Information til nye svømmere og deres forældre



Relaterede dokumenter
Velkommen til Herlev Svømnings Konkurrenceafdeling

Oprykningskriterier i Vejle Svømmeklub

Forældre Information AGF Svømning

AGF Svømning - Forældrefolder

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi

Kriterier for oprykning i Konkurrenceafdelingen.

ROSKILDE SVØMNING KONKURRENCE-AFDELINGEN. INFOfolder 2015/

Eksempler er: Ringsted Cup, Spar Nord Cup, Køge Open, Lyngby Open, Ruds Vedby Legene.

Vejle Svømmeklub Elite Swim Vejle afdeling

SAMARBEJDSAFTALE. Swim Team Vestsjælland KORSØR - SLAGELSE. Aftaleindgåelse: Dato: Juli Korsør Svømme- og Livredningsklub Jørn Birch

Informationsfolder til svømmere og forældre i Thisted Svømmeklub om klubbens stævneaktiviteter

Infofolder Talent Begynder (TB)

INFORMATION TIL FORÆLDRE

VELKOMMEN KONKURRENCESVØMMER

Jeg skal nu aflægge min første beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 88 i rækken af aflagte beretninger.

SPONSORSTÆVNE Informationsbrev vedr. det årlige sponsorstævne

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE

mit barn skal til svømmestævne

Konkurrencesvømning i Hørsholm Svømmeforening

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Mission. KVIK i fremtiden. Identifikation. Svømmer i KVIK Engang KVIK Altid KVIK. Napoleon:

Velkommen. Præsentation TAK for hjælpen LF SWIM

Dit barn er nu startet på konkurrenceniveau i Hørsholm Svømmeforening.

Sådan rykker vi svømmere op. - konkurrenceafdelingen -

Sådan rykker vi svømmere op. - konkurrenceafdelingen -

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

Spektrum Odder Cup april 2014 Odder Svømmehal

TAK FOR SPONSORATET 2016

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Informationsbrev vedr. sponsorstævne

Forældremøde Konkurrenceafdelingen

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Sydkystens årgangscup 2013

REGIONSMESTERSKAB - KORT

Baggrund for strukturændring

Velkommen til Konkurrencesvømning i Haslev Svømmeklub

DGI FYN STÆVNEHÅNDBOG DGI FYN SVØMNING

SPONSORSVØM 2013 AFHOLDES LØRDAG D. 13/4 2013

Lyngby Svømmeklub Klubmesterskab 2016

Morten Marstrand. Træningsmiljø Triton Ballerup

Dronning Dorothea Cup Kolding , 27., 28. april 2013

Hvem er vi Træning Stævner/kalender Stævne regler Dan Nielsen ASK forældremøde

Invitation til REGIONSMESTERSKAB - LANGBANE REGIONSMESTERSKAB PÅ LANGBANE FOR DE TO BØRNEÅRGANGSGRUPPER OG GRUPPEN ÅRGANGSSVØMMERE

18th DANISH INTERNATIONAL SWIM CUP Den maj 2015 i Esbjerg, Danmark

INDBYDELSE SYDKYSTENS BØRNE- OG ÅRGANGSSTÆVNE BØRNE- OG ÅRGANGSTÆVNE 2-3. MARTS Stor Svømmefest i Greve svømmehal! Medaljer i 10 grupper!

30. januar 2014, kl. 19:30

Under stævnet skal svømmerne igennem alle stilarter, men har mulighed for selv at vælge distancen for hver stilart.

