museum Den 11. maj åbner udstilling om Hus Forbi på Arbejdermuseet i København I 20 år har de hjemløse og socialt udsatte haft et talerør, en mulighed for at tjene en ekstra skilling og et holdepunkt, som ingen andre bestemmer over. Det er det holdepunkt, du holder i hånden og læser lige nu, hjemløseavisen Hus Forbi. Jubilæet er ikke en sejr for nogen. Det er trist, at samfundet er indrettet, så der bliver flere hjemløse og socialt udsatte, og at der i de seneste 20 år er slået store huller i det sociale sikkerhedsnet. Men sådan er det, og det er en del af den nyere tids Danmarkshistorie. Derfor kommer Hus Forbi nu på museum. Forsorgsmuseet i Svendborg er primus motor på projektet og arbejder sammen med Arbejdermuseet i København og Den gamle By i Aarhus på udstillingen, som åbner på Arbejdermuseet den 11. maj. Senere vil udstillingen rykke til Aarhus, hvor den vil kunne ses på DOKK1, det nye hovedbibliotek, og derefter bliver den en permanent del af udstillingen i Svendborg. - Udstillingen vil blive vist i vores butik lige ved indgangen, og det er den største, vi har haft dér i mange år, siger museumsinspektør Jacob Thorek Jensen fra Arbejdermuseet. - Vi ved ikke, hvad beboerne på fattiggården tænkte, men Hus Forbisælgerne kan fortælle deres historie, siger Sarah Smed, som er museumsinspektør på Forsorgsmuseet i Svendborg. To Hus Forbi-sælgere har været på museum på henholdsvis Forsorgsmuseet i Svendborg og Arbejdermusset i København. forsorgsmuseet laver udstilling om hus forbi: 100 års fattigdom Hus Forbi-sælger Jensines liv er råt, men når hun ser den gamle fattiggård, føler hun sig som en luksushjemløs interview: Jensine Jensen foto: Mette Kramer Kristensen tekst: Poul Struve Nielsen Hus Forbi kommer på museum. Udstillingen om hjemløseavisen bliver en permanent del af udstillingen på forsorgsmuseet i Svendborg, som dermed opdaterer sin udstilling til nyere tid. Forsorgsmuseet ligger i den velbevarede tidligere fattiggård i Svendborg. Da fattiggården blev nedlagt i 1974, blev beboerne flyttet til forsorgshjemmet St. Dannesbo. Her bor Hus Forbi-sælger Jensine. Nu er hun hjemløsejournalist på opgave for at beskrive sin oplevelse af forsorgsmuseet, hvor museumsinspektør Sarah Smed viser rundt. Der er høje mure og pigtråd. Fattiggården var delt i to afdelinger. Den ene var for værdigt trængende, som, man dengang skønnede, ikke selv var skyld i, at de ikke kunne forsørge sig selv, og den anden var for uværdigt trængende, som blev anset for dovne, og som derfor selvforskyldt ikke kunne forsørge sig selv. Når man besøger museet, er der en lille café ved siden af billetsalget. Her er der også lidt læsestof på en tidsskriftsholder: De seneste par måneders numre af Hus Forbi og et eksemplar af We Shelters blad Hjemløs. Jensine spørger: Det ligner et fængsel. Hvad har det med Hus Forbi at gøre? - Ja, hvad har Hus Forbi med et fængsel at gøre? Vi præsenterer den måde, systemet tager sig af mennesker på. Vi har brug for, at Hus Forbi kommer her, og at Hus Forbisælgerne fortæller deres historie, siger Sarah. 100 år til forskel - Da forsorgshjemmet lukkede, var folk flove over det her. I 1974 syntes man, at sådan et sted var pinligt og træls. Men i 1872, da fattiggården blev indviet, syntes man, at man var næstekærlig og gjorde noget godt ved at skabe sådan et sted. - Bad var påtvunget, og der var mad og lægehjælp. Man kunne overleve ved at komme herind. Og der var arbejdsopgaver. Man skulle have noget at tage sig til. Det, Sarah Smed er museumsinspektør på Forsorgsmuseet i Svendborg og glad for at få Hus Forbi som en del af udstillingen, for ingen ved, hvordan beboerne på den gamle fattiggård tænkte, men Hus Forbi-sælgerne kan fortælle deres egen historie. - Vi præsenterer den måde, systemet tager sig af mennesker på. Vi har brug for, at Hus Forbi kommer her, og at Hus Forbi-sælgerne fortæller deres historie. Museumsinspektør Sarah Smed, Forsorgsmuseet i Svendborg 10 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 11
