Budget 2016 og overslagsår 2017-2019 inkl. korrektioner til og med regionsrådets møde den 21. december 2015 Inkl. oversigter over oprindeligt budget 2016-2019 som vedtaget af regionsrådet 7. oktober 2015
Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Region Syddanmark... 5 2. Sundhed... 25 3. Social og Specialundervisning... 87 4. Regional Udvikling... 107 5. Fælles formål og administration, Renter mv. samt Balance... 125 6. Bevillingsregler mv.... 137 Bilag: Oversigter til 2. behandling af budget 2016, jf. regionsrådets møde 7/10 2015... 149 3
4
1. Generelt om Region Syddanmark 5
Generelt 1.1 Indholdsfortegnelse 1.1 Indholdsfortegnelse... 6 1.2 Driftsbudget/resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse... 7 1.3 Hovedoversigt 2016-2019... 9 1.4 Om regionens økonomi... 10 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2016... 11 1.6 Budgetaftale 2016... 17 1.7 Den politiske budgetproces... 22 6
Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse Social og Regional Regionen 1.000 kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsindtægter: Takstbetalinger, Ekskl. Objektiv finansiering 0-704.060 0-704.060 Øvrige driftsindtægter -1.460.807-81.889 0-1.542.696 Driftsindtægter i alt -1.460.807-785.949 0-2.246.756 Driftsomkostninger: Driftsomkostninger 24.525.095 775.882 502.711 25.803.688 Fælles formål og administration 394.831 20.567 36.428 451.826 Renter 55.508 9.431 61 65.000 Driftsomkostninger i alt 24.975.434 805.880 539.201 26.320.514 Driftsresultat før finansiering 23.514.627 19.931 539.201 24.073.758 Finansiering: Bloktilskud fra staten -19.160.440-668 -381.816-19.542.924 Objektive finansieringsbidrag 0-18.634 0-18.634 Kommunale udviklingsbidrag 0 0-155.740-155.740 Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag -4.280.685 0 0-4.280.685 Aktivitetsbestemte tilskud fra staten -287.800 0 0-287.800 Finansiering i alt -23.728.925-19.302-537.556-24.285.783 Driftsresultat -214.298 629 1.645-212.024 35 Investeringsbudget Inkl. overførsler fra 2015 Social og Regional Regionen 1.000 kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Investeringer: Investeringer 887.516 150.184 5 1.037.705 Investeringer i alt 887.516 150.184 5 1.037.705 7
Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse Social og Regional Regionen 1.000 kr. Sundhed Specialunderv. Udvikling i alt Driftsresultat 214.298-629 -1.645 212.024 Likviditetsreguleringer til driftsresultat: + afskrivninger 419.805 32.208 82 452.096 + intern forrentning 0 0 +/- regulering af varebeholdninger 348 0 348 +/- regulering af feriepenge 48.774 254 19 49.047 +/- regulering af pensionshensættelse 61.940 897 142 62.978 +/- øvrige periodiseringer -121.629-3.269 1.341-123.556 Likviditetsvirkning af drift i alt 409.239 30.091 1.584 440.913 Likviditetsreguleringer vedr. investeringer: - køb af anlægsaktiver - igangværende arbejder -887.516-150.184-5 -1.037.705 + salg af anlægsaktiver Likviditetsvirkning af investeringer i alt -887.516-150.184-5 -1.037.705 Likviditetsvirkning af drift og investeringer -263.980-120.723-65 -384.768 Likviditetsreguleringer til fælles- og finansieringsposter: +/- forskydninger i kortfristede tilgodehavender +/- forskydninger i kortfristede gældsforpligtelser + optagelse af eksterne lån 141.000 - afdrag på lån -188.000 - forrentning af interne lån - hensæt. af finansiering af proj. med kvalitetsfondsstøtte -399.097 + forbrug af hensæt. til finansiering af proj. med kvalitetsf. 358.924 +/- værdiregulering af likvide aktiver Øvrige likviditetsforskydninger i alt -87.173 Årets samlede likviditetsvirkning -471.941 Likvider primo budgetåret -1.015.490 Likvider ultimo budgetåret -1.487.431 8
Hovedoversigt 2016 Resultatopgørelse, Investeringsbudget og Pengestrømsopgørelse Driftsbudget / resultatopgørelse 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Sundhed: Driftsindtægter i alt -1.460.807-1.457.362-1.458.098-1.458.098 Driftsomkostninger i alt 24.975.434 24.965.498 24.965.573 24.954.834 Driftsresultat før finansiering 23.514.627 23.508.135 23.507.475 23.496.736 Finansiering i alt -23.728.925-23.658.346-23.666.577-23.666.577 Driftsresultat -214.298-150.211-159.102-169.841 Social og Specialundervisning: Driftsindtægter i alt -81.889-81.889-81.889-81.889 Driftsomkostninger i alt 805.880 805.880 805.880 805.880 Driftsresultat før finansiering 723.990 723.990 723.990 723.990 Finansiering i alt, inkl. takstbetaling -723.361-723.991-723.991-723.991 Driftsresultat 629 0 0 0 Regional Udvikling: Driftsindtægter i alt 0 0 0 0 Driftsomkostninger i alt 539.201 539.192 539.192 539.192 Driftsresultat før finansiering 539.201 539.192 539.192 539.192 Finansiering i alt -537.556-537.556-537.556-537.556 Driftsresultat 1.645 1.636 1.636 1.636 Driftsresultat i alt -212.024-148.575-157.466-168.205 Investeringsbudget 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 Sundhed 887.516 1.051.700 2.016.012 2.428.094 Social og Specialundervisning 150.184 30.578 10.000 10.000 Regional Udvikling 5 35 35 35 Investeringer i alt 1.037.705 1.082.314 2.026.047 2.438.129 9
Generelt 1.4 Om regionens økonomi Regionernes økonomi er opdelt i tre aktivitetsområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. Tre adskilte områder med hver deres finansiering Der er tale om adskilte områder hver med deres særskilte finansiering. Regionens løbende finansiering er således øremærket et af de tre områder. Det gælder for såvel tilskud fra staten som bidrag fra kommunerne. Det indebærer, at der ikke kan foretages tværgående prioritering mellem områderne. Opdelingen af økonomien indebærer også, at omkostningerne til den politiske organisation og fælles administration samt finansielle omkostninger i form af renter fordeles på hvert af de tre områder ved brug af fordelingsnøgler. Regionerne udskriver ikke skat, så al finansiering kommer udefra fra enten staten eller kommunerne. Balancekrav Hvert af de tre områder er omfattet af et krav om balance. For Social og Specialundervisning skal indtægterne være større end eller lig med omkostningerne opgjort efter omkostningsbaserede principper. Tilsvarende gælder for Regional Udvikling. Driften af tilbud på social- og specialundervisningsområdet er bortset fra nogle særlige administrative opgaver finansieret fuldt ud gennem takstbetaling fra kommunerne. Disse opgaver hviler