OKTOBER - 2004 NR. 69 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL:

Overalt i verden er der børn, der lider nød eller overlast. Børn, der bliver nægtet deres rettigheder og børn, der hver dag må arbejde hårdt for at tjene til livets ophold. Disse børn behøver hjælp - derfor behøver ASF-Dansk Folkehjælp din støtte. OKTOBER 2004 NR. 69 UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT UDGIVES AF ASF-DANSK FOLKEHJÆLP TLF: 54 60 74 00 FAX 54 60 73 99 E-MAIL: asf@asf.dk HJEMMESIDE: www.asf.dk

Indhold: Terrorens - hæslige ansigt Folkehjælp udgives af: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby Tlf.: 54 60 74 00 Fax: 54 60 73 99 E-mail: HYPERLINK "mailto:asf@asf.dk" asf@asf.dk Ansvarshavende og tilrettelæggelse: Klaus Nørlem Deadline for næste nummer: 1. november 2004. Udkommer december 2004 Tryk: Gert Rasmussen, Ellekær 7, 2730 Herlev ISSN: 1603-3612 Igen blev hele verden vidne til terrorens hæslige ansigt, da vi igennem medierne modtog oplysninger om, at terrorister havde forskanset sig på en skole i Nordossetien og taget hundredvis af børn og lærere som gidsler. Det var med forfærdelse, at vi gennemlevede 3 intense døgn, hvor hele verden holdt vejret og håbede på det, som næsten syntes en umulig udgang på gidseldramaet: At ingen ville blive dræbt. Og vi blev også hurtigt bekræftet i vores værste anelser, nemlig at situationen gik helt over gevind. Det er forfærdeligt, afskyeligt og yderst skræmmende, at terrorister i den grad er villige til at tage hvilken som helst metode i brug for at få opfyldt deres krav. I ASF-Dansk Folkehjælp sender vi vores varmeste tanker og kondolence til de mennesker, som i forbindelse med gidseldramaet i Nordossetien mistede deres børn og pårørende. Terroren er et eksempel på vanvid og terror, der ikke kan bekæmpes med magt. Vore samfund er så rige på såkaldte bløde mål - skoler, busser, teatre - som ikke lader sig forsvare døgnet rundt. Terroristerne kan frit vælge tid og sted for deres angreb - ikke mindst, når de kan aktivere deres hemmelige våben: Den fanatiske selvmorder. Hvis ovenstående er sandt, må vi også spørge os selv, om krigen mod terror, som USA og verdenssamfundet har ført siden 11. september 2001, er den rigtige. Det spørgsmål, som myrderierne i Nordossetien og andre steder må rejse, er ikke hvorfor sikkerheden svigter, og hvilke midler, der skal tages i brug for at forhindre flere terrorhandlinger i fremtiden. Nej, vi må spørge os selv, hvilke motiver og handlinger, som ligger til grund for deres afskyelige aktioner. Muslimsk fundamentalisme og al-queada kan vi kun mobilisere en effektiv modstand imod, hvis vi opløser den i dens bestanddele og finder frem til, hvilke forholdsregler, vi kan gøre os i de forskellige situationer, vi bliver bragt i. Dermed har vi også sagt, at kampen ikke længere kan bekæmpes med magt - det vil kræve en anden form for indsats af os alle. Terroren skal fordømmes, uanset nogle sympatiserer med dens mål. Kamp mod uskyldige civile er en kriminel handling, og der er behov for en ny strategi i bekæmpelsen af den. Daglig ledelse Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Indlæg bragt i Folkehjælp er ikke nødvendigvis sammenfaldende med ASF-Dansk Folkehjælps mening og strategier. Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 1

Jeg håbede, at jeg en dag ville komme til Afghanistan Tekst: Michael Lund og Signe Daugbjerg. Artikel bragt i Udvikling, august 2004 Han har levet med nomader i telte, oplevet den kommunis-tiske revolution på tæt hold og er blevet smidt ud af Taliban. Gorm Pedersen er direktør for den danske hjælpeorganisaton DACAAR, der i år kan fejre sit 20-års jubilæum i Afghanistan. - I dag er den største udfor-dring for det hårdt prøvede land sikkerheden, siger Gorm Pedersen. På en landevej i Afghanistan kører Gorm Pedersen og to andre udlændinge. Året er 1999, og de er på vej til Pakistan i forbindelse med deres arbejde. Ved et checkpoint rækker en ung Taliban-soldat armen ud og gør tegn til, at de skal stoppe bilen. Han vil høre, hvad de tre udlændinge laver i Afghanistan. De fortæller, at de er henholdsvis ingeniør, agronom og antropolog. Den unge talibaner tænker sig om et kort øjeblik og siger så, at Afghanistan har brug for både agronomer og ingeniører, så de kan få lov at blive. Men da han ikke ved, hvad en antropolog er, smider han Gorm Pedersen ud af landet. - Taliban er hverken intellektuelle eller organiserede. Under Taliban var meget præget af tilfældigheder. Alligevel var det sikrere at være udlænding dengang, end det er nu. Når Taliban først havde accepteret, at vi opererede i et område, var der aldrig nogen problemer. Vi behøvede ikke at bekymre os om, at vores biler blev stjålet, eller at vores medarbejdere blev overfaldet. Sådan er det ikke i dag, siger Gorm Pedersen. Gorm Pedersen har de sidste to år stået i spidsen for organisationen DACAAR, som i år fejrer sit 20-års jubilæum. DACAAR arbejder i 22 af landets 34 provinser og er en af de førende organisationer inden for drikkevandsforsyning og landbrugsudvikling i Afghanistan. Gorm Pedersens kendskab til landet går dog længere tilbage end organisationens fødsel. Allerede i 1975 kom han første gang til landet for at studere nomader. Dengang var Afghanistan et yndet rejsemål for rygsæksrejsende og blev kaldt en behagelig parentes, hvor man kunne komme og slappe af, inden man skulle videre til det mere hektiske Indien. Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 2

