Publikationer. Præmature børns mødre. Præmature børn. Fordele for præmature børn. Præmature børns mødre. Breastfeeding of preterm infants
|
|
- Malene Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Breastfeeding of preterm infants Associated factors in infants, mothers, and clinical practice RAGNHILD MÅSTRUP. FACULTY OF MEDICINE, LUND UNIVERSITY 2014 Publikationer Afhandling: Præmature børn Udfordringer i forhold til amning Øget morbiditet (respiratorisk, gastrointestinelt, immunologisk, neurologisk) Horbar 2012, Sahni 2013 Langsommere hjerneudvikling efter præmatur fødsel Inder 2005, Mewes 2006 NIDCAP kan kompensere delvist for dette Als 2004 Begrænsede vågne perioder og bliver hurtigere træt Overstimuleres nemt Nyqvist 1996 Lav muskeltonus Generel manglende styrke, lavt intraoralt vakuum Sahni 2013, Nyqvist 1996 Lille mund Præmature børns mødre Udfordringer i forhold til amning Lav socioøkonomisk status/lav uddannelse Flacking 2007, Zachariassen 2010, Pineda 2011 Rygning Zachariassen 2010 Forsinket mælkeproduktion Cregan 2002 Igangsætte mælken med udmalkning Præmature børns mødre Flere udfordringer Stress pga. Separation Franck 2005, Flacking 2013a præmatur fødsel/udfordringer med barnet Swanson 2012 Neonatalafdelingen Flacking 2013b Separationen skaber angst, følelse af at være outsider og have manglende kontrol Nyström 2002 Brug for balanceret hjælp fra personalet Björk 2012 Brug for emotionel, praktisk og psykisk støtte fra barnets far Tohotoa 2009 Fordele for præmature børn Sepsis, NEC, ROP Rønnestad 2005, Cristofalo 2013, Hylander 2001 Fordøjelse Duman 2000, Zachariassen 2014 Mere fysisk stabil under amning end flaske Meier 1988, Chen 2000 Intelligens Eriksen 2013, Fonseca 2013 Mødrene: Det eneste man kan gøre rigtigt Flacking 2007 Reparerer bruddet Haslund 2014 Nærhed og tilknytning Kavanaugh 1997 Vigtigt for barn, mor og samfund
2 Mødre, der ikke ammer Ønsker ikke at amme, må ikke, kan ikke, mislykkes Når det mislykkes Knuste forventninger, skuffelse, føler sig ubrugelig Skyld, skam, lav tiltro til egne evner Giver sig selv skylden Nogle gange er vores attitude for pro-amning Larsen 2008, Flacking 2007, Björk 2012, Niela-Vilén 2014 Definitioner amning Fuld amning/delvis amning/noget amning (any BF) WHO 2008, Labbok 2012 Amning eller modermælksernæring Hvorfor er direkte amning vigtigst? Li 2010, Gerathy 2005 Forskellige målepunkter: Initiere amning Amning ved udskrivelse Ammeperiodens varighed PNA/korrigeret alder Amning af præmature børn Hvad er problemet? Præmature børn har større fordele af at blive ammet Præmature børn ammes mindre end mature børn Ingen enighed i forskningslitteraturen om hvilken klinisk praksis, der fremmer amning af præmature Fremmes eller hæmmes amning ved brug af Narresutter? Suttebrikker? Kontrolvejning? Hvor tidligt bør udmalkning og hud-mod-hudkontakt påbegyndes for at fremme amning? Har moderens medindlæggelse indflydelse? Formål Hvad vil vi undersøge? At undersøge sammenhængen mellem klinisk praksis og Fuld amning ved udskrivelse Adækvat varighed af fuld amning Hvor tidligt fuld amning etableres Ammeundersøgelse af præmature børn på neonatalafdelinger i Danmark Metoden Hvordan fik vi svar? En national spørgeskemaundersøgelse, etablering af en kohorte af præmature børn. 21 deltagende afdelinger. Baseret på 3 spørgeskemaer besvaret af de præmature børns mødre. Q1 Q2 Q3 Q3 Q3 Q3 After delivery At discharge 1 month corr. age 4 months corr. age 6 months corr. age 12 months corr. age