SYD CUP SEPTEMBER

Velkomst og intro til udvalget Pro en har ordet Medlemssituationen Udvalgets målsætning Træningen 2014 Arrangementer & turneringer (interne eksterne)

Bobler december 2015

INDBYDELSE ÅRGANGSSTÆVNE MARTS

HOLBÆK YOUTH FESTIVAL

Tilmelding ved stævnearrangøren. Den oktober Årgang 3. år Årgang 2. år Årgang 1. år

Håndbog til svømmeforældre - og deres børn

Velkommen til konkurrenceafdelingen

Holbæk Youth Festival maj 2015

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

VEJLE SVØMMEKLUB TRITONS SPONSORKONCEPT

Tilmelding ved stævnearrangøren. Den oktober Årgang 2. år Årgang 1. år

REGIONS- MESTERSKABER Regionalt mesterskab for årgangssvømmere

Forældremøde K-afdelingen. 17. Januar 2019

BESTYRELSESMØDE 22. oktober 2018

Under stævnet skal svømmerne igennem alle stilarter, men har mulighed for selv at vælge distancen for hver stilart.

a. Status på hvem der er tilknyttet holdene Delfin: Træner Anders, er ikke til stede. Talent: Træner Kenneth, Lisbeth, Ivan og Trine Roed

HOLBÆK YOUTH FESTIVAL

HVIDOVRE SVØMMEKLUB. indbyder til. 3 stævner for de yngste konkurrencesvømmere. Stævnerne henvender sig primært til nye og uerfarne svømmere.

Jeg skal nu aflægge min tredje beretning som formand for Nakskov Svømmeklub. Denne beretning er nr. 90 i rækken af aflagte beretninger.

Informationsaften - ungdom - Sæsonen 2019/20. Onsdag d. 28. August 2019, Virumhallen

Landsmesterskaber 2015

den september Kom og få en svømmeoplevelse ud over det sædvanlige... Topdeltagelse med flere danske, norske og svenske landsholdssvømmere.

KOLDING SVØMMEKLUB. - En ambitiøs klub med fokus på sportslig udvikling gennem trivsel. ELITEPLAN

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

31. oktober - 2. november

Om denne folder. Hvad vil Hovedstadens Svømmeklub?

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis November 2015

Tilmelding ved stævnearrangøren. Den november Årgang 3. år Årgang 2. år Årgang 1. år

Kære Sponsor. Med venlig hilsen. Ikast Svømme Klub

ÅRETS SPONSORSTÆVNE AFHOLDES LØRDAG D. 21. MARTS

Odense Universitets Svømmehal. 1.juni - 3. juni 2012

ELITE SVØM VEJLE OPSTARTSMØDE D. 21/

29. november 1. december VERDENSKLASSE BESPISNING

TRÆNER I BMI FODBOLD

Velkommen. Power point vil efter mødet kunne ses på.

inviterer til Forum Horsens Cup 2016

REGIONS- MESTERSKABER

HVIDOVRE SVØMMEKLUB indbyder til

Agenda. Forældremøde. Stævnestruktur VELKOMMEN TIL SVØMMEVERDENEN

KRONBORG OPEN JUNI 2016 DM ÅRGANG LANGBANE LØRDAG AFSNIT 3

Frederikssund Svømmeklub Badehæftet

Landsmesterskaber for ungdom

Talentudviklingsplan for AIF Svømning

KVIK Årgangs Cup 2017

Kære svømmere og forældre.

Nyhedsbrev oktober 2012

Opstartsmøde K-sølv Sæson

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Nyhedsbrev november 2015

Mål for sæsonen

BESTYRELSESMØDE 3. december 2018

Transkript:

Information til nye svømmere og deres forældre Vi vil gerne byde dig og dine forældre velkommen i Slagelse Svømmeklubs Konkurrenceafdeling. Du har allerede fået udlevet en Opflytningsseddel med beskrivelse af Talentholdet, hvorpå du nu skal svømme. Med denne infofolder vil vi herudover gerne give dig en kort introduktion dels til hele Konkurrenceafdelingen og dels til det at gå til konkurrencesvømning, og hvad det fører med sig af spændende udfordringer og oplevelser. Hvem er vi: Slagelse Svømmeklub er en forening, der består af en valgt bestyrelse, en masse frivillig arbejdskraft og noget lønnet personale (typisk trænere). Det betyder, at langt de fleste opgaver i klubben udføres af frivillige, der typisk kun har det ene mål, nemlig at gøre det så godt for deres og andres børn som muligt. Specielt i Slagelse Svømmeklubs Konkurrenceafdeling er der med andre ord ikke tale en forretning (for os)/pasningsordning (for Jer), hvor man kan aflevere sine børn ved hallen og hente dem igen, når træningen/stævnet/lejren er slut, når blot kontingentet er betalt. For at vi kan nå de mål, vi har for afdelingen og dit barn, behøver vi din hjælp. Gør du det ikke, er der andre, der skal løfte en dobbelt så stor opgave. Du kan i det efterfølgende læse om, hvad du bl.a. kan bidrage med. Hvis alle forældre løfter i flok, går det som en leg for alle! Konkurrenceafdelingen i Slagelse Svømmeklub består af 4 hold med hver ca. 15 svømmere. Som du ved, starter man på Talentholdet, der svømmer 2 gange om ugen. Næste hold i rækken er C-holdet, der svømmer 3 gange om ugen. B-holdet svømmer 4-5 gange om ugen, mens A-holdet svømmer 6-9 gange om ugen. Slagelse Svømmeklub har et elitesamarbejde med Korsør Svømme- og Livredningsklub således, at B- og A-holdet er fælles hold for de 2 klubber. Det betyder, at svømmerne på disse hold træner i både Slagelse og Korsør Svømmehal. 1

De sportslige målsætninger udarbejdes af bestyrelsen i Slagelse Svømmeklub, cheftræneren og Konkurrenceudvalget. Dagligt styres afdelingen sportsligt af cheftræneren og administrativt af Konkurrenceudvalget. Vores mål er at udvikle svømmere, der kan blande sig i toppen af Dansk senior og junior svømning (dvs. være i top 16 i Danmark) og have et hold placeret i min. 2. Division for senior og et hold placeret i top 16 for årgangssvømmere. For årgangssvømmerne har vi en målsætning om deltagelse ved Danske Mesterskaber (dvs. ca. top 30 i Danmark). Svømmerne, der skal indfri disse mål, kommer typisk fra A-holdet (og nogle få fra B-holdet). Det betyder, at svømmere på Talent- og C-holdene primært svømmer/træner for at udvikle sig, og at det således ikke er så vigtigt, om næste konkurrence vindes eller tabes. Dette vil også tilgodese de svømmere, der er sent udviklet eller blot er født sidst på året, at vi ikke blot vælger den største og stærkeste og kaster al vores sportslige kærlighed på ham/hende, fordi han/hun lige nu er den bedste. Hos os skal alle have ro til at udvikle sig i deres tempo. Ud over den ugentlige træning er det vores mål, at alle hold deltager i minimum et stævne pr. måned. For de yngste vil dette sige at deltage i stævner af kort varighed (optimalt 3-5 timers) og med en udfordring, der er tilpasset holdets niveau. Generelt kan man sige, at varigheden/udfordringerne stiger jo ældre/bedre svømmerne bliver. Når de dygtigste på A-holdet deltager ved Danske Mesterskaber, foregår det over 6 dage med deltagelse af hele den danske elite. Det samme gør sig gældende, når vi taler træningsweekends/lejre. Der tilstræbes 1 aktivitet pr ½ år, og for de yngste foregår det i nærområdet og er af kort varighed (typisk 2-4 dage). For de ældste kunne en træningslejr gå til Sydeuropa i 10 dage. De yngste kunne godt overnatte på luftmadras, men typisk foregår overnatning på vandrehjem el. lign. Overnatning foregår kun på hotel, hvor anden/billigere mulighed ikke forligger. Som det fremgår af overstående prioriterer klubben den individuelle sportslige udvikling for hvert enkelte svømmer og - suppleret med et godt kammeratskab og et socialt sammenhold - håber vi, at du vil få mange gode timer i K- afdelingen fremover. Sæsonen: 2

