De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov

Relaterede dokumenter
Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

VEDTAGNE TEKSTER. Opfølgning på og status for 2030-dagsordenen og de bæredygtige udviklingsmål

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den ?

[Det er aftalt med UM, at begge ministre kort indleder med at sige tak for invitationen til at komme i udvalget.]

Den politiske implementering af Verdensmålene

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B

Danmarks grønne nationalregnskab en status

Post 2015-mål. - EU-høring. Laust Leth Gregersen Sekretariatsleder- Concord Danmark llg@concorddanmark.dk. Udenrigsudvalget, 4. sep.

Udenrigsudvalget URU Alm.del Bilag 55 Offentligt

MILJØVURDERINGSDAG Velkommen!

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Naturpanelet. Intergovernmental Panel for Biodiversity and Ecosystem Services

FLIS-projektets mål og prioritering

Bæredygtige investeringer som grundlag for den nye globale økonomi PKA Delegeretmøde 4. September 2018

Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål

BILAG. til. Kommissionens gennemførelsesafgørelse

Analyse 25. januar 2013

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Referat 7. rådsmøde, den 28. april 2014 Kl

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Resultatplan 2019 Danmarks Statistik Tlf Sejrøgade København Ø

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

REFERAT. 2. MØDE i DIALOGFORUM D. 22. SEPTEMBER 2016

Bæredygtighedsudvalgets kommissorium

SUSTAINABLE BUSINESS ALLIANCE En alliance for bæredygtig udvikling og vækst

7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Statistikdokumentation for Koncerner i Danmark 2012

INDSTILLING TIL CSR ABROAD AWARD 2014

13865/18 ipj 1 ECOMP 1A

Retningslinjer for ansvarlighed Regional temadag. September 2018

Aichi-målene, hvad går de ud på?

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.

Orientering om opgørelse af medfinansiering under Building Stronger Universities in Developing Countries (BSU) projektet

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse

World Bank. 10,0 mio. kr Den Udviklingspolitiske Strategi

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

Indikatorudvikling gpå det kommunale sundhedsområde

REFERAT. Rundbord d. 10. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

Corporate Social Responsibility

Hvorfor er ejerleder-agendaen vigtig? Thomas Hofman-Bang Adm. direktør Industriens Fond

Verdensmålene: Fra bekymrede ord til konkret handling Oplæg ved Leif Sønderberg

Referat af bestyrelsesmøde

Generationsskifte Dit ansvar med vores hjælp.

Statistikdokumentation for Vielser og skilsmisser 2016

Education at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

INTERNATIONAL STRATEGI

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Generalforsamling 2012

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019

Mål 11 GØR BYER, LOKALSAMFUND OG BOSÆTTELSER INKLUDERENDE, SIKRE, ROBUSTE OG BÆREDYGTIGE.

LIGEBEHANDLING SUBSTRATEGI

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Rigsrevisionens formandskab for INTOSAI s Professional Standards Committee (PSC) frem til INCOSAI 2016

Uhyre vigtigt at afklare effekten af frikøbet både i det offentlige og i det private. Hvem får gevinsten.?

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019

JOB-/ROLLEBESKRIVELSE. Senior Konsulent med ansvar for analyser, monitorering og tilhørende database/it-systemer. Fondenes Videnscenter

Vision for projektet Visionen for det nye demensrådgivnings- og aktivitetscenter er at øge livskvaliteten for mennesker

Redskaber der kan kvalificere

Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international

BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del Bilag 107 Offentligt

Større projekter og gennemførte aktiviteter i 2015

Transkript:

Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del Bilag 53 Offentligt De nye FN mål hvordan kan de monitoreres? Jørgen Elmeskov

Oversigt Måling og monitorering af SDG målene, Danmark Notér: processen omfatter alle lande, til forskel fra MDG processen Måling og monitorering af SDG målene, globalt Dansk bidrag til international måling og monitorering? 2

Måling og monitorering af SDG målene, Danmark - DST s involvering Deltager i den af Udenrigsministeriet nedsatte koordinationsgruppe vedrørende SDG National koordinator for den statistiske del af arbejdet, herunder teknisk udformning af indikatorer DST s arbejde med SDG følges af mange nationale interessenter (samt visse FN-organisationer inkl. UNFPA, UNDP, UNECE) 3

Måling og monitorering af SDG målene, Danmark - aktuel situation (1) DST har på foreløbig basis analyseret det oprindelige (marts 2015) forslag til indikatorer Indikatorer klassificeret i 4 grupper: Grøn: statistik om emnet indgår allerede i DST s (eller evt. andre institutioners) statistikprogram dvs. data tilgængelige her og nu (ca. 25 pct. af indikatorerne) Gul: statistik kan udledes af data som DST (og evt.andre) allerede indsamler/har (ca. 30 pct. af indikatorerne) - Fx paritetsindeks (mand/kvinde, by/land, top/bund formue) for uddannelseskategorier Rød: DST har p.t. ikke kendskab til, hvordan emnet kan belyses statistisk (ca. 30 pct. af indikatorer) Residual - indikatorer, som grundlæggende ikke er statistiske - Fx number of national development plans and processes integrating biodiversityand ecosystemservices values. 4