3 Flow chart Hvem deltog? 1488 børn Flerfoldsbørn, % 36 Small for gestational age, % mødre Uddannelse: høj/mellem/lav, % 19/47/34 Rygere, % 10 Førstegangsfødende, % 65 Indlagt på neonatal efter fødslen, % 29 Ammet tidligere børn fuldt >4 måneder, % 17 n = 688 Moderate preterm GA n = 483 Late preterm GA Median 34.1 uger Resultater Amning 99% påbegyndte amning n = 257 Very preterm GA n = 60 Extremely preterm GA Ved udskrivelse Ammet Modermælksernæret Fuldt Delvist Ikke 68 % 17 % 15 % 77 % 15 % 8 % 31% opfyldte Sundhedsstyrelsens anbefaling om varighed af fuld amning Breastfeeding 1 month PNA Breastfeeding 4 months PNA 120 Total Total Percent Not BF Partial. BF Excl. BF Not BF Partial. BF Excl. BF GA GA GA GA GA-groups 0 GA GA GA GA 35-36
4 Breastfeeding 6 months PNA Breastfeeding 12 months PNA Total % 90% Total 80% 70% 60% 31 50% 40% Not BF Partial. BF Excl. BF 88 30% 13 20% 10% 0% GA GA GA GA Variation mellem neonatalafdelingerne Andel eksklusivt ammede børn ved udskrivelse % Brug af suttebrik % Brug af narresut Minimering af narresutbrug % 6 50 % Resultater faktorer hos børn Ekstremt og meget præmature børn Flerfoldsbørn (tvillinger/trillinger) Drenge Small for gestational age Respiratorbehandlede Brug af kontrolvejning 0 87% Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding Paper III, Table 3 and 4 GA groups, (ref.) GA GA GA Multiple birth SGA MV First-time mother Non-Scandinavian Mother admitted to NICU BM express. <6 h pp (ref.) 6-12 h pp h pp Earlier Later h pp >48 h pp Konfidensinterval, signifikans, Odds ratio ( risiko ) Daily sts after incubator Unrestricted pacifier (ref.) Minimising pacifier No pacifier
5 Resultater faktorer hos mødre Førstegangsfødende Tidligere varighed af fuld amning Uddannelse Rygning Ammemilepæle Amning blev påbegyndt ved (median) 39, 8, 2 og 0 dage PNA for ekstremt/meget/moderat/sen præmature børn. Omvendt proportionalt med PMA. De meget præmature børn havde laveste PMA ved første hele måltid (35,5 uger). Ved etablering af fuld amning havde de moderat præmature lavest PMA (36,3 uger) og de ekstremt præmature højest (37,5 uger). PMA ved etablering af amning var ikke associeret med fuld amning ved udskrivelse Breastfeeding milestones Paper IV, Figure 2 Mean PMA ved etablering af fuld amning/ga 95% CI PMA PMA exclusively breastfed
6 Rooming-in vores resultater 5 neonatalafdelinger med obstetrisk pleje 8 afdelinger har plads til mor efter barselafdeling Mulighed for overnatning de sidste dage på alle danske neonatalafdelinger. 29 % af mødrene indlagt direkte Etablerer fuld amning 1,5 dage tidligere (95% CI 0,3-2,6) Formodet forklaring: flere amninger, responderer straks, ingen separationsstress Ingen association med amning ved udskrivelse, hvorfor? GA groups, (ref.) GA GA GA Multiple birth SGA MV First-time mother Non-Scandinavian Mother admitted to NICU BM express. <6 h pp (ref.) 6-12 h pp h pp h pp >48 h pp Daily sts after incubator Unrestricted pacifier (ref.) Minimising pacifier No pacifier Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding Paper IV, Figure 4 Earlier Later Rooming-in Svensk/engelsk Familierum som forlænget livmoder Ingen separationsstress Mor og barn er et, tunet ind på hinanden Straksrespons på sulttegn Flacking 2013 Dansk forældreseng ved kuvøsen/vuggen Føler sig som en familie Beck 2009 Overholde FN s børnekonvention Artikel 9 (non-separation) Rooming-in Norsk Familiestuer hele indl, stabile børn >33,0 PMA på FS vs. standardafd. flere ammede 3 mdr efter udskr.(74 % vs. 43 %, p =0,04) Wataker 2012 Amerikansk Ombygning af NICU til familiestuer Flere ammede v udskr. (70% vs. 50%) Modermælksernæret flere dage (p =0,001) Domanico 2011 Forbedrer amning i forskellige ammekulturer Udmalkning vores resultater Udmalkning - vores resultater 89% af NICUs anbefaler udmalkningsstart inden 6 t 22% af mødrene 79% af NICUs anbefaler udmalkning 6-8 gange/døgn 64% af mødrene Flere mødre, der påbegynder udmalkning <12 timer pp, har mere end 400 ml mælk/døgn dag 4-8 pp. (46% vs. 33%, p <0,0001) (6 t pp: 48% vs. 39%, p =0,02) Første udmalkning Inden 6 timer pp 6 12 timer pp timer pp timer pp Senere end 48 timer pp %
