SIKKERHED. Pas på tyven - også når du er hjemme



Relaterede dokumenter
TRYGHEDSAMBASSADØR NYHEDSBREV

!"##$%&'()"*+,'-%./(0+12*34%-%.5(-%+67..,*2&'5(6,)"'4%-%.12328,+9! 3

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Guide: Sådan sikrer du dit hus med elektronik

Informationsmateriale Indbrudsforebyggelse for beboerne i kvarteret.

BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD

Guide: Sådan kan du forebygge indbrud

Hjælp ved indbrud. Så du kan sove trygt igen

Hvorfor TRYK POLITI?

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Guide fra Falck: Sådan kan du undgå indbrud

Allan Bo Christensen. - født i Ansat i forsikringsbranchen siden Baltica. Kommunernes Gensidige Forsikringsselskab. Forsikringshøjskolen

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

KNALLERT - SIKKERT AF STED

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af

en ABC mod indbrud Præstegårds Allé Brønshøj Tlf.:

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

SIKRINGSVEJLEDNING ARBEJDSGIVERNE

Vi forstår at passe på dig

Indhold. Indledning 2. Valg af låsetyper til privatboligen 2. Checkliste før ferien 4. Andre råd 5. Fane 60 SIKRING PRIVAT.

Sikkert hjem. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

Er ikke bekymret fordi man har gode naboer der holder øje, man kan alligevel ikke stille

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

ER DIT HJEM EN TRYG BASE?

Nyhedsbrev om vagtordningen. Kære medlemmer af vagtordningen

Spar kr ved at omlægge dit realkreditlån

Beskyt dig mod indbrud...

Vi våger over dit levebrød

sparbank free du er kun ung én gang

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Informationsmateriale Indbrudsforebyggelse for beboerne i kvarteret.

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Indboforsikring med ekstra god dækning for 994 kr. - kan det passe?

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Typiske ulykker med ældre bilister

Den autonome bil - et holdningsafklarende rollespil Tips til læreren: Kan laves på 1,5 time. Brug 20 minutter på konteksten.

FOREBYGGELSE AF INDBRUD

Nøglefrit låsesystem

Tænk som en indbrudstyv Indbrudstyve kan hurtigt se om et hus har stået tomt i flere dage. Der er nemlig afslørende tegn. Eksempelvis at der er helt

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Beskyt dig mod indbrud...

Gør livet tryggere og meget mere bekvemt.

Er dine ting mærkværdige?

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Grundejerforeningen. Søndergårds Villaby. Reduktion af antallet af indbrud. Hvordan?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

FOREBYGGELSE AF INDBRUD

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

FOREBYGGELSE AF INDBRUD

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS. Statistik Indbrudssikring, Nabohjælp Mærkning

Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig? Har du selv oplevet indbrud i din bolig?

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Sikker bilist. så længe som muligt

Stop biltyven. Passer du godt nok på dit køretøj?

Udskiftet låse i døre 63% 27 61% 17 67% 20 63% 12 73% 8

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

1 of :07

To kategorier af skadesforebyggelse. Mekanisk sikring et overblik

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

En kedelig dansk topplacering i Europa

Skoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen

HK+ Forbunds Familieforsikring dækker mere end de fleste

Overvågning i samfundet Kommunikation/IT & Samfundsfag

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

VÆLG SIKKERHED. Sådan sikrer du din bolig bedst muligt VÆLG RUKO. ASSA ABLOY, the global leader in door opening solutions

Omdeling af aviser og tryksager Sikkerhed Lov og ret Gode råd

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

En by med under indbyggere

Baby i trafikken. Baby i trafikken Side 3

Grundejerforeningen Thorup Strand Øst en spørgeskemaundersøgelse om indbrud

En god start med din nye kat

Guide. Foto: Scanpix. Maj Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 GODE RÅD. Se tyvens. tricks. sider

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Den intelligente bolig er lige om hjørnet

Rabat på tryghed? Husk de fem trin til en tryg bolig: Reklamer i opgangen er ikke bare grimme. De udgør en risiko for brand.

Rådet for Større Badesikkerhed. Ud at bade med

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Service & Energi Sjælland USF B

Yale Doorman Din nye elektroniske lås

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne

1 of :15

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Gode Råd. Vidste du?? Gode råd og spørgsmål. Hvad er det nu for noget med de her banke nøgler og låse pistoler.?

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

tyveri guide Sådan sikrer du dit hus mod Masser af gode råd Her er tyvenes skræk sider Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Forsikring: Sådan undgår du uhyrlige præmiestigninger

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. i et villaområde. Et erfaringshæfte

O Guide til it-sikkerhed

Grænseegnens Touring Club

Transkript:

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 TEMA-MAGASIN SIKKERHED Pas på tyven - også når du er hjemme Det kan være en god idé at låse døren, selv når du er hjemme. For der er ingen erstatning fra forsikringen, hvis en tyv sniger sig ind ad en ulåst dør. Laveste antal trafikdrab i 70 år Fem tips til en sikker strandtur

