VSM 09700 Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130801-mange KUAS j.nr.: 1 Sonderende prøvegravning forud for strukturplan syd for Viborg Søndersø Udført af Mag Art. Kamilla Fiedler Terkildsen for Viborg Stiftsmuseum i sept. - nov. 2010 Indholdsfortegnelse Oversigtsplan...2 Undersøgelsens forhistorie...4 Prøvegravning på vestlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild...4 Oversigt...4 Resultater...5 Højene...5 S1a Høj Dalsgaard 1...5 S2a Høj Dalsgård 2...7 S3a Dalsgård 3 (tidligere Sorthøj)...10 S4a...12 Prøvegravning på Matrikel 5b Søgårde Asmild....13 Resultater:...13 Bebyggelse fra sten- eller bronzealder (Fund og Fortidsminder 130801-163)...13 Aktivitetsspor formodentlig fra sten eller bronzealder...13 Aktivitetsspor formodentlig fra sten eller bronzealder...13 Oversigt...13 Prøvegravning på sydlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild...14 Resultater:...14 Bebyggelse fra ældre jernalder...14 Prøvegravning på sydlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild...16 Resultater:...16 Bebyggelse fra Yngre stenalder...16 Prøvegravning på matrikel 3c, 1au og østlig del af 2aa Dalsgård, Asmild...17 Resultater:...17 Hjulspor samt mulig hustomt...17 Prøvegravning på sydlig og vestlige del af matrikel 2aa samt 22a og 2s Søgårde, Asmild...18 Resultater:...18 Bebyggelse fra Yngre jernalder...18 Prøvegravning på matrikel 2ø Søgårde, Asmild...19 Resultater:...19 Aktivitetsspor muligvis fra Bronzealderen...19 Prøvegravning på nordlige del af matrikel 2aa Søgårde, Asmild 20 Resultater:...20 Bebyggelse fra yngre stenalder eller bronzealder...20 Fotos...21
Oversigtsplan 2 Oversigt over strukturplanområdet med søgegrøfter (hvide).
Oversigt over DKC nu med alle de nye registreringer. 3
4 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med strukturplanlægningen for området sydøst for Søndersø blev det aftalt med Viborg Kommune at Viborg Stiftsmuseum skulle foretage en sonderende prøvegravning altså en op til 2% dækning af arealet for at lokalisere flest muligt at de arealmæssigt omfattende fortidsminder. Museet fik mulighed for at starte i midten af september. På dette tidspunkt var nogle marker allerede tilsået, mens andre endnu ikke var høstet. Det blev aftalt med Viborg Kommune, at vi skulle undgå marker, hvor vi ikke kunne komme til uden at ødelægge afgrøder. Derfor blev der prøvegravet ganske lidt i september og resten i november. Nogle områder var ikke tilgængelige p.g.a. afgrøder, men andre mindre områder blev sprunget over for at begrænse antallet af lodsejer-kontakter, og dermed optimere tidsforbruget. Prøvegravning på vestlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild Tidspunkt: 24-09-2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig) Oversigt
5 Resultater Højene 1 2 3 De tre højes placering i terrænet og i forhold til hinanden. De stiplede linier angiver højenes formodede udstrækning. S1a Høj Dalsgaard 1 Fund og Fortidsminder: 130801-29.
Højen kunne i marken ses som en lav højning, hvor der var pløjet lysere materiale op. Højen ligger ca. 15 m sydøst for det sted, den oprindeligt var registreret i DKC/Fund og Fortidsminder. Der blev lagt en grøft fra midten af højen og ud orienteret ca. nordsyd i retning mod nord. Herefter blev grøften forlænget mod syd således hele højningen var dækket. Der blev konstateret lyst gult-gulbrunt spættet højfyld over ca. 10m. Et lille hul langs balken viste, at der var bevaret ca. 20 cm højfyld. I kanten af højen var en del sten, som kan være en form for højfodsmarkering. Selve centralgraven blev ikke påtruffet, og der blev heller ikke konstateret sekundære grave. Ved berejsningen i 1889/89 er der dog oplysninger om, at der skulle være fundet jernsager i højene. Ud fra form og beliggenhed er det mest sandsynligt, at der er tale om en høj fra enkeltgravvskultur (2800-2400 f. kr.). 6 Ca. 20 cm bevaret højfyld.