således i sig selv og medfører ikke nettoomkostninger/-indtægter for regionen. Området skal budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Størrelsen af det forventede årsresultat og det samlede akkumulerede resultat drøftes i kontaktudvalget. Over-/underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Nettoomkostninger vedr. Regional Udvikling skal finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og skal dermed budgetteres med et forventet årsresultat, der er lig med eller større end nul. Over-/ underskud vedr. tidligere år betragtes som hhv. indtægter og omkostninger. Ved underskud i et år skal dette udlignes senest efter 2 år. Kravet om et årsresultat større end eller lig med nul er udtryk for, at årets driftsomkostninger svarer til driftsindtægterne, at årets ressourceforbrug er finansieret, at ændringen i kapitalgrundlaget (afskrivninger) kan reetableres, og at eventuelt underskud fra tidligere år er udlignet. Ved opgørelse af årsresultatet indgår ikke områdernes likviditetsmæssige træk/overskud (mellemregning) i forhold til regionens samlede virksomhed. For Sundhed skal der være balance mellem indtægter og udgifter på årsbudgettet og de flerårige budgetoverslag, opgjort efter udgiftsbaserede principper. I modsætning til Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling indgår likvide aktiver fra regionens finansieringsvirksomhed, f.eks. forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, ved opgørelsen af balancekravet. For Sundhed skal årets nettoudgifter finansieres af de øremærkede bloktilskud fra staten og bidrag fra kommunerne og dermed budgetteres i balance. Ved underskud i et år er der ikke krav om, at dette skal udlignes i efterfølgende år. For Sundhed skal der dog være overskud op den løbende drift, dvs. at indtægter fra bloktilskud fra staten, kommunale bidrag og statsligt aktivitetsbestemte tilskud m.v. skal være større end nettoserviceudgifterne på området, der er omfattet af det regionale udgiftsloft. Dvs. nettodriftsudgifter, inkl. medicintilskud og andel af udgifter til fælles formål og administration, men ekskl. renter. 10
Generelt 1.5 Aftalen om regionernes økonomi for 2016 De årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for Region Syddanmarks budget og økonomiske politik vedr. Sundhed og Regional Udvikling, bl.a. i forhold til aktivitet og produktivitet, realvækst og udgiftsloft samt finansiering. Aftalen for 2016 er indgået den 20. august 2015. Økonomiaftalen for 2016 i hovedtræk Et godt og et trygt sundhedsvæsen er en hovedprioritet for regeringen. Med den indgåede aftale er der skabt et solidt grundlag for den regionale budgetlægning for 2016. Der er enighed om, at aftalens økonomiske rammer indebærer en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet med fokus på stigende medicinudgifter og fortsat realisering af sygehusbyggerierne med støtte fra kvalitetsfonden. Det muliggør, at regionerne nu kan få afsluttet deres budgetproces og vedtage holdbare budgetter for 2016. Regeringen har samtidig tilkendegivet, at sundhedsområdet vil blive et centralt element i en kommende finanslov for 2016, hvor regeringen vil forhandle realiseringen af en række sundhedspolitiske prioriteringer. Som grundlag herfor vil regeringen i efteråret fremlægge en status på sundhedsområdet. Regeringen vil efter indgåelse af en finanslovsaftale drøfte implementering af initiativer på sundhedsområdet med Danske Regioner. Regionerne er en central aktør i forbindelse med implementering af nye initiativer, reformer og fornyelse af sundhedsområdet og det regionale udviklingsområde. Samarbejdet mellem stat og regioner skal fortsat være baseret på mål og resultater og et fælles fokus på mest mulig sundhed for pengene. 1. Regionernes økonomiske rammer for 2016 Aftalen indebærer følgende økonomiske elementer vedr. 2016: Det regionale udgiftsniveau løftes med 1,0 mia.kr. i 2016 til håndtering af stigende medicinudgifter og en fortsat øget efterspørgsel. Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet inkl. udgifter til medicintilskud på 106.472 mio. kr. i 2016 med tillæg af reguleringer i medfør af DUT Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2016 med 2 pct. Det tilvejebringes af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i 2016 Det regionale udviklingsområde videreføres med uændret udgiftsniveau, dog reduceret med et omprioriteringsbidrag. Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2016 på 3.000 mio. kr., med tillæg af reguleringer i medfør af DUT Der er med aftalen enighed om et højt niveau for de regionale investeringer (brutto) på sundhedsområdet i 2016 på godt 7 mia.kr. Det skal ses i sammenhæng med et forudsat løft af niveauet for investeringerne i de nye store sygehuse over hele landet, der realiseres med støtte fra kvalitetsfonden. Der er med aftalen for byggeriet forudsat et afløb i 2016 på 4,9 mia. kr. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer. Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,0 mia. kr. i 2016 med tillæg af afløb fra puljer af statsligt projekttilskud herunder satspuljen for psykiatrien. Niveauet er fastsat under hensyntagen til behovet for en normalisering af de offentlige anlægsinvesteringer de kommende år. De snævre rammer for den offentlige økonomi stiller krav om et fortsat fokus på effektivitet, omkostningsbevidsthed og mere velfærd for pengene. Aftalen betyder, at regionerne leverer et omprioriteringsbidrag på 1 pct., der i praksis pålægges regional udvikling og administration. Omprioriteringsbidraget på administration tilbageføres til sundhedsområdet. Sygehusene leverer med aftalen fortsat en produktivitetsforbedring på 2 pct. Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2016, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2016. Økonomiske forudsætninger vedr. Sundhed Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter på sundhedsområdet inkl. udgifter til medicintilskud på 106.472 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2016 med 2 pct. Det tilvejebringes af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i 2016. Regionerne leverer et omprioriteringsbidrag på administration af sundhedsområdet, svarende til 60 mio. kr., som tilbageføres til sundhedsområdet. Der er enighed om et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,0 mia. kr. på sundhedsområdet i 2016, med tillæg af afløb i 2016 fra puljer af statsligt projekttilskud ift. Aftale om finanslov for 2014, statslige puljer fra Aftale om finanslov for 2015 samt Aftale om satspuljen for psykiatrien for 2015-2018. Hertil kommer forudsat afløb på 4,9 mia. kr. i 2016 vedrørende sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden. Der hensættes endvidere i 2016 i regionerne ved deponering 1.085,8 mio. kr. (16-PL) til finansiering af projekter med kvalitetsfondsstøtte. Det statslige bloktilskud udgør 88.686 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Det statslige, aktivitetsbestemte tilskud udgør i 2016 1.339 mio. kr. Den aktivitetsbestemte pulje udmøntes som anført i bilag 2. De foreliggende opgørelser viser, at sygehusene i 2014 har præsteret en samlet produktionsværdi på 65.556 mio. kr. (16-PL). I 2015 forventes sygehusene at præstere en uændret aktivitet i forhold til 2014 svarende til en 11
Generelt produktionsværdi på 65.556 mio. kr. (16-PL) ekskl. puljer. I 2016 forventes en aktivitetsstigning på 2 pct., svarende til en forventet produktionsværdi på 66.867 mio. kr. De forventede produktionsværdier i 2015 og 2016 er opgjort under forudsætning af en produktivitetsvækst på 2 pct. i begge år. Det maksimale niveau for regional finansiering fra kommunal medfinansiering i form af aktivitetsbestemte bidrag udgør 19.632 mio. kr. i 2016, hvortil kommer regulering i medfør af DUT-princippet. Finansieringsloftet fordeles mellem regionerne med udgangspunkt i regionernes aktivitet i 2014. I 2016 er 1 mia. kr. af regionernes bloktilskud betinget af regionernes aftaleoverholdelse i driftsbudgetterne for 2016. Herudover vil en overskridelse af driftsbudgetterne i regnskabet for 2016 indebære en modregning i regionernes bloktilskud. En andel af regionernes bloktilskud i 2016 på ½ mia. kr. er betinget af, at regionernes budgetter for 2016 lever op til den aftalte ramme for anlægsudgifter (ekskl. udgifter vedrørende sygehusbyggeri med kvalitetsfondsstøtte) på 2,0 mia. kr. med tillæg af afløb i 2016 fra puljer af statsligt projekttilskud ift. Aftale om finanslov for 2014, statslige puljer fra Aftale om finanslov for 2015 samt Aftale om satspuljen for psykiatrien for 2015-2018. Der etableres en deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2016, hvor der kan søges om dispensation fra deponeringsforpligtelsen i lånebekendtgørelsen. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2016. Økonomiske forudsætninger vedr. Regional Udvikling Der er fastlagt et maksimalt niveau for de regionale nettodriftsudgifter til det regionale udviklingsområde i 2016 på 3.030 mio. kr., hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. Der er forudsat et omprioriteringsbidrag på 30 mio. kr. vedr. regional udvikling. Det statslige bloktilskud til regional udvikling udgør 2.288 mio. kr. i 2016, hvortil kommer reguleringer i medfør af DUT-princippet. For 2016 vil pris- og lønreguleringen indebære, at udgangspunktet for regionernes bidragsfastsættelse vil være et grundbidrag på 129 kr. pr. indbygger, svarende til 734 mio. kr. Reguleringen er fastsat på basis af et skøn for den regionale pris- og lønudvikling fra 2015-2016 på 1,3 pct. Øvrige økonomiske forudsætninger Pris- og lønudviklingen på sundhedsområdet fra 2015-2016 er fastsat til 1,3 pct. ekskl. medicin. For regional udvikling er pris- og lønudviklingen fra 2015-2016 fastsat til 2,2 pct. Den samlede pris- og lønregulering på det regionale område fra 2015-2016 er fastsat til 1,3 pct. inkl. medicin. Pris- og lønskønnet for anlægsudgifterne er 1,6 pct. fra 2015-2016. Hovedpunkterne for Sundhed vedr. aktivitet og økonomi i aftalerne for 2015 og 2016 er sammenfattet nedenfor: Hovedpunkter i aftalerne for 2015 og 2016 Sundhed 2015-aftale 2016-aftale Udgangspunkt Faktisk 2013 + 0,1 pct. Uændret i f.t. faktisk 2014 Aktivitet Aktivitetsstigning 2,0 pct. 2,0 pct. Forudsat produktivitetsvækst 2,0 pct. 2,0 pct. Perspektiv Flerårigt 2015-2018 Flerårigt 2016-2019 Udgangspunkt Budget 2014 Budget 2015 Driftsloft Ja Ja Overholdelse Et-årigt perspektiv Et-årigt perskektiv Realvækst, drift ekskl. medicintilskud og DUT 968 mio. 1.050 mio. heraf meraktivitet, somatik 1.410 mio. 1.310 mio. forbedret produktivitet ~ 2 pct. -1.410 mio. -1.310 mio. Økonomi øvrige sundhedsudgifter sygehusmedicin patientnære indsatser ompriorit. til patientnær indsats 475 mio. 493 mio. 250 mio. -250 mio. medicin og øget efterspørgsel 1.050 mio. Medicintilskud, niveau 5.111 mio. ~ -493 mio. Del af samlet udgiftsloft 5.867 mio. Del af samlet udgiftsloft Løft af psykiatri Jf. satspuljeaftale 2015-18 Jf. satspulje 2015-2018 Effektiviseringskrav ud over 2 pct. Omprioriteringsbidrag på 60 mio. på administration, der tilbageføres til sundhed Anlægsloft Ja Ja Anlægsniveau (brutto) 2.400 mio. 2.300 Løft af psykiatri, anlæg Jf. satspuljeaftale 2015-18 Jf. satspulje 2015-2018 Kvalitetsfondsbyggerier 4.600 mio. 4.900 mio. 12
Generelt Hensættelser til egenfinansiering af kvalitetsfondsbyggerier Likviditets- og lånefinansiering Ikke fuldt finansieret vedr. renter og afdrag 1.069 mio. 1.086 mio. Ikke fuldt finansieret vedr. renter og afdrag Lånepulje til delvis refinansiering af afdrag 650 mio. 650 mio. Deponeringsfritagelsespulje OPP 400 mio. 400 mio. 2. Kræftindsatsen Regeringen vil i 2016 fremlægge en kræftplan IV, der sikrer den langsigtede udvikling af kræftområdet. Der er enighed om at igangsætte et fagligt forarbejde for kræftplan IV, der skal kortlægge de nuværende udfordringer og afdække fremtidens behov på kræftområdet samt opstille faglige anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet. Foranalysen udarbejdes i regi af Sundhedsstyrelsen. Der fastsættes et kommissorium, og der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af Danske Regioner, KL, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand). 3. Nationale mål for sundhedsvæsenet Der er enighed om, at kvaliteten i sundhedsvæsenet skal løftes til et stadig højere niveau. Derfor enighed om at fastsætte få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for sundhedsvæsenet, som aftales i foråret 2016. Målene omfatter såvel kvalitetsmål som mål for sundhedsvæsenets udvikling, jf. regeringsgrundlaget. De nationale mål skal understøttes og suppleres af lokalt definerede kvalitetsmål, der udvikles sideløbende med de nationale mål, og som lægges fast i umiddelbar forlængelse heraf. Parterne er enige om i efteråret 2015 at aftale en fælles ramme for monitoreringen af de kommende mål for sundhedsvæsenet med den forståelse, at helt lokale kliniske mål på fx afdelingsniveau i mange tilfælde ikke meningsfuldt kan sammenlignes. 