2 Sikkerhed Gadgets FREDAG DEN 20. APRIL 2012 NOTER Højere straf for indbrud hjælper ikke Forslaget om at straffe indbrudstyveri hårdere beroliger sikkert mange boligejere, men ifølge Sikkerhedsbranchen Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring er det tvivlsomt om forslaget fører til færre indbrud.»det hjælper at skærpe straffen, hvis det er lovlydige borgere, man går efter, men det er det ikke her. Indbrudstyve vælger bevidst den kriminelle løbebane, mange af dem er udlændinge, der kommer til Danmark med det ene formål at begå indbrud,«siger direktør i Sikkerhedsbranchen Kasper-Skov- Mikkelsen og fortsætter:»i stedet for at prøve mere af det samme, skal man prøve noget helt nyt: At stille krav til privathjems sikring. Det har man gjort i Holland, og det har betydet færre indbrud i en periode, hvor indbruddene steg voldsomt i Danmark, hvor private er meget dårlige til at sikre deres hjem.«han foreslår i stedet, at der indføres nogle minimumskrav til sikring af private hjem. Det rette udstyr til sikring af personlige ejendele METTE ROSENDAHL specialmagasiner@jp.dk Foto: PR SMART SAFETY NØGLEBRIK At miste sine nøgler er både frustrerende, skaber utryghed og kan medføre store udgifter til udskiftning af låse. Med en registreret Smart Safety nøglebrik i nøglebundtet kan uroen reduceres. 9 ud af 10 registrerede nøgler kommer sikkert tilbage til deres ejermænd, og det er let at registrere flere nøglebundter til hele familien. Nøglebrikken fungerer ved, at hver brik har et unikt ID-nummer, som kobles til ejerens personoplysninger i Smart Safetys Nøglebrikregister. Nøglerne kan derfor ikke spores direkte til ejermanden af andre end Politiet og Smart Safety. På brikken står en opfordring om at lægge det fundne nøglebundt i nærmeste postkasse, hvorefter nøglebundtet vil blive sendt til Smart Safety eller Politiet, som efterfølgende vil kontakte ejeren. Én brik med tre års registrering koster 149 kr., mens fem brikker med et års registrering koster 199 kr. Nøglebrikker bestilles på smartsafetydk.nordicshops.com. Gode naboer skaber mest tryghed i kampen mod indbrud I en ny undersøgelse foretaget for Falck omkring, hvilke faktorer der bidrager til danskernes tryghedsfølelse i forbindelse med at undgå indbrud, svarer to ud af tre danskere, at opmærksomme naboer er den største tryghedsfaktor. Seniorrådgiver hos Falck, Flemming Ohm, råder også til, at man som naboer holder øje med hinandens boliger, når den ene part er bortrejst, og han kommer med følgende råd: Sørg for, at låse, vindueshasper og lister er i ordentlig stand, så de er svære at bryde op. Få huset til at se beboeligt ud lav gerne en aftale med naboen om at tømme postkassen, smide lidt affald i skraldespanden, vande blomsterne og af og til parkere sin bil i din indkørsel. Lås redskabs- og haveskure af og sørg for, at værktøj og stiger er gemt af vejen, så de ikke kan bruges til at skaffe adgang til huset. SIKKERHED Udgiver: Morgenavisen Jyllands-Posten Ansvarshavende chefredaktør: Jørn Mikkelsen Produktion: MediaMovers ApS Forsidefoto: Anders Find Kontakt: specialmagasiner@jp.dk FALCK ALARMPAKKE Skal huset sikres mod indbrud, brand eller gasudslip? Hos Falck har man mulighed for at sammensætte sin egen alarmpakke alt efter egne behov og husets størrelse. Alle alarmpakker tager udgangspunkt i en grundpakke, der passer til boliger på ca. 100 m2. Grundpakken indeholder en central med sirene, et betjeningspanel, en valgfri rumsensor, en trådløs dørkontakt og en fjernbetjening. Herudover er det muligt at tilkøbe ekstra sensorer. Grundpakken koster 1.995 kr. inklusiv installation. Hertil kommer en vagtaftale, hvor man kan vælge imellem en Basis vagtaftale til 230 kr./md. eller en Plus vagtaftale til 333 kr./md. Begge aftaler indeholder 24 timers alarmovervågning, fri batteriudskiftning (ikke røgsensor) og SMS til- og frakobling. Forskellen er, at man med Basisaftalen betaler 750 kr. pr. vagtudrykning, hvor vagtudrykning med Plusaftalen er gratis. Falcks alarmpakker kan bestilles på falck.dk. Foto: PR ABUS IONUS KÆDELÅS Foto: PR Hvis cyklen, knallerten eller andet skal sikres, er Abus Ionus 8900 kædelås en sikker løsning. Låsen er, ud over at være en godkendt cykellås, også en af de stærkeste og letteste kædelåse på markedet. Med en kædetykkelse på 8 mm er låsen 40-60 procent lettere end de konkurrerende kædelåse på 10 mm, samtidig med at den er stærkere. 500 kr. hos Cykelbanditten.

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 3 Skiltet tyvene helst vil undgå! Med et alarmskilt fra G4S nedsætter du risikoen for indbrud med 70% Privatalarm P4 Fotoalarm P7 Allerede når Danmarks største vagtselskab sætter alarmskiltet på din dør, nedsætter du risikoen for indbrud med 70%. På www.g4s.dk kan du se de forskellige muligheder for valg af alarm og abonnement f. eks. den nye Fotoalarm, hvor du også selv kan holde øje med din bolig via smartphone og pc - uanset hvor i verden du er. SPAR OP TIL 50% Ved online bestilling på www.g4s.dk Ring 7033 5333 og få et gratis og uforpligtende besøg af en af vores sikkerhedskonsulenter.

4 Sikkerhed Nyhed FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Indbrud for åben dør koster Selv om du er hjemme, skal du huske at låse døren. For hvis en tyv sniger sig ind ad din ulåste dør, mens du er et smut i haven, er der ofte ingen erstatning fra forsikringen. Så er det nemlig ikke indbrud, men simpelt tyveri, har Ankenævnet for Forsikring fastslået i en principiel kendelse. NANA ELVING HANSEN specialmagasiner@jp.dk

