Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og en del af dens bagland. Området strækker sig i nord fra Mårup Kirke og den sydligste sommerhusbebyggelse ved Lønstrup til den nordligste sommerhusbebyggelse ved Nørre Rubjerg i syd. Hovedelementer i området er ud over det fredede klitareal - Rubjerg Knude Fyr, Mårup Kirke, Rubjerg Gamle Kirkegård, Rubjerg Knude Klitplantage (tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage) og Jens Thomsens Gård/Strandfogedgården i Rubjerg. 677
Tid 1200-tallet til i dag. Karakteristik Rubjerg Knude Fyr Lyset i Rubjerg Knude Fyr tændtes første gang den 27. dec. 1900. Fyret blev bygget på kystskræntens højeste punkt 60 m over havet og godt 200 m inde i land. Som årene gik blæste store mængder af smeltevandssand fra istiden, som er aflejret i skrænten, op på området mellem fyret og havet. Det lagde sig omkring bygningerne, fyldte brønden og ødelagde køkkenhaverne. For at dæmpe sandet beplantedes klitten med marehalm med det resultat, at klitten blot voksede sig større. Jo mere man plantede, jo mere voksede klitten. Til sidst lå sandet så højt, at det for skibe tæt under land til tider var umuligt at se fyrlyset. 678
Rubjerg Knude Fyr bygges. Billede fra ca. 1900. Fyrtårnet er 23 m højt og var fra begyndelsen udstyret med eget gasværk til brug for belysning og drift af tågehorn. Man mente, at lys fra fedtgas fremstillet på olie havde en bedre evne til at trænge gennem i tåget vejr. Lyset kunne ses på en afstand af op til 42 km. I 1906 blev gassen afløst af petroleum, og i 1934 blev der indgået kontrakt med jævnstrømselværket ved Liver Mølle om levering af elektricitet. Rubjerg Knude Fyr set fra vest 1980. Fyret var fra starten bemandet med en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Arbejdet var ofte slidsomt ikke mindst de første år med gasdrift. I storm skulle der holdes øje med skibe i nød. De fug- 679
le, som var fløjet mod linsehuset, skulle indsamles til Zoologisk Museum. Maskiner skulle holdes funktionsdygtige, bygningerne skulle kalkes og males ude og inde, og sandet holdes fra døren. Kystnedbrydningen medfører, at klinten rykker længere og længere ind i land, og sandklitten vokser til stadighed. I 1992 blev kampen mod sandet helt opgivet, og sandet får nu lov til år for år at æde fyrbygningerne. Fyrkomplekset, der sorterer under Miljøministeriet, dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om Sand og sandflugt og om fyrets historie. Efter at museumsdriften blev opgivet, blev den tidligere fyrmesterbolig og fyrassistentboligerne nedrevet. Fyrtårnet står stadig omkranset af store klitter, og de vestligste bygninger, gasværket og maskinhuset, dukker efterhånden op vest for klitten og nær klintens kant. Mårup Kirke Mårup Kirke er sandsynligvis opført i midten af 1200-tallet. Den består af et romansk kor og skib og et sengotisk våbenhus. Den senromanske kirke er opført i teglsten med enkelte kvadre og en stor mængde håndstore strandsten. Kor og skib er tækket med bly, og våbenhuset er teglhængt. Kirkens klokke fra 1537 er ophængt i en klokkestabel øst for kirken. Kirken lå oprindeligt langt fra kysten i tilknytning til en mindre samling gårde. Sandflugtens hærgen bevirkede, at gårdene efterhånden blev flyttet, så kirken kom til at ligge helt øde et godt stykke fra landsbyen. Samtidig betød kystnedbrydningen at kystskrænten rykkede tættere og tættere på. I 1997 nåede skrænten det vestligste hjørne af kirkegården. Mårup Kirke 1899. J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave 1906. Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, hvor den ny kirke i Lønstrup blev indviet. Den sidste begravelse på kirkegården fandt sted i 1956. Dog er der senere nedsat urner på enkelte familiegravsteder. Ved kirkens vestgavl står et anker fra den engelske fregat The Crescent, som forliste ud for Lønstrup i 1808. 226 omkomne fra besætningen blev begravet i en fællesgrav på Mårup Kirkegård. Rubjerg Gamle Kirkegård Sandflugtens hærgen i 1500- og 1600-tallet betød, at befolkningen i kystsognene måtte rive deres gårde ned og flytte dem længere ind i land. Således også i Rubjerg Sogn. Kirken blev liggende, og man måtte efterhånden med stort besvær grave sig vej gennem flyvesandsklitten for at komme til døren. I 1904 opgav man helt, og kir- 680