En svømmesæson går fra opstart i august til sæsonslut i juni. Dansk Svømmeunion (bredde- og eliteorganisation af svømning i Danmark) fastsætter hver sæson årgangsinddelinger (som typisk bruges som aldersinddeling ved diverse stævner). I sæson 2011-2012 ser de således ud: Årgang 2 piger 00 & yngre drenge 98 & yngre Årgang 1 piger 98 & 99 drenge 96 & 97 Junior piger 96 & 97 drenge 94 & 95 Senior piger 95 & ældre drenge 93 & ældre Træneren på hvert hold laver før sæsonstart en træningsplan og en aktivitetsplan. Aktivitetsplanen udleveres til svømmer og forældre, sådan at de (sammen med træneren) har mulighed for at planlægge efter den. Planen præsenteres på opstartsmødet i august, og der vil løbende ske justeringer, som formidles til svømmerne. Der kan i sæsonen løbende ske opflytninger fra hold til hold. Træneren på holdet vil være opmærksom på, at hver svømmer på holdet får de rette udfordringer og vil løbende være i dialog med de andre trænere i afdelingen om evt. opflytninger. Typisk forgår der prøvetræning på det nye hold før opflytningen. Når prøvetræningen er startet betyder det, at svømmeren er på vej op på næste hold; tidshorisonten kan være kort (fx 1 måned) eller lang (op til ½ år). Der kan også blive tale om ekstratræning, hvor svømmere træner med på et andet hold uden tilsagn om opflytning, blot for at opnå mere træning. Forældre er selvfølgelig velkomne til at spørge træneren, hvor deres barn står i forhold til en evt. opflytning og få uddybet, hvad der evt. skal forbedres. I sidste ende afgør cheftræneren hvilke svømmere, der går på hvilke hold. Stævner og præmier: I løbet af sæsonen deltager vi i mange typer stævner. De kan inddeles i disse kategorier: Mesterskabsstævner, invitationsstævner og holdturneringer. Mesterskabsstævner: Der kan være tale om amts-, regionale-, regions- eller Danmarksmesterskaber. Deltagelse her kræver, at du har opnået en kravtid (dvs. har svømmet på en bestemt tid). Ofte er der tale om stævner af lang va- 3

righed. Ud over Dansk Svømmeunion arrangerer DGI (breddeorganisation af svømning i Danmark) også mesterskabsstævner. Invitationsstævner: Alle klubber i Danmark arrangerer stævner, som man bliver inviteret til. Her er ingen kravtid, men der kan være heatbegrænsning (sådan at stævnet ikke bliver for langt/stort ). Stævner kan være weekendstævner eller blot et eftermiddagsstævne. Holdturneringer: Vi deltager i DM for Hold (i både Åben klasse og i Årgangsklassen) og i Miniturneringen. Hver gang vi har en svømmer i vandet, tælles point til holdet, og derfor vælger trænerne det stærkeste hold (og ikke nødvendigvis de løb, du synes, er de mest spændende for dig ). Her svømmer man for holdet, og egne ønsker/behov kommer i anden række. Ikke alle svømmere vil modtage indbydelser til alle stævner. Nogle stævner er for en bestemt aldersgruppe, ligesom trænerne nogle gange vælger hvilke svømmere, der skal med til stævnet. Ved stævnerne er der typisk medaljer til de 3 bedste i hver gruppe (en gruppe består som regel af 2 årgange, som så skifter hvert år), og der kan være heatpræmier, hvor vinderen af hvert heat får en lille præmie. Vi skal til alle stævner medbringe et antal af vores egne officials (tidtagere og dommere). Det er forældre til konkurrencesvømmere, der har taget forskellige kurser (se afsnit Hvem gør hvad ). Dansk Svømmeunion har et nålesystem, hvor svømmerne kan opnå nåle efter, hvor hurtigt de svømmer. Vi gør nålene op 1 gang om året og udleverer disse ved en hyggelig sammenkomst. De altid gældende nåletider kan du se på Dansk Svømmeunions hjemmeside (www.svoem.dk/t2w_389.asp). Endelig har vi i afdelingen en klubrekordliste. Her modtager hver svømmer, der sætter klubrekord (Børne, Hold eller Åben klasse), et diplom. Disse udleveres sammen med nålene en gang om året. Hvem gør hvad: Bestyrelsen: Den på generalforsamlingen valgte bestyrelse har ansvaret for den overordnede strategi og økonomi i klubben, ligesom den ansætter klub- 4