S2a Høj Dalsgård 2 Fund og Fortidsminder:130801-28. Højen kunne i marken ses som en lav højning, hvor der var pløjet lysere materiale op. Højen ligger ca. 25 m ØNØ for det sted den oprindeligt er registreret i DKC/Fund og Fortidsminder. Over højens østlige del så det ud til at der tidligere var gået en markvej, der dels har nedslidt højen, dels er opfyldt med forskelligt materiale. Der blev gravet en grøft fra vest mod øst i det område, der så ud til at være bedst bevaret. Der var kun bevaret ganske få cm højfyld i en diameter på højst 5 m. Selve centralgraven blev ikke påtruffet og der blev heller ikke konstateret sekundære grave. Ved berejsningen i 1889/89 er der dog oplysninger om at der skulle være fundet jernsager i højene. Ud fra form og beliggenhed er det mest sandsynligt, at der er tale om en høj fra enkeltgravvskultur (2800-2400 f. kr.) 7 Dalsgård 1. Højfylden fremstod som lyst spættet
Kun meget lidt af højfylde var bevaret i Dalsgård 2 højen. 8
Dalsgård 3 9
S3a Dalsgård 3 (tidligere Sorthøj) Fund og Fortidsminder: (130801-27) Højen kunne i marken ses som en lav højning, hvor der var pløjet lysere materiale op. Højen ligger netop hvor den oprindeligt er registreret i DKC/Fund og Fortidsminder. En lille del af højen ligger på den del af marken der var majs på på prøvegravningstidspunktet. Der blev først trukket en grøft fra øst mod vest, herefter blev der trukket en grøft fra midten og mod syd. Der blev konstateret højfyld over en strækning på 17 m og ud fra det formodede midtpunkt, højen formodes at strækkes sig over 18-20 meter, svarende til de 60 (fod) den er registreret til i 1888-1889. Højfylden var homogent gult, lysbrunt sand. Langs højfoden så ud til at være to grøfter med en halv til en hel meters afstand. I den yderste sås mod syd et område med trækul og småsten. Der blev ikke konstateret sikre randsten, som de er beskrevet i berejsningen i 1888-89, men grøfterne blev heller ikke undersøgt nærmere. Omkring centrum blev der desuden konstateret et område med homogent lysbrunt sand i den øst vestgående grøft, men dette kunne ikke genfindes i den sydlige grøft. I den sydlige grøft blev der lavet en mindre udvidelse, der frembragte flere diffuse fyldskifter, men ikke nogen sikker centralgrav. Overalt sås plovfurerne tydeligt i højfylden. Der blev ikke lavet noget snit i højfylden, men ud fra indmålingerne skønnes det, at der kan være op til en halv meter højfyld, dog lidt mindre hvis højen er anbragt på en naturlig højning. 10 Det lille afrømmede felt i højen. De moderne pløjespor står tydeligt i højens lyse fyld
Dalsgård 3 set fra Vest Og fra Øst 11
12 S4a Grøften blev udlagt på en højning, der skød sig ud fra det træbevoksende areal mod vest. I et mindre område var undergrunden rødlig muligvis som følge af ild påvirkning, men der sås ingen fyldskifter eller andre anlæg og der var heller ingen daterende genstande, så det var ikke muligt at fastslå i hvilken forbindelse denne mulige varmepåvirkning havde fundet sted. S5, S6, S7 Grøfterne blev udlagt på henholdsvis en terrasse før den næste stigning, på det højeste af det tilgængelige areal samt på en lille højning længst mod nord. I disse grøfter var der ingen spor af fortidsminder.