- Det er meget rørende, når man tænker på det. Det lyder meget slemt. Det ligner et tortursted. Det er godt at få et bad. Men det med tøjet kan jeg ikke acceptere. Når jeg tager Hus Forbitøj på, tænker jeg, at nu skal jeg tjene 20 kroner og have noget mad eller noget andet. Jeg er altid glad for mit Hus Forbi-tøj. Jensine Når de hjemløse kom til fattiggården, fik de et tvunget bad. I baderummet bliver Jensine rørt til tårer ved tanken om et sted, hvor de tager børnene fra forældrene og tvinger alle til at gå i ens tøj. syntes man, var en gave til de mennesker. - Men jeg ved ikke, hvordan de mennesker, der var her, tænkte. Hus Forbi-sælgerne, derimod, kan fortælle deres historie. - De rigtig trælse ting ved dengang var, at folk mistede nogle grundlæggende rettigheder. Hvis man var mor og ikke kunne forsørge sine børn, så blev de fjernet. Hvis man var gravid, blev barnet taget fra en. Det er for meget. Det var meget mere slemt end nu. Hvordan kunne gravide bare miste deres børn? - Man havde heller ingen ejendomsret, man kunne ikke gifte sig, man havde ikke stemmeret, og man måtte ikke stille op til valg, siger Sarah Smed. Påtvunget bad Vi bevæger os ind gennem porten og ind i den bygning, der ikke er omhegnet med pigtråd. Det var her, de værdigt trængende boede, og her, man kom ind og fik det påtvungne bad i et stort badeværelse med nøgne vægge og et badekar. - Du vælger at gå med Hus Forbis sælgertøj. Du kunne have taget noget andet tøj på. Men når man kommer her, så har man ikke noget valg. Tøjet skal af, når man ankommer og skal i bad. Nogle har haft det på længe og har ikke vasket sig i lang tid, så det har måske næsten klæbet sig til kroppen. Men uanset hvad man selv har med, ligger der et sæt tøj, hvor der står SF for Svendborg Fattiggård. Det tøj får man. Alle skal have det samme tøj på. Undskyld, jeg kommer til at tude. Men det er hårdt at tænke på, når man har prøvet at være hjemløs. Især at man fjerner børnene. - Det går ind under huden på alle, det her. Det er hårdt, når man har været hjemløs. Det er forfærdeligt. Det er meget rørende, når man tænker på det. Det lyder meget slemt. Det ligner et tortursted. Det er godt at få et bad. Men det med tøjet kan jeg ikke acceptere. Når jeg tager Hus Forbi-tøj på, tænker jeg, at nu skal jeg tjene 20 kroner og have noget mad eller noget andet. Jeg er altid glad for mit Hus Forbi-tøj. Et godt måltid mad Vi forlader badeværelset. Lidt længere henne ad gangen har en af Forsorgsmuseets frivillige lavet grønkålssuppe. Der er også en madplan på væggen med en beskrivelse af maden fra dengang. - Et godt måltid mad betød virkelig meget. Og det fik man her. Men det kunne være den samme ret 20 dage i træk, fortæller Sarah Smed. Det er godt at få noget med nogle kalorier, når man er hjemløs. Sommetider spiser jeg kun en gang om dagen. Jeg foretrækker noget, der er nærende. Ikke pasta, men kartofler, grøntsager og kød! Det her smager godt. - Dengang bestemte fattiginspektøren, hvor folk skulle bo. Dem, han syntes, det var synd for, og som var kommet her uden, at det var deres egen skyld, det var de værdigt trængende. De andre var dovne og forfaldne subjekter. De var uværdigt trængende. Det hader jeg, når man bliver kaldt på den måde. Det er ondt ment at omtale andre som dovne og forfaldne. - Der var alkoholforbud. Tror du, de fandt noget herinde? Nej! - Det kan du tro, de gjorde! Sarah Smed går ud på gangen og åbner et bornholmerur, som står der. I bunden af