bens cheftræner. Formand for bestyrelsen er Peter Tingsgaard (tlf. 58 53 46 10 / ptingsgaard@dadlnet.dk ). Cheftræneren: Denne har det overordnede sportslige ansvar for afdelingen. Cheftræner er Morten Henriksen (tlf. 28 46 99 35 / mail2mortenhenriksen@gmail.com). K-udvalget: Det arrangerer stævner, træningslejre og andre aktiviteter. Det laver og følger op på budgettet for afdelingen. Det består af bestyrelsesmedlemmer, cheftræneren, klubadministratoren og frivillige forældre. Formand er Vibeke Tanderup (40 14 98 23 / vibeketanderup@gmail.com), og officialansvarlig er Johnny Kristensen (tlf. 20 23 53 32 / jk@blach.dk). Trænerne: Disse er ansvarlige for hver svømmers udvikling og sørger for, at svømmerne hele tiden bliver udfordret i forhold til evner og ønsker. Sponsorudvalget: Det står bl.a. for årets Sponsorstævne, der typisk afvikles i det tidlige forår. Deltagelse heri er obligatorisk for alle i afdelingen. Forældrene: Støt dit barn, respekter bestyrelse, trænere, ledere og officials. Bidrag med din arbejdskraft i udvalg, som official, holdleder, chauffør eller på anden vis. I kan som forældre til en K-svømmer altså byde ind med mange forskellige typer hjælp. Ser vi bort fra den helt nødvendige hjælp til transport til stævner, kunne et første skridt være at blive uddannet som tidtager, hvilket tager ca. 4 timer og betales af klubben. Som I allerede ved fra opflytningssedlen, er det et krav for svømmere på C-holdet, at en af deres forældre er uddannet tidtager. Ellers vil der altid være brug for hjælp til egne stævner (Julestævnet, Klubmesterskabet og Harboe Water Games), arrangementer mv. Respektér alle tidsfrister (også de korte) og dobbelttjek, at du som forælder nu også har husket at tilmelde svømmeren dette eller hint, betalt alle regninger samt selv tilbudt din hjælp i det omfang, det overhovedet er muligt. Hjemmesiden: www.slagelseswim.dk er Slagelse Svømmeklubs officielle hjemmeside og ansigt udadtil. Her findes relevante oplysninger for svømmere og forældre, 5