7 Udmalkning Manglende mælk er en af de største barrierer mod amning af præmature børn Callen 2005 Adækvat mælkemængde faciliteres af viden om udmalkning/teknik og modermælkens fordele, samt støtte til motivation Alves 2013 At malke ud til sit barn opfattes, som at give liv Rossman 2013 Brystpumpen opfattes både som en barriere og et link til barnet/amning af barnet Hurst 2013 Udmalkning - vores resultater Jo senere udmalkning, des senere etableres fuld amning Jo senere udmalkning, des højere OR for - Ikke at amme fuldt ved udskrivelse - At amme fuldt kortere tid end anbefalet Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding GA groups, (ref.) Earlier Later Paper IV, Figure 4 GA GA GA Multiple birth SGA MV First-time mother Non-Scandinavian Mother admitted to NICU BM express. <6 h pp (ref.) 6-12 h pp h pp h pp >48 h pp Daily sts after incubator Unrestricted pacifier (ref.) Minimising pacifier No pacifier Udmalkning, hvor tidligt? Inden 60 min pp mere mælk de første 3 uger Parker 2010 Inden 6 timer pp flere udmalker fortsat/ammer v. termin Furman 2002 flere børn var fuldt modermælksernærede 28 dage PNA Murphy 2014 Inden 12 timer pp ammevarighed Maastrup 2014a Inden 24 timer pp >500 ml mælk 6 uger pp, ammevarighed, tidligere etablering Hill 2005, Maastrup 2014b Inden 48 timer pp højere udmalkningsfrekvens for adækvat mængde, fuld amning v udskrivelse Hill 2001, Maastrup 2014 Dosis-respons-effekt Maastrup 2014a og b
8 Udmalkning Faciliterer tidlig udmalkning Murphy 2014 Tidlig information fra neonatologen (prænatal/straks pp) alle mødre Læger opfordret til at diskutere mælkemængde ved hver stuegang Alle læger og ammekonsulenter undervist i vigtighed af tidlig udmalkning Ammekonsulent prioriteret dagligt, mål: tale med alle mødre inden 6 t pp Flere påbegynder tidlig udmalkning (6 vs. 9 timer pp, p =0,06) Flere børn af mødre, der påbegynder udmalkning inden 6 t var fuldt modermælksernærede 28 dage PNA (93% vs. 44%, p =0,008) Murphy 2014 ikke-justerede analyser Hud-mod-hud-kontakt - vores resultater Hud-mod-hud-kontakt - vores resultater Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding Hud-mod-hud-kontakt - vores resultater GA groups, (ref.) GA GA Earlier Later Paper IV, Figure 4 GA % fortsatte daglig hud-mod-hud-kontakt efter kuvøsen blev seponeret. Multiple birth SGA MV First-time mother Fortsat daglig hud-mod-hud-kontakt efter kuvøse-sep Etablerer amning 1,1 dag (95% CI 0,0 2,1, p=0,046) Non-Scandinavian Mother admitted to NICU BM express. <6 h pp (ref.) 6-12 h pp h pp h pp >48 h pp Daily sts after incubator Unrestricted pacifier (ref.) Minimising pacifier No pacifier
9 Hud-mod-hud-kontakt Præmature børn, der får hmh-kontakt bliver ammet mere og længere (p <0,05) Gathwala 2010, Hake-Brooks 2008, Ramanathan 2001 Meget præmature børn der stadig var ammet v. 1, 2, 5 og 6 mdr. havde haft mere hmh-kontakt (p <0,05) Flacking 2011 Flere præmature børn der påbegyndte KMC <24 t. pp var fuldt ammet v. 6 mdr. (41% vs. 15%, p <0,05) Nagai 2011 Hmh-kontakt accelererer neurofysiologisk udvikling Scher 2009 Tæt på bryst, tidlige sulttegn, vækkes af bevægelse Suttebrikker - vores resultater Anvendelse af suttebrik associeret med højere risiko for ikke at amme fuldt ved udskrivelse OR 