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Nyhed Sikkerhed 5 Hvis en tyv sniger sig ind for åben dør, dækker forsikringen ikke. Modelfoto: stopindbrud.dk En ældre kvinde gik sidste år et smut i haven for at plukke lidt persille. Det skulle vise sig at blive et dyrt bundt persille, for imens sneg en tyv sig ind ad døren og stjal flere af kvindens smykker. Hun meldte det selvfølgelig til forsikringen, men der var nul kroner i erstatning. To år tidligere sad en anden kvinde og så fjernsyn i sin stue. I mellemtiden sneg en tyv sig ind ad den ulåste bryggersdør og hapsede en pung med 5.500 kroner i. Her var resultatet det samme. Selv om hun var i huset, mens tyven stjal pungen, fik hun og hendes mand ikke en klejne i erstatning. I begge af disse tilfælde var forsikringssynderen en ulåst dør. Og når en tyv ubemærket kommer ind den vej, er det ikke betegnet som indbrud.»de fleste forsikringer lyder typisk på, at de kun dækker ved indbrud. Det vil sige, at døre skal være forsvarligt aflåst, og i nogle tilfælde kræves det også, at der skal være tegn på opbrud. At døren er forsvarligt aflåst betegnes som en sikkerhedsforskrift. Er døren ulåst, vil det derfor normalt regnes som en forsømmelse for den, der har tegnet forsikringen,«forklarer højesteretsdommer Marianne Højgaard Pedersen, der er formand for Ankenævnet for Forsikring. Hun påpeger, at det dog afhænger af, hvad der står i ens forsikringsbetingelser. Men når tyven slipper for at hive kobenet frem og kan smutte ind ad en ulåst dør eller et åbent vindue, skal du altså ikke regne med, at din indboforsikring dækker. Heller ikke selv om du er hjemme. Så er det nemlig simpelt tyveri og ikke indbrud, har Ankenævnet for Forsikring fastslået.»er du i en position, hvor du ikke kan holde øje med døre og vinduer, skal du låse og lukke. Hvis du for eksempel er i bad, kan du jo ikke høre eller se, hvis der kommer en tyv. Det er egentlig meget logisk du har jo ikke været forsigtig nok, hvis en tyv kan snige sig ind, mens du for eksempel er i bad for ulåst dør,«siger Marianne Højgaard Pedersen. Hvis du bor i etagebyggeri, skal du også passe på med at lade hoved- eller køkkendøren stå ulåst. For selv om yderdørene på gaden og i gården er låst, er det din egen hoveddør, forsikringsselskaberne holder øje med.»det afgørende er, hvordan tyven sikrer sig adgang til den enkelte bolig. Og her er det din egen hoveddør, som du selv kan kontrollere, hvorvidt er låst eller ulåst. Så selv om tyven skal bryde yderdøren op, er det stadig simpelt tyveri, hvis din ulåste hoveddør sikrer tyven uhindret adgang til at stjæle dine ting,«siger Riccardo Krogh Pescatori, der er konsulent hos Forsikringsoplysningen. Sig farvel til smykker og penge Hvis du får besøg af en tyveknægt for ulåst dør eller åbent vindue, som tømmer dit smykkeskrin eller din pung, kan du godt vinke farvel til værdierne og nogen form for dækning. Men de fleste forsikringsselskaber dækker dog, hvis tyven hapser din bærbare computer eller iphone, fortæller Riccardo Krogh Pescatori:»Det er guf for tyven at kunne smutte med en pung med 1.000 kroner i. En iphone eller en bærbar skal tyven ud og omsætte det er lidt mere besværligt. Derfor har man på brancheniveau valgt at sige, at de ting oftest dækkes, også selv om der kun er tale om simpelt tyveri.«at du som udgangspunkt ikke får en eneste forsikringskrone for smykker, skyldes blandt andet, at det kan være svært at gøre op, hvor stor værdi arvesmykkerne har. På samme måde kan det være besværligt at få styr på, hvor mange kontanter du havde liggende. Men ifølge Marianne Højgaard Pedersen handler det også om, at smykker og penge er tyvenes yndlingsvarer.»det er typisk penge og smykker, som tyvene går efter. Det er de ting, man kalder tyvetækkelige - man ved, at hvis en tyv kun har få minutter, så tømmer han smykkeskrinet og stjæler pungen. Det er altid sværere at få en fladskærm eller andre store ting med ud ad døren,«siger hun. Lås vanedyret inde Selv om åbne vinduer og ulåste døre kan koste dig forsikringspenge, mener Riccardo Krogh Pescatori ikke, at man helt skal droppe udluftningen og nøjes med kun at kigge ud på haven bag sikkert aflåst dør.»du skal selvfølgelig ikke holde op med at lufte ud og låse dig hermetisk inde. Det er trods alt de færreste tyve, som er så frække at gå ind, mens der er nogle hjemme. Men går du i haven, så lås for en sikkerheds skyld de døre og luk de vinduer, du ikke kan holde øje med,«siger Riccardo Krogh Pescatori. Skulle du glemme at låse døren eller generelt bare have lyst til at gøre livet mere besværligt for tyveknægte kan det dog være en god idé at ryste gamle vaner af sig.»mennesker er jo vanedyr, og de fleste af os har det med at lægge pung og nøgler lige inden for døren eller på køkkenbordet. Et godt råd er at lade være med at have tingene liggende fremme. Ellers kan tyven jo bare åbne døren, stikke hånden ind og løbe med dine ting,«siger Riccardo Krogh Pescatori. Har du mange smykker, kan det ifølge ham også være værd at overveje, om du skal investere i en sikkerhedsboks. Og så skal man huske, at tyvene tænker traditionelt. På klassisk vis går de altid i køkkenskufferne efter penge og leder efter smykkeskrinet i soveværelset. Derfor kan det også være en fordel at gemme sine tyvetækkelige værdier mere utraditionelle steder. SIMPELT TYVERI Ikke alle ønsker sig - en karriere på TV Husk at advare din nabo! Har du haft besøg af en indbrudstyv, som er kommet ind ad en ulåst dør, et åbent vindue eller på andre måder har skaffet sig adgang til boligen uden at bryde noget op, bliver det i forsikringens verden betegnet som simpelt tyveri. For at det kan klassificeres som indbrud, skal tyven for eksempel have brudt døren op, brugt en dirk eller en falsk nøgle. Ved simpelt tyveri dækker forsikringen oftest ikke stjålne smykker, penge eller sølvtøj. Det kaldes tyvetækkelige ting og er anført i forsikringspolicen som særligt privat indbo. Fjernsyn, computere og stereoanlæg bliver i visse tilfælde dækket, men ofte kun til begrænset erstatningssum. Da der er stor forskel på, hvor meget forsikringsselskaberne erstatter, er det en god idé at tjekke sin police eller ringe til sit forsikringsselskab og få styr på, hvad og hvor meget der bliver dækket ved simpelt tyveri. Har du smykker, kunst eller antikviteter, som kan være svære at værdisætte, kan det være en fordel at få det vurderet af en professionel. Du kan også mærke dine værdigenstande. Det gør det sværere for tyven at sælge dem videre. Du kan låne et mærkningssæt hos politiet, hvor du også kan få udleveret klistermærker med Operation Mærkning til at sætte på døre og vinduer. Kilde: Bolius og Det Kriminalpræventive Råd Risikoen for at blive opdaget, genkendt eller taget på fersk gerning får ofte de kriminelle til at vælge et andet sted at begå indbrud, tyveri eller hærværk. Med professionel rådgivning og installation sikrer vi både private og virksomheder løsninger der holder tyven væk. Klik ind på verifiko.dk og find din nærmeste installatør eller ring på 72 30 06 66 for gratis og uforpligtende rådgivning det betaler sig.