Måling og monitorering af SDG målene, Danmark - aktuel situation (2) Seneste internationale forslag (november 2015) indeholder 224 indikatorer, hvoraf 159 grønne (generel enighed) og 65 grå (behov for mere indgående drøftelse) DST vil kortlægge datagrundlaget for monitorering af disse indikatorer i Danmark; igen med anvendelse af grønne, gule og røde kategorier Processen indebærer en grundig gennemgang af alle de tilgængelige datakilder i DST og resten af statsadministrationen - og i lyset heraf evt. videre Formålet med processen er at skabe et beslutningsgrundlag for det fremdige arbejde med monitorering af SDG 5

Måling og monitorering af SDG målene, Danmark - aktuel situation (3) Aktuelle usikkerhedspunkter inkluderer: Indikatorernes endelige udformning Ressourcekrav Skal indikatorer, hvor der ikke foreligger data, monitoreres? Vil Danmark udarbejde supplerende nationale indikatorer? Frekvens af rapportering Ressourcetildeling Formidling af SDG indikatorer for Danmark Naturligt sted kunne være DST hjemmeside 6

Måling og monitorering af SDG målene, globalt - udfordringer Datadækning flere lande har foretaget samme øvelse som Danmark, med sammenlignelige resultater (realistisk?) Dataudfordringer varierer på tværs af mål Ambitionsgrad - mange nye områder til belysning; mangelfulde data og statistisk kapacitet; problemer med datasammenligelighed; omkostninger og usikkerhed om finansiering Behov for prioritering Risiko for politisering - pres på den statiske verden vedrørende udformning og inklusion af forskellige indikatorer 7

Indikatorer i grøn og grå kategori for de enkelte mål 25 20 15 10 5 0 8

Måling og monitorering af SDG målene, globalt - aktører Processen bag monitorering af SDG skal være nationaldrevet. Dette kræver kapacitetsopbygning i de enkelte medlemsstater. De statistiske kontorer kommer til at bære hovedbyrden ved SDG monitoreringen. IOs vil også deltage (inkl. FNorganisationer og WB). Rollefordeling er endnu ikke fastsat. Trade-off: sikkerhed for dataleverance vs. national kapacitetsopbygning. Behov for samarbejde mellem den statistiske verden og: den private sektor, den akademiske verden, multi-stakeholder organisationer og forskellige fonde. 9

Måling og monitorering af SDG målene, globalt datakilder Global diskussion af bedst egnede datakilder: survey, administrative, Big Data, og statistik baseret på kombination af datakilder Administrative datakilder får voksende global opmærksomhed billige, pålidelige og muliggør disaggregering (meget vigtig faktor for SDG) Ambition om at monitorering af SDG skal bygge på erfaringer med Millennium Development Goals herunder uhensigtsmæssigheder 10

Måling og monitorering af SDG målene, globalt - dansk deltagelse Statistisk arbejde omkring SDG koncentreret i to organer: Inter Agency and Expert Group for SDG (IAEG SDG) - faglig udformning af indikatorer High-level Group for Partnership, Coordination and Capacity- Building for the 2030 Agenda for Sustainable Development (HLG) - strategisk ledelse for SDG-processen (statistisk monitorering og rapportering) - fremme nationalt ejerskab af monitoreringssystem og kapacitetsopbygning til dækning af 2030 dagsordenen. Danmark er observatør i IAEG SDG og medlem af HLG. 11

Dansk bidrag til international måling og monitorering? dansk initiativ DST støttet af UM forsøger at promovere et initiativ vedrørende anvendelse af administrative data i statistikproduktionen Dobbelt formål: bedre datagrundlag for monitorering af SDG og stærkere nationale statistiske systemer. Udgangspunkt: dansk kompetence på området Data-event i New York fik stor opmærksomhed blandt forskellige statistikproducenter (juli 2015). Mindre gruppe af lande/institutioner fungerer som pilot: Vietnam, Filippinerne, Thailand, Kina og Sydkorea samt ADB, WB, UNFPA, UNSCAP Aktuelt i gang med at identificere egnede statistikområder og data 12

Dansk bidrag til international måling og monitorering? fremtid Fortsat tæt samarbejde DST / UM Ressourcesituation skal afklares Finansiering af videre promovering DST arbejder på at etablere et konsortium af interesserede organisationer, der kan bidrage til finansieringen af selve arbejdet, herunder WB og evt. FN-organisationer Initiativet kan hvis det letter fra jorden organiseres som international rådgivning (med DST eller andre statistikinstitutter, specielt nordiske, som leverandører) 13

Tak for opmærksomheden 14