Spørgeskema til projektgennemgangsmøde

Ks-skematik

Spørgeskema til projektgennemgangsmødet. -er et skema (Skema nr. 100) til at registrere de forhold man støder på under procesgranskningen af det foreliggende projekt. Forhold kan fx være tekniske uklarheder og/eller modstriden oplysninger på 2 tegninger. Det kan også være forhold som virksomheden har erfaring med kan give efterfølgende driftmæssige eller tekniske problemer.

Spørgeskema til projektgennemgangsmødet. 1 FA p. 4.32/ tegn. A2.27 Forholdet kan fx dreje sig om at der ikke er overensstemmelse mellem arkitekt- og ingeniørtegningerne om det samme emne? 1. Det er vigtigt at det registreres hvor man har fundet problemet er det på en tegning, i beskrivelsen eller begge steder, så anføres det her. 2. Hvad drejer spørgsmålet sig om? - det må gerne beskrives tydelig, så man om et eller flere år, kan læse og forstå hvad det var der blev spurgte om fx hvis der kommer en tvist omkring forholdet. 3. Spørgsmålsformuleringen må gerne fylde mere end en line.

Spørgeskema til projektgennemgangsmødet. 4. Spørgeskemaet kan være en eller flere sider sidetal genereres automatisk til flere. 1 FA p. 4.32/ tegn. A2.27 Forholdet kan fx dreje sig om at der ikke er overensstemmelse mellem arkitekt- og ingeniørtegningerne om det samme emne? yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyy 5. Lav god plads mellem spørgsmålene, så der er plads til at få noteret et uddybende svar. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 6. Når spørgeskemaet er udarbejdet, dateres og underskrives det. xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxx? 7. Det kan være fornuftigt, at man fremsender spørgeskemaet til bygherrens repræsentant (de projekterende) før projektgennemgangsmødet, så man ikke starter med spørgsmål, men med svar på de spørgsmål der er fremsendt.

Spørgeskema til projektgennemgangsmødet. 1 FA p. 4.32/ tegn. A2.27 Forholdet kan fx dreje sig om at der ikke er overensstemmelse mellem arkitekt- og ingeniørtegningerne om det samme emne? yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy 7. Svarene på spørgsmålene noteres, enten i referatet fra projektgennemgangsmødet eller på det fremsendte spørgeskema. yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy yyyyyyyyyyyyyyyyyyyy 8. Det er vigtigt at sikre sig, at det fremsendte spørgeskema er modtaget og bliver noteret som et bilag til referatet fra mødet. På den måde sikre man, at det kan dokumenteres at spørgsmålene har væres behandlet.

Modtagekontrol

Modtagekontrol: Alle materialer kontrolleres ved modtagelsen om de er leveret i rette mængde og kvalitet Enkelte, særlige materialer der enten er anført i udbudskontolplanen eller som er væsentlige for virksomheden, kontrolleres og dokumenteres yderligere for de kontrolpunkter der fremgår af kontrolskemaet, herunder: Hvad kontrolleres Hvor meget kontrolleres Hvordan kontrolleres Hvornår kontrolleres Hvem kontrollerer

Modtagekontrol: Hvad kontrolleres Hvor meget kontrolleres Hvordan kontrolleres Hvornår kontrolleres Hvem kontrollerer Reference (følgeseddel) Bemærkninger

Proceskontrol

Proceskontrol: Under udførelsen kontrolleres det, at arbejdet er korrekt og i den kvalitet som er beskrevet i udbudsmaterialet og de kontrolpunkter der er anført på proces-kontrolskemaet. I dokumentationen indgår: Hvad kontrolleres Hvor meget kontrolleres Hvordan kontrolleres Hvornår kontrolleres Hvem kontrollerer Hvor kontrolleres Eventuelle afvigelser og afhjælpning af disse foretages i henhold til aftale.

Proceskontrol: Hvad kontrolleres Hvor meget kontrolleres Hvordan kontrolleres Hvornår kontrolleres Hvem kontrollerer Bemærkninger Hvor kontrolleres Evt. fotodokumentation OK, Kontrol er foretaget i pkt. 17. på tegning.