13 Prøvegravning på Matrikel 5b Søgårde Asmild. Tidspunkt: 2-4. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Gorm Olesen (Arbejdsmand). Oversigt Resultater: Bebyggelse fra sten- eller bronzealder (Fund og Fortidsminder 130801-163) På en højning længst mod sydøst blev fundet tre formodede ild- /kogegruber. Der er muligt, at der her ligger en lille bebyggelse fra yngre stenalder eller bronzealder, måske især på den sydvendte del af højningen og altså syd for læhegnet, på et areal der var tilsået og derfor ikke tilgængeligt. Aktivitetsspor formodentlig fra sten eller bronzealder. Ligeledes blev der ca. midt på arealet i grøft S8b fundet to formodede ild-/kogegruber (Fund og Fortidsminder 130801-164) også på en mindre højning. Også her kan der ligge en mindre bosættelse eller det kan være spredte aktivitetsspor Ca. 200 m vest herfor og 200 m nord for den tidligere nævnte plads blev der desuden fundet endnu en mulig ild-/kogegrube i S7. Aktivitetsspor formodentlig fra sten eller bronzealder (Fund og Fortidsminder 130801-165) Længst mod nordøst blev der fundet to formodede ild-/kogegruber i S17. Der kan være tale om aktivitetsspor, der knytter sig til højen øst derfor eller spor af en bosættelse.
Prøvegravning på sydlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild Tidspunkt: 8-11. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Bebyggelse fra ældre jernalder (Fund og Fortidsminder 130801-163) Bopladsen var allerede kendt da der allerede i 60 erne blev konstateret at der her var en ældre jernalderboplads med bevarede kulturlag. Strategien var derfor at fastlægge bopladsens udstrækning, samt klarlægge om der stadig var bevaret kulturlag. Derfor blev der fra nord og syd trukket grøfter (s21-s23)indtil der blev konstateret rester af kulturlag, desuden var der svage rester af kulturlag i S24. Ud over kulturlagsresterne fremkom der i grøfterne anlægsspor i form af stolpehuller og gruber, samt en til to neddybede hus-ender, hvoraf den ene er brændt, og ser ud til at have et velbevaret brandlag. Der er således spor af et intensivt benyttet bebyggelsesområde, som stadig ligger velbevaret. De fundne lerkarskår tyder på en datering til ældre romersk jernalder ca. 0-200 e. Kr. Der er således tale om et centralt intensivt benyttet bopladsområde med et mere ekstensivt benyttet område omkring. Der blev i S 24 desuden registreret dele af et anlæg, der fremstår firkantet det kan ikke udelukkes, der er tale om en grav der i så fald kan være samtidig med 13801-34 og -94, som begge er grave fra ældre romersk jernalder og som således kan være samtidige med bebyggelsen. Periodens grave findes både på større gravplaser og i mindre gravgrupper (familier) ofte i nærheden af bebyggelser. 14 Gravhøjen 130801-33 kunne ikke ses med det blotte øje på markoverfladen og blev ikke påtruffet ved prøvegravningen. Det behøver dog ikke betyde, at der ikke er bevaret spor efter den.
