Resumé Hjørring Kommune Som et led i et større udviklingsarbejde på familieplejeområdet er der konstateret et behov for mere hensigtsmæssige og tidsbesparende arbejdsgange særligt omkring honorering til plejefamilier. I denne sammenhæng er det på chefniveau besluttet, at afdække mulige alternativer til den nuværende model for honorering af plejefamilier i Hjørring Kommune. Plejefamilier falder typisk i indkomst i takt med at plejebarnet udvikler sig positivt. Vores antagelse er, at denne omvendte incitamentsstruktur i den traditionelle honoreringsmodel, bidrager til at skabe frustrationer omkring plejeopgaven, manglende motivation og udfordringer i samarbejdet med myndighed. Derudover vil der, med den omvendte incitamentsstruktur, være en tendens til at fokusere på barnets vanskeligheder frem for barnets ressourcer. En ny honoreringsmodel har til formål at: Skabe ro omkring plejebarnet/stabilitet i anbringelsen Fremme fokus på barnets ressourcer Gøre det mere attraktivt at blive/være plejefamilie i Hjørring Kommune Fremme samarbejdet mellem myndighed og plejefamilierne Skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed for plejeforældrene ift. forventet indkomst. Børne- og Familieafdelingen foreslår at ændre den nuværende honoreringsmodel til en Hjørringmodel udsprunget af Århus Kommunes positive erfaringer med Gennemsnitsmodellen. Sagsfremstilling Principper for nuværende honorering af plejefamilier Hjørring Kommune følger i udgangspunktet KL s vejledning for vederlagsfastsættelse. KL anbefaler, at der honoreres med mellem 1-7 vederlag. Dertil kommer udbetaling af fx kost, logi, lommepenge. Et normalvederlag svarer i 2016 til 4066,00 kr. månedligt. Overstiger normalvederlaget pr. plejebarn 3, kan kommunen stille krav om omfanget af plejefamiliens arbejde sideløbende med plejeforholdet. Almindeligvis forudsættes
Side 2 plejefamilien at være til rådighed på fuld tid, når et plejebarn udløser 7 vederlag. Har plejefamilien mere end ét plejeforhold, hvor den samlede plejevederlæggelse er mere end 3 gange normalvederlaget bør erhvervsarbejdet aftales nærmere. Antallet af vederlag pr. plejebarn vurderes (mindst) en gang årligt. Ligesom andre kommuner tildeler Hjørring Kommune vederlag over 7 (9 børn ud af 162 udløser aug. 2016 vederlag mellem 8-11). Hjørring Kommunes gennemsnitlige vederlag er: 5,5 (august 2016). Vederlagene fordeles som fremvist af nedenstående graf og tabel: Antal Vederlag Takst 2016 (kroner) 4 0 0 0 1 4.066 4 2 8.132 9 3 12.198 26 4 16.264 39 5 20.330 46 6 24.396 26 7 28.462 7 8 32.528 3 9 36.594
Side 3 0 10 40.660 1 11 44.726 Udfordringer og overvejelser - honoreringsmodeller Den nuværende anvendte model for honorering af plejefamilier resulterer i en omvendt resultatløn, idet vederlaget nedsættes, såfremt barnet udvikler sig positivt. Det betyder, at en plejefamilie som har arbejdet resultatorienteret, understøttet og udviklet barnets potentialer og har beskrevet barnets positive udvikling frem for at fremhæve barnets problematikker, vil opleve, at honoreringen sættes ned. Plejefamilier tilknyttet Hjørring Kommune kan være belastet i tillidsforholdet til kommunen, pga. tidligere uhensigtsmæssige tiltag på området. De årlige vederlagsforhandlinger foretages af den enkelte myndighedsrådgiver, trækker mange ressourcer og slider på samarbejdet mellem myndighedsrådgiver og plejefamilierne. Der bør findes en honoreringsmodel, som kan skabe større gennemsigtighed/forudsigelighed og ro omkring plejebarnet, således at plejefamilierne kan fokusere på kerneopgaven. Den nye models formål er bl.a. at skabe økonomisk tryghed for plejefamilierne og grundlag for et godt samarbejde mellem den enkelte plejefamilie og Hjørring Kommune. Modellen må ikke være administrativ tung og skal som minimum være omkostningsneutral. Socialstyrelsen har haft afsat satspuljemidler oprindeligt med det formål at udvikle en ny national model for vederlag, som skulle kunne stilles til rådighed for kommunerne. Dette projekt ændrede dog karakter, og der er i stedet udarbejdet en implementeringsguide, der fokuserer på god praksis på vederlagsområdet, hvor bl.a. erfaringerne med gennemsnitsmodellen indgår 1. Børne- og Familieområdet har taget udgangspunkt i denne model i udarbejdelsen af et forslag til en ny honoreringsmodel. 1 Deloitte: Kortlægning af vederlag til plejefamilier, Socialstyrelsen