Opgave Gruppen bedes udarbejde følgende: En plan for modtagekontrollen En plan for proceskontrollen Der anvendes blok 1-2 ved Bækkelundsprojektet Gruppe 1 og 2 tager fundamenter Gruppe 3 og 4 tager terrændæk

Hvor kontrolleres? Nr. 17 Nr. 17 Nr. 17

Foto-dokumentation Såfremt der stilles krav om eller virksomheden selv ønsker at anvende fotodokumentation er det nødvendigt at der anvendes en systematik for at sikre et overblik. Til dokumentation kan anvendes hjælpeskema som: Modtagefotodokumentation. (Skema nr. 390) Proces- fotodokumentation (Skema nr. 490)

Proceskontrol: Hvad kontrolleres Hvor meget kontrolleres Hvordan kontrolleres Hvornår kontrolleres Hvem kontrollerer Bemærkninger Hvor kontrolleres Evt. fotodokumentation OK, Kontrol er foretaget i pkt. 17. på tegning. Der henvise til foto nr. 12 og 13 på fotoskema

Proces fotodokumentation Såfremt der stilles krav om eller virksomheden selv ønsker at anvende foto-dokumentation er det nødvendigt, at der anvendes en systematik for at sikre et overblik. Her til kan anvendes skema til fx proces-fotodokumentation 12 13 Tilsvarende skema findes til modtagekontrol. 8. 9

Kvalitetssikringshåndbogen pkt. 6.5 Slutkontrol Når arbejdet eller afgrænsede dele heraf er afsluttet, foretager den sagsansvarlige en slutkontrol af arbejdet. Denne slutkontrol er en intern aktivitet, men dokumentation heraf kan fremlægges.

Slutkontrol - er et hjælpeskema (Skema nr. 500) til kontrol af virksomhedens egen eller underentreprenørens færdiggjorte delarbejde(r), dvs. en overflade- og funktionskontrol, før afleveringsforretningen jf. Kvalitetssikringshåndbogen pkt. 6.5.

Hus nr. 33 type A Kvalitetssikringsskemaer: Slutkontrol Sydfacaden xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx? Manglen er udbedret og er OK den xx.08.08/nst 1. På slutkontrolskemaet registreres overordnet bygnings nr./ hus nr. og efterfølgende hvilken facade eller rum der gennemgås. 2. Under bemærkninger anføres de visuelle eller funktionelle mangler/fejl der findes under gennemgangen. 3. Ved en efterfølgende gennemgang følges på med en kontrol af de udførte rettelser, således at målet med et mangel- og fejlfrit byggeri er muligt at nå. 4. Under kontrollen sættes initialer.

Dagsrapport - er et hjælpeskema (Skema nr. 700) til registrering af de almindeligt forekommende daglige hændelser der sker/er på en byggeplads, fx. vejret, samtaler med personer, hærværk, ulykker, strømafbrydelser etc. ud over den egentlige kvalitetssikrings-kontrol.

Dagsrapport - kan også være et hjælpeskema (Skema nr. 700) til registrering af en proces i sager, hvor der ikke er fastlagt en afgrænset opgave, fx. ved skadessager i et vådrum, en råd- eller svampeskader og tilsvarende. I dagsrapporten registreres løbende, hvad man gør, hvad fjernes, hvilke foto og hvor de tages samt den efterfølgende opbygning med tilhørende notater af hvad der aftales.

Supplerende skemaer: 1. Spørgeskema til projektgennemgang 2. Slutkontrol 3. Afvigerapport 4. Dagsrapport 5. Fotodokumentationsskemaer for hhv. modtage- og proceskontrol I der følgende gennemgås de 5 hjælpeskemaer mht. deres anvendelse.

Opgave i proceskontrol ud fra de valgte billeder af 8 mulige (laminerede) se opgave

Opgave Gruppen bedes udarbejde følgende: En plan for modtagekontrollen En plan for proceskontrollen Anvend kun øverste del af skemaerne Der anvendes Bækkelundprojektet Gruppe 1 tager fundamenter Gruppe 2 tager terrændæk Gruppe 3 tager betonelementmontagen

Projektet Der er først udlagt en sandpude på omkring en meters tykkelse. Fundamenterne består af en rende støbt direkte i udgravningen, 60-70 cm dyb, derefter 2 rk. lecablokke med isolering imellem. Terrændækket består af 30 cm sundolit, 10 cm beton med armeringsnet, med gulvvarmeslanger og div. udsparringer, skal afrettes til trægulv. Bagmurselementer er helvægselementer i begge etager samt anvendes der huldæk ved etage- og tag.

Proceskontrol af det udførte arbejde

Proceskontrol: Under udførelsen kontrolleres det, at arbejdet er korrekt og i den kvalitet som er beskrevet i udbudsmaterialet og de kontrolpunkter der er anført på proces-kontrolskemaet. I dokumentationen indgår: Hvad kontrolleres Hvor meget Eventuelle kontrolleres afvigelser og afhjælpning Hvordan af disse kontrolleres foretages Hvornår i henhold kontrolleres til

Opgave Gruppen bedes ud fra de udleverede billeder udføre en proceskontrol af det udførte arbejde: Nu anvendes nederste del af proceskontrolskemaet Gruppe 1 tager fundamenter Gruppe 2 tager terrændæk

Afvigerrapport:

Afvigerrapport - er et hjælpeskema (Skema nr. 600) til registrering af konstaterede afvigelser i det aktuelle byggeri. Fx. fejl ved eget eller ved andres arbejde eller i projektet. Afvigerapporten er ikke en aftaleseddel men kan være et bilag til den..

