Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Relaterede dokumenter
Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Amning af sent præmature børn

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

Alkohol og rygning i ammeperioden

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Amning efter brystoperation

Neonatal dehydrering

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning, når dit barn skal opereres

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammepolitik i Region Syddanmark

Amning af det sent præmature barn

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Velkommen. Mødegang 5

Trivsel Ammekursus Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

AMNINGENS FYSIOLOGI. Kursus i Amning 2012/13 Modul 1. Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Amning og farmakologi

Hvad ved vi - om tidlig udskrivelse og amning?

UDMALKNING. Udmalkning

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Ammeplan for børn født før uge 34

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Værd at vide om amning

Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANVENDELSE AF SUTTEBRIK UNDER AMMEETABLERING

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Information til patienten Flaskeernæring til børn

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing

Information til patienten Flaskeernæring til børn

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Forældre og Fødsel. Kejsersnit

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013

Støtte og vejledning ved amning

PRAKTISKE RÅD TIL AMMEHULEN 14 TING DU SKAL VIDE INDEN DIN AMMESTART. Annemaia Doula og Ammespecialist

Masterprojekt. Neonatalsygeplejerskens valg af ernæringsmåde til syge nyfødte mature børn, der har behov for tilskud. Ulla Sloth

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme? Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, Det første møde...

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Tidlig udmalkning bedre amning

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning

Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Kommunale data og økonomiske analyser Hvilke muligheder er der i de kommunale data for at måle effekt (og omkostningseffektivitet?

Flaskeernæring til børn

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

MAM s amningsinformationer

Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008

Din guide til amning.

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter

Aarhus Universitetshospital - Region Midtjylland

Regionshospitalet Randers - Region Midtjylland

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2016

Sundhedsplejersketelefonen

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Fødeafdelingen (Herning og Holstebro) Hospitalsenheden Vest

Sygehus Thy Mors Ammepolitik - Forældreudgave

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Epidural og amning. - er der en sammenhæng? Eksamensprojekt i jordemoderkundskab, bachelorprojekt 14. Modul, Hold E2012 Professionshøjskolen Metropol

Værd at vide om amning

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

LUP Fødende Kvinder

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje

Transkript:

Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier: Fødselsvægt >2200g Født mellem 36. og 42. uge Mødre intention var at amme mindst 4 uger Kilde: Howard C. et al 2003 1

Metode: 700 børn blev randomiseret i 4 grupper: Flaske og tidlig sut (n = 169) Flaske og sen sut (n = 167) Kop og tidlig sut (n = 185) Kop og sen sut (n = 179) Tidlig sut (2-5 dage pp) Sen sut (4 uger pp) Kilde: Howard C. et al 2003 Metode: Der blev registreret fuld og delvis amning Data blev indsamlet ved udskrivelse og ved 2,5,10,16,24,38 og 52 uger 2

Resultater Tilskud til amning, uanset metode (kop eller flaske) havde en negativ indvirkning på ammeperiodens varighed Sen introduktion til sut betød at significant flere børn blev ammet fuldt ved 4 ugers alderen og havde en længere ammeperiode Der var ingen forskel på ammeperiodens varighed mellem de børn der fik kop, og de der fik flaske, hvis de fik tilskud < 3 gange Kilde: Howard C. et al 2003 Resultater Kvinder, hvis børn fik suppleret amningen med > 2 måltider under indlæggelse p.p. Brug af kop i stedet for flaske førte til signifikant længere ammeperiode (eksklusiv og fuld amning) Børn, der fik tilskud ved hjælp af kop fik en signifikant mindre mængde mælk end børn der fik det af flaske Kilde: Howard C. et al 2003 3

Kejsersnit Børn født ved kejsersnit: Brug af kop i stedet for flaske førte til signifikant længere ammevarighed Eksklusiv amning var 10 dage længere Fuld amning var 5 uger længere Delvis amning var 10 uger længere Børn født ved kejsersnit fik mere tilskud end børn født vaginalt Howard C et al 2003 Studie udført i Taiwan 205 mature børn født vaginalt af mødre som udtrykker et ønske om at amme 76 ammede 67 supplerede m. kop 62 supplerede med flaske Kilde: Huang et al 2009 4

Resultat Ammede børn og børn der fik kop havde en bedre evne til at tage brystet end børn der fik flaske Mødre der supplerede med flaske oplevede i højere grad, at de ikke havde nok mælk Kilde: Huang et al 2009 Sikkerhed ved brug af kop Amerikansk randomiseret studie 98 sunde børn født til tiden 51 kop, 47 flaske Hjerte frekvens, resp frekvens og iltsaturation blev sammenlignet med 25 ammede børn under et måltid Howard C et al 1999 5

Resultat Kop og flaske måltidet var tidsmæssigt sammenlignelige, men kortere end amme måltidet Der var ingen forskel i hjerte frekvens, resp frekvens og iltsaturation på de børn der fik kop og flaske Sammenlignet med kop- og flaske børnene havde ammebørnene signifikant lavere hjerte og resp frekvens og højere iltsaturation Howard C et al 1999 Konklusion ud fra søgte litteratur Der er brug for yderligere undersøgelser for at fastslå betydningen af at bruge kop frem for flaske ved tilskud Indtil yderligere dokumentation foreligger anbefales det at fortsætte med at bruge kop frem for flaske hvis barnet har behov for tilskud i amme etableringsfasen 6

Lact-aid Anvendes når barnet kan sutte ved brystet, men også har brug for tilskud Mors mælkeproduktion bliver stimuleret Barnet har mulighed for selv at regulere mælkeflowet Flowet i systemet kan reguleres individuelt Mor og barn har tæt kontakt under hele måltidet Riordan 2010 Lact-aid Ammesugerør er et godt førstevalg som metode i ammeetableringsfasen, når et barn, der kan sutte selv, skal have ekstramad/tilskud, og fuld amning er målet. Det forudsættes, at barnet kan medvirke, dvs. tage fat om brystet, danne vacuum og har kræfter til at sutte et helt måltid 7

Kilder Howard C. : Randomized Clinical Trial of Pacifier Use and Bottle- Feeding and Cupfeeding and their Effect on Breastfeeding. Pediatrics 2003;111;511 Howard C.: Physiologic Stability of Newborns During Cup- and Bottle-feeding. Pediatrics 1999;104;1204 Huang Y.: Supplementation with Cup-feeding as a Substitute for Botttlefeeding to Promote Breastfeeding. Chang Gung Med J 2009;32:423-31 Riordan: Breastfeeding and Human Lactation 2010 Videncenter for Amning af Børn med Specielle Behov 8