2.3 (95% CI ), p <0,0001 og for ikke at amme så længe som anbefalet OR 1.4 (95% CI ), p <0,05 Ingen association til tidlig etablering af fuld amning (p =0.743) Suttebrikker Suttebrikker er associeret med tidligere ammeophør Riordan 2005 Amerikanske studier med 15 og 34 børn finder at SB øger mælkeindtag Clum 1996, Meier 2000 Ingen indflydelse på any breastfeeding Kompenserer for svagt intraoralt vakuum? Anbefales som midlertidig strategi til ammeetablering indtil terminsdato Hyppigste indikation for at anbefale suttebrik er præmaturt barn Eglash 2010 Ingen evidens for at suttebrik er sikker eller effektiv hos hverken præmature eller mature børn McKechnie 2010 Suttebrikker Vores resultater støtter ikke tesen om, at suttebrik fremmer amning hos præmature børn Etablerer ikke fuld amning tidligere Suttebrik bør ikke være standardhjælpemiddel til præmature børn Forsøg alternative løsninger, hvis barnet har ammeproblemer
10 Sutteflasker Sutteflasker 2 afd. tilbød flaske før fuld amning var opgivet 79% diede det første hele måltid 2% af disse fik efterfølgende flaske Alle afdelinger anvendte sonde som førstevalg ved supplement Tidligere fundet positiv sammenhæng med sonde Kliethermes 1999 og negativ med flaske Collins 2004 Samt negativ indvirkning af flaske på fysisk stabilitet Meier 1988, Chen 2000 Aggressiv markedsføring Hvorfor tager man det til sig lynhurtigt? At give en lillefinger.. Ingen evidens for, at sutteflaske ikke har negativ indflydelse på fuld amning uanset suttens udformning Ingen evidens for hurtigere etablering af amning/udskrivelse hos præmature børn The international code of marketing of breast-milk substitutes, WHO 1981 The hospital does not receive free gifts, nonscientific literature, materials or equipment, money, or support for in-service education or events from manufacturers or distributors of breast-milk substitutes, bottles, teats or pacifiers. Narresutter Hvorfor ønsker man at give præmature børn en sut? Adskilt fra sin mor minimer adskillelse Udsættes for ubehagelige og smerte-voldende procedurer minimer og smertedæk Syg og utilpas støt barnet Fremmer barnets selvberoligende adfærd med nedsat puls, ilt- og energiforbrug til følge Reducerer stress og smerter Cignacco 2007, Pinelli 2002 Factors associated with PMA at establishment of exclusive breastfeeding Narresutter vores resultater GA groups, (ref.) GA GA GA Multiple birth SGA MV First-time mother Non-Scandinavian Mother admitted to NICU BM express. <6 h pp (ref.) 6-12 h pp h pp h pp >48 h pp Daily sts after incubator Unrestricted pacifier (ref.) Minimising pacifier No pacifier Earlier Later Paper IV, Figure 4 Narresutter anvendt i alle afdelinger efter forældresamtykke 10 afd. opfordrede til minimering af narresut under ammeetablering 12% af børn anvendte ikke narresut (0-40% fra hver afd.) 30% fik brugen minimeret under ammeetablering (6-50% fra hver afd.) Associeret til 1.2 (95% CI ) dag tidligere etablering af fuld amning, p =0,04 Associeret til større risiko for ikke at amme fuld ved udskivelse OR 0.4 (95% CI ), p >0,0001
11 Narresutter Forskningen er ikke enig om narresutter til præmature børn og amning: Der findes ikke studier af non-nutritiv sucking s negative indflydelse på amning Pinelli 2002, review Randomisering til brug/ikke brug af narresut viste ingen forskel i andel af børn der blev ammet, ej heller ammelængde, men 31% anvendte den alligevel Collins 2004 Ingen brug af narresut forøgede signf.mulighed for ekskl. amning i 6 mdr. med en faktor 1,7 Benevenuto 2007 Yildiz 2012: Uklart om brugen minimeres, højere LATCH-score Minimering af narresutbrug under ammeetablering