- Det gør ondt at se, hvordan landet er blevet ødelagt af de mange krige. Jeg har jo set hele udviklingen, siger Gorm Pedersen, der også befandt sig i Afghanistan under den kommunistiske revolution i 1978. Barndomsdrøm Siden amerikanerne bombede Taliban fra magten i 2001, er det blevet farligere at arbejde som NGO i Afghanistan. Det sidste års tid er overfald på NGO er steget fra én om måneden til én om dagen. Og det er også gået ud over DACAAR. Sidste år blev fire lokale medarbejdere likvideret af Taliban, og Gorm Pedersen har måttet lukke flere af organisationens kontorer midlertidigt. - Siden foråret 2003 har vi set Talibans aktioner brede sig. De har mobiliseret deres styrker og har lavet mange attentater på blandtandet NGO er. De opererer i de sydøstlige dele af landet, og derfor har vi desværre været nødt til at lukke vores kontorer midlertidigt i det område. Men vi har gjort meget ud af at sige til lokalbefolkningen, at det kun er midlertidigt, så folk stadig ved, at vi er i nærheden. Desværre er det ikke længere sådan, at vi bare skal koncentrere os om, hvor i landet der er brug for os, men også hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at være, siger Gorm Pedersen. Gorm Pedersens interesse for Afghanistan stammer helt tilbage fra hans barndom. Selv om han også har arbejdet i blandt andet Nepal og Bangladesh, har det altid været Afghanistan, der har haft den største plads i hans hjerte. - Man kan sige, at jeg er påvirket fra en tidlig alder. En af mine lærere i skolen var med det første hold danske videnskabsfolk i Afghanistan i slutningen af 1940 erne. Han talte med stor begejstring om Afghanistan, og det blev jeg meget inspireret af. Fra ganske ung har jeg hørt historier om landet og håbede allerede dengang, at jeg en dag ville komme hertil, siger Gorm Pedersen. Korrupte tyveknægte Gorm Pedersen regner med at sidde i direktørstolen for DACAAR mindst et år endnu. Og det er medarbejdernes sikkerhed og den politiske modvilje mod NGO er, der optager det meste af direktørens tid i øjeblikket. I slutningen af april udtalte planlægningsministeren til en statsejet afghansk tv-kanal, at NG- O er var en større trussel mod landets udvikling end krigsherrer og militsledere. - Det er ødelæggende for vores arbejde, at vi bliver beskyldt af dele af regeringen for at være korrupte tyveknægte. Vi har været nødt til at holde et møde med præsident Karzai, hvor vi udtrykte vores bekymring for denne udvikling. Og han lovede, at debatten vil blive mere nuanceret i fremtiden, siger Gorm Pedersen. Et af kritikpunkterne lyder, at mange organisationer er i landet af de forkerte årsager. Nemlig for at tjene penge til sig selv og ikke for at hjælpe med at opbygge landet. Og den kritik er Gorm Pedersen enig i. - Der er kommet et væld af organisationer de sidste år, der prøver at score penge på krisen i Afghanistan. Nogle af dem er skuffevirksomheder, som kun har en mand og en postboksadresse, og som så prøver at malke donorerne for penge. Andre er egentlige kommercielle forretninger, der i mangel af klar lovgivning er registreret som NGO er. Så derfor er jeg enig i, at der skal ryddes op blandt organisationerne. Men samtidig vil jeg også sige, at siden 1980 erne er det i vid udstrækning NGO erne, der har holdt Afghanistan i live. Havde det ikke været for dem, så havde Afghanistan været under nulpunktet i dag, siger Gorm Pedersen. Blå bog Gorm Pedersen er født i 1949. Han kom første gang til Afghanistan i 1975-76 som antropologistuderende fra Aarhus Universitet, hvor han studerede nomader. I 1978 var han igen i landet i et år i forbindelse med et australsk udviklingsprojekt, der genopbyggede en landsby efter et jordskælv. I 1986 tog han til Pakistan og undersøgte, hvad der var sket med de nomader, han tidligere havde studeret med hjælp fra DACAAR. Fra 1992 til 1999 befandt han sig jævnligt i landet som konsulent for Danida. I 2002 blev han direktør for DACAAR, hvor hans første opgave var at flytte DACAAR s kontor fra Pakistan til Afghanistan efter Talibans fald. DACAAR The Danish Comittee for Aid to Afghan Refugees, DACAAR, begyndte sit arbejde i en flygtningelejr i Pakistan i 1984. Konsortiet drives i fællesskab af Mellemfolkeligt Samvirke, ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Flygtningehjælp. DACAAR har i dag projekter i 22 af Afghanistans 34 provinser og beskæftiger sig primært med vand, sundhed og landbrug. Organisationen beskæftiger 1.300 afghanere og 10-15 udlændinge. Danida støtter i 2004 organisationen med 3,2 millioner kroner. Hjemmeside: www. dacaar.org. Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 3