Afvigerrapport Der er 3 forskellige forhold hvor man kan få brug for afvigerrapporten: 1. Hvor man konstaterer at del af eget arbejde ikke lever op til udfaldskravet 2. Hvor andre entreprenørers arbejde ikke lever op til eget fags indfaldskrav 3. At der er uoverensstemmelser i projektmaterialet

Afvigerrapport Her beskrives 1. Hvor man konstaterer at del af eget arbejde ikke lever op til udfaldskravet En væg har en større toleranceafvigelse end forudsat i projektet. Der er 2 muligheder: a. at væggen nedrives og genopføres hvilket efterfølgende vil give forsinkelser i projektet b. At toleranceafvigelsen accepteres og arbejdet fortsættes Problemet formuleres, og evt. laves der en opmåling der viser konsekvenser mv. således at der kan vurderes på sagen. Dette r ligeledes vigtigt, at tidsperspektivet medtages så den mulige forsinkelse kan medtages i overvejelserne. Løsningen beskrives og såfremt skævheden bliver acepteret og der skal indarbejds evt. afværgeforanstaltninger beskrives dette ligeledes. Der kan være tale om ekstra omkostninger der påløber sagen som man selv skal betale. Det er vigtigt, at man løbende får registreret afvigerrapporterne i byggemødereferaterne under kvalitetssikringspunktet. Det er entreprenøren der afgør i forhold A og bygherren og hans rådgivere der afgøre i forhold B.

Afvigerrapport Her beskrives 2. Hvor andre entreprenørers arbejde ikke lever op til eget fags indfaldskrav En væg har en større toleranceafvigelse end forudsat i projektet. Afvigelse registreres og evt. konsekvenser beskrives. Der er 2 muligheder: a. at væggen nedrives og genopføres b. At afvigelsen accepteres og evt. ændringer beskrives. Det er bygherren og hans rådgivere der afgøre i begge forhold Det konstaterede problem registreres og evt. laves der en opmåling der viser skævhederne og evt. konsekvenser for ens eget Problemet forelægges bygherren og dennes rådgiver. Bygherre ved ark. eller ing. beskriver/tegner løsningen. Der kan i dette tilfælde evt. være tale om betaling for et ekstra arbejde eller gener. Afvigerrapporten er IKKE en aftaleseddel, men kan være et bilag. Det er vigtigt, at man løbende får registreret afvigerrapporterne i byggemøde-referaterne under kvalitetssikringspunktet.

Afvigerrapport Her beskrives 3. At der er uoverensstemmelser i projektmaterialet Det konstaterede problem registreres og evt. konsekvenser for eget arbejde beskrives Problemet forelægges bygherren og dennes rådgiver.. Ing. tegn. Ark. tegn. En væg har et mål på arkitekttegningen og et andet på ingeniørtegningen. Hvis man vælger ark. tegn. har det en og ing. tegn. en anden konsekvens for projektet. Forskel og evt. konsekvens beskrives. Det er bygherren og hans rådgivere der skal løse problemet og fremkomme med en løsning Bygherre ved ark. eller ing. beskriver/tegner løsningen. Der kan være tale om betaling for et ekstra arbejde eller gener. Afvigerrapporten er IKKE en aftaleseddel, men kan være et bilag. Det er vigtigt, at man løbende får registreret afvigerrapporterne i byggemøde-referaterne under kvalitetssikringspunktet.

Opgave i afvigelsesrapport beton 8 idetdet for 20 se opgave

Dagsrapport:

Dagsrapport - er et hjælpeskema (Skema nr. 700) til registrering af de almindeligt forekommende daglige hændelser der sker/er på en byggeplads, fx. vejret, samtaler med personer, hærværk, ulykker, strømafbrydelser etc. ud over den egentlige kvalitetssikrings-kontrol.

Dagsrapport 1. Vejrlig registreres, herunder temperatur, fugt, vindstyrke samt sol/skyet og nedbør morgen og middag. 2. Almindeligt forekommende hændelser som samtaler, hærværk, tyveri, ulykker mv. noteres. 3. Mindre aftaler med mester eller rådgiver noteres 4. Er der udleveret bilag registreres det. 5. Sker der mange hændelser i løbet af en dag, bruges flere sider. Skriv ikke for kortfattet, for det er vigtigt at det kan læses og forstås af andre længere tid efter det er skrevet.

Dagsrapport - kan også være et hjælpeskema (Skema nr. 700) til registrering af en proces i sager, hvor der ikke er fastlagt en afgrænset opgave, fx. ved skadessager i et vådrum, en råd- eller svampeskader og tilsvarende. I dagsrapporten registreres løbende, hvad man gør, hvad fjernes, hvilke foto og hvor de tages samt den efterfølgende opbygning med tilhørende notater af hvad der aftales.