er tilsyneladende ikke undersøgt tidligere Begræns brugen når barnet skal ammes mere Hvornår må man anvende sut? Når barnet græder og ikke kan trøstes i forældrenes favn eller hud-mod-hud med forældrene Hvis barnet græder i forbindelse med blodprøvetagning og andre smertevoldende procedurer og når der gives sukkervand for samme Hvis barnet græder under bleskift eller plejeprocedurer, og ikke kan trøstes. Hvis barnet græder under moderens/forældrenes fravær, og ikke kan trøstes. - Narresut under sondemåltid er tilsyneladende ikke positivt for amning. Kontrolvejning vores resultater Rutine i 10 afdelinger 29% ikke kontrolvejet, 41% til enkelte måltider 30% kontrolvejet til de fleste ammemåltider (0 87% fra hver afd. p <0.0001) Lavere risiko for ikke at være fuld ammet ved udskrivelse (OR 0.6 (95% CI ) p <0,01) Den positive effekt ophører <1 måned efter udskr. Ikke associeret med ammevarighed. Ikke associeret med hvor tidligt fuld amning etableres. Kontrolvejning Svensk afd. gik fra kontrolvejning til estimeret amning dobbelt risiko for ikke at være fuldt ammet v udskr. Ericson 2013 Sammenligning af to andre svenske afdelinger: Lavere PMA ved etablering af fuld amning på kontrolvejnings-afdelingen, men ikke forskel i PNA eller fuld amning v udskr. Funkquist 2010 Amerikansk studie viser ingen indflydelse på ammevarighed Hurst 2004 Mødre er bekymrede for om deres præmature barn får nok Kavanaugh 1995 Mødres udvikling af kompetencer og selvtillid er uafhængig af kontrolvejning Hall 2002 Øger kontrolvejning mødrenes sikkerhed?
12 Kontrolvejning Kontrolvejning kan opfattes som mekanisk, unaturligt og stressende for mødre Hurst 2004 Mødre, der kontrolvejer, vil gerne fortsætte med det efter udskrivelse Hurst 2004 Mødre beskriver, at de bliver afhængige af kontrolvejningen i stedet for at have tiltro til egen vurdering Björk 2012 Der ønskes yderligere forskning i, hvordan moderen kan støttes efter ophør af kontrolvejning, så positiv effekt bibeholdes. Være mindre restriktive, når vi undres Konklusion Fuld amning etableres senere hos tvillinger/trillinger, SGA-børn, respiratorbehandlede og ekstremt præmature børn. Udmalkning påbegyndt inden 6 timer pp fremmer formentlig fuld amning. Barnet har brug for kolostrum tidligere. Kontrolvejning og minimering af brug af narresut fremmer formentlig fuld amning, supplerende forskning ønskelig. Brug af suttebrik ser ikke ud til at fremme fuld amning. Medindlæggelse af moderen på neonatal direkte efter fødslen accelererer formentlig ammeetableringen. Fortsat hud-mod-hud-kontakt accelererer formentlig ammeetableringen. Implikationer for praksis Målret ekstra ammevejledning til risikogrupper: Tvillinger/trillinger, præmature børn <32 gestationsuger, SGA, børn der har været respiratorbehandlet, samt mødre der ryger, har lavere uddannelse, kortere ammeerfaring og førstegangsfødende. Optimer praksis der fremmer tidlig udmalkning. Ved ammeproblemer rettes løsning mod årsag. Begræns brug af suttebrik og se an uden, inden den tages i brug. Fortsæt hud-mod-hud-kontakt Medtænk medindlæggelse af moderen ved ombygning af neonatalafdelingen eller gør noget nu på trods af suboptimale forhold. Der bør forskes mere i minimering af brug af narresut under ammeetablering, og hvordan man bibeholder den positive effekt af kontrolvejning efter udskrivelse. Konference i Uppsala 2 nd Conference and workshop on the expansion of the Baby-Friendly Hospital Initiative to Neonatal Wards maj 2015 i Uppsala Katalog over ikke-analyserede data Eksempler. Se mere på under forskning Hvilke årsager angiver mødrene til, at præmature børn får flaske ved