Hvordan får vi større naturindhold i skov? Fåborg 4. oktober 2009 ved Karsten Thomsen <kt@nepenthes.dk>
Karsten Thomsen Født 1959. PhD i tropisk skovøkologi Feltarbejde i Ecuador, Costa Rica, Malaysia (4 år) Medlem af naturforeningen Nepenthes i 21 år Debatbog Alle tiders urskov 1996 Rapport Dansk skovnatur 2000 Grøn guide ved Mariager Fjord (2 år) Underviser i Biologi på Aalborg Universitet & Horsens Statsskole
Nepenthes Forening stiftet nov. 1983 Godt 1.600 medlemmer i 2009 Yngste danske naturorganisation Tema: naturskove i alle lande, bæredygtig produktion, biodiversitet Symbol: kandebærerplanten www.nepenthes.dk
92521' $2#()5:1$'*+,-)2);*'.*-:!"#$%#"&"'(")'*+,-)."()/&".."/0-"'(") $2#(")%#*'+"6("-">!+1-")$*-2"-"(") +2#3#,4+55+"("-)31-)5&6#('") 14)5%"72*#25"-"(")%#*'+"8 14)(=-"*-+"-> <'(30-"#5")2) /"'5='53,#() 1.4*'4)."() '*+,->
Sådan får vi mere natur i skov: hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.
Foto: Jørgen Mathiasen /Nepenthes
Sno-egen, død efterår 1991 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Foto: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan
Absalon-egen, november 1982 - nu død. Foto: Ole Martin
Absalon-egens beboer i 1912 Lacon lepidopterus Foto: Stanislav Krejcik
Jomfru-egen, Guldborg Færgemark, april 1975 Foto: Ole Martin
Jomfru-egens beboer i 65 år... Ampedus nigerrimus Foto: Stanislav Krejcik
25 danske vedædende smælderarter... Fotos og montage: Gert Brovad.
Pulmonaria virens Barklaver...
Kilde: Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.
Rødlistearter i Danmark - fordeling på levesteder Kilde: Stoltze, M. & Pihl, S. (1998): Rødliste 97.
Antal insektarter knyttet til forskellige typer træer inden for nogle grupper af sommerfugle og biller i Storbrittannien Kilde: Southwood, T. R. E. (1961), J. Animal Ecol. 30:1-8.
Fuglearterne fordeler sig efter natur... Kilder: DOF 2005 - Danmarks Statistik, Fuglenes Danmark, Punkttællinger, DATSY
41,5 30 Fugletæthed i nåleskov/løvskov i Sverige 100 90 Antal fug glepar / hektar 25 20 15 10 80 70 60 50 40 30 Andel løv vtræ i procent 5 20 10 0! " # $ %!!!"!#!$!% &! &" &# &$ &% "! "" "# "$ "% '! '" '# '$ '% #! #" ## #$ #% (! 0 Kilde: Forslund, M. (2003): Fågelfaunan i olika skogsmiljöer - en studie på beståndsnivå.
Fugletæthed i urørt skov og driftsskov, Sjælland Krenkerup Hav. Rådmandshave Suserup/Næsbh Jonstrupvang Fur. Nørreskov Farum Lillevang Jæg. Nørreskov Gribskov Fugle/10 ha 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Kilde: Brøgger-Jensen, S. & Møller, P. F. (1997): Fugle. - GEUS Rapport 41.
Levesteder for 149 dagsommerfugle i NV-Europa Lavt græsland Højt græsland Græsningssko v Skov Ialt 0 50 100 150 Kilde: Wallis de Vries, M.F. (1999): The dilemma facing nature conservation and the role of large herbivores. - Natur- und Kulturlandschaft 3:24-32.
Levesteder for 11 sommerfugle uddøde i Danmark Art Uddød Levested Skovhvidvinge ca. 1950 skovlysninger med fladbælg Stor ildfugl ca. 1955 sumpe med vandskæppe Terningsommerfugl ca. 1960 skovlysninger med kodriver Mnemosyne ca. 1961 skovlysninger med liden lærkespore Poppelsommerfugl ca. 1961 skov med gamle aspetræer Svalehale ca. 1978 enge og kær med svovlrod Herorandøje ca. 1981 skovlysninger med græs Mørk pletvinge ca. 1982 enge med tvebo baldrian Slåensommerfugl ca. 1987 skovlysninger med slåen Egesommerfugl ca. 1992 skovlysninger med eg Perlemorrandøje ca. 1996 skovlysninger med hestegræs Mange er tilknyttet rige enge eller overdrev i skovlysninger. Kilde: Stoltze, M. (2005): Status over Danmarks dagsommerfugle.
Lindetidens overdrevsskove - som overdrevsbotanikere ser det Kilde: Bruun, H. H. & Ejrnæs, R. (1998): Overdrev, en beskyttet naturtype. - Miljøministeriet.
Uddøen i Europa Bearbejdet efter Bunzel-Drüke 2000.
Jagt i Danmark Uroksen fra Prejlerup, NV-Sjælland 9.500 år f.n. Efter Aaris-Sørensen & Petersen 1986.
Heldigvis uddøde uroksen ikke, her Taurus-kvæg Foto: Matthias, ABU
En biodynamisk ko i Andelssamfundet i Hjortshøj Foto: K. Thomsen
New Forest, Sydengland
New Forest, Sydengland
New Forest, England
Bjergeskov, Aabenraa
Svanninge Bjerge, Fyn
Solling, Nordrhein-Westphalen
Eleonorenwald, Gemeinde Vrees, Nedersaxen
Eleonorenwald Sted: Nedersaxen, Tyskland Hegnet hjorteskov på 2.000 ha. 1975-6 stykker kvæg udsat til fri formering (Angus-Aberdeen & Holstener). 2002-141 stykker kvæg aflivet (BSE). 2006 - Hjorte & bison i 1.013 ha hegn.