6 Sikkerhed Guide FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Hold døren lukket for tyven Vil du holde tyven ude, er det ikke altid nok at låse døren og lukke vinduet. Men du kan gøre meget for at sikre dine døre, vinduer og låse her får du et overblik. NANA ELVING HANSEN specialmagasiner@jp.dk HOVEDDØREN Der er forskellige måder at gøre din hoveddør mere sikker over for indbrudstyve. For det første er det ifølge Det Kriminalpræventive Råd vigtigt, at døren er solid og slutter tæt til karmen. Gamle dørkarme af træ er ofte med til at gøre døren svag. Undersøg, hvordan din dørkarm sidder fast i murværket, og om den er solid. Her kan det hjælpe at forstærke dørkarmen for eksempel med specialdesignede stålplader. Har du en mindre solid dør for eksempel en finér- eller fyldningsdør kan du forstærke den ved at sætte en plade af stål eller krydsfinér på dørens inderside. Du kan også skifte hele døren ud og i stedet sætte en sikkerhedsdør ind. Sikkerhedsdøre er ekstra robuste døre, som ofte har flere lag forstærkende stål, en stålkarm og låse med stålslå, der går ind i karmen. Det gør det ekstra svært for tyven at bryde døren op. VINDUERNE Et af tyvens yndlingssteder at skaffe sig adgang til din bolig og dine værdier er vinduerne i kælder- og stueplan. Og her er almindelige hasper sjældent nok til at holde tyven ude. Derfor kan det ifølge Det Kriminalpræventive Råd være en god idé at sætte nøglelåse på de udsatte vinduer. Men ofte hiver tyven simpelthen hele vinduet ud. Det kan du gøre sværere for tyven ved at sikre, at vindueslisterne hverken er rådne eller lige til at brække op med en skruetrækker. Sørg også for at vinduerne er skruet fast med envejsskruer. Ellers kan tyven blot skrue dem ud, pille vinduet af og smutte ind i din bolig. Hvis du har mindre kældervinduer, kan du også overveje at sætte tremmer for, så tyven ikke kan komme ind, selv om han får smadret ruden eller pillet vinduet af. Du skal dog altid huske at sikre, at du ikke blokerer mulige flugtveje ved brand i din bolig. KÆLDERDØREN Et andet af tyvenes yndede indbrudssteder er kælderdøren, da de her ofte kan skjule sig fra nysgerrige naboers øjne. Derfor er det vigtigt ikke at glemme den. Især fordi mange kælderdøre ifølge Bolius er af ældre dato og derfor lettere at bryde op eller sparke ind. Ligesom med hoveddøren kan du vælge at skifte din kælderdør ud med en nyere, mere solid dør, eller du kan forstærke den med en stål- eller krydsfinérplade indvendigt. Låsen på kælderdøren skal derfor også være lige så god som den på hoveddøren, og du kan eventuelt også sætte en gammeldags skudrigel (en slå) eller en hængelås op. Vælger du en skudrigel (en slå), er det vigtigt, at skruerne er lange, så den sidder ordentligt fast i dør og karm. Sætter du en hængelås op, anbefaler Bolius, at bøjlen er minimum 8 mm tyk, så den er svær at klippe over, og at du bruger kraftige beslag med envejsskruer. Vinduet er en af indbrudstyvens favoritindgange til dit hjem. Foto: Thomas Borberg

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Guide Sikkerhed 7 Stålplader, ekstralåse og envejsskruer. Du kan gøre meget for at holde tyven ude og dine værdier i sikkerhed. Foto: Jan Unger HOLD TYVEN VÆK De fleste indbrud sker i storbyområder og i perioder, hvor folk ikke er hjemme som til jul og i sommerferien. Der sker dog indbrud året rundt på alle tidspunkter af døgnet, så Det Kriminalpræventive Råd påpeger, at man derfor ikke skal nøjes med at sikre sig i højsæsonerne for indbrud. Men udover at sikre døre og vinduer er der en masse andre ting, du kan gøre for at holde tyven på afstand: Sørg for at værdifulde ting ikke kan ses udefra. Få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme lad for eksempel lidt lys eller radioen være tændt. Lås værktøj og haveredskaber inde, så tyven ikke kan bruge dem til at begå indbruddet. Hav bevægelsessensorer, så lyset uden for tænder, når der kommer nogen. Undgå at have en høj hæk eller et hegn, der er så højt, at tyven kan gemme sig bag det og ikke ses udefra. Få naboerne til at holde øje med din bolig, når du ikke er hjemme. Hold styr på, hvem der har nøgler til din bolig, og lad være med at mærke dine nøgler med din adresse. Få flere gode råd på www.dkr.dk/taxonomy/term/1 TEST DIT HJEM Hvor indbrudssikkert er dit hjem? Om du bor i hus eller lejlighed kan du teste, om dit hjem er en lækkerbisken for indbrudstyve på Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring og Pensions hjemmeside stopindbrud.dk. Her kan du også se dit hjem med tyvens øjne og blive klogere på, hvordan du sikrer dit hjem. Gamle døre og dørkarme gør livet nemmere for tyven. Foto: Kåre Viemose TERRASSEDØREN Det er ikke hoveddøren, der er tyvens favoritindgang, viser en statistik fra stopindbrud.dk en hjemmeside, Det Kriminalpræventive Råd har udviklet i samarbejde med Forsikring og Pension. Terrassedøre er til gengæld yderst populære blandt indbrudstyve. Hvis din terrassedør ikke har en lås som mange ældre terrassedøre ikke har men kun et håndtag, kan en tyv nemt smadre ruden og åbne døren. Vil du gøre det sværere for tyven at komme ind denne vej, kan du sætte en lås med nøgle i terrassedøren. Så længe du selvfølgelig husker at fjerne nøglen fra låsen. Det gør det ikke bare sværere for tyveknægte at komme ind, men betyder også, at de har en flugtvej mindre i boligen at få tyvekosterne med ud af. Hvis du skal ud og investere i en ny terrassedør, kan du eventuelt købe en, der låser flere steder. LÅSEN Generelt er der ingen særlige forsikringsmæssige krav til din lås, udover at den selvfølgelig skal udføre sit job og låse døren. Har du en gammel, slidt lås, kan det godt betale sig at se nærmere på den, og eventuelt skifte den ud med en nyere lås. Som en ekstra bonus er nyere låse også sværere at dirke op og bore ud. De fleste forsikringsselskaber anbefaler, at du får en låsesmed til at tjekke dine låse, hvis de er mere end 10 år gamle eller ser ud til at være slidte. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er det også en god idé, at din lås kan låses både indefra og udefra på den måde vil tyven have problemer med at få større ting, for eksempel et fladskærmsfjernsyn, med ud, hvis vedkommende er kommet ind ad et vindue. Du kan også gøre livet mere besværligt for tyven, hvis du sætter en ekstra lås på din dør. Ekstralåsen skal sidde mindst 40 cm fra den anden lås, så døren ikke bliver svækket. Ud over almindelige cylinder- og tilholderlåse kan du også få en elektronisk lås, hvor du får et kort i stedet for en nøgle. Det er dog mest relevant i etageejendomme for at undgå, at der er nøgler i omløb hos personer, der ikke bor i ejendommen. Står du og mangler et vedligeholdelsesfrit hegn - eller andre haveartikler Hegn Terrasser Højbede Blomsterkummer Skraldespandsskjulere Se meget mere på www.ingarden.dk Mølleskovvej 4, Ilskov, 7451 Sunds, Tlf. 23 93 45 16 www.ingarden.dk - info@ingarden.dk