ken blev revet ned. Kun et lille stykke af vestgavlen står tilbage. Stenene fra kirken blev anvendt til den nye kirke, som opførtes længere inde i land. På den forladte kirkegård findes stadig en del gamle gravsteder, som fortæller om de slægter, der med stort slid kæmpede mod de barske livsbetingelser, det fattige sogn tilbød. Rubjerg Gamle Kirke 1910. Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Kirkegården, der efterhånden groede til i bjergfyr og havtorn, blev i 1967 igen frilagt, og kirketomten blev markeret med en græstørvsvold. Man får på stedet et godt indtryk af sandets hærgen, og når en stærk vestenvind fylder luften med det fine sand fra kystskrænten, forstår man godt, hvorfor kirken blev nedlagt. Kirkegården hører under Rubjerg Menighedsråd. Rubjerg Knude Klitplantage tidligere Hjørring Kommunes Klitplantage I 1927 købte Hjørring Kommune et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd for Rubjerg Knude. Formålet var at påbegynde plantningen af en klitplantage som et led i bekæmpelsen af den store arbejdsløshed, der herskede i tiden. Området var øde, forblæst og helt uden læ af nogen art. Romansk gravkors fra Rubjerg Gamle Kirkegård 1910. Akvarel fra Nationalmuseets opmålinger. Arbejderne blev efter en overenskomst med den daværende Hjørring-Aabybro Bane transporteret fra Hjørring til et til formålet oprettet trinbræt ved gårdejer Niels Nielsens ejendom i Nr. Alstrup. Herfra var der ca. 15 minutters gang til klitten. I vinteren 1927 og foråret 1928 plantedes der omkring en halv million træer - hvidgran og bjergfyr. Omkring 1930 hærgede en brand plantagen, og femten år senere blev mange træer angrebet af rodsvamp. Der blev plantet nyt, og nu kom andre træsorter som østrigsk fyr, contortafyr og eg til. Plantagen fremstår derfor i dag i den østlige del, hvor der er forholdsvis læ for den skarpe vestenvind, som en meget varieret skov med høje graner og fyrretræer. Nærmere kysten bliver træerne lavere og forblæste. I lysningerne findes gyvel, havtorn, klitrose og enebær. Plantagen rummer foruden et mylder af blomster og svampe også et rigt dyre- og fugleliv. Man kan være heldig at møde rådyr, ræve, harer, fasaner og på visse tider af året store flokke af trækfugle. Ud for plantagen findes et af de mest markante steder på Lønstrup Klint. Ved klitskræntens fod udmunder flere underjordiske vandløb. Det har bevirket, at der i årenes løb er dannet et kæmpestort hul med stejle sider, hvor man kan betragte aflejringer fra forskellige tidsaldre, ler, sand og muldlag som århundreders sandflugt har tildækket. 681
Miljøministeriet købte i 2002 plantagen for at sikre den som et vigtigt rekreativt område for fremtiden, og Skov- og Naturstyrelsen har i 2004 anlagt en handicapsti gennem plantagen helt ud til kystskrænten. I plantagens sydlige del ligger en tidligere plantørbolig, som nu er i privat eje. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg I 1724 blev der bygget en degnebolig lige nordøst for Rubjerg Kirke. I 1853 blev der på stedet opført en ny ejendom. De ældste dele af strandfogedgården stammer fra den tid. Gården har været i samme slægts eje fra 1815 til i dag. Den tidligere strandfogedgård i Rubjerg 2006. I dag indrettet som udstillingssted for Vendsyssel historiske Museum. Jens Thomsen overtog i 1838 gården efter sin far og fik samtidig hvervet som strandfoged. Jens Thomsens forældre blev boende på gården på aftægt, og det samme gjaldt for Jens Thomsen, da hans svigersøn i 1885 overtog driften. Gården har i årenes løb gennemgået en del om- og tilbygninger i takt med de vekslende behov i landbruget. I 2000 lejede Vendsyssel historiske Museum bygningerne som afløsning for de hidtidige udstillingslokaler på Rubjerg Knude Fyr for her at kunne fortælle om livsvilkårene i de fire kystsogne ved Lønstrup Klint, Rubjerg Knude Fyr og om de særlige naturforhold, der findes her. Bevaringstilstand Det samlede kulturmiljø er i det store og hele intakt. En meget stor del af området er naturfredet og ændrer sig kun i takt med sandflugtens fremtrængen og kystens nedbrydning. Området rummer kun få huse og gårde, som for de flestes vedkommende har en størrelse og karakter, som er i harmoni med det samlede miljø. Rubjerg Knude Fyr Efter man i 1992 opgav kampen mod sandet, er fyrkompleksets bygninger en efter en blevet rømmet og overgivet til naturens egen destruktion. Det tidligere gasværk, maskinhuset og den nordlige lagerbygning fik, efter at man havde fjernet alle genanvendelige installationer, fjernet vinduer og døre og dele af taget. Sandet fyldte efterhånden bygningerne for til sidst helt at dække dem. Fyrmesterboligen og fyrassistentboligerne blev helt fjernet til sokkelhøjde. Indgangen til tårnet er tilmuret, og bygningen vil med tiden helt eller delvis blive dækket af sand. 682
