Frivillighåndbog FamilieSamvirket
Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering, fastholdelse og uddannelse af frivillige... 6 Rekruttering... 6 Fastholdelse og uddannelse... 7 Finansiering... 7
FamilieSamvirket Som lokalforening i Mødrehjælpen har man med FamilieSamvirket mulighed for at tilbyde brugerne undervisning og aktiviteter i lokalområdet. Pilotprojektet FamilieSamvirket blev udviklet med midler fra Socialministeriet i 2011 2013 og startede op i lokalforeningerne i Aalborg og Roskilde, hvor det i dag stadig eksisterer. Formålet med FamilieSamvirket er at udvikle og implementere lokalt forankrede og frivilligt baserede netværks- og aktivitetstilbud, der forebygger stigmatisering og sociale problemer i familier, som på grund af skilsmisse, arbejdsløshed, psykiske problemer, misbrug, problemer med forældrerolle, ensomhed eller andre risikobetonede sociale begivenheder er i risiko for at udvikle eller forværre sociale problemer. FamilieSamvirket er inspireret af det finske Mannerheim Barnskyddsförbund, der med udgangspunkt i barnets og familiens tarv hjælper både socialt integrerede og mere sårbare og udsatte familier. Mannerheim har med over 92.000 medlemmer fordelt på 566 lokalafdelinger skabt en unik medborgerbevægelse, som via lokalt forankrede enheder styrker sammenhængskraften i lokalsamfund, forebygger sociale problemer, styrker forældre-barnrelationer og skaber større trivsel for familier ved at skabe netværk, undervise og afhjælpe konkrete dagligdags- og familierelaterede problemer og udfordringer. Målgruppen FamilieSamvirkets overordnede formål er at forebygge og afhjælpe sociale problemer som ensomhed, problemer med forældrerolle, psykiske problemer mm. Den primære målgruppe for aktiviteter i FamilieSamvirket er børnefamilier, som befinder sig i en sårbar og udsat situation og ofte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, ringe netværk, psykosociale problemer, risiko for stigmatisering og manglende forældrekompetencer. Et af de bærende mål med FamilieSamvirket er inklusion det vil sige, at familier fastholder eller genetablerer kontakt til arbejdsmarked, netværk, lokalsamfund, fritids- og foreningsliv osv. Derfor er der fokus på at styrke familiernes samspil med det øvrige lokalsamfund, herunder også mere socialt integrerede familier. Så en del af målgruppen for aktiviteter i FamilieSamvirket er også socialt velfungerende familier, som kan være med til at danne netværk om de familier, som i en periode har brug for støtte og opbakning. Aktiviteterne henvender sig dermed til alle familier med børn under 18 år. At skabe aktiviteter på tværs af socialt sårbare/udsatte og socialt integrerede familier tjener flere formål dels styrker det sammenhængskraften i lokalsamfundet, og det har en inkluderende effekt, at familier mødes på tværs, og dels har det en vigtig forebyggende effekt for de socialt integrerede familier, som på grund af f.eks. skilsmisse eller arbejdsløshed, befinder sig i en risikozone i forhold til at udvikle sociale problemer. Grænserne mellem socialt integreret, sårbar og udsat er flydende, og det handler om, at flest mulige familier har et solidt netværk og dermed et velfungerende grundlag at skabe familie ud fra. Det er dette, FamilieSamvirket kan være med til at etablere. Målgruppen er karakteriseret ved at være børnefamilier med behov for eller lyst til Information, orientering og nysgerrighed vedrørende forældreskab, barn og familieliv Opbygning af netværk med andre familier
Inspiration til hvordan andre familier håndterer hverdagen, familieliv m.v. Hjælp til organisering af eget liv, herunder f.eks. praktiske gøremål, økonomi, moderskab, forældreskab Sparring og støtte i forhold til hverdagens udfordringer og problemer hvad angår familielivet Formål Hensigten med de frivillige aktiviteter er at Deltagerne indgår i samvær med andre i samme situation, hvor de kan spejle sig i hinanden, udveksle erfaringer og lære fra hinanden Deltagerne får mulighed for at opbygge netværk med andre og/eller styrke sociale kompetencer Deltagernes tilknytning til lokalsamfundet øges gennem netværk til de frivillige og brobygning til lokalsamfundets tilbud Deltagerne får gode oplevelser, og deres trivsel øges Deltagerne får hjælp og støtte til at håndtere forældreskabet, styrke hverdagskompetencer og forebygge evt. ensomhed Der lægges op til, at der i FamilieSamvirket er to kerneaktiviteter: Hverdagsskolen og Familieskolen. Og herudover er der supplerende aktiviteter, hvor fokus er på at skabe rammerne for, at forældre og børn får nogle gode oplevelser sammen. Hverdagsskolen Formålet med Hverdagsskolen er at give deltagerne basale kompetencer indenfor husholdning, madlavning, rengøring, budgetlægning, håndværk mv., således at deres selvstændighed styrkes, og der frigøres ressourcer til at håndtere andre aspekter af deres liv. I Hverdagsskolen er det gruppebaseret praktisk og teoretisk undervisning i planlægning af familiens hverdag f.eks. med budgetlægning, planlægning af hverdag, aktiviteter, ferier, madlavning, indkøb, rengøring, mindre håndværks- og vedligeholdelsesopgaver mv. Undervisningen vil typisk udformes som temagange med forskelligt indhold, der som minimum inkluderer madlavning, indkøb, budgetlægning og basal håndværksmæssig kunnen i forhold til at håndtere en skruetrækker og en boremaskine, lappe en cykel mv. Hver temagang kan med fordel vare 2 ½ time, for at der er tid til både undervisning, praktiske opgaver og samtale. Hverdagsskolen organiseres af en frivillig aktivitetsleder, som trækker på frivillige med kompetencer indenfor de forskellige områder. Det kan f.eks. være en tømrer, elektriker eller en husholdningslærer. Det er en god idé at rekruttere målrettet efter frivillige, som har særlige interesser og forudsætninger for at deltage i og varetage aktiviteterne f.eks. studerende/tidligere/nuværende lærere, bankansatte, økonomaer, håndværkere osv. til Hverdagsskolen.