uret har de tidligere beboere gemt sprutten. Det er hverken vodka, rom, whisky, vin eller øl, men den klassiske lyseblå flaske sprit i det design fra danske spritfabrikker, som stadig kan findes i supermarkedet ikke på hylderne med alkohol, men mellem rengøringsmidlerne. Flugt og udgang Så går turen hen til et af de mindre behagelige steder på Forsorgsmuseet, nemlig isolationsrummene. - De kunne søge udgang en gang om ugen. Men de bestemte ikke selv, hvor længe de skulle være her, siger Sarah Smed. - En kvinde, som hed Alma, var her i 45 år. En mand ved navn Herman flygtede hele tiden. Han var her over en periode på 63 år. Indimellem var han også på Sundholm og i fængsler. Han var på skideren hele sit liv. Men havde også en frihedstrang, som ikke kunne undertrykkes. Han flygtede alle steder fra. Og han blev ved. Han flygtede over muren herfra i en alder af 89 år. Det er sådan, man har det, når man er hjemløs. - Vi kan jo ikke tale med Herman. Han er død. Men vi kan tale med andre, som føler det samme. Og de fik et solidt måltid mad. 12 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 13
- En kvinde, som hed Alma, var her i 45 år. En mand ved navn Herman flygtede hele tiden. Han var her over en periode på 63 år. Museumsinspektør Sarah Smed, Forsorgsmuseet i Svendborg Alkohol var bandlyst, men det var der alligevel. Jeg er sommetider væk fra forsorgshjemmet to-tre dage på en uge. Det er svært for mig at være på St. Dannesbo. Der er en lille seng i et lillebitte værelse. Jeg bliver næsten kvalt af det. Når jeg vågner om morgenen, tager jeg bad. Inde i min hjerne tænker jeg: Du bliver hjemme i dag. Men jeg kan mærke i kroppen, at jeg skal ud. Her må det være værre! - Her bliver døren låst. Det er gyseligt! - Det var fifty-fifty, hvor mange der kom frivilligt, og hvor mange der blev tvunget til at være her. Hvis du kommer med kolbrand i benet eller i et totalt delirium, er det måske ikke så mærkeligt, at du går frivilligt herind. Men når du så får det bedre efter tre-fire dage, så kan du ikke bare tage ud. Neeej!! '19 år. Uværdigt trængende. Indskrevet på fattiggården. I omstændigheder. Ikke forsørgerevne', læser Jensine fra en gammel rapport på fattiginspektørens skrivebord. Natpotten blev brugt til at besørge i. Men også til i desperation at banke på indersiden af døren til isolationscellen omkring det, der i Kriminalforsorgens terminologi kaldes Judasøjet. - De har ikke fået noget med herind. De har brugt noget, der var herinde, og jeg har fundet ud af hvad. Prøv at se den skarpe kant på natpotten. Den passer lige på mærkerne. De har slået på døren med potten. Museumsinspektør Sarah Smed, Forsorgsmuseet i Svendborg Isolation - Det var ikke her i isolationscellen, de boede. Jeg kan godt mærke, at dette er en isolationscelle. Det føles kvælende og anstrengende. - Må jeg vise dig bagsiden af døren. Se de her mærker. De må have kastet med noget! - De har ikke fået noget med herind. De har brugt noget, der var herinde, og jeg har fundet ud af hvad. Prøv at se den skarpe kant på natpotten. Den passer lige på mærkerne. De har slået på døren med potten. Hold da op. Man må håbe, den har været tom! - Læg mærke til kighullet i døren sådan har jeg altid kaldt det. Men jeg havde besøg af Kriminalforsorgen herinde, og de fortalte mig, at de kalder det Judasøjet. Men hvem var Judas? Den herinde eller dem udenfor? Medarbejderne her har ikke haft nogen pædagogisk uddannelse. Og når folk er kommet fulde ind og har villet gøre skade på sig selv eller andre, tror jeg også, det har været så træls for medarbejderne, at de ikke har kunnet gøre andet end at låse dem ind her. - Blandt de besøgende her på museet er brugere fra forsorgshjem og studerende. Her kommer også børn