4. Sammenhængende sundhedsvæsen Der er enighed om, at der skal udarbejdes en samlet plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, der med en sammentænkning af sygehusfunktioner, praksissektor og kommuner skal sikre en effektiv og sammenhængende indsats for særligt de ældre patienter og mennesker med kronisk sygdom. På den baggrund igangsættes et udvalgsarbejde med deltagelse af Danske Regioner, KL, Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet (formand). Kommissoriet drøftes mellem parterne og udvalget afrapporterer i 2016. Der er enighed om at understøtte bedre patientforløb i behandling af mennesker med kronisk sygdom, herunder for patienter med KOL, diabetes eller gigtsygdom. Derudover enighed om en national satsning for mennesker med lungesygdom som KOL og børneastma. Samtidig enighed om national udbredelse af telemedicin for borgere med KOL inden udgangen af 2019. Endelig er der enighed om at gennemføre forsøg med et program for aktiv patientstøtte. Der er enighed om at arbejde for udvikling af almen praksis og understøtter som led heri etablering af større lægehuse og sundhedshuse, hvor de praktiserende læger arbejder sammen med fx andre praksisgrupper, sygehusfunktioner og kommunale sundhedstilbud, som et nært og sammenhængende tilbud med ensartet høj kvalitet. Der opslås en pulje til læge- og sundhedshuse i 2017. Der er tillige enighed om fortsat at understøtte de udviklingsspor for en øget integration mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, som er lagt ved både ændringer af sundhedsloven i 2013 og i den seneste overenskomst mellem RLTN og PLO i 2014. Der er enighed om, at der indgås en aftale med milepæle for implementering af initiativerne vedr. kronisk sygdom i efteråret 2015. Parterne vil drøfte initiativerne med KL. Der er enighed om en omstilling af behandling mod en mere sammenhængende og borgerrettet indsats for bl.a. personer med kronisk sygdom. Sundhedsaftaler Regeringen og Danske Regioner ønsker et sundhedsvæsen, hvor patienterne oplever, at sygehuse, almen praksis og de kommunale sundhedstilbud samarbejder om at sikre gode, sammenhængende patientforløb. Derfor enighed om at styrke samarbejdet på tværs og omsætte de fælles rammer til konkrete løsninger for patienterne. Kommuner og regioner har indgået fem nye sundhedsaftaler for 2015-2018, der danner rammen om et mere forpligtende samarbejde om patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorer. Der er fastlagt fælles indikatorer til monitorering af området og styrket opfølgning i de enkelte regioner og kommuner. Der er enighed om at følge op på kommuner og regioners implementeringsplaner, bl.a. med fokus på evaluering og videndeling, samt udviklingen i indikatorer i foråret 2016. Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet På baggrund af en evaluering gennemført i foråret 2015 er der enighed om, at en ændret medfinansiering skal fjerne mulige incitamentsvirkninger i regionerne, der kan påvirke den marginale aktivitet, og samtidig håndtere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Endvidere enighed om, at der bør arbejdes med en yderligere kortlægning af fordele og ulemper ved mulige modeller for at differentiere medfinansieringen målrettet afgrænsede grupper af borgere. 5. Bedre monitorering af udredningsretten Der er enighed om, at en hurtig udredning af patienterne er central i sundhedsindsatsen. Regionerne er ansvarlige for at give patienterne tilbud om hurtig udredning og skal fortsætte med at arbejde målrettet med implementeringen heraf. En vigtig forudsætning herfor er ensartet monitorering af udredningsforløbene. Monitoreringen af udredningsretten viser, at en del af patienterne ikke udredes inden for 30 dage. En del af forklaringen er, at der er patienter med 13
Generelt selvvalgt ventetid udover 30 dage og fagligt begrundede længere udredningsforløb. Dette monitoreres ikke i dag. Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner er derfor enige om at data herom opgøres og præsenteres som del af den nationale monitorering. Som led i dette forpligter parterne hinanden til i fællesskab at udvikle en fælles national model for ensartet, valid og kvantificerbar metode til opgørelse af bl.a. patienter, der selv vælger at vente længere, og patienter som ikke udredes inden for 30 dage grundet faglige årsager. Modellen skal så vidt muligt tage afsæt i eksisterende registreringer og erfaringer fra regionerne. Der er endvidere enighed om, at monitoreringstallene forud for offentliggørelse drøftes mellem Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er igangsat en evaluering af udredningsretten, som forventes afsluttet i efteråret 2015. Der er enighed om, at evalueringen og erfaringerne med retten til hurtig udredning på det somatiske område kan bruges i arbejdet med udredningsretten i psykiatrien, hvor udredningsretten på 30 dage træder i kraft den 1. september 2015. 6. Psykiatri Folketingets satspuljepartier blev i juni 2014 enige om en betydelig kapacitetsudbygning og modernisering af den regionale psykiatri. Regeringen ønsker at videreføre indsatsen, og Danske Regioner støtter op om satspuljeaftalens initiativer og konkrete målsætninger. Der er udarbejdet en plan for en årlig opfølgning på regionernes udmøntning af satspuljeaftalens målsætninger, der følges i Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatriområdet. Den 1. september 2015 bliver psykiatriske patienters rettigheder til udredning og behandling ligestillet med patienter med fysiske sygdomme. Der er enighed om, at nye rettigheder ikke bør føre til utilsigtet ændret henvisningspraksis i psykiatrien og enighed om halvårligt at følge op på udviklingen. Sundhedsstyrelsen udarbejder sammen med Danske Regioner visitationsretningslinjer, hvor det er relevant. Visitationsretningslinjerne skal bidrage til at opkvalificere henvisningerne til psykiatrien og understøtte, at ressourcerne anvendes på, at de relevante patienter udredes og får den