Gravhøjen 130801-30 ligger i mellem marken og hulvejen. Den er bevokset og tydeligt gennemgravet, og den del der ligger i marken er bortpløjet. Dele af højen, især den centrale del, ser dog velbevaret ud. 15
16 Prøvegravning på sydlig del af matrikel 1i Dalsgård, Asmild Tidspunkt: 8-11. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Bebyggelse fra Yngre stenalder (Fund og Fortidsminder 130801-178) samt aktivitetsspor fra yngre stenalder, bronzealder eller ældre jernalder (Fund og Fortidsminder 130801-179). I grøfterne S27, S28 og S29 blev der fundet anlægsspor i form af stolpehuller, gruber og andre fyldskifter. I S 29 kan et fyldskifte være enden af en neddybet hustomt. Ud fra anlægssporernes udseende samt skår x10 foreslås anlæggende her dateret til yngre stenalder ca. 3000-2000 f. Kr. I grøft S30 og S31 som er adskilt fra S27-S29 af en lille lavning, fremkom der også anlægsspor. Ud fra deres karakter kan flere af disse ligeledes være neolitiske, men et par sideskår fundet i S 30 tyder mere på bronze- eller jernalder. Det er således muligt der her er bebyggelse fra flere perioder eller mere spredte aktivitetsspor der kan knyttes til nogle af de øvrige fundne bebyggelser. Grøfterne S36 og S37 var tomme lige som de to grøfter, der blev lavet vest for gården i forbindelse med det i gangværende husbyggeri.
17 Prøvegravning på matrikel 3c, 1au og østlig del af 2aa Dalsgård, Asmild Tidspunkt: 8.-25. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Hjulspor samt mulig hustomt I den sydlige del af grøft S32 fremkom dels hjulspor som svarer til en vej, der ses på de gamle kort, men ikke kan dateres nærmere, dels to formodede stolpehuller, der kan være et sæt tagbærende stolper fra et hus fra bronze- eller jernalderen. I Grøft S33 fremkom en grube, muligvis en ild-/kogegrube. De øvrige grøfter var tomme.
18 Prøvegravning på sydlig og vestlige del af matrikel 2aa samt 22a og 2s Søgårde, Asmild Tidspunkt: 24-25. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Bebyggelse fra Yngre jernalder (Fund og Fortidsminder 130801-180) I Længst mod vest på matrikel 2a i S54-S57 blev der fundet omfattende spor efter en bebyggelse fra yngre jernalder i form af især stolpehuller og grøfter. Bebyggelsen kunne ikke afgrænses, men øst for matriklen er et mindre stykke skov og øst herfor blev der kun fundet ganske få stolpehuller og gruber i S42 og S43. Disse kan være udkanten af yngre jernalderbebyggelsen, men det er ikke muligt at sige med sikkerhed. Mod nord synes det at tynde ud og mod vest er der ikke langt til et vådområde. Mod syd skæres det af den gamle banesti og området syd herfor er ikke prøvegravet, og udstrækningen er derfor usikker.
19 Prøvegravning på matrikel 2ø Søgårde, Asmild Tidspunkt: 24-25. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Aktivitetsspor muligvis fra Bronzealderen (Fund og Fortidsminder 130801-181). I S 47 blev der på en svag højning fundet 2 gruber, 1 stolpehul og en formodet ild-/kogegrube. 100 m. nordøst herfor blev der i S 46 fundet en formodet ild-/kogegrube samt et stolpehul. 50 m sydvest herfor i S51 2 grube, begge dele på svage højninger. Det er således muligt, at her er spredt bebyggelse med enkelte hustomter, muligvis fra bronzealder, men der blev ikke gjort fund. De øvrige grøfter var tomme, S52 var dog i moderne opfyld eller gennemgravet.
20 Prøvegravning på nordlige del af matrikel 2aa Søgårde, Asmild Tidspunkt: 24-25. november 2010 Deltagere: Kamilla Fiedler Terkildsen (daglig leder), Martin Mikkelsen (sagsansvarlig), Sanne Boddum (Arkæolog). Resultater: Bebyggelse fra yngre stenalder eller bronzealder(fund og Fortidsminder 130801-182) I grøft S 38 blev der fundet mange stolpehuller, gruber og ild-/kogegruber. Der er ikke fundet genstande til datering, men ud fra anlæggenes karakter samt placeringen foreslås en datering til yngre stenalder eller bronzealder. Da vi ikke havde adgang til marken mod øst var det ikke muligt at afgrænse bopladsen i den retning, mod syd, nord og vest falder terrænet stærkt og bopladsen må således formodes at afgrænses naturligt.
Fotos 21