Din hjælp -kan betyde alt for et barns fremtid Vejen til en bedre fremtid for børn og unge er en tryg og kærlig opvækst, skolegang, sund ernæring, frihed for sygdom og tøj på kroppen. Du kan medvirke til at jævne vejen! Tekst: Lilian Simonsen Overalt i verden er der børn, der lider nød eller overlast. Børn, der bliver nægtet deres rettigheder og børn, der hver dag må arbejde hårdt for at tjene til livets ophold. Disse børn behøver hjælp - derfor behøver ASF-Dansk Folkehjælp din støtte. Du kan støtte arbejdet for børn og unge på flere måder: Du kan give et generelt bidrag til ASF-Dansk Folkehjælps arbejde, eller du kan vælge at give et mere direkte bidrag til en gruppe børn, som du således kan knytte en mere direkte kontakt til. I løbet af de kommende måneder vil flere og flere grupper af børn og unge blive præsenteret på ASF- Dansk Folkehjælps hjemmeside www.asf.dk eller her i bladet. Tegn en fadderskabsaftale Fattigdom, sygdom og manglende fremtidsmuligheder er dagligdagen for mange russiske børn. Anja 7, Natasja 6 og Nasja 4 bor med deres 4 andre søskende sammen med far og mor i et 40 m2 hus med en stue og et lille køkken og et kammer. Far og mor er begge arbejdsløse, det er ikke hver dag, man kan spise sig mæt. Familien lever af at samle bær og brænde i skoven og sælge den smule mælk, som familiens 2 køer kan give. Ingen af børnene har afsluttet skolen - de to ældste går på fagskole. Den næstyngste, Natasja på 6, har en medfødt defekt af den ene fod og skal bruge specialsyede sko. bedstemor i en 1. sals lejlighed på 30 m2 Køkkenet og entreen deles med naboen. Moderen har ligeledes diabetes og er ofte hospitalsindlagt på grund af dårlig regulering. Svetlana har i sin unge alder allerede udviklet tegn på følgevirkninger af en dårligt reguleret diabetes. Hun har insulin, men ingen muligheder for at kontrollere sit blodsukker. Derfor tager hun lidt mere eller mindre insulin alt efter, hvordan hun føler sig. Svetlana går i 11. klasse og ønsker at blive sygeplejerske, men det er svært, så længe hendes diabetes ikke er reguleret. Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Ved at vælge en gruppe børn giver du som fadder et større bidrag, fordi vi hermed kan holde omkostningerne lave. For kun 5 kr. om dagen kan du hjælpe en gruppe børn med at løse mange problemer. Mulighed for en uddannelse, nødvendig medicin, briller, ortopædiske sko eller andre handicaphjælpemidler, blyanter og bøger, et ordentligt måltid mad hver dag, eller en seng at sove i. Katja 18, Viktor 17, Vasilij 12 og Svetlana på 16 har diabetes, som hun udviklede allerede som 5- årig. Hun bor med far, mor og Katja på 11 og Tanja på 12 år er begge forældreløse, men ikke slægtninge. De er adopteret af deres mor, Vasilieva Stephanova, som arbejder som ekspeditrice i en butik i Opotjka. Begge piger er meget musikalske. De spiller klaver på skolen og synger i kor. - de går begge i søndagsskole. Tanja lærer tysk i skolen, Katja engelsk. Tanja får ekstra undervisning i musik, medens Katja er meget interesseret i maling. Offentlige tilskud til børnene er minimale, fordi pigerne 4

er adopteret. Med en løn på 1500 rubler (300 kr.) om måneden er det svært at få penge til skolebøger, maling og blyanter - og ikke mindst mad. 1 kg oksekød koster 20 kr. - 1 kg fisk 26 kr. - 250 g smør 6 kr. - 1 l. mælk 4 kr. Familie nr. 6 på skolehjem for retarderede børn, Valentin 16, Katja 17, Julia 15, Vika 16, Alena 14, Sergei 12, Timor 15, Natalja 10 og Roman 15. Alle er forældreløse eller fjernet fra hjemmet. Alle er erklæret mindre begavede og får derfor kun nødtørftig undervisning. De oplæres til praktiske fag som landbrug, maler, tømrer og syersker. Skolehjemmet har ikke midler til hygiejniske artikler, undervisningsog fritidsmaterialer, og kun få gange om ugen er der egentligt kød på bordet. De offentlige tilskud dækker slet ikke de nødvendige udgifter. ASF-Dansk Folkehjælp tror på, at vi ved at give Ruslands fattigste børn og unge mulighed for en sund opvækst med tryghed, uddannelse, godt helbred og tilstrækkelig ernæring kan medvirke til at ændre balancen i et land, hvor få har for meget, og rigtigt mange har for lidt. Uafhængig og aktiv Børns Vilkår er uafhængig af politiske, religiøse, økonomiske og faglige interesser. Børns Vilkår er heller ikke afhængig af skiftende regeringer, der har indflydelse på, hvem deres ledelse består af. Børns Vilkår kan derfor med stor sikkerhed udtale sig med én interesse for øje: Barnets tarv. Foreningen markerer sig på den børnepolitiske arena, de udarbejder høringssvar og retter uopfordret henvendelser til det politiske niveau i folketing, Amter og Kommuner. Børn Børn oms med hand neom Initia sen lille g jend Diss et g hed, De beds Vilkå fået Sam de m blem vigtig dags er n hvor trives Såle sted bedr hvor aren på b dagt indh over kultu Ja, jeg vil gerne være fadder for en gruppe russiske børn: Navn: Adresse: Børn gani for b om b med Postnr. By: Tlf: Evt. e-mail adresse: Betaling pr. PBS: Betaling pr. giro: ( Du vil få tilsendt et girokort) Jeg ønsker at betale: Kvartalsvis, 450 kr. Pr.? år, 900 kr. Pr. 1/1 år 1.800 kr. Indsendes til: ASF-Dansk Folkehjælp, Industriparken 4, 4960 Holeby Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 5