Forældreskolen Formålet med Forældreskolen er at give deltagerne mulighed for via gruppebaseret praktisk og teoretisk undervisning at tilegne sig ny viden om forældreskab og drage fordel af den synergi, der opstår i en gruppe, hvor erfaring og viden deles. Forældreskolen er gruppebaseret praktisk og teoretisk undervisning i forældrerolle - tilknytning, opdragelse, parforhold, barnets udvikling, kost, sundhed, barnepleje mv. Grupperne kan, hvis muligt, være opdelt på baggrund af børnenes alder. Og det anbefales, at hver temagang varer 2 ½ time. Forældreskolen organiseres af en frivillig aktivitetsleder, som trækker på frivillige med kompetencer indenfor de forskellige områder. Det kan f.eks. være en sundhedsplejerske, en psykolog, en parterapeut. Det er en god idé at rekruttere målrettet efter frivillige, som har særlige interesser og forudsætninger for at deltage i og varetage aktiviteterne f.eks. studerende/tidligere/nuværende sundhedsplejersker, jordemødre, pædagoger, psykologer og lign. til Forældreskolen. Supplerende aktiviteter Formålet med supplerende aktiviteter er at give deltagerne mulighed for at øve sociale koder og opbygge relationer til andre og desuden at bibringe forældrene mulighed for sammen med deres børn at få nogle gode oplevelser sammen. Supplerende aktiviteter kan f.eks. være Familienetværk aktiviteter for familier i lokalområdet, så som legestuer, udflugter, hverdagssamvær Madlavnings- og spiseklubber Højtidsfester så som julearrangementer og fastelavnsfester Rådgivnings- og foredragsaktiviteter, jobsøgning, privatøkonomi mm. Nabonetværk facilitering af netværk mellem lokalsamfundets beboere, så enlige forældre kan få hjælp til f.eks. børnepasning og indkøb, ensomme ældre kan få besøg af børn mv. Aktiviteterne organiseres af den frivillige aktivitetsleder, som trækker på interesserede frivillige. Målsætning og ansvarsområder Med FamilieSamvirket er der en målsætning om at skabe et tilbud til alle børnefamilier, herunder også de ressourcestærke familier, som kan være med til at danne netværk om familier, som befinder sig i sårbare situationer. Aktiviteterne supplerer Mødrehjælpens professionelle tilbud, således at de bakker op om organisationens samlede mål. Det tilstræbes, at deltagerne oplever øget netværk og trivsel. For nogle aktiviteter gælder det også, at deltagerne oplever forbedring af handlekompetencer og forælderevne. Lokalforeningsbestyrelsen har det overordnede ansvar for FamilieSamvirket. Den frivillige aktivitetsleder har det daglige ansvar for planlægning og afvikling af den specifikke aktivitet.
