Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver født, bliver voksne, bliver gift eller stifter familie og dør. Der er de dagligdags overgange: Første skoledag i 1. klasse, sidste skoledag i 9./10. klasse, at blive storesøster eller -bror, at skifte skole, flytte til en anden by og lignende. Og der er de religiøse: Dåb (barnet indskrives i det religiøse fællesskab), konfirmation/bar mitzvah (barnet bliver voksen), bryllup, begravelse. Overgangene betyder, at man skal give slip på en del af sit liv, som man kender godt og starte på noget nyt, som man ikke kender eller ved så meget om. For mange kan det derfor være både spændende og lidt usikkert at stå overfor en sådan overgang. For at hjælpe den enkelte lidt på vej, bliver især de store overgange i livet i mange kulturer og religioner markeret med et ritual, der skal gøre det klart for alle, at der er sket noget stort i den enkeltes liv. Det kaldes et overgangsritual. Tænk f.eks. den kristne konfirmation og konfirmationsforberedelse eller den jødiske bar/bat mitzvah, hvor der også er meget at lære. Hvad sker der, når vi dør? For de fleste mennesker verden over, er døden nok den livsovergang, der vækker størst bekymring og usikkerhed. Der er ingen, der ved, hvad der sker, så der er ingen, der kan undervise den døende i, hvad han eller hun, skal være forberedt på. Der er derfor opstået mange forskellige opfattelser af, hvad der sker, når man dør, rundt om i verden: Blandt kristne, muslimer og jøder er der en forestilling om, at man kommer i Himmelen eller i Paradis når man dør. I Danmark tror mange f.eks. på, at man kommer i himmelen, hvis man tror på Gud. Opfattelserne af, hvordan Himmelen ser ud er lidt forskellige fra religion til religioner, men minder meget om hinanden. Himmelen beskrives ofte som et dejligt sted, der er forbundet med evig fred, lykke, frelse og velsignelse. Her er hverken sygdom eller nød, og her bliver man genforenet med sine elskede, der allerede er døde. Desuden anses Himmelen for at være Guds og englenes bolig. Overfor forestillingen om Himmelen findes ofte forestillingen om Helvede: Et sted til dem, der har levet onde liv, hvorfor de ved døden dømmes til straf, pine og lidelse. Side 4 af 9
TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Dommens dag af kunstneren Fra Angelico (1395-1455). Maleriet viser den kristne forestilling om, at alle døde vil genopstå på Dommens dag. I midten ses de brudte grave. Til venstre ses dem, der kommer i Himmelen. Til højre gennes de knap så heldige sjæle ned i Helvede. Du kan se billedet i en lidt større udgave på sidste side i dette materiale. I Buddhismen og Hinduismen er der ikke noget egentligt Dødsrige. Her markerer døden overgangen fra ét liv til et andet. Som buddhist tror man på reinkarnation, hvilket vil sige, at sjælen bliver genfødt i et nyt liv. Overgangen fra et liv til et andet begynder allerede ved dødsøjeblikket og ens reinkarnation afgøres af, om man har opbygget god karma gennem gode handlinger i sit gamle liv og om man husker på den buddhistiske lære, når man dør. Side 5 af 9
Illustrationen på forrige side viser, hvordan reinkarnation finder sted fra liv til liv og igennem tiden, indtil den endelige buddha-tilstand opnås og man bliver en del af altet. Himalayan Academy Publications, Kapaa, Kauai, Hawaii, USA Som I så i filmen om vikingen Biorn, så troede Vikingerne, at man kom til Valhal, hvis man døde i værdig kamp og til Helheim, hvis man døde en mere stille død. I Valhal var der liv og glade dage, og det var derfor ikke så slemt for en kriger at dø i kamp. Livet i Helheim var mere som en grå skygge af livet på jorden og dermed knap så eftertragtet. For at komme til Helheim skulle man betale Færgemanden for at komme over en af de mange floder, der lå rundt om Helheim og sikrede, at ingen af de døde forlod stedet igen, når de først var kommet. For at kunne betale Færgemanden, fik de døde ofte en mønt med, når de blev begravet. Fra The Saga of Biorn, The Animation Workshop, 2011 I græsk mytologi kræver turen til Dødsriget her hedder det Hades også en fysisk overgang i form af en rejse over en mytisk flod. Floden hed Styx og også her, skulle man have en mønt med sig for at kunne betale færgemanden, Charon. Kunne man ikke det, måtte man vandre hvileløs rundt på bredden af Styx. Spørgsmål 1. Hvilke vigtige overgange er der i et menneskes liv? Vælg tre overgange og beskriv, hvordan man kan markere disse. Side 6 af 9
Når døden er en befrielse Samtidig med at døden betragtes som en overgang eller en rejse fra livet blandt de levende til livet i de dødes rige, kan døden også ses som en befrielse fra livet på jorden. Det er især en tanke, der gives udtryk for, når døden kommer til gamle mennesker, der har levet et langt liv og nu måske er syge, nedslidte eller bare mætte af dage, som man kalder det. Her kan døden ses som en frigørelse fra et smertefuldt og udtømt liv. I den kristne folketro taler man om, at den døde bliver fri og får englevinger og altså på en måde blive fri som fuglen, der kan flyve, hvorhen den vil. Denne tanke ses især blandt de danske salmedigtere, hvor f.eks. N.F.S. Grundtvig i sin julesalme Julen har bragt velsignet bud skriver: Den have, Guds engle flyve i, vil Jesus for os oplukke. Himmerigs konge blandt os bor, han juleglæden os bringer; han favner hver barnesjæl på jord og lover os englevinger. Og i påskesalmen Tag det sorte kors fra graven, skriver Grundtvig: Sprængte er nu dødens bånd! Han er visselig opstanden, og hans ord er liv og ånd! Nu en forårsmorgen skøn rinder op for os i løn, og, som påskesalmen klinger, vokser sjælens fuglevinger. Især i påskesalmen forener Grundtvig (der både var præst og digter) kristendommens tro på, at Jesus sprængte dødens bånd og dermed lover kristne, at de også skal genopstå fra døden (dét, der kaldes for opstandelseshåbet ), med folketroen på, at alle, der kommer i Himmelen også får englevinger. I Buddhismen og Hinduismen er tanken bag reinkarnationen, at man for hvert liv man lever, sparer gode gerninger og energi sammen. Gør man det, vil man hver gang blive genfødt på et lidt højere plan. Når man har sparet nok energi sammen, bliver man til sidst ikke genfødt mere. I stedet indgår ens sjæl i det store intet eller Det rene Land, som er et slags paradis, hvor man er omgivet af guddommelige skikkelser. I vikingetiden mente man, at man kunne lette sjælens rejse til Dødsriget ved at brænde liget og dermed hjælpe sjælen med at blive adskilt fra kroppen. I nogle grave fra denne tid er der fundet fugleknogler eller rester af fuglevinger, så måske er fuglen også her blev brugt til at symbolisere menneskets videre rejse fra det jordiske liv. Kilde: Gyldendals Store danske Encyklopædi Side 7 af 9
Spørgsmål Hvad tror I, der sker, når man dør? Hvorfor tror I, at der så ofte er fugle, engle eller vinger forbundet med tanken om, hvad der sker, når man dør? Ser I nogle ligheder/forskelle i, hvordan forskellige kulturer og religioner forklarer døden? Hvad tror I, der afgør, hvordan man kulturelt eller religiøst forklarer døden? Tir Na Nog, 2007 Instruktion og historie: Fursy Teyssier Kilder til teksterne: Gyldendals store danske encycklopædi Side 8 af 9
TIR IR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Side 9 af 9