I ASF-Dansk Folkehjælp kan vi ikke helbrede, men vi kan måske lindre Tekst: Bente Larsen Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Flere og flere børn har det dårligt Nu går sommeren på hæld, og børnene er startet på et nyt skoleår; et skoleår, der for flere og flere børns vedkommende vil bringe mange problemer af social karakter. Mellem 5 og 10 % af alle børn har problemer, og vel at mærke flere problemer på én gang. Disse børn kommer i de fleste tilfælde fra ressourcesvage familier, hvor forældrene af forskellige årsager - måske på grund af belastende skilsmisse, skænderier, misbrug og/eller psykiske problemer - ikke har overskud til at hjælpe og støtte deres børn, eller måske slet ikke er bevidste om, at deres børn har det skidt. Undersøgelser har vist, at børn med flere problemer på én gang som oftest har flere konflikter med kammeraterne end andre børn, og at de samme børn har problemer ved skolestart. Socialforskningsinstituttet har gennem undersøgelser gennemført i 3 omgange blandt forældre til de samme 5.000 børn, kunnet konstatere, at man meget tidligt i forløbet vil være i stand til at identificere de børn, der vil være i risikogruppen for at få problemer. - Ja, man kan, allerede når børnene er et halvt år, spotte dem ud for senere, når de har nået syvårsalderen at konstatere, at de fleste af børnene stadig har problemer. Hvordan kan disse børn så tilgodeses og hjælpes? En tidlig og skærpet indsats for at hjælpe børnene er vigtig. Denne indsats må, hvis den skal være effektiv, være en kombination af øgede bevillinger og hurtig indsats blandt institutionspersonale og kompetente sagsbehandlere i kommunerne. Fra politisk hold har man erkendt, at mange børn er blevet svigtet af systemet, når de samme børn har problemer flere år efter, at de er identificeret som børn, der har behov for særlig støtte. De fleste af de af ASF-Dansk Folkehjælps frivillige, der i løbet af sommeren har deltaget som hjælper på en af organisationens mange lejre for børn og unge, har ligeledes kunnet konstatere, at netop gruppen af børn og unge med sociale problemer er vokset betydeligt gennem de senere år. En tendens, som også LO-formand Hans Jensen kommenterede, da han i juli besøgte ASF-Dansk Folkehjælp Midt- og Vestsjælland afdelings ferielejr for fysisk og psykisk samt socialt belastede børn og unge. Behovet for disse lejre for socialt belastede børn er eksploderet, hvilket også medfører, at det bliver nødvendigt i organisationen med en øget indsats for at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til oprettelse af flere lejre for denne gruppe, så endnu flere børn gennem et lejrophold får tilført de menneskelige ressourcer, der for dem er så nødvendige for at komme lidt videre i en belastende hverdag. I ASF-Dansk Folkehjælp kan vi ikke løse børnenes problemer på sigt, men vi kan med et lejrophold give dem et pusterum og GØRE EN FORSKEL! ASF-Dansk Folkehjælps hovedkontor vil gerne benytter lejligheden til at sige vore mange frivillige hjælpere tak for en flot indsats ved afvikling af sommerens lejre og opfordrer samtidig til, at der i endnu flere af organisationens afdelinger rundt om i landet tages skridt til at etablere lejre i sommeren 2005. Vi lover til gengæld at gøre alt, hvad vi kan for at skaffe flere donationer til lejrene. Tak for sommeren, der gik vi glæder os til samarbejdet omkring endnu flere lejre i 2005. 6

Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 7

Stoffers indlæg - nyt fra stoffer Stoffer er en lille kanin, som ikke har haft så megen medgang gennem livet. Han bor i dag i Holbæk, hvor han hos folkene i ASF-Dansk Folke-hjælps genbrugsbutik får god pleje og hjælp i dagligdagen. Stoffer har mange lidelses-fæller rundt om i landet. For at hjælpe dem med husly og lidt støtte har vi tilladt, at han her i bladet får lov til at skrive lidt om hans liv, så læserne måske får lyst til at hjælpe ham med at hjælpe andre hjemløse og stofmisbrugere. Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Hej, her har I mig igen. Det har vel nok været noget af en sommer. Jeg tænker ikke så meget på vejret - det skifter jo hele tiden, og det vænner man sig til. Næh, det er de der piger i Genbrugsbutikken - de er altså noget for sig! Tænk jer, her i begyndelsen af juli måned kom de og sagde, at de havde et job til mig i en uge. Mig og job - de måtte jo være bindegale, der var da ingen, der ville ha mig. Jo, jo, de havde et godt job til mig; jeg var tilpas barnlig, så jeg skulle være med til at tage mig af en flok glade fysisk- og psykisk handicappede børn på en uges sommerlejr på Lerbjergcentret. Nå, ja, tænkte jeg, jeg kunne jo altid gå hjem igen, hvis det ikke var noget for mig. Men da vi så kørte derud lørdag formiddag - langt ud i skoven og langt fra alting - så kunne jeg jo godt se, at det her måtte jeg hellere få noget godt ud af, for der var altså meget langt at gå tilbage til Blegstræde i Holbæk. De første hjælpere var allerede kommet. Vi hilste på hinanden, og jeg ved ikke, om de vidste, hvem jeg var, men ingen kikkede skævt til mig, så jeg følte mig straks velkommen og en del af holdet. Måske lige bortset fra hende, de andre kaldte den selvbestaltede lejrleder og overdommer. - Hun ville dæleme ha min metadon, for den skulle i medicinskabet. Nåh, pyt, jeg kendte hende jo fra Genbrugsbutikken, så det gik nok og det gjorde det. - Og så snuppede hun for resten også den øl, jeg havde i jakkelommen, og den var godt nok doven, da jeg fik den igen, da ugen var gået. Og så kom de: Børn, hjælpere, køkkenfolk o.s.v. Med bil, i tog, til fods eller i kørestol alle med en kuffert eller rygsæk på nakken - det så godt nok ud af noget i forhold til mine to plastikposer. Så blev vi indkvarteret i fine værelser, fik noget at vide om, hvad der skulle ske de næste dage, fik en fin middag om aftenen, snakkede og legede med børnene og så i seng. Næste dag brandøvelse. Det var jeg god til - jeg har fra min tidlige ungdom en vis erfaring i at kravle ind og ud af vinduer. Og så var der reception, fordi det var 25. år i træk, som ASF holdt denne lejr (jeg tror nok, at ASF står for Alle Sammen Flinke, men jeg er ikke helt sikker), så der var både journalist, fotograf og kæmpe lagkage. De kommende dage skete der en hel masse, som jeg endnu ikke helt har fået styr på, men jeg kan da huske fint besøg af ASF s Formand - jeg tror, han hed Ib - og Hans Jensen, som er formand for LO. Der var også en dejlig tur i Sommerland Sjælland med bus. Og et rigtigt levende orkester til en disco-aften - jeg har først lige fået vasket alle musikernes autografer af armen. Der skete en hel masse mere - især sammen med alle de dejlige unger - men det kan jeg ikke rigtigt få plads til her. Men for mit eget vedkommende var det en utrolig oplevelse at mærke, at jeg kunne bruges til noget, være sammen med nogle, der ikke var forudindtaget i mig og at kunne blive mæt hver dag. Det var lidt svært at tage afsked med børnene og hjælperne, men hvis I ellers stadig kan holde mig ud, vil jeg gerne være med, når I en anden gang laver sådan noget. Hilsen Stoffer 8