Rekruttering, fastholdelse og uddannelse af frivillige Når man som lokalforeningsbestyrelse har besluttet at tilbyde aktiviteter i regi af FamilieSamvirket i lokalområdet, er det tid til at rekruttere frivillige kræfter målrettet de specifikke aktiviteter, man ønsker at sætte i gang. Rekruttering De frivillige, som FamilieSamvirket henvender sig til, er typisk ressourcestærke personer, der involverer sig på mange områder. De har en faglig relevant baggrund eller viden og har gjort sig tanker om, hvor og hvordan de kan gøre en forskel. De er ofte selv forældre, der føler, at de har erfaringer, de kan dele ud af, og forståelse for, at nybagte forældre kan have brug for hjælp. De vil gerne have brugerkontakt og finder det meningsfuldt at komme i dialog med familierne.. Frivillige omfatter alle borgere over 18 år. Afhængig af den specifikke aktivitet kan rekrutteringen henvende sig til mænd såvel som kvinder. Fælles er at De har overskud og kan svare bekræftende på: Har du en god hverdag. Dette spørgsmål motiverer den frivillige til nøje at overveje, om der er overskud, tid og plads i vedkommendes liv til at engagere sig De er rummelige, nysgerrige og har en anerkendende tilgang til andre mennesker De er trofaste og loyale overfor det arbejde, de har bundet sig til Hvis de er tidligere brugere af specialiserede forløb i Mødrehjælpen, skal det være mere end to år siden, de deltog i forløbet. Det skal sikre, at de har fået deres egne oplevelser på afstand, således at de kan sætte sig selv til side og rumme andre Antallet af frivillige afhænger af forventede aktiviteter og antal brugere, der er i målgruppen for den frivillige indsats. I rekrutteringen af frivillige i FamilieSamvirket er det hensigten At skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af frivillige, således at der er frivillige nok til at dække efterspørgslen, uden at der er lange ventelister At de frivillige er klædt på til at kunne varetage opgaven, herunder også at aktivitetslederen er klædt på til at kunne sparre med de frivillige og understøtte deres rolle At der er et fælles sprog og en fælles etik, hvor alle har det samme udgangspunkt og viden om ret og pligt for frivillige At det er attraktivt at være frivillig, og at deres interesse fastholdes via gode input, interessante og relevante kurser/uddannelser Forslag til hvervning kan indeholde: Face-to-face og netværkshvervning Annoncer og artikler i avisen Brug af kendte fra lokalområdet frivillig for en dag Lokale frivilligcentre Frivilligjob.dk
Fastholdelse og uddannelse Når interesserede frivillige henvender sig, kommer alle til en opstartssamtale, hvor de gensidige forventninger afstemmes. Efterfølgende afholdes der løbende aktivitetsmøder, hvor der koordineres og erfaringsudveksles for at sikre, at de frivillige oplever trivsel i indsatsen i FamilieSamvirket. Formålet med opstartssamtalen er at få den frivillige til at føle sig velkommen, afklare gensidige forventninger og introducere den frivillige til indsatsen. Det er også her, der er fokus på, at den nye frivillige repræsenterer værdierne i Mødrehjælpen samt har de rette kompetencer til de specifikke opgaver. Det er aktivitetslederen, der afholder denne samtale, og den kan indeholde Underskrift af børneattest skal indhentes, hvis den frivillige skal indgå i arrangementer med kontakt til børn De frivillige tilknyttes hver især til én aktivitetsleder, som kan introducere den frivillige til vaner og rutiner i huset samt svare på de spørgsmål, der måtte dukke op Informationsmateriale om det arbejde, der skal udføres og andre ting, der kan være gode at vide. Og f.eks. også beskrivelse af Mødrehjælpens generelle indsats og lokalforeningens andre tilbud Herudover er der erfaring for, at det er en god idé at afholde aktivitetsledermøder, hvor aktivitetslederne får mulighed for at sparre med hinanden og have særlig fokus på aktivitetslederrollen. Det anbefales, at de mødes en gang om måneden eller kvartalet i opstarten, og derefter 2 gange årligt. Man kan også afholde tema- og kursusdage, herunder f.eks. konflikthåndtering og faglige input målrettet den frivillige indsats, herunder f.eks. sparringsværktøjer. Man kan booke sig på gratis kurser udbudt af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Når en frivillig ønsker at afslutte, er det vigtigt at sikre, at vedkommende kommer godt fra huset, og at der samles op på eventuelle erfaringer, der kan kvalificere det videre forløb. Denne samtale, som aktivitetslederen afholder, kan indeholde Afklaring af de forhold, der gør sig gældende for beslutningen om at stoppe. Det gælder uanset, om det er aktivitetsleder eller frivillige, der har taget beslutningen Det aftales, hvordan den frivillige, efter behov og omstændigheder, får hilst af med de andre frivillige og de brugere, vedkommende har haft kontakt med Man er selvfølgelig altid velkommen til at sparre med sin frivilligkonsulent om de spørgsmål, erfaringer og eventuelle vanskeligheder, der opstår i opstart og drift af FamilieSamvirket. I værkstøjsmappen Aktiviteter er der et afsnit med titlen At planlægge aktiviteter handleplaner, som kan være nyttigt at anvende i planlægningsfasen af FamilieSamvirket. Finansiering Hvis ikke lokalforeningen har butik som indtjeningsgrundlag, kan man til opstart og drift af FamilieSamvirket fundraise lokalt på lige fod med midler til lokalforeningens andre aktiviteter. Man kan søge 18-midler i den kommune, man hører under, til dækning af den del, som vedrører aktiviteter for de frivillige.