8 Sikkerhed Baderegler FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Livreddere forsøger hvert år at begrænse antallet af ulykker. Sidste år var der kun fem drukneulykker - mod 13 ulykker året før. Foto: Ole Lind»Gå aldrig alene i vandet!«sommeren er over os, og dertil hører (forhåbentlig) adskillige ture til stranden. MAZ PLECHINGER maz@jp.dk Stadig færre er druknet de senere år, fortæller formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael Aller, men derfor er der alligevel god grund til påpasselighed. Vi har fået formandens bedste råd, når det kommer til badesikkerhed. Hvad bliver hovedtemaet for badesikkerhed i år?»der er ikke et decideret hovedtema. Vi kører videre som før med at pointere, at man selvfølgelig skal passe på, når man går i vandet, og at forældrene har ansvaret for deres børn. Det er næsten tema nok. Problemerne opstår ofte, når børn pludselig er alene på stranden, og det skulle vi meget gerne undgå.«hvor stort er omfanget af drukneulykker?»sidste år så det pænt ud hvis man kan sige sådan med fem drukneulykker i forhold til 13 året før og 25 i 2008. Så det er jævnt på vej nedad. Dermed ikke sagt, at det ikke kan stige igen; sidste år regnede det næsten gennem hele august måned, der er den absolutte højsæson, hvilket gjorde, at færre badede end normalt, og det har formentlig også haft en indflydelse på antallet af druknede.«hvor meget er baderådene møntet udelukkende på børn?»de er møntet på både børn og voksne. Uanset om man er fem eller 85 år, skal man ikke gå i vandet alene. Selv om der forekommer ulykker med børn involveret, er det mest de voksne, der drukner, for børn har heldigvis oftest forældre, der passer på dem. Man skal altid bade med en anden voksen. Det er ikke nok, at der er andre børn til stede.«den klassiske formaning om ikke at bade efter indtagelse af mad er ikke blandt rådene. Gælder det råd ikke længere?»der har været mange teorier med hensyn til det at spise et større måltid, inden man går i vandet. Jeg vil gerne afprøve det på denne måde: Prøv at give landsholdet i fodbold et ordentligt måltid mad lige inden den næste kamp og se, hvordan de klarer sig. Jeg lover, at de vil tabe kampen. Blodet samler sig i maven, når man fordøjer, og desuden bliver man sløv af det. Så nap en times hyggetid på stranden efter måltidet ikke direkte i solen, naturligvis og så kan du gå i vandet.«til gengæld lyder et råd, mange måske ikke husker fra barndommen, at man ikke må bade under indtagelse af euforiserende stoffer. Hvornår blev det aktuelt?»det er et problem, der begyndte at komme ind fra sidst i 1980 erne. Desværre er det stadig aktuelt, at folk tager euforiserende stoffer, og så længe der ikke gøres noget alvorligt ved det, vil det forblive aktuelt. Det er heldigvis ikke mit bord at komme det til livs. Jeg vil bare sige, at hvis folk har indtaget stoffer eller alkohol, så gå ikke i vandet. Alkohol gør blodet tyndere og kan samtidig stige dig til hovedet. Jeg kender kun til ét eneste folkefærd, der kan klare det, og det er cowboys. De har en evne til at være fulde, når de hopper i en tønde vand, men være helt ædru, når de kommer op. Det vil jeg dog ikke anbefale for andre.«det dårlige vejr fik sidste år færre til at kaste sig ud i legen i det våde element. Foto: Mik Eskestad 8BADERÅD FRA RÅDET FOR STØRRE BADE- SIKKERHED Lær at svømme og springe rigtigt Bad aldrig alene Bad kun hvor det er tilladt Gå kun ud til navlen Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok Svøm langs kysten Bad aldrig med alkohol og euforiserende stoffer i blodet Gå op, når du begynder at fryse Kilde: www.badesikkerhed.dk

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Baderegler Sikkerhed 9 Det er stadig en god idé at holde sig fra det helt store måltid, inden man kaster sig i bølgen. Foto: Martin Lyngstad Slottemo MICHAEL ALLERS TRE NØGLERÅD Gå aldrig alene i vandet! Det gælder ikke kun børn. Vi kan alle sammen risikere at få et ildebefindende, og mens man på land kan sætte sig ned og slappe af i fem minutter, er det meget værre i vandet, hvis der ikke er nogen til at hjælpe. Har man oven i købet drukket alkohol, er den virkelig gal. Gå ud til livet og svøm langs stranden. Nogle brokker sig over det og siger, at så rager deres ben mod bunden, når de svømmer. Men så er man en dårlig svømmer, og det ville være fuldstændig vanvittigt at gå længere ud. Er man ung, frisk og vil vise kammeraterne hvor godt, man svømmer, så lad alligevel være med at gå længere ud. Ellers kan de ikke se dig. Badesikkerhed gælder også i poolen. Der er en tendens hos nogle forældre til at lade deres unger bade uden opsyn i swimmingpools. Men her er der ikke større sikkerhed end ved havet. Ulykker i swimmingpools tæller ikke med i statistikkerne, men jeg har alligevel set flere nærdrukneulykker her, og selv om man ikke drukner, giver de stensikkert mén. De mildeste er, at man aldrig mere vil nærme sig vand, men man kan også få hjerneskader. KØB ELLER LEJ DIN ALARM VALGET ER DIT Hos SAFE10.DK tilbyder vi vores kunder muligheden for at købe eller leje, valget er dit. Med en alarmløsning fra SAFE10.DK får du altid: Alarmcentral med indbygget GSM modul og sirene Mulighed for rabat på din indbo forsikring Overvågning af dit hjem døgnet rundt Forsikringsgodkendt alarmcentral Alarmcentral med dansk tale Øget sikkerhed i hverdagen Standardpakken indeholder: 1 x Alarmcentral med indbygget GSM modul og sirene 1 x PIR/Rumføler 1 x Magnetkontakt til døre/vinduer 2 x Fjernbetjeninger 4 x SAFE10.DK Alarmmærker Kontakt SAFE10.DK på telefon 70 70 11 18 eller mail info@safe10.dk og bestil allerede i dag. Standardpakken hos SAFE10.DK fås for under kr. 4,- pr. dag * *Vilkårene for standardpakken er enten en leje aftale med en pris på kr. 119,- pr. måned eller en købspris på kr. 3.895,- Der er selvfølgelig mulighed for at udvide pakke mod en merpris. Installation kr. 895,- SAFE10.DK er en 100% dansk ejet sikrings-virksomhed med speciale i alarm og personsikkerhed til private og mindre erhverv. Vi er tilsluttet et landsdækkende vagtkorps og kan derfor tilbyde vagtservices i hele landet. Vores team af sikkerhedskonsulenter har stor erfaring og du kan derfor som kunde altid være sikker på at modtage professionel rådgivning både før og efter dit køb hos SAFE10.DK. TYVERISIKRING af alle dine værdier: bærbære pc er ipads kameraer designer møbler PH-lamper mobiltelefoner you name it! Gravering er en permanent og eksklusiv metode til at sikre dine værdier. Dette kan gøres med alle tekstyper og logoer. Vi sikrer alt og vores tyverisikringskunder er alt fra privatpersoner med værdifuldt indbo til offentlige institutioner og virksomheder. Vi kan sørge for transport til vores værksted eller i nogle tilfælde foretage tyverisikringen på stedet. Ring eller send en e-mail for et uforpligtende tilbud:

10 Sikkerhed Sikkerhedsbranchen FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Flere indbrud kræver mere sikkerhed Antallet af indbrud i private hjem er steget gennem de senere år. Samtidig er der kommet flere sikkerhedsfirmaer, og det har presset prisen, så det nu er billigere for private og virksomheder at gardere sig mod uønskede gæster. Men vær kritisk over for, hvilke firmaer du hyrer til at passe på dine værdier. LENE RUDBÆK AARUP specialmagasiner@jp.dk Tyverialarmer, vagter og videoovervågning. Det er nogle af de måder, man kan sikre sin bolig eller virksomhed på. Og noget tyder på, at især almindelige mennesker skal overveje at installere en tyverialarm. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af indbrud i villaer, lejligheder og sommerhuse mm. steget med omkring 28 pct. fra 2007 til 2011. Til gengæld er der kommet mere styr på indbrud i erhvervslivet. Faktisk blev der begået 4,4 pct. færre indbrud i erhvervslivet i 2011 i forhold til 2007 dog med en stigning efterfulgt af et fald i årene imellem.»langt de fleste kunder har vi i erhvervslivet. Omsætningen i det private marked er kun omkring fem til syv pct., og resten af omsætningen sker i erhvervslivet. Det at sikre private ejendomme er først noget, vi er begyndt at interessere os for inden for de senere år,«forklarer direktør i brancheforeningen SikkerhedsBranchen Kasper Skov-Mikkelsen. Han fortæller, at der før i tiden kun var tre-fire store sikkerhedsvirksomheder på privatmarkedet, men gennem de senere år er der kommet mange flere til. Det betyder, at sikkerhedsbranchen omsætter for langt flere penge i dag, og det er ikke kun låse og alarmer, private og erhvervslivet skal have installeret det er også videoovervågning.»der er jo sket en stor stigning i indbrud de senere år, og antallet af indbrud i sommerhuse er også steget voldsomt. I samme periode er antallet af indbrud i erhvervslivet faldet, og det har nok noget at gøre med, at der her er en lang række krav fra forsikringsselskaberne om, hvordan man skal sikre sine værdier,«siger Kasper Skov-Mikkelsen. Presset marked Men selv om erhvervslivet er godt garderet mod indbrud, og der er ved at opstå et stigende behov hos private, har sikkerhedsbranchen alligevel været presset de senere år. Det skyldes ifølge en analyse fra revisionsfirmaet Deloitte den generelle økonomiske afmatning i Danmark, og den har trods et stort behov også ramt sikkerhedsbranchen.»der har været nogle konkurser i sikkerheds- SikkerhedsBranchen overvejer, om vagterne skal have udvidet deres uddannelse. Foto: Per Gudmann

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Sikkerhedsbranchen Sikkerhed 11 branchen de senere år. Hvis et firma eksempelvis har haft en stor kunde, som pludselig har valgt ikke at have vagter længere, kan det gå hårdt ud over indtjeningen, hvis de ikke har så mange kunder,«siger statsautoriseret revisor hos Deloitte, Jesper Schaltz, som har været med til at analysere tallene for sikkerhedsbranchen. Han understreger dog, at fremtiden tegner fint for branchen.»hvis en sikkerhedsvirksomhed bliver drevet professionelt, ser fremtiden lys ud. Man skal skelne mellem, om man driver sin virksomhed professionelt eller mindre professionelt. For der er mange små virksomheder i branchen, som ligger på kanten til at være professionelle. Det kan for eksempel være et firma, hvor man ikke har så meget uddannelse og ikke har lavet den rette forretningsplan for virksomheden,«siger han. Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen ser også lyst på fremtiden. For hvor 2010 og 2011 var relativt hårde år for sikkerhedsbranchen på grund af den økonomiske krise, ser det nu ud til at vende.»i anden halvdel af 2011 og første kvartal af 2012 er det begyndt at vende, og der er mere aktivitet i rådgivningsvirksomhederne, og det er dér, sikkerhedsarbejdet ofte starter. Tyverialarmer, brandsikring og så videre kommer vi typisk sidst ind med i en byggefase, så derfor har vi også mærket finanskrisen senere end de fleste. Til gengæld mærker vi den så også lidt længere,«forklarer Kasper Skov-Mikkelsen. Forskellige standarder Det er relativt nemt at komme ind i den del af sikkerhedsbranchen, der beskæftiger sig med vagt. Som det er nu, kræver det stort set ikke mere uddannelse end en ren straffeattest og et AMU-kursus på tre uger. Og det har presset prisen og skabt mere konkurrence hvilket i sidste ende har betydet døden for nogle firmaer.»vores største udfordring er, at markedet er så nemt at komme ind på. Og det giver et pres nedefra. For så kommer der nye og måske knap så seriøse firmaer ind og presser priserne, men produktet er måske ikke lige så godt. Hvis der var flere kvalitetskrav til sikkerhedsvirksomhederne, ville det også blive sværere at etablere sig, og så ville seriøsiteten blive højere,«siger Kasper Skov-Mikkelsen. I SikkerhedsBranchen arbejder man netop nu på at få ændret vagtbekendtgørelsen, så man skal have en længere uddannelse for at blive vagt. Men Kasper Skov-Mikkelsen understreger, at det ikke er for at holde nogle firmaer ude af det gode selskab det er simpelthen for at hæve niveauet i branchen. Og hvis det bliver for svært at overskue, hvilket firma man skal hyre til at passe på sine ejendele, er der dog en god tommelfingerregel at følge. Hvis et firma har en ISO 9001-certificering, er det et godt vagtfirma. Det er den kvalitetsstandard, man bruger i hele verden. Det er en blåstempling af, at firmaet har styr på sin organisation, sine kunder og så videre,«forklarer Kasper Skov-Mikkelsen. Utrygheden vokser TrygFonden lavede i 2009 en måling, som viste, at danskernes opfattelse af tryghed i hverdagen er faldet. Det skyldes blandt andet, at utrygheden over for kriminalitet er vokset. Samtidig er tilliden til politiet dalet, og man har ikke længere den samme forventning om, at politiet vil hjælpe, hvis man bliver offer for en forbrydelse. Derfor er for eksempel videoovervågning på vej fremad, og for et par år siden kom det frem, at videoovervågning i bydelen Vollsmose i Odense havde mindsket hærværk i området. Sikkerhedsbranchen får også flere opgaver, der har med videoovervågning at gøre og det gælder også til de private hjem, fortæller Kasper Skov-Mikkelsen.»Jeg talte på et tidspunkt med en politibetjent, som forklarede det sådan, at man kan se på det som, at politiet leverer en standardydelse. Og hvis man så vil sikres yderligere end det, politiet har ressourcer til, må man købe ekstra sikring,«slutter han. SIKKERHEDS- BRANCHEN I DANMARK De fire største opgaver i den danske sikkerhedsbranche er vagt som den største, tæt fulgt af alarmer, brandsikring og det mekaniske sikringsområde som låse, gitre, hegn osv. Derudover bliver tv-overvågning en stadig større opgave, og branchen tager sig også af mere nicheprægede opgaver som tågesikring og livvagt. Der er omkring 470 vagtvirksomheder i Danmark. Det er det højeste tal pr. indbygger i Europa. Branchen har først og fremmest opgaver for erhvervslivet. Vagt og alarm mm. hos private fylder kun omkring 5-7 pct. SikkerhedsBranchen anslår, at der bliver installeret omkring 25.000 alarmer i private hjem hvert år i Danmark. De mest anerkendte sikkerhedsfirmaer har en ISO 9001-certificering. Foto: Finn Frandsen