Nørrebro 15 9800 Hjørring Tlf: 96 23 54 00 Fax: 96 23 54 01 Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 9

Farvel og tak til Hornstrup Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Tekst: Carsten Dall artikel bragt i bladet Service En lang tradition sluttede, da de 34 deltagere i Hornstrup-lejren drog hjem til sig selv efter en vellykket uge langt væk fra en trist hverdag. Vi plejer at gøre... Sådan lød det adskillige gange under det ugelange ophold på HornstrupCentret ved Vejle. Det var debutanten på lejrleder-posten, Anne-Margrethe Larsen, der måtte lægge øre til den vanedannende bemærkning. Og hun svarede klart og tydeligt, at: Plejer er død vi gør tingene på en ny måde. Anne-Margrethes måde bliver ikke vanedannende, for da lejren sluttede på den sidste dag, var det også sidste gang i hvert fald foreløbig forbundets ældre og handicappede kan komme lidt væk fra hverdagen. Af sparehensyn har forbundets hovedbestyrelse besluttet at lukke Hornstrup-aktiviteten ned for denne gang, og hovedkasserer Kaj Olsen, der gæstede HornstrupCentret, måtte besvare en del spørgsmål fra de i første omgang skuffede medlemmer. Ligesom andre forbund registrerer vi en medlemstilbagegang, og det betyder færre kontingentindtægter. Desværre ser det ikke ud til, at udviklingen vender, for med en lavere pensionsalder forlader stadigt flere arbejdsmarkedet og dermed også fagforeningerne. Vi skal sikre de aktive medlemmer, at vi fortsat kan tilbyde dem et højt serviceniveau og løse de opgaver, man med rette kan kræve af os som fagorganisation, og derfor må vi skære udgifter væk på budgettet, som ikke præcist har med de faglige opgaver at gøre. Det er ærgerligt, og vi gør det heller ikke med et smil, men situationen er desværre, som den er, sagde hovedkasserer Kaj Olsen ved den ellers hyggelige festmiddag på HornstrupCentret, hvor også formanden for ASF- Dansk Folkehjælp, der gennem årene har været den praktiske arrangør af ferieugen, Ib Jensen, deltog. Kaj Olsen fik efterfølgende tilkendegivelser fra flere af deltagerne, der gav udtryk for forståelse for situationen, selv om de selvfølgelig hellere havde set, at Hornstrup-aktiviteterne havde fået lov at fortsætte. Flot afslutning Til gengæld kunne de glæde sig over en flot afslutning på traditionen. Sommervejret var med arrangementet, og de 34 deltagere og ni frivillige hjælpere fra ASF-Dansk Folkehjælp fik afviklet en uge med mange spændende aktiviteter. Udover et fornøjeligt samvær på HornstrupCentret blev det også til udflugter til Løveparken i Givskud, stranden på Rømø og en sejltur med Helene til Årø og Årøsund. Den traditionsrige fredagstur til Den Smidtske Gård i Vejle blev deltagerne heller ikke snydt for. Forbundet startede i sin tid traditionen med HornstrupCentret, fordi man gerne ville give ældre, svagelige eller handicappede medlemmer og deres ægtefæller muligheden for at komme lidt væk fra hverdagen, der er præget af sygdom. Gennem årene har hundreder af medlemmer fået et sommerpust i Hornstrup med udflugter til handicapvenlige attraktioner i Jylland og på Fyn. Anne-Margrethe Larsen, ASF- Dansk Folkehjælp, har gennem flere år været med til at tilrettelægge ugerne, men i år var det første gang, hun selv stod i spidsen for arrangementet. Det har været spændende at få sat ansigter på de enkelte deltagere, siger Anne- Margrethe Larsen. Vi har i årenes løb haft mange tilbagemeldinger fra deltagerne, så vi har kunnet se, hvad de var både tilfredse og mindre tilfredse med. Vi har forsøgt at tilgodese deltagernes ønsker i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre. De fleste har brugt kørestole eller rollatorer, og det stiller visse krav til tilrettelæggelsen. Vi har altid testet udflugtsmålene på forhånd, så vi er ikke løbet ind i ubehagelige oplevelser. Anne-Margrethe Larsen var med rundt i det københavnske og sjællandske område for at hente deltagerne og hjælpe dem til rette i bussen, der kørte dem til Vejle, og hun registrerede den forventningens glæde, alle havde. Øj, det er en helt anden luft end derhjemme, lød 10