rette behandling. Folketingets satspuljepartier har i sommeren 2014 aftalt, at der skal udarbejdes en evaluering af ordningen med tilskud til psykologbehandling i praksissektoren. Evalueringen, som skal drøftes i satspuljekredsen i efteråret, forventes at pege på et behov for at gennemføre en række strukturelle ændringer i ordningen, som bl.a. kan bidrage til at forbedre styringsmulighederne, så retningslinjerne for henvisning til psykologbehandling efterleves. Der er enighed om at undersøge mulighederne for at øge kvaliteten af lægernes henvisninger til psykologbehandling med henblik på, at retningslinjerne for henvisning efterleves. Psykologer har en faglig forpligtelse til at sikre, at de patienter, der tages i behandling med offentligt tilskud, omfatter kriterierne herfor. Parterne vil gå i dialog med PLO og Dansk Psykolog Forening herom. Endvidere enighed om, at der er behov for at få indsigt i kvalitet og effekt af behandlingen i psykologpraksis 7. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet Der er enighed om følgende fremadrettede centrale principper for kvalitetsarbejdet: Få ambitiøse, nationale mål for kvaliteten, jf. afsnit 3 Systematisk inddragelse af patienternes behov Stærkt ledelsesfokus Systematisk brug af tidstro data og datadrevet forbedringsarbejde Åbenhed om resultater. Incitamenter og styring i sundhedsvæsenet skal sikre at hensynet til aktivitet, kvalitet, resultater og omkostninger går hånd i hånd. En central forudsætning for nytænkningen er endvidere adgang til relevante data på tværs af sundhedsvæsenet og systematisk brug af data i kvalitetsarbejdet. Der er enighed om nedenstående indsatser som afsæt for udvikling og konkretisering af nye rammer for kvalitetsarbejdet. Regeringen vil i efteråret 2015 drøfte de nye rammer for kvalitetsarbejdet med KL. Ny tilgang til kvalitetsarbejdet fra proceskrav til udvikling af en forbedringskultur Personalets motivation skal styrkes og understøttes ved at skabe en forbedringskultur med fokus på effekt og resultat for patienten. Akkrediteringen af sygehusene efter Den Danske Kvalitetsmodel giver anledning til kritik blandt personalet og ledere på sygehusene, fordi fokus på processer opleves mindre relevant for udviklingen af kvalitet i det kliniske arbejde. Derfor er der enighed om at udfase akkrediteringen for de offentlige sygehuse. Regionerne kan dermed omprioritere ca. 100 mio. kr. årligt til en nytænkning af kvalitetsindsatsen på sygehusene. Behandlingen med patienten i centrum inddragelse og sammenhæng At sætte patienten i centrum for behandlingen kræver viden om, hvad der er vigtigt for patienten. Konkrete elementer er bl.a. udvikling af redskaber, der understøtter fælles beslutningstagning, kompetenceudvikling og systematisk anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) for tre patientgrupper nationalt på sygehusene inden udgangen af 2019. God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet Der igangsættes et ledelsesprogram for sundhedsfaglige ledere og ledelsestalenter i samarbejde med relevante danske og internationale uddannelsesinstitutioner. Programmet bygger oven på igangværende indsatser for styrket ledelse i regioner og kommuner. Indholdet af programmet fastlægges i efteråret 2015, og det første hold igangsættes i foråret 2016. Lærings- og kvalitetsteams Gode resultater og viden om, hvad der virker bedst, skal udbredes hurtigst muligt, og lærings- og kvalitetsteams skal derfor understøtte det lokalt forankrede kvalitetsarbejde. Indholdet fastlægges i 2015 og de første teams etableres og opstartes trinvist fra primo 2016. Systematisk brug af data, der skaber synlighed om resultater Der er i 2014 igangsat et Sundhedsdataprogram i regi af Statens Serum Institut, og Danske Regioner har parallelt 14
Generelt påbegyndt en videreudvikling af de kliniske kvalitetsdatabaser. Der er enighed om behovet for en samlet styrket datagovernance på sundhedsområdet, hvor parterne sikrer tæt koordination, og inddragelse på tværs af igangsatte initiativer. Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet for patienten Det hidtidige fokus på aktivitet har medvirket til at øge produktiviteten i sygehusvæsnet. Fremadrettet tænkes dette sammen med udvikling af styring og incitamenter, der ligeledes sætter fokus på kvalitet og resultater. Konkret i gangsættes regionale forsøg på udvalgte områder med at udvikle og afprøve nye styrings- og afregningsmodeller med afsæt i værdibaseret styring. Forsøgene følges af en styregruppe med deltagelse af Danske Regioner (formand), Sundheds- og Ældreministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet. Der afsættes en kvalitetspulje til at understøtte forsøgene. 8. Bedre ressourceanvendelse Mere tid til kerneopgaven Danske Regioner har igangsat en konsulentanalyse om optimal anvendelse af personaleressourcer på hospitalerne. Analysen skal kortlægge udvalgte afdelingers anvendelse af personaleressourcer med hensyn til bl.a. at sikre mest mulig tid til kerneopgaven og en personalesammensætning på lavest mulige omkostningsniveau. Endvidere skal analysen indeholde en vurdering af det konkrete potentiale for forbedret personaleanvendelse på afdelingerne. Parterne er enige om at Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet indtræder i styregruppen for analysen. Analysen skal være færdig i foråret 2016 med henblik på drøftelse i forbindelsen med aftalen om regionernes økonomi for 2017. Fælles indkøb Regionerne har vedtaget en fælles strategi for indkøb, optimering af logistik, digitalisering mv. og bl.a. etableret Regionernes Fælles Indkøb, der skal føre til flere fælles udbud. Der er enighed om at gøre status over de fælles løsninger på indkøbsområdet. Endvidere analyseres styring og organisering af indkøbsområdet herunder logistiske rammer, brug af udbud mv. på tværs af sektorer i Danmark samt forslag til forbedringer. Udenlandske erfaringer inddrages i analysearbejdet. Analyserne færdiggøres primo 2016. God økonomistyring på sygehusene Der er enighed om at fastholde fokus på god, stærk og robust økonomistyring i regionerne. Det videre arbejde og initiativer drøftes mellem parterne i efteråret 2015. Analyse af medicinområdet Der er enighed om, at der er brug for et forstærket fokus på medicinområdet. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kortlægge og komme med anbefalinger vedr. den overordnede håndtering af medicinområdet. Derudover overvejes, hvordan grundlaget for styringen kan forbedres fx gennem bedre data om anvendelse, sporing og effekt af medicin. Som grundlag for arbejdet gennemføres en ekstern konsulentanalyse. Arbejdet færdiggøres i januar 2016. Formandskabet varetages af Sundheds- og Ældreministeriet. Analyse af aktivitetsniveau og arbejdsdeling Der er enighed om at igangsætte en analyse af aktiviteter og behandlingsomfang for udvalgte patientgrupper, hvor der ses på sygehusbehandlinger (indlagt og ambulant) og ydelser i praksissektoren, og der sammenlignes med, hvordan behandlingerne varetages i andre sammenlignelige lande. Der vurderes, hvorvidt forskelle i organiseringsformer har betydning. Konkurrenceudsættelse Der er enighed om, at der igangsættes et arbejde under Social- og Indenrigsministeriet med deltagelse af bl.a. Danske Regioner, hvor IKU- og PTI-indikatorerne gennemgås med henblik på at opdatere indikatorerne på det regionale område. I arbejdet beskrives de forhold, der har betydning for indikatorernes udvikling, herunder hvordan samarbejdet med den private sektor i øvrigt kan beskrives. I forlængelse af arbejdet med at gennemgå indikatorerne er partnerne enige om at indlede drøftelser af konkurrenceudsættelse gennem flere udbud ved brug af måltal mv. Ny offentlig digitaliseringsstrategi 2016-2020 Der er enighed om at fortsætte den ambitiøse digitaliseringsdagsorden i den kommende offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Strategien forventes at fokusere på brugeroplevelse og prioritering af de digitale indgange til den offentlige sektor, automatisering af sagsgange og forbedring af sagsbehandlingstider, digital velfærd, udvikling af den dataunderstøttede offentlige sektor og centrale fællesoffentlige digitale infrastrukturelementer. I strategien opstilles ambitiøse målsætninger for digitalisering af den offentlige sektor frem mod 2020. Den samlede økonomiske ramme for den offentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020 aftales i forbindelse med økonomiaftalen for 2017. Der er herudover aftalt en række yderligere initiativer på digitaliseringsområdet. 9. Øvrige temaer Sygehusbyggeri Som led i regionernes projekt om videndeling er der gennemført en ekstern evaluering af byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter. Når evalueringen foreligger, vil Danske Regioner med afsæt heri understøtte regionerne i at arbejde systematisk med styring af byggerierne. Der er enighed om fortsat at følge regionernes arbejde med videndeling tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2015 opdatere oversigten over de initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling. Diagnostik Statens Serum Institut Frem mod udgangen af 2015 indgås en aftale om den fremtidige faglige opgavefordeling mellem Statens Serum Institut og regionerne. Der enighed om, at den eksisterende opgavefordeling fastholdes indtil foråret 2016. Patientombuddet Inden udgangen af 2015 færdiggøres evalueringen af patientombuddet, og finansieringen samt den fremtidige 15
Generelt finansieringsmodel afklares ligeledes. Vækst og regional udvikling Regionernes nye vækst og udviklingsstrategier og de vækstpartnerskaber, som regeringen indgår med hvert af de regionale vækstfora, støtter op om regeringens mål om vækst i hele Danmark og bidrager til at sikre helhedsløsninger, der tager hensyn til, at vilkårene for vækst er forskellige i de enkelte regioner i Danmark. Regeringen og regionerne vil endvidere samarbejde om initiativer, der medvirker til et kompetenceløft af arbejdskraften, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, og at sammenhængen i indsatsen mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse styrkes. Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner indgik den 1. juli 2014 en aftale om tre udviklingsselskaber for turisme. Parterne er enige om, at finansiering i perioden 2016-2017 i overensstemmelse med aftalen drøftes inden udgangen af 2015 for så vidt angår Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Mobil- og bredbåndsdækning En velfungerende mobil- og bredbåndsinfrastruktur er afgørende for samfundet, idet det bl.a. kan understøtte udbredelsen af telemedicin og bidrage til vækst og regional udvikling. Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark og vil derfor undersøge mulige initiativer, der styrker teleselskabernes muligheder for at skabe god dækning. Privatbaner Regeringen har tilkendegivet, at den vil videreføre investeringstilskuddet til privatbanerne uændret i 2016. Regeringen vil i efteråret 2015 tage stilling til evt. supplerende analyser i lyset af den rapport, som arbejdsgruppen om kriteriet for antal kilometer privatbanespor præsenterede i marts 2015. Aftalen findes i sin helhed på Finansministeriets hjemmeside http://www.fm.dk. 16
Generelt 1.6 Budgetaftale 2016 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, De Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og løsgænger Holger Gorm Petersen har den 23. september 2015 indgået aftale om budgettet for 2016. Budgetaftale 2016 Generelle rammebetingelser Økonomiaftalen for 2016 mellem regeringen og Danske Regioner fastsætter bl.a. de økonomiske rammer for regionens driftsbudget vedr. Sundhed og Regional Udvikling. Sundhedsområdet Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for 2016 tilkendegivet, at sundhedsområdet vil blive tilført yderligere midler i finansloven for 2016. Da omfanget heraf ikke er kendt på nuværende tidspunkt, er det ikke muligt at medregne midlerne direkte i forbindelse med budgetlægningen for 2016. I økonomiaftalen for 2016 er der ikke afsat midler til at dække stigende aktivitet som følge af den demografiske udvikling. Væksten i aktiviteten på sygehusene er forudsat at kunne holdes på 2 pct., som modsvares af et produktivitetskrav på 2 pct. På landsplan indebærer økonomiaftalen en økonomisk realvækst i 2016 på i alt 1.050 mio. kr. For Region Syddanmark betyder det en realvækst på godt 225 mio. kr. Denne realvækst skal holdes op imod dels fortsat stigende udgifter til ny, dyr medicin, dels behovet for genopretning i forhold til sidste års økonomiaftale. Her var forudsat faldende udgifter til medicintilskud, der i stedet er steget. Alene