DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes digitale adfærd. De har gode erfaringer med at tænke den digitale dimension ind i skolens generelle trivselsarbejde og samtidig have løbende opmærksomhed på forskellige aspekter af digital kommunikation. n INTRODUKTION Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra elever og skoleleder Morten Fjord på Kolind Centralskole i Kolind samt elever og AKT-lærer Lisbeth Askjær-Hansen på Lyshøjskolen i Kolding. Dagens elever vokser op i en digital verden, og det at kunne begå sig digitalt er en vigtig kompetence. Mange børn er teknisk kompetente, men mangler ofte viden om, hvordan man kan kommunikere med hinanden digitalt, uden at der opstår konflikter og mobning. På Kolind Centralskole og Lyshøjskolen øver eleverne sig i digital kommunikation, og de udvikler fælles klasseregler. Forældrene inddrages aktivt, og lokale politibetjente inviteres til at fortælle l Skolernes erfaringer Fælles klasseregler giver eleverne klare retningslinjer for deres digitale kommunikation. Et oplæg omkring det kriminelle aspekt ved uhensigtsmæssig digital adfærd er en øjenåbner for mange elever, som ikke er klar over gældende love og regler. Tidlig og systematisk involvering af forældrene kan modvirke digital mobning. 1
Digital mobning både elever og forældre om de juridiske aspekter ved den digitale verden. Erfaringer fra praksis viser, at den fokuserede indsats virker, idet problemerne omkring digital mobning reduceres mærkbart. Antagelserne bag Mange børn er ikke bevidste omkring de udfordringer, der ligger i digital kommunikation, hvilket kan resultere i negativ adfærd og dårlige digitale vaner. Med en tidlig indsats, hvor der fokuseres på at gøre eleverne bevidste om det særlige ved den digitale verden, kan man hjælpe dem til at udvikle hensigtsmæssig adfærd og dermed forebygge konflikter og mobning. Endvidere kan en fælles forståelse for, hvad der er god digital adfærd, hjælpe grupper af elever til at holde en god tone og samtidig gøre det nemmere for eleverne at sige fra, hvis grænserne overskrides. Som forældre skal man blive ved med at udvise interesse for børnenes færden på de sociale medier. Morten Fjord, skoleleder, Kolind Centralskole 2
n KONKRETE INDSATSER Sund digital kultur Hele skolen bør involveres, når man ønsker at skabe en sund digital kultur. Arbejdet starter hos ledelsen, der har mulighed for at systematisere og rammesætte indsatsen. Ledelsen og det pædagogiske personale kan i fællesskab aftale fokusområder. Det kan eksempelvis aftales, at der i alle klasser etableres klasseregler, samt at der afholdes forældremøder med fokus på den digitale kultur i klassen. Herved sikrer ledelsen, at alle er med i den fælles indsats, som skal give eleverne de nødvendige kompetencer til at navigere hensigtsmæssigt i den digitale verden. På Kolind Centralskole er digital trivsel en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde, og arbejdet prioriteres derfor højt i dagligdagen, fx på skolens fællessamlinger. For eleven er der ingen forskel på, om han eller hun er fjorten et halvt eller femten år gammel, men det er der altså i den juridiske verden. Pludselig kan de stilles til ansvar, og det er straffeloven, der gælder. Lisbeth Askjær-Hansen, AKT-lærer, Lyshøjskolen Digital mobning Gode internetvaner i 1.-2. klasse På Kolind Centralskole øver eleverne gode vaner for digital kommunikation allerede på de mindste klassetrin. Eleverne i 1. og 2. klasse gennemgår et forløb, hvor de sender beskeder til hinanden gennem et chatprogram på skolens ipads, for derefter at tale om de udfordringer, der er, når man kun kommunikerer på skrift. Potentielle misforståelser italesættes, og eleverne bliver dermed allerede i indskolingen mere bevidste om udfordringerne ved digital kommunikation. Forældremøder i 3.-4. klasse På Kolind Centralskole afholdes forældremøder, hvor fokus er på forældrenes engagement i børnenes digitale liv. På møderne understreges vigtigheden af, at forældrene holder sig opdaterede omkring de forskellige sociale medier, børnene bruger, og forældrene opfordres til at tage ansvar i forhold til elevernes adfærd på de sociale medier. Møderne afholdes som dialogmøder, og den fælles snak og refleksion giver mange en ny forståelse for de udfordringer, børnene møder. På møderne opfordres forældrene til at aftale fælles regler for elevernes internetbrug og digitale vaner og fælles tilgang til håndtering af digital mobning forældrene imellem. Klasseregler i 5.