Esther og Kaj Christensen fra Hillerød bor til daglig hver for sig på grund af hendes helbred, men de nød begge sommer ugen i Hornstrup. en af bemærkningerne fra en deltager, da han steg ud af bussen. For mange af deltagerne fra det københavnske område var det også første gang, de mødte Vesterhavet under besøget på Rømø. Flere af deltagerne har også bevaret forbindelsen med hinanden, og ringer eller skrive til hinanden eksempelvis ved juletid. Den sociale kontakt er kommet til at betyde meget, men den vil fortsat kunne bevares, så må man bare finde ud af at mødes på en anden måde i fremtiden. Et afbræk i hverdagen Esther og Kaj Christensen fra Hillerød var med på Hornstrupturen for første gang. Esther er lammet i højre side efter to hjerneblødninger, og lider af afasi. Kaj, der er tidligere kantineleder, glædede sig over, at han og Esther kunne få en anden oplevelse end den, hverdagen giver dem. De bor hver for sig, fordi Esther kræver meget pasning, men han tilbringer alligevel den halve dag i selskab med hende i hendes bolig. Jeg syntes, det er flot, at Dansk Funktionærforbund i en årrække har givet handicappede medlemmer eller medlemmer, der har handicappede ægtefæller, en mulighed for at få et afbræk i hverdagen med sygdom. Det er ofte en hård belastning for både de sygdomsramte og deres pårørende at få deres livskvalitet beskåret af sygdom eller handicap, men her på centret er der mulighed for at lade op til en hverdag, der hænger sammen trods de problemer, et handicap giver. Min kone og jeg har haft stor glæde af samværet med de øvrige deltagere, og når man konstaterer, at nogle er hårdere ramt end os, får vi sat vores egen situation i perspektiv. Det kan vi bruge til at komme videre med vores tilværelse, siger Kaj Christensen. Vi har modtaget: Tak for opholdet. Må det være mig tilladt at bringe Esthers og min tak for et dejligt ophold på Hornstrup Centret. Tak til alle ildsjæle, der har været med til at bære os i gennem og som har gjort det muligt for os med handicap at få en dejlig ferieoplevelse på lige fod med almindelige mennesker. En tak til vore dygtige chauffører, der på sikker og eksemplarisk vis har transporteret os rundt og med øvet hånd har fået os sikkert ind og ud af bussen ved hjælp af liften. Tak til vores medbragte piger, der altid er omkring os, tak til hele personalet og tak til Anne-Margrethe, der hele ugen har arbejdet som en lille hest, for at alt skulle klappe. Og endelig tak til forbundet for den mentale gavn I har bibragt alle de mange deltagere, der i tidens løb har nydt opholdet på Hornstrup. Kaj Agerholm Christensen Har børn rettigheder Retssikkerheden er blandt de grundlæggende rettigheder i vort samfund. At blive taget alvorligt og blive behandlet med respekt. Ikke at blive udsat for vold og andre overgreb. Alt dette tager voksne som selvfølgeligheder. Men det er selvfølgeligheder, der ikke altid gælder for dem, der har mest brug for dem, børnene. Generelt søger man i lovgivningen at beskytte børn. De kan f.eks. ikke dømmes, hvis de er under 15 år, og de må heller ikke udnyttes på arbejdsmarkedet. De er også juridisk sikret mod mishandling og seksuel udnyttelse i hjemmet og udenfor. Alligevel opstår der sammenstød mellem børnenes og forældrenes rettigheder. Mediehistorier fortæller indimellem, at forældre af religiøse eller andre årsager ikke ønsker deres alvorligt syge barn behandlet, som lægerne foreskriver. Forældrene får i mange tilfælde ret, og barnets bedste bliver derfor underkendt. Myndighederne tvangsfjerner ikke altid et barn, selv om dette ellers ville være begrundet i barnets bedste. Heller ikke når børn selv udtrykker ønske om at komme et andet sted hen. Der er børn, der ikke får den skolegang, de har krav på, fordi skolen ikke mener, at den kan rumme de pågældende børn, og der er børn som har massive vanskeligheder pga. hjemlige forhold. Et grundlæggende problem i vores lovgivning er, at den i for høj grad fokuserer på forældrenes retssikkerhed og mindre på børnenes ret til beskyttelse og trygge, udviklende opvækstvilkår. Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 11

Noget for noget er næsten blevet et mantra i dagens Danmark, men er det egentligt det, vi vil? Tekst: Helge Christensen, Midt- og Vestsjælland afdeling Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Bag overskriften skjuler sig den kedelige udvikling, at der gennem de senere år har været et fald i ASFafdelinger, der afholder sommerlejre for nogle af de mest udsatte i dagens Danmark, nemlig børnene, og især de fysisk eller psykisk handicappede eller børn fra socialt belastede hjem. Har vi glemt dem, eller er de blot samfundets opgave, som de andre tager sig af. Vi er med rette stolte af, at vi rundt omkring i verden kan og vil hjælpe nødstedte børn, uanset rigdom og ressourcer i det pågældende land, for hvad hjælper rigdom og ressourcer, hvis det ikke kommer børnene til gode. Burde vi ikke have den samme indstilling til de mange danske børn, der har brug for en opmuntring i en ofte trist og grå hverdag. Vi har her i afdelingen i år gennemført vores sommerlejr for 25. gang, og når dette blad udkommer, har hjælperne fra lejren været samlet for bl.a. at drøfte de erfaringer, vi gjorde os i år, og jeg er helt sikker på, at vi alle fik betydeligt mere med hjem end den sølle uge af vores ferie, som blev brugt på lejren. Har du prøvet at tage et barn i kørestol i hånden og sige: Skal vi gå en tur?. Har du prøvet at sætte dig med den lidt forsagte dreng uden sprog og tale med ham på hans præmisser? Har du prøvet at give dig tid til pigen, der sidder og er lidt ked af det? Hvis du har prøvet det, vil du også have oplevet de tindrende øjne, de glade smil og de store værdier, disse børn indeholder, og som vi måske overser. Jeg håber og tror på, at vi har givet børnene en oplevelse, og jeg ved, at vi i afdelingen kan ændre overskriften til, at vi får MEGET FOR NOGET. Derfor en kraftig opfordring til de afdelinger, som ikke allerede har engageret sig i arbejdet med børnene tag jer sammen gør noget ved det, og lad 2005 blive året, hvor vi viser, at det også er vores børn. Landsforeningen Børns Vilkår Landsorganisationen Børns Vilkår blev stiftet i 1977, og er én af landets yngste børneorganisationer. Nogle kendte pionerer fra dengang er bl.a. Frode Muldkjær, Tine Bryld og Svend Heinild. Oprindelig var Børns Vilkår ikke en egentlig forening, men en fond, der indsamlede økonomiske midler. De indsamlede penge blev anvendt til forskellige initiativer, der skulle bedre på børns forhold i Danmark. www.boernsvil- Kilde: kaar.dk I første omgang var interessen rettet mod fysisk mishandling af børn et tema, der i midten af 70 erne endnu ikke var særlig megen fokus på herhjemme. Første politiske målsætning for Børns Vilkår var at få afskaffet forældres ret til at slå deres børn. Den såkaldte revselsesret blev først endeligt afskaffet i 1997 20 år senere. 12

