Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Transkript

1 Herningmodel Skole

2 Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden Herningmodel Skole skal understøtte inklusionsstrategien

3 Inspiration:

4 Formål Kompetenceløft til lærere og pædagoger i arbejdet med inklusion af børn i udsatte positioner. Tilføre redskaber til understøttelse af læringsmiljøet på det generelle og forebyggende niveau. Forbedre trivslen og reducere problemadfærden hos eleverne At arbejde både med mikro-, meso- og makroniveau. Mikro: individniveau Meso: barnets nære omgivelser Makro: Organisationsniveau Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

5 Omfang Forløbet varer to år med opstart i august og februar. Der gives undervisning til det samlede personale. Undervisningen består af 6 temaer, der afvikles over 11 workshops. Der gives 1 times vejledning til Lokalteamet mellem hver workshop. Den første undervisningsgang er et 4 timers møde. De resterende er 2 timers møder. Mellem hver workshop er der tid til at arbejde med hjemmeopgaver. Undervisningen forestås af et Implementeringsteam bestående af Herningmodel Skole vejledere, der har baggrund i arbejdet med LP og PALS.

6 Organisering Samarbejde mellem Center for Børn og Læring, Center for Børn og Forebyggelse og VIA Skolen nedsætter et Lokalteam, som består af repræsentanter fra bl.a. : skolens ledelse, SFO, indskoling, mellemtrin, overbygning, specialklasser, AKT-medarbejdere, ressourcestyrkecenterkoordinator. Sammensætningen kan variere lokalt. Lokalteamets opgaver bliver at understøtte implementeringen af Herningmodel Skole.

7 Lokalteamet Formål: understøtte implementeringen af Herningmodel Skole. Opgaverne er bl.a.: Koordinere skolens udviklingsarbejde, så det involverer alle ansatte, elever og forældre. Understøtte implementeringen ved f.eks. p-møder og i den praktiske hverdag. Herunder at få Herningmode Skole på dagsordenen til f.eks. p-møder, afdelingsmøder etc. Være tilgængelig for den øvrige personalegruppe ift. sparring Sikre, at der arbejdes med temaerne fra de forskellige workshops mellem møderne med Implementeringsteamet. Gå forrest i eget team og få elementerne inddraget. Afholde booster for skolens personale hvert år efter sommerferien. Stå for det praktiske i forbindelse med de forskellige workshops.

8 Organisering Opfølgningsmøder efter sidste workshop er afsluttet. Tre opfølgningsmøder er indlagt i implementeringsperioden. Skolens Lokalteam er ansvarlig for indholdet af møderne. Skolerne tilbydes også opfølgningsmøder i år to. Skolernes ledelser deltager i to centrale sparringsmøder om året med andre skoler, der også arbejder med Herningmodel Skole for erfaringsudveksling. CBL er mødeansvarlig

9 Implementering Skoleledelsen indkaldes til møde med en repræsentant fra både CBL og Implementerings-teamet. Der udarbejdes i samarbejde en forandringsmodel for skolen.

10 Vejen til en fælles kultur (1 x 4 timer) Inklusionsstrategiens fokus og dens mindset. Kortlægning af beskyttende faktorer og risikofaktorerne for at tydeliggøre, hvad der fremmer positiv adfærd, et støttende læringsmiljø og et godt samarbejde i skolen. Personalegruppen udformer skoleomfattende værdier og positive forventninger til adfærden. Der udarbejdes en undervisningsplan, hvor det aftales, hvordan eleverne undervises i den forventede adfærd.

11 Det gode team-møde (2 x 2 timer) Undervisningen vil sætte fokus på nogle konkrete redskaber og ideer, der kan optimere skolernes mødeaktiviteter og understøtte udviklingen af læringsmiljøet i de enkelte teams. Der vil arbejdes med: relevante opmærksomhedspunkter for afholdelse af teammøder, kommunikation på møderne en gennemgang af et systematisk analysearbejde som fælles proces i den pædagogiske planlægning af møderne.

12 Gode Beskeder (1 x 2 timer) Udgangspunktet er, at gode beskeder fremmer positiv adfærd. Samarbejde faciliteres af gode og klare beskeder, som er nøglen til at øge sociale kompetencer og reducere adfærdsproblemer. Gode og klare beskeder, gør det tydeligt for eleven, hvad den vokse forventer, og hvad konsekvenserne er, hvis beskeden ikke følges. At give gode beskeder består af tre faser: Beskeden afgives positivt og tydeligt. Beskeden gentages, hvis den ikke er blevet fulgt. Positiv anerkendelse af at eleven har fulgt beskeden.

13 Positive interaktioner (3 x 2 timer) Fokus på de gode relationer og den voksnes mange muligheder for at se og bekræfte børn (feedback systemer). Der arbejdes med den voksnes måde at kommunikere med børn på, muligheden for at involvere sig i børns daglige aktiviteter og sikre kvaliteten i samværet. Formålet er at præge atmosfæren mellem skolens personale og eleverne mellem de ansatte indbyrdes og mellem eleverne indbyrdes

14 Klasseledelse (2 x 2 timer) Omhandler ledelsen af undervisningen og relationerne. Det er den voksne, der har ansvaret for at etablere et inkluderende læringsmiljø, hvor alle børn oplever tryghed, fællesskab, læring og udvikling. De voksne må være bevidste om deres egen ledelsesstil og have strategier og værktøjer til at justere og ændre på indsatser og ledelsesstil undervejs. Den voksne skal arbejde på aktivt at skabe gode relationer mellem eleverne, for at der etableres et positivt, samarbejdende og elevdeltagende læringsmiljø.

15 Håndtering af problemadfærd (2 x 2 timer) Der gives redskaber til at definere, kategorisere og afhjælpe problemadfærd. Personalet skal ved 5 forskellige opgaver bl.a.: Definere problemadfærden på skolen, Indsamle erfaringer med, hvilke konsekvenser, der virker til håndtering af denne adfærd Vælge realistiske konsekvenser. Øve sig i proceduren for gode beskeder og anvendelse af konsekvenserne. Finde ud af, hvordan proceduren bedst synliggøres for eleverne.

16 Procesplan

17 Tidslinje for implementering