udskrivelse? Er årsagerne mere relaterede til moderen end barnet? Er der sammenhæng mellem årsager, og om barnet ernæres med modermælk (på flaske)? Analyse af åbne besvarelser: Hvilke årsager angiver mødre til ammeophør (både ophør med fuld amning, og helt ophør med amning) ved 1, 4, 6 og 12 måneders korrigeret alder? Kun 53 % af afdelingerne opfordrer til hud-mod-hud-kontakt efter barnet er kommet i vugge, men 88 % af børnene har haft det ifølge deres mor. NY FORSKNING: Observationsstudie af hvor længe præmature børn er hud-mod-hud med deres mor/forældre, og interview med mødre om, hvad de opfatter som hud-mod-hud-kontakt (fra fuld hudmod-hud-kontakt (sternum mod sternum) til barnets kind mod moderens bryst). Ragnhild Måstrup
Fordele ved amning præmature børn. Amning udfordres bl.a. af. Hvad er problemet? Formål med ammeundersøgelsen. En spørgeskemaundersøgelse
Ragnhild Måstrup, ph.d. Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatalklinikken Rigshospitalet Hud-mod-hud-kontakt og medindlæggelse af moderen i danske neonatalafdelinger Resultater fra
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereHud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje
Hud-mod-hud-kontakt mellem for tidligt fødte børn og deres forældre Godkendt klinisk retningslinje Anne Vinther og Ragnhild Måstrup Neonatalklinikken, Rigshospitalet Aanne Vinther og Ragnhild Måstrup,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereTidlig udmalkning bedre amning
Tidlig udmalkning bedre amning For mødre der har født præmaturt eller har fået et barn/børn der er overflyttet til neonatalafdeling umiddelbart efter fødslen. Information til personale på obstetriske afdelinger
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereFOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK
FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC FOR MEGET MÆLK En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for Efter 4-6 uger er produktionen hos de fleste tilpasset
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereUDMALKNING. Udmalkning
UDMALKNING 13-12-2012 Udmalkning Normalt er det ikke nødvendigt at malke ud, men mor kan få brug for det kortvarigt: Hvis brystvorterne er meget ømme Hvis brysterne er meget spændte Hvis hun ønsker at
Læs mereVidenscenter for amning af børn med specielle behov
Videnscenter for amning af børn med specielle behov - status og perspektiver 2008 v/ projektleder Ragnhild Måstrup Indhold Videnscenter for amning af børn med specielle behov... 3 Baggrund for oprettelsen...
Læs mereBØRNESUNDHED AMMEPOLITIK
BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et
Læs mereNeonatal dehydrering
Neonatal dehydrering Disposition Væske status hos nyfødte Dehydrering Symptomer og tegn på neonatal dehydrering Intervention på hospital i Dublin mhp forebyggelse af dehydrering Sygehistorier 1 Væske status
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD 29-05-2012
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereAmning af præmature børn, en guideline Marts 2008
Amning af præmature børn, en guideline Marts 2008 Forudsætninger for amning af præmature børn Baggrund Etablering af adækvat mælkeproduktion Positive orale oplevelser Lejring Mælkevejen i punktform Uddybning
Læs mereNy vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereAmning og farmakologi
Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet
Læs mereAmning af det sent præmature barn
Amning af det sent præmature barn Udarbejdet af sundhedsplejerske Gitte Sørensen, jordemoder Rikke Bloch og jordemoder Susanne Grandahl Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. CASE...