HOLEBY KOMMUNE - et godt sted at bo Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 13

ASF-Dansk Folkehjælps koncert et brag af en oplevelse Det var i sandheden et brag af en koncert, som den 28. august indspillede omkring en kvart million kroner til ASF-Dansk Folkehjælps børnearbejde. Tilskuere fra mere end 70 kommuner landet rundt havde fundet vej til ASF-Dansk Folkehjælps velgørenhedskoncert. Det blev til 1.600 tilskuer i alt - og 2 helt udsolgte koncerter. Jo et godt formål og en god oplevelse går sandelig hånd i hånd. Vi lader billederne tale for sig selv. Folkehjælp nr. 68 juli 2004 14

Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 15

Fra et hjem uden klaver Stig Rossen er søn af to specialarbejdere og har altid vidst, at han nok ville blive noget ved musikken, selvom der ikke var meget sang og musik i barndomshjemmet. Kilde: SiD, Fagbladet Folkehjælp nr. 68 juli 2004 En familiefest et sted i Danmark i starten af firserne. En meget ung og ihærdig Stig Rossen sidder ved klaveret og spiller og synger. Omkring ham har der dannet sig en kødrand af mennesker. - Lige fra barnsben har jeg haft den der trang til at optræde. Jeg tror, at jeg har det fra min morfar. Han var sådan én, der altid stillede sig op og holdt tale til festerne og så kunne han lige bryde ud i sang, hvis det passede. Det var jeg meget imponeret af, og jeg sammenlignede mig meget med ham. Så det blev meget hurtigt sådan, at når vi havde familiefest, fandt jeg også lige et klaver og begyndte at synge og spille. Umusikalske forældre Blikket er direkte og kropssproget uden tøven. Og i hæsblæsende tempo fortæller Stig Rossen, 42, at det egentlig slet ikke lå i kortene, at han skulle blive sanger og skuespiller. - Begge mine forældre er lyn-umusikalske, kan jeg vist godt sige uden at fornærme nogen. De har begge to været specialarbejdere gennem hele deres arbejdsliv. Min far, som desværre er død, kørte lastbil i ti år og arbejdede siden som kranfører og truckfører. Min mor er uddannet slagter og arbejdede i en delikatesse i et supermarked og senere også som truckfører på Rockwool. Så de har altid arbejdet med deres hænder. Og vi har aldrig sunget derhjemme; vi havde ikke engang et klaver, så jeg kan ikke engang sige, at jeg er fra et hjem med klaver. - Til gengæld har de aldrig sat spørgsmålstegn ved mit karrierevalg. Hvis der er noget, jeg har med fra mit barndomshjem, er det åbenhed og tillid. Da jeg sagde, at jeg ville leve af sangen, var der ingen løftede pegefingre og snak om en usikker fremtid. Det eneste, min far sagde til mig, var: Pas nu på dig selv! Stig Rossen har aldrig været den, der bare gled med strømmen. Han gik til standarddans og dan-sede wienervals, mens de andre drenge gik til fodbold. Og da han som 11-årig flyttede til provinsbyen Kolding fra København, fik han en bred ryg, som han selv udtrykker det. Han blev drillet, fordi han var en københavnersnude som oven i købet gik til dans. Senere begyndte han så at spille lidt fodbold for at være med. Men det var standarddansen, der blev adgangsbilletten til scenen. - Jeg startede som danser i Festspillene i Kolding, da jeg var 16 år. Og instruktøren spurgte mig så, om jeg kunne synge, og det mente jeg nok, at jeg kunne, så jeg fik en sangrolle. Og jeg fik så flere sangroller og kom med i revyer og begyndte at tage ud og optræde med Jørgen Ryg-monologer til firmaarrangementer og så videre. Så jeg syntes egentlig, at det hele gik meget godt. Jeg blev jo verdensberømt i Kolding og kunne leve af det, jeg lavede. London calling Det gik alt sammen meget godt, lige indtil en lokal journalist kom til at skrive, at Stig Rossen, der på det tidspunkt var 25 år, skulle på skuespillerskole i London. - Jeg havde slet ikke søgt ind på nogen skuespillerskole endnu, men journalisterne var begyndt at spørge en del til det. Jeg tror egentlig, jeg var lidt nervøs for at søge, for tænk hvis jeg ikke kom ind. Så ville de måske sige hjemme i Kolding, at jeg nok slet ikke var så god alligevel. Og det var så dejlig bekvemt at være Stjerne på en lille scene. Men Stig Rossen tog konsekvensen og tog til London og søgte ind på fem skuespillerskoler og blev optaget på de to. - Jeg tog til London, fordi jeg gerne ville have hele verden som arbejdsplads. - Men jeg tror måske også, at det blev London, fordi så var det ikke så slemt at falde igennem. Hvis jeg ikke kom ind, kunne jeg jo altid sige, at det var også, fordi jeg bare lige skulle over og se, hvordan det foregik derovre, og så kunne jeg bare tage hjem til Kolding. Men helt hjem til Kolding er Stig Rossen som bekendt aldrig kommet. I dag bor han på Fyn med sin kone Nina Nancke og deres lille søn Lucas på snart to år. Han har dog stadig tilknytning til byen, og da han insisterer på at sige ja til mindst en velgørenhedskoncert eller to om året, giver han gerne den ene dér. 16