Side 4 Kort oprids af Gennemsnitsmodellen (Århus Kommune) Århus Kommune afprøver i perioden 2008-2010 Gennemsnitsmodellen. 111 sager svarende til 96 plejefamilier indgår i projektet. De primære formål med projektet er 2 : At den nye honoreringsmodel har en incitamentsstruktur, der gør, at plejefamilierne i langt højere grad end tidligere efter den traditionelle model fokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. At den nye honoreringsmodel skaber ro omkring det anbragte barn. Honoreringens størrelse baseres på den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid og inkluderer alene vederlagsdelen - ikke fx kost, logi, lommepenge. Honoreringen fastholdes på samme størrelse gennem hele anbringelsesforløbet og kan som udgangspunkt ikke genforhandles i løbet af anbringelsesperioden. Honoreringens stabilitet vil bevirke, at plejefamilien i nogle perioder løfter en større opgave, end de bliver honoreret for, og i andre perioder en mindre opgave end de bliver honoreret for: Dog kan der efter en konkret vurdering i det første år fastsættes en basisydelse (max. samlet honorering niveau 3/vederlag 7), som kompenserer for det indtægtstab, der opstår, når en af plejeforældrene skal tage orlov fra eller opsige sit arbejde for at stå til rådighed på fuld tid i hjemmet. Herudover kan honoreringens størrelse kun i helt ekstraordinære tilfælde tages op til en revurdering. De fem niveauer opdeles som nedenstående ift. vederlag i den traditionelle model: Niveau Vederlag Kroner 2016 1 3 12.198 2 5 20.330 2 Århus Kommune: Evaluering, af forsøgsprojekt med ny honoreringsmodel Gennemsnitsmodellen, september 2010 s. 5
Side 5 3 7 28.462 4 10 40.660 5 12 48.792 I slutevalueringen september 2010 konkluderes, at Gennemsnitsmodellen adskiller sig positivt fra den traditionelle model bl.a. ved at begge primære mål er opfyldt: Den nye honoreringsmodel har en incitamentsstruktur, der gør, at plejefamilierne i langt højere grad end tidligere efter den traditionelle model fokuserer på barnets ressourcer frem for dets vanskeligheder. Dertil kommer, at der samtidig er en oplevelse af, at den nye models honoreringsform skaber mere ro omkring det anbragte barn 3 Modellen konkluderes i det store hele at være udgiftsneutral. Den eksakte udgift til den enkelte familie skal dog bero på en opfølgning over en årrække, således udgiften for den samlede anbringelse kan sammenlignes inden for de to modeller. Samtidig fortæller lederen af Familiecenteret i Århus Kommune, at der på familieplejeområdet har været en udgiftsstigning, da anbringelserne er steget fra 30 til 64% ( jf. Barnets reform), og der er nu er tale om børn med store/flere vanskeligheder. Evalueringen forholder sig ikke til den administrative del ift. den traditionelle model. Opsamling evalueringens resultater: Modellens incitamentsstruktur bevirker at plejefamilien fokuserer på barnets ressourcer frem for vanskeligheder Mere ro omkring plejebarnet Fokus på samarbejdet med kommunen rettes mod barnets udvikling og behov for støtte Vished om stabil indkomst Tyder på at have indflydelse på fastholdelse Handleplan bør udvikles 3 Århus Kommune: Evaluering, af forsøgsprojekt med ny honoreringsmodel Gennemsnitsmodellen, september 2010 s. 7.