fra institutioner og specialklasser, hvor mange har diagnoser som ADHD. Når de står ved bagsiden af døren, spørger jeg: Er der nogen, der har prøvet at smadre noget i afmagt? Så opdager de, at det er der også andre, der har. Vi vil også gerne vise, hvordan det er at være anderledes og udenfor. Det er lidt for stærkt, det her. Hvis der ikke var tvang, kunne det have været et godt sted! - Hvis der havde været Hus Forbi for 100 år siden, havde det måske ikke været sådan! Uværdigt Vi går gennem porten til anden bygning, hvor der er pigtråd omkring gården. - Her hos de uværdigt trængende er der tremmer for vinduerne, siger Sarah Smed og går inde på et kontor. - Nu skal du sidde her. Det er magtens centrum. På den stol, hvor du sidder nu, sad fattiginspektøren. Han besluttede, hvor lang tid folk skulle være her. Hvem der måtte beholde sine børn. Nu sidder du der. Det er dig som fattiginspektør, der skal træffe de beslutninger. Her er en rapport, som handler om en af de fattige. Han har skrevet: Katrine Klærup, 19 år. Uværdigt trængende. Indskrevet på fattiggården for ni måneder siden. I omstændigheder. Ikke forsørgerevne. Nej, hun kom i huset som 13-årig. Altså, det er rystende. Det er anstrengende det her. - Det ville være dig som fattiginspektør, der bestemte, om de kom blandt de værdigt eller uværdigt trængende. Du skulle også holde øje med en meget nøje tidsplan. Se her. Alt er i faste rammer og nøje planlagt, og de dovne og forfaldne skal noget tidligere op end de værdigt trængende. Inde ved siden af har vi, til sammenligning et socialrådgiverkontor fra forsorgshjemmet med indskrivningspapirer. Når jeg tænker på alt det her, så er jeg en luksushjemløs i forhold til dem, der har boet her. De levede så forfærdeligt. Jeg kan bevæge mig frit, og jeg kan skaffe penge ved at sælge Hus Forbi. - Når jeg tænker på alt det her, så er jeg en luksushjemløs i forhold til dem, der har boet her. De levede så forfærdeligt. Jeg kan bevæge mig frit, og jeg kan skaffe penge ved at sælge Hus Forbi. Jensine 14 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 15
Der var ikke noget hængekøjeligt over at være i isolationscellen. 16 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 17
hus forbi på museum Da de ufaglærte var de udsatte Omkring år 1900 var det ikke ualmindeligt, at en arbejder og hans familie var hjemløse i perioder måske fordi pengene til huslejen var drukket op. Hus Forbi besøger Arbejdermuseet, som snart åbner en udstilling om Hus Forbi interview: Per Ernstsen foto: Mette Kramer Kristensen tekst: Peter Andersen Den 11. maj åbner en udstilling om Hus Forbi på Arbejdermuseet i København. Udstillingen kommer siden til Århus, inden den vil finde permanent plads på Forsorgsmuseet i Svendborg. På udstillingen kan man se og lære noget om, hvordan hjemløse og socialt udsatte har haft det i Danmark i de 20 år, Hus Forbi har eksisteret. Men hvordan var det før i tiden, for eksempel dengang for mere end 100 år siden, da Danmark blev industrialiseret? For at dykke lidt ned i det tog Hus Forbisælger Per Ernstsen på besøg på netop Arbejdermuseet. Han har en fortid som aktiv i Bryggeriarbejdernes Fagforening i København og har læst meget om, hvordan de sociale forhold var, før Danmark blev en velfærdsstat. Her mødte han museumsinspektør Jacob Thorek Jensen, som er magister i historie med speciale i kulturarv. Og et af de oplagte spørgsmål var, om arbejderbevægelsen dengang var med til at tage sig af de fattige. Sprittere i kirkens anneks - Der er stor forskel i forhold til i dag. Dengang var det jo en bevægelse, og mange af de fattige var fagforeningernes medlemmer. Det er da rigtigt, at man skulle være medlem for at få understøttelse, men man kæmpede en generel kamp