12 Sikkerhed Trafiksikkerhed FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Fuld fart mod målet De fleste ulykker på landeveje sker, fordi bilister oplever fartgrænserne som vejledende. Foto: Annelene Petersen Antallet af dræbte og kvæstede i trafikken er faldet med næsten 40 pct. siden 2005. MAZ PLECHINGER maz@jp.dk Af og til kan man godt få den tanke, at trafikken var langt mere sikker i gamle dage. Når fjolset på motorvejen blæser tæt forbi med 160 km/t., når den nyslåede bilist tror, han deltager i VM i hurtig acceleration fra lyskryds, eller når cyklisten foran mener, at både kørebane og fortov tilhører hende mens røde lys i øvrigt er noget, I andre må rette jer efter. Men faktisk forholder det sig langt fra sådan. På trods af at antallet af biler og cykler i de store byer stadig stiger, var antallet af dræbte i trafikken sidste år det laveste i mere end 70 år. Direktør i Rådet for Sikker Trafik, Anders Rosbo, kan dog godt forstå, hvis nogle ikke føler det sådan.»en hypotese kunne være, at der er en relativt lille gruppe, der helt har tabt sutten og opfører sig respektløst i trafikken, men at denne gruppe optræder mere synligt. Og det kan let brede sig til en forestilling om, at verden er af lave. Men der er ingen videnskabelige undersøgelser, der viser, at det er blevet værre nu end tidligere,«konstaterer Anders Rosbo. Til gengæld findes der en masse positiv dokumentation. I 2007 iværksatte Færdselssikkerhedskommissionen en ambitiøs femårsplan, hvor antallet af dræbte og kvæstede i 2012 skulle være sænket med 40 pct. i forhold til 2005. Og på de fleste parametre er det allerede nu tæt på at være opfyldt. Årsagerne til fremgangen er flertydig og en blanding af gulerod og pisk. Eller af kampagner, oplysningsarbejde, lovgivning og politikontrol. Et eksempel på det ene er det markante fald i antallet af spritbilister, som hovedsageligt begrundes med et fald i den sociale accept af at køre med alkohol i blodet. Omvendt tilskrives faldet i knallertulykker hovedsageligt en stramning i lovgivningen, samt at politiet med såkaldte rullefelter har fået bedre mulighed for at teste knallerternes lovlighed.»personligt er jeg stor tilhænger af personlig frihed, og vi forsøger altid at komme så langt ud af kommunikationens og oplysningens vej som muligt. Men når vi så ikke kan komme længere ad den vej, er det fint med lovgivning og påbud,«siger Anders Rosbo. DRÆBTE OG KVÆSTEDE I TRAFIKKEN Færdselssikkerhedskommissionens målsætning for 2012: Færre end 200 dræbte Færre end 1.850 alvorligt tilskadekomne Færre end 2.100 lettere tilskadekomne

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 13 Har du et guldæg liggende i skuffen? VI KØBER ALT DIT GAMLE GULD OG SØLV Priserne er netop nu i top. Ring døgnet rundt på 72 301 304. Kom ind i vores butik på Sønder Allé i Århus - eller vi kommer til dig overalt i landet! Sønder Allé 12 * 8000 Århus C (+45) 72 301 304 info@guldinvest.com Mandag-Fredag 11-17 www.sølv.com * Sønder Allé går fra Rådhuset til Rutebilstationen og krydser Strøget ved Matas. Vores butik ligger ca. 100 meter ned mod Rutebilstationen.