Drøvtygger"laug" i Eleonorenwald 35 kg HUTCHINSON-indeks, kropsvægt Rådyr 4,3 Med HI > 2 forventes svag fødekonkurrence. Alle fire arter konkurrerer kun lidt indbyrdes. Mellem dådyr og rådyr er der nicheplads til endnu en art. 2,3 Dådyr 150 kg 2,4 Krondyr 350 kg Europ. bison 850 kg
Store planteædere fordelt efter fødeøkologi - ni økologiske nøglearter, der kunne optræde i Danmark Kilde: Thomsen, K. (2004): Urokse-projektet. - Folder, Nordjyllands Amt.
... og der er plads til bison...
Foto: NJA
Mulige årsdyr i Lille Vildmose (beregnet på tilgængelig planteføde på godt 6.000 ha) Vildsvin 300 Rådyr 180 Elg 55 Kronhjort 300 Bison 125 Vildokse 250 Vildhest 275 Bæver 70 heraf ca. 2.200 hektar højmose, ca. 1.000 rå tørv, ca. 1.800 hektar skov på gammel sandbund og strandvolde, ca. 1.000 hektar græsland, mest på surbund og sand. Kilde: Olesen, C. R. (2005): Analyse af nuværende og potentielle store planteædere i Lille Vildmose. - DMU.
Hainich, 7.500 ha skov-np i Thüringen Ingen store plante- ædere...
Vildkatte - 10-15 styk, i kanterne.. Kilde:Sabine Jantschke.
Skovbryn egnet til... Skovmår Lækat Brud Ilder... Foto:Aksel Bo Madsen, DMU.
Ordered forestry Ordnet skovdrift Close-to-nature forestry Naturnær skovdrift Non-intervention forest Urørt skov Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s. 48-62.
Urørt skov med store planteædere Kilde: Thomsen, K. (2001) i Wilhjelmudvalgets rapport Danmarks natur, s. 48-62.
Brynmiljøer - overgange i skovnaturen Mange små livsformer behøver forskellige vegetationsstrukturer tæt sammen Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.
Brynmiljøer - nicher i sam-biotoper En typisk zonering ved et skovbryn og nogle samspil Kilde: Appelqvist, T. & Bengtsson, O. (1995): Brynmiljöer i Bohus Län.
"Theory of cyclical vegetation turnover" Frans Vera (2000): "Grazing ecology and forest history ". Åbent land ender med trædække, gammel træbevoksning ender som lysåben vegetation ifølge Frans Veras teori. Skov veksler med nedbidt vegetation i cyklusser over århundreders forløb Modificeret efter Bunzel-Drüke, M. (2001).
Ivenack-egene, Tyskland Foto: Jeroen Philippona
Efter Löfgren, R., & Andersson, L. (red.) (2000): Sydsvenska lövskogar och andre lövbärande marker.
Forhold mellem åbenhed og urtepollen: 60 50 Andel ikke-træ po ollen (%) 40 30 20 10 Korrelation lav, ikke-signifikant (r= -0.038, P>0.5) 0 20 40 60 80 100 Åbenhed af prøveflade (%) Struik, J.P. (2000): upubliserede data, Amsterdam Universitet.
Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.
Fremtidens Lille Vildmose?
Lille Vildmose, 20. december 2003 Otte stykker Taurus kvæg
Lille Vildmose, oktober 2009 46 stykker Taurus kvæg
!"#$%"&'()*(+(,-.#/01())(2.(33/(*,(4
Pointer om helårsgræsning: sommer: giver mosaik af urter og stauder, vinter: frø spredes, jord blottes, visne urter, kviste og bark ædes, resultat: mosaikudvikling af både urter, buske og træer forstærkes, gødning over hele året økologisk hjørnesten, kan forvaltes ved på sigt at være selvforvaltende, vedplanter beriger urtesamfund, lad lidt leve, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse.
Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Birks, H.J.B. (2005): Fifty years of Quarternary pollen analysis in Fennoscandia.
Frendruphedesagen i Himmerland Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede. Kilde: Nordjyllands Amt
Forhold mellem pollenanalytikere: Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Nordsjællands nationalparkpilotprojekt
Borgertopmøde 2004 Nordsjællands NP-projekt Foto: Jens Ole Andersen / SNS.
Jægerspris Halvøen
Tusindårsskov netop ved Jægerspris fordi... Kongeegen og dens døde søstre, exceptionelt god skov-, overdrevs- og kystnatur, relativt lille kvælstofafsætning fra luften, uproblematisk at genskabe naturlig hydrologi, trafik og adgang lette at forene med naturhensyn, muligheder for simpel hegning, storbynærhed, dvs. store oplevelsesinteresser.
Hvordan får vi så mere natur i skov? hjemmehørende træarter, gerne eg, skovfyr, asp, lind, varieret struktur, fra åbent til spredt til tætgroet, inddrag gerne åbne tilstødende arealer i dynamik, afstå mest muligt fra at fjerne ved, planteædere af græssertype, hele året, lav evt. gamle træer ved beskadigelse, bevar næringsfattig status mest muligt, tænk i naturudvikling, ikke blot naturbevarelse og naturgenopretning.
Kilde: www.duh.de/207.html Projekt Rhein Auwald
Foto: Jydske-Vestkysten.