for levevilkårene. For eksempel var det arbejderbevægelsen, der begyndte at oprette fællesbagerier, så også de fattige havde råd til at købe brød, siger Jacob Thorek Jensen. Spritterne var datidens socialt udsatte, det kaldte man dem dengang. Dem kæmpede fagbevægelsen jo ikke meget for. - Der var alligevel et andet fællesskab. Hvis en familie ikke kunne finde en lejlighed eller blev sat ud, boede man hos andre, nogle gange Per Ernstsen med museumsinspektør Jacob Thorek Jensen, som fortæller, at mange ufaglærte arbejdere førhen var socialt udsatte. - Man drak på arbejdet, og efter en 12-timers arbejdsdag var der behov for at slappe af, og så gik man på værtshus. Når der blev udbetalt løn, stod mødrene og børnene ude ved fabriksporten og sørgede for at få nogle af pengene. Ellers blev de drukket op. Jacob Thorek Jensen, museumsinspektør på Arbejdermuseet Hus Forbi-sælger Per Ernstsen i et gammelt arbejderhjem på Arbejdermuseet. flere steder. Det var ikke altid, familien havde råd til at bo sammen. Der var jo Ladegården, hvor de hjemløse blev sendt ud. Den blev benyttet som fattiggård i mange år indtil 1908, da Sundholm blev bygget. Og der var hjælpeorganisationer som Kirkens Korshær, der jo er over 100 år gammel. - Ja, og Vartov blev også benyttet. Kirken spillede generelt en større rolle, fordi den havde større tag i folk. Man ændrede ganske vist fattigdomslovgivningen omkring år 1900, men først i 1933 kom socialloven, hvor staten gik ind og overtog en del af ansvaret. Helligåndskirken, som ligger ved Strøget, havde fattige sovende i annekset. Men der var bygget en mur, så de ikke kunne komme ind til de rige i kirken. Og da Sundholm blev bygget, var der en stor voldgrav udenom. Man ville helst gemme spritterne af vejen. - Man havde også anstalter rundt om i landet, hvor sprittere og andre fattige blev sendt ud. Så generelt er det svært at sige noget om antallet af hjemløse dengang der var jo heller ingen, der talte om dem. 20 liter sprit om året Jacob Thorek Jensen viser op til familien Sørensens lejlighed, eller rettere en kopi af den lejlighed i Viborggade på Østerbro, hvor familien boede i slutningen af 1800-tallet: Et værelse på cirka 20 kvadratmeter og et køkken, som på det tidspunkt skulle rumme to voksne og fire børn. - De kom fra landet til København, og i de første år flyttede de mange gange. Familierne flyttede ofte til noget større, når de fik flere børn, men nogle gange var der alligevel ikke råd til huslejen, og så blev man sat ud og måtte finde en mindre lejlighed igen. Eller familien måtte dele sig og bo forskellige steder, fortæller museumsinspektøren. Faderen, Martin Peter Sørensen, arbejdede på spritfabrikken Fortuna, og gjorde det faktisk godt. Derfor endte familien også i en god, stor Østerbro-lejlighed, som et af de i alt otte børn overtog efter forældrenes død. - Martin Peter Sørensen var ikke alkoholiseret som så mange andre. Han arbejdede på Fortuna i 35 år, steg i graderne og endte som tilsmager af snaps. Der var i gamle dage en kongelig forordning om, at en flaske snaps ikke måtte koste mere end et almindeligt brød. - I begyndelsen af 1900-tallet drak en voksen mand i gennemsnit 20 liter sprit om året, og da nogle jo drak mindre, har andre drukket rigtig meget. Men i 1917 indførte man en stor afgift på snaps, og så faldt forbruget per voksen mand til 1,25 liter. 