Rubjerg Knude Fyr set fra syd 2006. Efterhånden, som klitten rykker mod øst, og klinten nedbrydes af havet, vil de tilbageværende bygninger komme ud på vestsiden af klitten og til sidst styrte ned på stranden. Mårup Kirke Mårup Kirke blev taget ud af brug i 1928, og dele af dens inventar flyttet til Lønstrup Kirke. I 2004 er dele af inventaret, efter det i en periode helt har været fjernet, blevet genopstillet i kirken. Kirken anvendes i dag til koncerter og enkelte sommergudstjenester. Mårup Kirke 2006 med The Crescents anker til højre og Rubjerg Knude i baggrunden. Kirsten Monrad Hansen, Nordjyllands Amt. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården præges af tilgroning og sandflugt. De sidste gravsten, støbejernskors og gravhegn er i vid udstrækning underlagt det naturlige forfald i det barske vestkystklima. Rubjerg Gamle Kirkegård resterne af kirkens vestgavl og udsigt til klitterne mod vest 2006. 683
Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen er som alt på vestkysten underlagt naturens kræfter og et større stormfald i vinteren 2004-2005 har tyndet kraftigt ud i bevoksningen. Jens Thomsens Gård Strandfogedgården i Rubjerg Strandfogedgården er privatejet, men i 2000 lejet for en 20 års periode af Vendsyssel historiske Museum som udstillings- og formidlingssted for de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Bygningerne er i god stand og vedligeholdes af museet. Sårbarhed Kulturmiljøområdet er hovedsageligt sårbart for de ændringer, som kan ske beplantnings- og bebyggelsesmæssigt i de områder, som ikke er omfattet af naturfredningen. Ligeledes er den almindelige kystnedbrydning af klinten og sandets fremtrængen i området medvirkende til de største forandringer i fremtiden. Særligt bør der være opmærksomhed omkring de få huse og gårde i området. Større om-, ny- og tilbygninger, som betyder et brud med den oprindelige bygningskultur og karakter, vil kunne ødelægge meget for helhedsindtrykket. Det samme gør sig gældende for karakteren ved eventuelle nye beplantninger i de områder, som ligger uden for naturfredningen. Rubjerg Knude Fyr Fyrtårnets fremtid bestemmes helt og holdent af klintens nedbrydning, og det må anses som sandsynligt, at tårnet falder ned på stranden i løbet af de kommende 10-15 år. Mårup Kirke Mårup Kirke har i mange år været genstand for stor opmærksomhed, når det gælder dens fremtid. Skal naturen have lov at råde, eller skal man forsøge at standse kystnedbrydningen ud for kirken og herved redde den, eller skal den brydes ned og genopføres et andet sted? Kystnedbrydningen betyder, at kirken sandsynligvis må nedrives i løbet af 10-15 år for ikke at være til fare for gæster på klinten og stranden. Rubjerg Gamle Kirkegård Kirkegården vil i løbet af få år forfalde helt, hvis ikke der igangsættes en målrettet redningsplan. Dette kan ske ved et samarbejde mellem Rubjerg Menighedsråd, Løkken-Vrå Kommune (den kommende Hjørring Kommune) og Kulturarvsstyrelsen. Rubjerg Knude Klitplantage Plantagen vil antagelig, så længe den ejes af Miljøministeriet, være sikret mod en udvikling, som vil ændre dens nuværende og oprindelige særegne karakter. Risikoen for plantagens særlige miljø ligger i et eventuelt salg og ophævelse af de fredningsmæssige forpligtigelser. Der bør være særlig opmærksomhed omkring den tidligere plantørbolig. 684
Bonitering/vurdering Området er med sin placering på kanten af Lønstrup Klint karakteristisk for især de fire kystsogne Mårup, Rubjerg, Lyngby og Furreby. Mårup Kirke, kirketomten ved Rubjerg og fyret fortæller alle om kystnedbrydningens og sandflugtens betydning og indflydelse på vestkystsogne i almindelighed, hvor havet æder sig ind, og sandets aflejringer til alle tider har ændret, og til dels styret, livsbetingelserne for lokalbefolkningen. Sandflugtsbekæmpelsens spor med marehalm i klitterne og træer i plantagen er typiske for den kamp, der har stået på langs hele den jyske vestkyst mellem mennesket og naturen i de sidste 200 år. Området har med alle sine forskellige elementer en stor oplevelses- og fortælleværdi. Kontekst/sammenhænge Rubjerg Knude-området skal ses som et unikt natur- og kulturhistorisk område, med kystnedbrydning og sandflugt som de to største aktører i landskabets forandring og indvirkning på livsvilkårene for lokalbefolkningen gennem alle tider. Anvendt kildemateriale Trap Danmark, bd. 6, 1960. Bendsen, Niels: Rubjerg Knude Fyr 1899-1980. Vendsyssel Nu og Da 1981. Rubjerg Knude Område. Skov- og Naturstyrelsen og Vendsyssel historiske Museum, Hjørring 2000. Nordjyllands Statsskovdistrikt. Historisk Arkiv ved Hjørring Kommunes arkiv. 685