14 Sikkerhed Trafiksikkerhed FREDAG DEN 20. APRIL 2012 FODGÆNGERE Fodgængere er stadig de svageste i trafikken. Foto: Finn Frandsen Mikael le Dous, formand for Dansk Fodgænger Forbund:»Det kan godt være, at cyklister er svage trafikanter, men fodgængere er altså de svageste. Både de ældre og de mindste. Man skal sikre dem et fristed, så de kan nyde gåturen uden at have øjne i nakken eller tvinges ud på kørebanen, fordi parkerede biler, byggeaffald eller vildtvoksende hække spærrer fortovet. Knallerter og cyklister hører heller ikke hjemme der, og forældre gør ikke deres børn en tjeneste, når de kræver, at de cykler på fortovet. Amerikanske undersøgelser viser, at det er mere usikkert end at cykle på vejen, fordi biler ikke forventer cykler på fortovet. Men problemet er alle trafikanter, der ikke overholder reglerne; også dem de ikke forstår og som er lidt ubekvemme i nuet. Hovedindsatsområdet er at prøve at lave en moralsk genvækkelse: Hold op med at snakke om, hvad alle andre skal, start i stedet med dig selv. Så kommer vi rigtigt langt.«fem RÅD TIL FODGÆNGEREN: Benyt fortovet, hvis der er et, ellers gå i venstre side af vejen. Bær refleks eller lygte, når det er mørkt. Alternativt eller som supplement kan du bære et hvidt halstørklæde eller hue. Klassikeren: Gå ikke bag om bakkende køretøjer og gå ikke over vejen, før bussen er kørt. Vær forsigtig i fodgængerfelterne. Stadigt flere kommer til skade, når de går over for grønt, så vær opmærksom på bilerne uanset hvad. Lær dine børn færdselsreglerne og vær selv rollemodellen, der går foran med det gode eksempel. Selv om det går den rigtige vej, så er trafikken stadig et farligt sted at færdes. Foto: POLFOTO FEM GODE RÅD TIL BILISTEN: Du har én opgave, når du kører bil: At køre bil. I omkring hver tredje ulykke spiller uopmærksomhed en stor rolle, og det handler ikke kun om at sms e eller indstille GPS en. Samtale med medpassagerer og telefonsamtaler også med korrekt udstyr fjerner fokus og giver påviseligt dårligere reaktioner. Foto: Mik Eskestad Vis hensyn. Du er ikke alene, og de andre er der ikke for at genere dig. Vær opmærksom på farten. Fart er en hovedårsag til, at det går meget galt, når det går galt. I vinterhalvåret og i glat føre kan selv fartgrænserne være for hurtigt. Sørg for bilens sikkerhed. Sommerdæk bør have 3 mm mønster og vinterdæk 4-5 mm. Hold evnerne ved lige. Både FDM og andre tilbyder køretekniske kurser, og de er en god livsforsikring. Seniorbilister kan også overveje at tage et par genopfriskende timer hos en kørelærer. Foto: Valdemar Jørgensen BILISTER Torben Lund Kudsk, chefkonsulent hos FDM:»Især på landevejene på landet opfatter mange de rigide hastighedsgrænser som vejledende, og det er netop her, at hovedparten af fatale trafikulykker sker. Der er brug for mere differentieret skiltning, som man f.eks. ser det i Sverige, hvor trafiksikkerheden er større end herhjemme. Men frem for en passiv skilteskov ser vi gerne, at man tager skridtet videre og især ved krydsende veje på landevejene sætter intelligente skilte op, der elektronisk kan skilte hastigheden ned, hvis der kommer biler på den anden vej. Det er ikke rasende dyrt at gøre, for vi er kommet så langt med solceller, at det ikke bør være nødvendigt at trække el til skiltene.«

FREDAG DEN 20. APRIL 2012 Trafiksikkerhed Sikkerhed 15 Foto: Martin Zakora FEM GODE RÅD TIL MOTORCYK- LISTEN: Gør dig synlig. En refleksvest er en udmærket idé, men sørg i hvert fald for, at din dragt og motorcyklens kappe ikke kun er sorte. Læs trafikken. Vid at du er svær at se for bilisterne, og tag dig det ekstra halve sekund til at blive sikker på, om medtrafikanterne nu også gør det, du forventer. Gå ikke ned på udstyr. Hele udstyret skal være med hjelm, køredragt, handsker, men husk også at have et par ordentlige støvler på. Overhold hastighedsgrænserne. Det er sjovt at køre motorcykel, men det gør forbandet ondt at blive ramt. Tag din motorcykel med på køreteknisk kursus en gang om året eller hvert andet år, så du får genopfrisket, hvor dine og dens grænser er. For links til kurser, se sikkertrafik.dk FEM GODE RÅD TIL CYKLISTEN: Hold øje med sidevejene. En stor del af uheldene sker på steder, man ikke regner med, som små sideveje og villaveje. Lad være med at tage for givet, at alle har styr på vigepligten. Mobiltelefoner er også forbudte, når man kører på cykel. Foto: Martin Lehmann CYKLISTER Allan Carstensen, projektleder i Dansk Cyklist Forbund:»Vær lige vågen, cyklist, du er i trafikken! At cykle rundt med mobiltelefonen og sms e, mens man kører, er måske ikke lige det smarteste at gøre, og det er noget, vi i stigende grad er opmærksomme på. Derudover har der efter et par rigtig gode år været et par højresvingsulykker i år, og da den ulykkesform tegner sig for en væsentlig del af de fatale ulykker, har vi stor fokus på det. Hidtil ser information og kampagner ud til at have virket, men det er lige som med kinesisk vandtortur; vi må blive ved med at lade det dryppe med oplysning om højresvingsulykker, så det fastholdes i bevidstheden. Omvendt er det også en balancegang, for vi har jo heller ikke lyst til at skræmme nogen af cyklen og over i biler: Dels vil det jo gøre det farligere for de tilbageblevne cyklister, og dels er det godt for helbredet at cykle.«husk at du er i trafikken og ikke på vej ned ad Venice Beach. Vær opmærksom på de øvrige trafikanter og vær opmærksom generelt. Kør med cykelhjelm. Men vær i lige så høj grad opmærksom på om din cykel fungerer, og at du har lygter på i mørket. Hold ikke på din ret, men stol i stedet på din fornuft. Husk at det er farligere ikke at køre på cykel. Cyklen er en god måde at køre fra livsstilssygdomme som diabetes og overvægt. Motorcyklister skal især være opmærksomme på bilister, der ikke altid er opmærksomme den anden vej. Foto: Thomas Priskorn MOTORCYKLISTER Søren Troels Berg, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik:»Bilisters erfaring med at holde øje med motorcykler er ikke stor, da blikket typisk orienterer sig mod andre biler og måske cykler. Så det vigtigste råd til motorcyklisten er altid at være opmærksom, ikke mindst ved venstresving og ved steder, hvor biler har ubetinget vigepligt. Det kan godt være, at du har set bilen, men vær sikker på, at den også har set dig. Og kend derudover din motorcykel og dine grænser, for med den rette teknik kan man nå at reagere og undvige meget på en motorcykel. Politiets motorcykelbetjente tager på genoprustningskursus hvert år, og det vil jeg også opfordre almindelige motorcyklister til at gøre hvert eller hvert andet år.«

16 FREDAG DEN 20. APRIL 2012