-9. klasse På Lyshøjskolen har de gode erfaringer med at lade eleverne udvikle regler for kommunikation på de sociale medier. Det er vigtigt, at elevernes egen stemme kommer frem i arbejdet med den digitale kultur. Derfor bør eleverne selv være med til at udvikle, hvilke regler der skal gælde i deres klasse. Det kan eksempelvis foregå gennem gruppearbejde, efterfulgt af en fælles opsamling, hvor eleverne i samarbejde med det pædagogiske personale Klasseregler - 7. c Lyshøjskolen Respekter hinanden på nettet Opfør dig ansvarligt både på de sociale medier og face-to-face Vær tydelig i din kommunikation, så du ikke misforstås Hvis du er i tvivl om, hvad en anden har skrevet eller sagt, så spørg positivt ind til, hvad han/ hun mener Tænk dig om, inden du trykker send Skriv ikke noget, som du ikke selv ønsker at modtage Lad være med at skrive til andre, når du er vred eller meget trist Kommentér kun positivt på andres opslag Fotografér ikke andre, før du har fået et ok Post, tag eller del ikke opslag eller billeder af andre, før du har fået lov 3
Digital mobning aftaler indholdet i klassereglerne. Reglerne hænges herefter op i klasselokalet, således at reglerne er synlige i dagligdagen. Når eleverne selv har udviklet reglerne, giver det både en følelse af ejerskab og motivation til at følge reglerne. Reglerne revideres årligt i takt med, at både de sociale medier og elevernes brug af dem ændres. Den årlige revidering giver klassen en god mulighed for at have en tilbagevendende dialog omkring digital mobning De fælles klasseregler for kommunikation på de sociale medier var en stor hjælp i vores klasse. Det gav os noget at tænke over. Elev, 9. klasse, Lyshøjskolen Klassemøde om digital kultur i 5.-6. klasse Der kan med fordel afholdes årlige klassemøder omkring digital adfærd. Indholdet på klassemøderne om digital kultur afhænger af klassens behov. I nogle klasser er der behov for at opridse konsekvenserne af fx at sende billeder rundt, mens det i andre klasser er helt andre typer sager, der fylder. Fokus på møderne kan være: De aktuelle problemstillinger, som eleverne oplever eller kender til. Refleksion omkring og revidering af klassens fælles regelsæt. Praktiske øvelser i digitale færdigheder, fx ændring af privatindstillinger på de sociale medier. Praktiske øvelser i skriftlig kommunikation med hinanden, fx med fokus på, hvordan der hurtigt kan opstå misforståelser, når man kommunikerer via sociale medier. Mulighed for at stille spørgsmål og have en åben dialog, hvor lærerne tager elevernes digitale virkelighed seriøst. Det kriminelle aspekt i 7., 8., 9. klasse Når tiden nærmer sig det punkt, hvor eleverne når den kriminelle lavalder, kan der afholdes et oplæg for både elever og forældre omkring det kriminelle aspekt i uhensigtsmæssig digital adfærd. Et sådant oplæg kan afholdes i et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Erfaringer fra praksis viser, at der er en stærk signalværdi i, at en uniformeret betjent fortæller om de af straffelovens paragraffer, der vedrører digital mobning. I oplægget går betjenten igennem regler for deling af andres billeder, regler for trusler/chikane og generel sikkerhed, og eleverne har mulighed for at stille spørgsmål. For mange elever er oplægget en øjenåbner, fordi det tydeliggør, at den digitale verden også har grænser, og at der kan være konsekvenser, hvis man overtræder grænserne. 4
n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Det er vigtigt, at man i klasserne taler om, hvad digital mobning er. Elevernes mobbeforståelse er ofte påvirket af de voksne omkring dem, og fordi dagens voksne ikke er vokset op med digital mobning, glemmer både de og børnene det digitale aspekt, når de tænker på trivsel. Digital mobning Den digitale verden udvikler sig lynhurtigt, og derfor ændrer arenaerne for digital mobning sig løbende. Børnenes digitale adfærd ændrer sig løbende igennem de forskellige klassetrin, og det er vigtigt at ramme det rigtige aldersniveau, når man taler med eleverne om digital adfærd. Digital kommunikation finder sted i alle skolens fag, og det er derfor vigtigt, at det ikke kun er skolens IT-lærer, som italesætter de gode digitale vaner. Vi har aftalt med vores klasselærer, at vi ikke må lægge billeder ud af andre, før vi har fået lov. Elev, 5. klasse, Kolind Centralskole 5