disse to poster indebærer et finansieringsbehov i størrelsesordenen 400 mio. kr. for Region Syddanmark. Herudover konstateres stigende udgifter til sygesikring samt meraktivitet på sygehusene som følge af bl.a. udredningsog behandlingsgarantierne. Hertil kommer, at Region Syddanmarks udgiftsloft reduceres med omkring 100 mio. kr. som følge af tekniske forhold i beregningen af den kommunale medfinansiering samt faldende bloktilskudsandel. Forligspartierne konstaterer med tilfredshed, at det i økonomiaftalen er aftalt, at den kommunale medfinansiering skal ændres således, at der rettes op på de byrdemæssige konsekvenser af de seneste års aktivitetsudvikling. Forligspartierne konstaterer, at der først medio september 2015 er udmeldt tilsagn vedr. midler til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne, afsat på finansloven for 2015. Midlerne skal anvendes inden for seks måneder i 2015 og evt. 2016. Regionen skal med udgangspunkt i den tidligere indgivne ansøgning fremsende revideret ansøgning og budget til godkendelse i Sundheds- og Ældreministeriet. Ansøgningen skal sendes til ministeriet senest 12. oktober. Da resultatet af forhandlingerne om finansloven for 2016 ikke kendes på dette tidspunkt, vides heller ikke, om der også i 2016 og efterfølgende år vil være midler til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Der er enighed om, at udmøntningen betinges af fortsat finansiering. Afslutningsvis konstateres, at heller ikke økonomiaftalen for 2016 er fuldt finansieret. Bl.a. er Region Syddanmarks ansøgning om refinansiering af lån kun delvist imødekommet, hvilket i sig selv indebærer et likviditetstræk på ca. 50 mio. kr. Nationale mål for sundhedsvæsenet Forligspartierne konstaterer med tilfredshed, at økonomiaftalen for 2016 lægger op til få, ambitiøse og forpligtende nationale mål for kvaliteten og udviklingen i det danske sundhedsvæsen. Det gælder også, at fokus vil være på effekt og resultat for den enkelte patient frem for proceskrav. Regional udvikling I økonomiaftalen indgår, at regionerne som omprioriteringsbidrag skal gennemføre besparelser på 1 pct. Region Syddanmarks andel heraf udgør -5,0 mio. kr. Statens investeringspulje vedr. privatbaner på 106 mio. kr. skulle fra 2016 overgå til bloktilskuddet i henhold til aftale mellem staten og den daværende Amtsrådsforening samt efterfølgende lovgivning. Dette vil for Region Syddanmark indebære en udvidelse af rammen til regional udvikling på knap 18 mio. kr. mio. kr. årligt. Forligspartierne må imidlertid konstatere, at det på trods af denne aftale er besluttet at videreføre investeringstilskuddet til privatbanerne uændret i 2016. Med henvisning til aftalen forventer forligspartierne, at tilskuddet overgår til bloktilskuddet i 2017. Investeringer I økonomiaftalen for 2016 er fastsat et anlægsniveau på 2,0 mia. kr., hvortil kommer 300 mio. kr. til forbedring af de fysiske rammer inden for psykiatrien i 2016. Af aftalen fremgår videre, at niveauet er fastsat under hensyntagen til behovet for en normaliering af de offentlige anlægsinvesteringer i de kommende år. Forligspartierne konstaterer, at kvalitetsfondsbyggerierne, der gennemføres i disse år, herunder i Kolding, Aabenraa og Odense, ikke kan stå alene. Det fjerde akutsygehus i Syddanmark Esbjerg finansieres således at regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Akutstrukturen kan imidlertid heller ikke stå alene. Parallelt hermed skal andre eksisterende sygehuse indrettes og udstyres til at fungere som specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan special- 17
Generelt sygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekterne i Psykiatriplanen støttes fra kvalitetsfonden. De nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor i vid udstrækning af egne midler. Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 12,3 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Endelig er det nødvendigt løbende at udskifte eller nyanskaffe apparatur m.v., bl.a. af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, også fordi der ofte er tale om en relativt kort, teknologisk levetid. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten. Forligspartierne forventer, at der i forbindelse med en normalisering af de samlede, offentlige investeringer tages højde for, at der er en tæt sammenhæng mellem de ydre rammer og vilkår for driften af et godt og effektivt sundhedsvæsen og de nødvendige investeringer som forudsætning herfor. Budgetaftale for 2016, Region Syddanmark Sundhed nødvendige besparelser på det somatiske område Balance i økonomien frem mod budgetlægningen for 2017 forudsætter væsentlige besparelser. Forligspartierne er enige om at der i budgettet for 2016 indarbejdes en spareramme på 200 mio. kr. Sparerammen udmøntes konkret, når konsekvenserne for regionerne af finansloven for 2016 kendes. Herved opnås for det første, at det vil være muligt at tage højde for det evt. samspil mellem initiativerne i finansloven og regionens besparelser. Samtidig kan nye aktiviteter i højere grad sammentænkes med besparelser og tilpasninger, så mulighederne for omplaceringer for regionens medarbejder forbedres og nødvendigheden af afskedigelser reduceres mest muligt. Endelig vil der være fuldt overblik over konsekvenserne i 2016 af konsolidering i driften i 2015 inden for udgiftsloftet. Forligspartierne er enige om følgende rammer for besparelserne: Administration I økonomiaftalen er forudsat et omprioriteringsbidrag på 1 pct. vedr. administration på sygehuse og centrale stabe. Bidraget, der tilbageføres til sundhedsområdet, er sat til 60 mio. kr. på landsplan, svarende til 12,9 mio. kr. for Region Syddanmarks vedkommende. Forligspartierne er enige om, at denne besparelse fuldt ud skal realiseres ved en reduktion af de administrative udgifter i regionshuset med 12,9 mio. kr., heraf 3 mio. kr. på funktioner indenfor kommunikation. Besparelsen svarer til 5,1 pct. af de direkte personaleudgifter i sundhedsstaben og sundhedsområdets andel af de tværgående stabe. Som led i de løbende økonomiske tilpasninger, bl.a. i lyset af produktivitetskravet, sker der ligeledes betydelige administrative besparelser på sygehusene. Sygehuse og øvrige sundhedsydelser Som grundlag for udmøntningen af sparerammen anmodes administrationen om at udarbejde et sparekatalog