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE FOR ANVENDELSE AF SUTTEBRIK UNDER AMMEETABLERING
KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANVENDELSE AF SUTTEBRIK UNDER AMMEETABLERING Godkendt dato: 23. april 2019 Revisions dato: 23 oktober 2023 Udløbsdato: 22. april 2024 Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark
Ammepolitik i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk August 2012 Region Syddanmark og de 22 kommuner Ammepolitik for Region Syddanmark Denne ammepolitik er udarbejdet af en tværfaglig og tværsektoriel
Læs mereSTANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn
STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereFor Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs
For Lidt Mælk Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs 14. januar 2013 Indhold Indledning... 3 Case... 3 Problemafgrænsning... 3 Opgaveformulering... 4 Teori... 4 Laktogenese
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereFamilie-integreret pleje og behandling
Familie-integreret pleje og behandling Landskursus for neonatalsygeplejersker Kerteminde, 11. 12. maj 2016 v. Janne Weis ph.d., klinisk forsker og sygeplejespecialist Familiecentreret omsorg Familiecentreret
Læs mereAmning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk
Amning og gulsot Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Indhold Gulsot i tal Fysiologi Fysiologisk gulsot Brystmælk og gulsot Patologisk
Læs mereForældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken
Forældreinformation Velkommen Neonatal- og barselsklinikken Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Sydvang 1 6400 Sønderborg Tlf: 74182330 Kære forældre. Tillykke med jeres
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Læs mereChecklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser
SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Bergman NJ, Linley LL, Fawcus SR Randomized controlled trial of skin-to-skin contact from birth versus conventional incubator for physiological
Læs mereUDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29. maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: Anne.Uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1318/ 2920 1318 UDKAST
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereModul 14 Vejleder: Marianne Krogsgaard Pedersen Afleveres d. 04.06.13 Antal anslag: 70.949
Bachelorprojekt: Tilknytning og ammeetablering støtte, rådgivning og vejledning til mødre Attachment and breastfeeding support and guidance to mother s Modul 14 Vejleder: Marianne Krogsgaard Pedersen Afleveres
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereVil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?
2018 Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel? Forebyg trivselsproblemer og derved genindlæggelse af det nyfødte barn Læs denne rapport, der kort beskriver opmærksomhedspunkter i forbindelse
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereTidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden
Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,
Læs mereAmmeundersøgelse 2006 Horsens Kommune
Ammeundersøgelse 06 Horsens Kommune 1.0 Forord Denne ammeundersøgelse er foretaget af sundhedsplejen i Horsens, Brædstrup og Gedved i 06, og omfatter børn, der er født i perioden 1. juli 31. december 05.
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereDen historiske udvikling for neonatal sygepleje
Den historiske udvikling for neonatal sygepleje - Er der trends inden for neonatal sygepleje? Temadag om MRSA udbrud på neonatalafdelinger i Danmark 4. juni 2019 Neonatologien for 100 år siden + / - Det
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk
12 Far kan ikke amme men hvad kan han så? Han kan alt det samme som mor - undtagen at amme. Vi håber, at denne folder har givet fædre grund til at støtte op om amning og mod på at finde andre måder at
Læs mereFar til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme?... 3. Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008. Det første møde...
2 Far til et ammebarn Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, 2008 Fordi modermælk giver den bedste start på livet, er det vigtigt at bakke op om amningen. Det kan dog være svært, hvis man som far
Læs mereSmå ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte
Pressetekst Små ændringer kan forbedre udviklingen hos for tidligt fødte Ny svensk praksis og tankegang kan forbedre udviklingen for tusinder af for tidligt fødte børn i Danmark hvert år. På Uppsala Universitets
Læs mereForældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6
Forældreinformation Mor/barn afsnit H6 Børneafdeling H6 Velkommen til afsnit H6 Tillykke med jeres barn! H6 er et mor/barn-afsnit med plads til 12-14 syge, nyfødte børn og deres mødre samt 6 halvintensive
Læs mereLandskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense
Landskursus for neonatalsygeplejersker 2011 10 11. Maj, Odense Referat v. Tenna Salmonsen, A6 Skejby Sygehus. Dialog og samarbejde mellem forældre og neonatalsygeplejersken v. Janne Weis, Neonatal afd,
Læs mereVelkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56
Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer
Læs mereHud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator
Hud mod hud Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator Kangaroo mother care Introduceret i Colombia sidst i 70 erne Siden da undersøgt og introduceret mange andre steder i verden
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Klinisk retningslinje om hud-mod-hudkontakt mellem præmature børn og deres forældre CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 14.april 2015 Revisionsdato: 14. oktober 2017 Udløbsdato: 13.
Læs mereHud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard
Navn: Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard Vejleder: Joan Ramskov Institutionens navn Komiteen for sundhedsoplysning Opgavens art Gruppearbejde
Læs mereDen Nationale Børnedatabase
FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING 2017 Den Nationale Børnedatabase Indberetning til Den Nationale Børnedatabase Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Design Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereAmmeplan for børn født mellem uge 34 og 37
Patientinformation Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn.