12-timers arbejdsdag Kan man sige, at arbejderne var datidens socialt udsatte? - Man kan i hvert fald sagtens sige, at mange ufaglærte arbejdere var socialt udsatte. Der var et klart hierarki mellem faglærte og ufaglærte, og især blandt de ufaglærte var der et enormt alkoholforbrug. Man drak på arbejdet, og efter en 12-timers arbejdsdag var der behov for at slappe af, og så gik man på værtshus. Når der blev udbetalt løn, stod mødrene og børnene ude ved fabriksporten og sørgede for at få nogle af pengene. Ellers blev de drukket op. - Der var jo næsten intet socialt sikkerhedsnet. Kom man ud for en arbejdsulykke at miste nogle fingre var ikke usædvanligt kunne man ikke arbejde, og dermed endte man jo som det, vi i dag vil kalde socialt udsat. Der var måske en lille erstatning, men den rakte kun kort tid. I dag forventer man, at det offentlige tager sig af det, men dengang var staten der ikke til at hjælpe de fattige, og så hjalp man hinanden. 18 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 19
& Misbrugt misbruger Det tog mange år for Susanne at kæmpe sig videre fra en hård opvækst af Tine Sejbæk foto: Mette Kramer Kristensen 55-årige Susanne Scharnberg havde en kaotisk opvækst med vold og seksuelle overgreb, og i flere årtier var hun misbruger og kriminel. For otte år siden blev hun stoffri, og i dag har hun erkendt, hvor stærk hun i virkeligheden er. Susanne Scharnberg er lille af statur, og man skal ikke tilbringe lang tid med for at opdage, at hun er både hurtig og slagfærdig. Hun er godt skåret for tungebåndet og kan, som hun selv siger, tale selv en tyr baglæns ud af en kløvermark. Susannes tidlige liv var præget af svigt, misbrug, vold og seksuelle overgreb. Tidligt begyndte hun at drikke som resten af familien, og senere kom hårde stoffer og kriminalitet ind i billedet. For otte år siden blev hun stoffri efter mange år med flasken og på sprøjten. I dag oplever hun, at livet er blevet værd at leve. Hun har lært sig selv at kende og kan lide sig selv. Men vejen til stoffrihed var belagt med flere tilbagefald. Hun har, som hun selv siger, gået i livets benhårde skole, hvor man tager den længste og dyreste uddannelse. - Jeg har altid fået at vide, at jeg var så sart og skrøbelig. Men som tiden er gået, har jeg fundet ud af, at det er jeg faktisk ikke tværtimod! Overgreb Susannes liv starter i Odense, hvor hun bliver født af en 18-årig, enlig mor. Et års tid efter får Susanne en halv-lillebror, og den konstellation var yderst skamfuld i starten af 60 ernes Danmark. Moren kan ikke overskue at stå alene med to spædbørn som 19-årig. Lillebror kommer i pleje i en barsk plejefamilie, og Susanne bliver afleveret hos sin 23-årige moster og hendes 12 år ældre mand. - Dengang ordnede man sådan noget selv, udenom kommunen. Min mor og min moster byttede plads. Og gennem opvæksten kom jeg kun på ferier hos min mor, siger hun. Opvæksten blev et mareridt: Mosteren drak og tævede Susanne. Hendes mand forgreb sig seksuelt på Susanne lige så langt tilbage, hun kan huske. Mosteren arbejdede på restaurant, ofte aften og nat, hvilket gav onklen frit spil i forhold til Susanne. - Jeg tror, hun vidste, hvad der foregik, og at hun selv var udsat for det samme som barn, siger hun. Da Susanne var 13 år, valgte hendes mor, der var misbruger, at tage sit eget liv. I en alder af 32 år kunne hun ikke mere. Susanne måtte ikke læse afskedsbrevet og fik i det hele taget at vide, at hun bare skulle holde selvmordet hemmeligt, da det var skamfuldt. Frem til moderens selvmord fik Susanne topkarakterer i skolen. Hun tog siden realeksamen. Susanne gik på en katolsk skole, hvor nonnerne kaldte hende universitetsmateriale. - De fortalte mig, at det forpligtede at være intelligent. At jeg skulle gøre noget med det. Der var bare én ting, jeg manglede, og det var selvtillid og selvværd, og derfor blev det ikke til noget med at få en uddannelse, fortæller hun. Stak af Da hun var 18 år, stak hun af hjemmefra. Susanne fandt ud af, at mosteren og onklen søg- 20 HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang HUS FORBI nr. 5 maj 2016 20. årgang 21