herunder beskrivelse af holdene, aktivitetskalenderen, klubrekorder, arrangementer og stævner. Du forventes derfor at holde dig orienteret om alt, hvad der ligger på hjemmesiden vedrørende Konkurrenceafdelingen samt selv at følge med i opdateringer løbende fx en gang ugentligt. Det særlige ved denne hjemmeside er derudover, at der er tilknyttet et betalingsmodul for at minimere det administrative arbejde for klubbens frivillige. Du kan således købe klubtøj her, betale kontingent mv. Øvrige interessante hjemmesider kan nævnes: www.svoem.dk (hvis du vil vide mere om konkurrencesvømning generelt) www.octoopen.dk (svømmerens officielle tider) Endelig har vi disse gode råd til dig som forælder til en Slagelse SK-svømmer (fra Ed Cledanielʼs "Ten Commandments for Little League Parents"): 1. Du skal være dit barns støtte uanset hvad! Der er kun ét spørgsmål, du med rette kan stille dit barn: Har du det sjovt med det, du laver? Er deltagelse i træning og stævner sjovt, ellers bør dit barn få en anden fritidsaktivitet end svømning. 2. Vær interesseret i, hvordan det går, og støt dit barn i de mål, der sættes sammen med træneren! Overfør ikke dine egne forventninger til dit barn. Husk på, at svømning er dit barns sport. Forbedringer og fremgang kommer på forskellige tidspunkter for hver enkelt svømmer. Døm ikke dit barns præstation i forhold til andre, og pres det ikke til at gøre, hvad du tror, der er rigtigt og/eller forkert. Det fine ved svømning er, at enhver kan se fremgang i personlig forbedring og derfor vil stræbe derefter. 3. Dit barn har den bedste træner! Du har meldt barnet ind i Slagelse SK, hvor det er kompetente trænere, der varetager træneropgaven. Underminér aldrig trænerens opgave ved at gå langs bassinkanten og komme med gode råd og vejledning. Træneren er ansvarlig for den tekniske og praktiske del af træningen. Råd og vejledning er trænernes opgave. Din evt. indblanding vil bare skabe forvirring og besværliggøre tillidsforholdet mellem svømmer og træner. 4. Du skal være positiv! Når du er med ved stævner, sociale arrangementer eller andet i svømmeregi, skal du være positiv. Ros gerne dit barn og/eller træneren offentligt. Det er med til at skabe gejst på holdet. 5. Du skal erkende, at dit barn kan have frygt! At deltage i en 400 IM eller 200 fly kan være meget stressende at overskue mentalt. I disse situationer er det helt i orden for svømmeren at være bekymret. Lad være 6

med at bagatellisere eventuel frygt. I stedet bør du opmuntre dit barn. Fortæl dit barn, at træneren ikke ville have tilmeldt det på distancen, hvis ikke svømmeren kan magte det. 6. Vær positiv overfor officials til stævnerne! De er frivillige, oftest forældre til svømmere lige som dig selv. De påtager sig rollen som officials af engagement, kærlighed og interesse for sporten - og gør det efter bedste formåen. 7. Ros dit barns træner! Forholdet mellem træner og svømmer er ganske specielt og bidrager til dit barns succes samt velbefindende. Kritisér aldrig træneren i svømmerens nærvær. Det vil kun skade forholdet mellem træneren og svømmeren og i værste fald få negativ indflydelse på svømmerens resultater. 8. Vær stolt af dit barns klub! Enhver klub har sine problemer at slås med - selv klubber, der skaber mestre. Lad være med at shoppe efter den bedste klub. Vandet er ikke mere blåt i naboklubben. Ofte er svømmere, der ofte skifter klub, meget overladt til sig selv, og det kan være svært at finde ind i kammeratskabet i den nye klub. 9. Dit barn skal have andre mål end det at vinde! Det, at give det bedste, man overhovedet har i sig, er faktisk mere vigtigt end at vinde. En tidligere OL-svømmer sagde engang: Mit mål var at sætte verdensrekord. Det gjorde jeg, men der var en anden, der også gjorde det, bare en anelse hurtigere end mig. Jeg opnåede mit mål - og jeg tabte. Det gør mig ikke til en fiasko, faktisk er jeg meget stolt over, at jeg nåede mit mål. 10. Forvent ikke, at dit barn bliver olympisk mester! Der er kun ganske få pladser på holdet, der hvert fjerde år rejser til OL, så oddsene for at deltage på OL-holdet er relativt små. Svømning er så meget mere end OL, spørg bare træneren. Svømning giver selvdisciplin og sportsmansship, det giver selvtillid og god fysik, og så giver det oplevelser og venskaber, der varer hele livet. Svømning skaber gode mennesker, og du skal være stolt af, at dit barn er svømmer. 7