Side 6 Århus Kommune har ikke udarbejdet omfattende skriftlige evalueringer siden 2010, men har nu implementeret og permanentgjort Gennemsnitsmodellen for alle nye familieplejekontrakter og overvejer at tilbyde plejefamilier på den traditionelle ordning at overgå til Gennemsnitsmodellen. Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel Børne- og Familieafdelingen har i forlængelse af et besøg ved Århus Kommune valgt at udvikle en Hjørringmodel af Gennemsnitsmodellen, som følger Gennemsnitsmodellen, men hvor niveauopdelingen tilpasses Hjørring Kommunes praksis og behov på området 4. Niveauopdelingen tager udgangspunkt i: i hvor høj grad barnets problematikker belaster hvilke forventninger/kompetencer der forventes af plejeforældrene i hvor stort et omfang plejefamilien kan bestride et erhvervsarbejde sideløbende med plejeopgaven. Nedenstående er en kortfattet oversigt over et forslag til en trinopdelingen ved honorering af plejefamilier efter Hjørringmodellen sidestillet med KL s vederlagsmodel. Trin Vederlag Kroner 2016 1 2 8.132 2 3 12.198 3 5 20.330 4 7 28.462 5 9 36.594 Der kan anvendes basisydelse som beskrevet under Århus Kommunes gennemsnitsmodel i plejeanbringelsens første år. Målgruppe og opstart I alle nye familieplejekontrakter fra 2017 skal plejeforældrene honoreres efter Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel. Forventningen er, at alle Hjørring 4 Jf. oversigter side 2
Side 7 Kommunes familieplejekontrakter i løbet af 2 år overgår til den nye honoreringsmodel. Dette vil ske i sammenhæng med de løbende genforhandlinger af familieplejekontrakter, som følger den traditionelle ordning. Der skal dog være mulighed for at enkelte allerede etablerede plejeforhold fortsætter under den traditionelle ordning, såfremt plejeforældre og Hjørring Kommune ikke kan opnå enighed om honorering efter Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel. Nedsættelse af honoreringsudvalg Det foreslås, at opgaven omkring fastsættelse af honorering af plejefamilier løftes af et honoreringsudvalg bestående af: Afdelingsleder Børne- og Familieafdelingen Centerleder for tilbud til børn, unge og familier Konsulent Børne- og Familieområdet Teamleder Børne- og Familieafdelingen (skiftende afhængig af sag) Honoreringsudvalgets opgave bliver at vurdere og fastsætte den gennemsnitlige honorering i alle nye kontrakter. Udvalget skal tillige gennemgå samtlige igangværende plejeforhold mhp. vurdering af honorering ved overgang til Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel. Vurderingen tager afsæt i vedlagte bilag, som fortsat skal udbygges samt øvrig dokumentation omkring barnets ressourcer og vanskeligheder i sagen. Lovgrundlag Lov om social service, nr. 573 af 24. juni 2005 Økonomiske konsekvenser Århus Kommune vurderer, at Gennemsnitsmodellen er omkostningsneutral. Børneog Familieafdelingen forventer, at Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel vil være udgiftsneutral dog med en umiddelbar besparelse det første år, da det må forventes at en del af kontrakterne vil blive forhandlet ned. Dette forventes udlignet over år, da kontrakterne også efter den traditionelle honorering med tiden ville være forhandlet ned.
Side 8 Der er sket ændringer ift. proceduren på anbringelsesområdet. Anbringelsessager skal drøftes på samråd, hvilket formentligt vil resultere i ændret tilgang til anbringelser. Udgifter til familiepleje kan, på trods af en udgiftsneutral model, stige som en konsekvens af et faldende antal anbringelser på institution. Modsat vil indførelsen af Sverigesmodellen kunne medvirke generelt til færre anbringelser og dermed reducere udgifter til plejefamilieområdet. Det bliver derfor nødvendigt med en omfattende analyse af hele anbringelsesområdet, når modellen skal evalueres. Ved implementering af en ny honoreringsmodel er det muligt, at Hjørring Kommune vil kunne reducere administrativ arbejdstid. Omfanget af tidsbesparelsen vil dog afhænge af, hvor ofte Hjørring Kommune reelt genforhandler kontrakter i løbet af en anbringelse med den nuværende ordning. Dette vil skulle afdækkes nærmere, men pt. følges op på vederlag min. hvert år. Personalemæssige konsekvenser Resultaterne fra Århus Kommune indikerer, at anvendelse af Gennemsnitsmodellen på familieplejeområdet kan medføre færre konflikter og større tillid i samarbejdet mellem rådgivere/familiekonsulenter og plejefamilier. Miljø- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser Såfremt en alternativ honoreringsmodel i langt højere grad end den traditionelle understøtter plejeforældres fokus på ressourcer frem for begrænsninger kan en ny honoreringsmodel have indflydelse på plejebørns trivsel og understøtte det enkelte plejebarns udviklingsmuligheder. Disse mulige positive konsekvenser afspejler Hjørring Kommunes værdigrundlag 5. Indstilling Der indstilles til drøftelse af og beslutning om ændring af Hjørring Kommunes honoreringsmodel til plejefamilier. Der foreslås overgang fra den traditionelle ordning (KL s vejledning) til Hjørring Kommunes gennemsnitsmodel (som beskrevet i 5 Børn, Unge og Familiepolitik, Hjørring Kommune januar 2016 side 6-7
Side 9 sagsfremstillingen), og at vederlagsfastsættelsen fremover fastsættes af et honoreringsudvalg. Bilag 1 Trin, beskæftigelses-, behovs og kompetenceoversigt.