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereAmmestrategi på Nordsjællands Hospital
Ammestrategi på Nordsjællands Hospital Udarbejdet af: Klinisk sygeplejespecialist: Lene Bro Ohlsson, Tine Nysted Pedersen, Tine Bergenhagen Jordemoder: Malene Gustafsen, Charlotte Krebs Social og sundheds
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereEksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter
Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 1 Far's fødselsland Spørgeskema 2 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereAmning efter brystoperation
Amning efter brystoperation Ingrid Nilsson, september 2010 The critical information for a future mother, however, is not whether she will be able to lactate at all, but rather how much she will be able
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereBrystbetændelse. Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13
Brystbetændelse Skriftlig opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på Tværfagligt Kursus i Amning 2012-13 Udarbejdet af: Neonatal Sygeplejerske Lene Hedegaard Obstetrisk Sygeplejerske Ina Wive Obstetrisk
Læs mereTrivsel. Med fokus på mælkedannelse.
Trivsel Med fokus på mælkedannelse. Århus 2013 Opgave udarbejdet i forbindelse med deltagelse på tværfaglig kursus i amning af: Birthe Westergaard Nissen Iben Fugleberg Løhndorf Birgitte Hovedskou Vejleder
Læs mereEn livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!
En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereEpidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408
+ Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under
Læs mereAudit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital
Abstract Antallet af nyfødte børn som genindlægges inden for den første måned, har været stigende i takt med at barselopholdet er blevet stadig kortere. Der er begrænset viden om årsager til genindlæggelser
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereDansk kvalitetsdatabase for nyfødte
Dansk kvalitetsdatabase for nyfødte Et offentligt register der etableres som led i kvalitetsudvikling v. Ragnhild Måstrup, Kristina Garne Holm og Charlotte Barsballe-Rasmussen Definition: En kvalitetsindikator
Læs mereHjemmeopgave. I bedes benytte sidste side fra denne opgavetekst i udfyldt stand som forside på jeres opgavebesvarelse. Siden findes også på nettet.
Hjemmeopgave Basal statistik for sundhedsvidenskabelige forskere, efterår 2012 Udleveret 2. oktober, afleveres senest ved øvelserne i uge 44 (30. oktober-1. november) I Secher et al. (1986) estimeres referencekurver
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereKuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn
Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereMælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing
Tværfagligt kursus i amning 2012 2013 Mælkedannelse, hud mod hud og biological nurturing Opgave udarbejdet af: Lisbeth Eriksen, Linda Larsen og Susan Due Jensen Januar 2013 Vejleder: Tinne Thomsen Indholdsfortegnelse
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs merekøbenhavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE
københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE Hvem kan deltage 3 Aktiviteter i forsøget 3 Oversigt over aktiviteter i forsøget
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereSundhedsplejersketelefonen
Sundhedsplejersketelefonen Årsberetning 2017 Kommunerne i Region Sjælland & Bornholm 15. april 2018 Udarbejdet af: Gitte W. Lund koordinator for Sundhedsplejersketelefonen Mail: SUNDHEDSPLEJERSKETELEFONEN
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereStøtte og vejledning ved amning
Støtte og vejledning ved amning 1. Emne Støtte og vejledning til amning. Der er tale om både en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. 2. Problemstilling Amning har veldokumenterede positive
Læs mereINTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156
INTRODUKTIONSPROGRAM FOR SYGEPLEJESTUDERENDE MOR BARN CENTER 156 Indholdsfortegnelse: 1. dag: o Mødetid 1. dag; kl. 8:30 14:00 o Velkomst ved klinisk sygeplejelærer kl. 8:30 10:30. o Kl. ca. 10:30 modtages
Læs mereReeksamen August 2016
Reeksamen August 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Barnets vækst Medicin/Medis bachelor 4. semester Eksamensdato: 12. 08. 2016 Tid: kl. 9.00-12.00 Bedømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige
Læs mereAmmeundersøgelse 2008 Horsens Kommune
Ammeundersøgelse Horsens Kommune 1.0 Forord Denne undersøgelse viser ammemønstret blandt mødre i Horsens kommune. Det er veldokumenteret, at amning er forbundet med en række ernæringsmæssige, immunologiske,
Læs mere