Klip fra karrieren 1988: Deltager i Dansk Melodi Grand Prix med sangen Vi danser rock og rul. I 1987-1990 på Skuespillerskole i London på Guildhall School of Music and Drama. Får i 1990 gennembrud i England i hovedrollen som Jean Valjean i Les Miserables, som han i mellemtiden har spillet små 1.500 gange. 1994-95 synger han gospel blandt andet sammen med Lillan Boutté. I år 2000 bosætter Stig Rossen sig i Danmark og synger blandt andet to store julekoncerter med Tommy Körberg og Oslo Gospel Choir. I 2001 starter han sammen med Mikkel Rønnow selskabet Rossen og Rønnow, som vil opsætte musicals af høj kvalitet i Danmark. Spiller i 2002 politimester i en episode af Rejseholdet på DR1. I 2003 lægger han stemme til flere tegnefilmsfigurer og synger blandt andet den danske version af titelsangen til Disneys Tarzan. Hele Stig Rossens biografi kan læses på HYPERLINK "http://www.stigrossen.dk" www.stigrossen.dk De tre tenorer Sammen med Kurt Ravn og Kenneth Ørsøe optræder Stig Rossen med Sønderjyllands Symfoniorkester ved en koncert til fordel for ASF-Dansk Folkehjælps arbejde for udsatte børn. Koncerten afholdes på Kolding Teater d. 28. august. Og de tre sangere med-virker uden honorar. Overskuddet fra koncerten går ubeskåret til tre projekter: Ferielejre for danske børn, som har et fysisk eller psykisk handicap, eller som er socialt dårligt stillet. Opførelsen af otte skoler i Afghanistan samt renovering af 15 skoler. To institutioner for gadebørn i Rusland Koncerten var allerede i juni måned totalt udsolgt, så de tre tenorer har sagt ja til at give en ekstra koncert på dagen. ASF-Dansk Folkehjælps arbejde med børn ASF-Dansk Folkehjælps danske sommerlejre for børn opstod kort efter 2. verdenskrig i midten af 1940 erne som et tilbud til børn med fysiske og psykiske handicaps, hvor disse børn ikke havde mange muligheder for at komme på ferie og møde andre børn. I dag er gruppen af børn mere sammensat. - De børn, som lejrene var tænkt til, har gode muligheder for at komme på ferie i dag. Så der er ikke så mange af dem, der har behov for det mere. Til gengæld har nogle helt nye grupper af børn brug for at komme hjemmefra, nemlig de socialt dårligst stillede. Det kan være børn af enlige forældre eller indvandrerbørn, der ikke har så gode økonomiske muligheder, fortæller Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp. Folkehjælp nr. 69 oktober 2004 17

Hjertestartere øger overlevelseschancerne Folkehjælp nr. 68 juli 2004 Tekst: Gitte Bødker og Karin Bjerke Succes med genoplivning i Københavns lufthavn Den 12. december 2002 blev det første hold kursister fra Brand og Redning i Københavns Lufthavn uddannet i brugen af hjertestartere (defibrillatorer). Knap var blækket tørt på kursusbeviset, før den nyerhvervede uddannelse blevet taget i brug. Blot fire timer senere faldt en ældre mand om i ankomsthallen - med hjertestop. Takket være udstyr og en hurtig indsats fra personalet lykkedes det at redde manden. Han har efterfølgende fået indopereret en pacemaker og lever i dag et normalt liv. Ny lov kan give bonus Defibrillatorer - eller hjertestartere, som de kaldes populært - er apparater, som ved akut hjertestop kan sende strøm gennem den livløse krop og derved sætte hjertet i gang igen. En ny lov er med til at sikre udbredelsen af dette værktøj for lægmand. Loven siger nemlig, at hjertestartere nu kan ophænges frit tilgængeligt for lægmand. Hermed er der åbnet mulighed for, at eksempelvis trafikerede offentlige steder som banegårde, indkøbscentre og sportshaller kan ophænge udstyret, ligesom det må forventes, at en række danske virksomheder vil gøre det samme. Dette kræver dog, at man er opmærksom på denne mulighed. Prisen på det nye førstehjælpsredskab (hjertestarter) er ikke af en størrelse, som bør afholde nogen fra at foretage en sådan investering. En hjertestarter koster i dag cirka kr. 15.000 i indkøb. Herudover er der mulighed for, at lægmand kan uddannes i brugen heraf. ASF-Dansk Folkehjælp anbefaler, at virksomheder i tilslutning til, at de investerer i udstyret, også husker at uddanne personalet i brugen heraf. Stor overlevelsesprocent Alene siden 1. november 2003 har hjertestartere i Københavns Lufthavn reddet 6 ud af 9 personer med hjertestop en overlevelsesprocent på 66 %! Det er en meget høj overlevelsesprocent i forhold til chancerne for at overleve på åben gade i Danmark. Danskerne er nemlig ikke så gode til at yde førstehjælp. Faktisk står det så slemt til, at kun 5 % af de personer, som rammes af et hjertestop, overlever! Kollegahjælp Københavns Lufthavn er en meget travl lufthavn med ca. 17 mio. passagerer hvert år. Det er samtidig en lufthavn med mange ansatte. De ansatte er yderst tilfredse med at kunne få livreddende førstehjælp af deres kolleger. Midt i marts i år fik en smed på autoværkstedet således akut behov for hjælp, da han midt i arbejdet faldt om med hjertestop. Takket være kollegers hurtige indsats med hjertestarteren lykkedes det at få hjertet i gang igen. Smeden vender tilbage til sit job efter sommerferien! Det nytter Selvom personalet i Københavns Lufthavn er professionelle reddere, kan erfaringerne i princippet overføres til enhver dansk arbejdsplads. Uddannelsen i livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere kan nemlig gennemføres på kun 8 timer, så det er faktisk kun ganske få timer, der skal til for at kunne hjælpe en kollega og øge sikkerheden på arbejdspladsen. Den taler jo dansk! ASF-Dansk Folkehjælp har allerede gennemført de første kurser i livreddende førstehjælp med undervisning i brug af hjertestartere. Her lærer kursisterne at give kunstigt åndedræt og hjertemassage. I de sidste to timer af det otte timer lange kursus lærer kursisterne at betjene en hjertestarter. Og det er nogle lettede og selvsikre kursister, der forlader undervisningslokalet. Det er slet ikke så svært, som det ser ud hjertestarteren taler jo dansk, og den guider én hele vejen. Vil du vide mere Vil du også være med til at gøre Danmark mere sikker, så kontakt ASF-Dansk Folkehjælp på telefon 54 60 74 00 og hør nærmere om priser, praktiske informationer osv. 18