med beskrivelse af konsekvenser vedr. økonomi, kvalitet, service og personale samt tidsmæssig horisont. Forligspartierne er enige om, at udarbejdelsen af sparekataloget, og dermed den endelige politiske prioritering af besparelserne, skal ske indenfor følgende afgrænsning: Administrationen anmodes om at beskrive besparelsesforslag på 210 mio. kr. ekskl. besparelserne på den centrale administration. Besparelsesforslagene giver rum for prioritering svarende til 23 mio. kr. og skal omfatte følgende områder: Besparelsesmuligheder vedr. samling af funktioner i de enkelte sygehusenheder, herunder sammenlægning af afdelinger samt nedlæggelse af sygehusmatrikler bortset fra akutsygehuse, specialsygehuse og ø-sygehuset Besparelsesmuligheder vedr. nedlæggelse af skadeklinikker / justering af tilbuddet, herunder åbningstider Vurdering af yderligere muligheder for at begrænse udgiftsvæksten vedr. sygehusmedicin og tilskudsmedicin Muligheder for yderligere at begrænse vækst i aktivitet Muligheder for besparelser ved tilkøb af kapacitet i privatsektoren Revurdering af indsatserne vedr. patientnære tilbud i samarbejde med kommunerne Revurdering af regionens 2-aftaler om særlig honorering indenfor praksisområdet Revurdering af den præhospitale dækning (lægebiler og helikopterbetjening) Vurdering af besparelsesmuligheder ved harmonisering af serviceniveau Vurdering af besparelsesmuligheder ved hjemtagning af analyser fra Statens Seruminstitut Vurdering af besparelsesmuligheder ved nedbringelse af omkostninger til sagsbehandling i patientombuddet Vurdering af besparelsesmuligheder og tidsperspektiv vedr. regionsdækkende kostbetjening på sygehusene. Sundhed - øvrige initiativer Forligspartierne ønsker en status på parkeringsforholdene ved regionens sygehuse, herunder vilkår for tidsbegrænsning og betaling, kapacitet og reguleringsbehov samt forslag til evt. justeringer. Forligspartierne ønsker jfr. ovennævnte sparekatalog samt regionsrådets tidligere beslutning i januar 2012 en beskrivelse af mulighederne for etablering et fælles produktionskøkken for hele Region Syddanmark. Udgangspunktet er, at regionens opgaver skal udføres, hvor det er bedst og billigst. I analysen skal derfor indgå en vurdering af kvalitetsmæssige, driftsøkonomiske, investeringsmæssige, logistiske og tidsmæssige aspekter i forbindelse hermed. Analysen skal endvidere omfatte en vurdering af alternative organisatoriske muligheder i form af: 18
Generelt Regional drift OPP-løsning Konkurrenceudsættelse i ordinært udbud. Forligspartierne lægger vægt på, at kravene om produktivitetsforbedringer modsvares af kompetenceudvikling og værktøjer, som på én gang understøtter kvalitet og produktivitet. Der er derfor afsat 10 mio. årligt frem til 2018 med det mål at understøtte en positiv forandrings- og forbedringskultur på sygehusene. Region Syddanmark har indgået et samarbejde med den amerikanske sundhedsorganisation Virginia Mason Institute, som har udviklet en forbedringsmodel, der både giver bedre kvalitet og bedre arbejdsgange. Forligspartierne ønsker, at regionsrådet forelægges en status for projektet med henblik på, at forbedringsmodellen kan udbredes til hele det somatiske område samt psykiatrien. Psykiatri I økonomiaftalen for 2016 er der ikke målrettet midler til psykiatrien. Realvæksten på området beror derfor på SATS-aftalen fra 2014, svarende til 22 mio. kr. Denne finansiering er tidligere udmøntet i forbindelse med budget 2015 til finansiering af fase 1 som led i regionens plan for nedbringelse af tvang. Finansieringen af fase 2, som vil koste 44 mio. kr. årligt, er ikke dækket af midlerne i den nuværende SATS-aftale. Forligspartierne konstaterer følgende finansieringsbehov indenfor psykiatrien: Stigende medicinudgifter: Nye regler for udlevering af medicin betyder årlige merudgifter på 7 mio. kr., hvoraf 4 mio. kr. finansieres af midler til øvrig sundhed i økonomiaftalen for 2016. De resterende 3 mio. kr. finansieres indenfor psykiatriens rammer. Fastholdelse af lav ventetid: Region Syddanmarks relativt lave ventetid i psykiatrien søges fastholdt ved at afsætte 10 mio. kr. årligt til aktivitetsafregning, herunder afregning for hurtig behandlingsopstart. Pres på den retspsykiatriske kapacitet: Presset søges midlertidigt afbødet ved at afsætte 5 mio.kr. i 2016, der kan opruste de psykiatriske afdelinger, der i perioder huser en eller flere retspsykiatriske patienter, som der ikke er plads til i retspsykiatrien i Middelfart. Samtidig oprustes den retspsykiatriske distriktspsykiatri med 3 mio. kr. årligt, hvilket i yderligere forventes at mindske presset på sengekapaciteten. Forligspartierne ønsker, at administrationen udarbejder oplæg til politisk behandling om mere permanente løsninger på baggrund af det nationale ekspertpanels rapport og anbefalinger. Nedbringelse af tvang i psykiatrien, Fase 2. Det har høj prioritet at nå regionens vedtagne målsætning om allerede i 2018 at reducere den fysiske tvangsanvendelse med 50 pct. Forligspartierne finder det derfor nødvendigt, at fase 2 af planen for nedbringelse af tvang iværksættes i 2016. Der er i første instans brug for en opnormering på de psykiatriske sengeafsnit. Der er enighed om at søge finansiering til den opnormering, som ikke kunne finansieres i forbindelse med budget 2015 og vedtagelsen af Fase 1. Der resterer pt. et finansieringsbehov på 24 mio. kr. Dernæst er der enighed om at udbygge den forebyggende indsats ved at afsætte 5 mio. kr. årligt til at styrke normeringerne i de opsøgende psykoseteams. Tilsvarende afsættes 15 mio. kr. årligt til at styrke normeringerne i den udgående intensive akutte indsats i regionens lokalpsykiatriske centre med i alt 30 stillinger. Forligspartierne er endelig enige om, at indsatserne til nedbringelse af tvang indfases i den takt, som driftstilpasninger m.v. muliggør finansiering heraf. Dog gennemføres opnormering af de stationære afsnit først, da det vurderes, at dette har relativ hurtig effekt på tvangsnedbringelsen. Finansiering Ifølge den seneste økonomi- og aktivitetsopfølgning forventes et økonomisk råderum i psykiatrien på 13 mio. kr. Hertil kommer en forudsat årlig driftsbesparelse på 35 mio. kr. ved indflytning i nye fysiske rammer. Denne finansiering kan dog kun delvist dække ovennævnte udgiftsbehov. Forligspartierne er derfor enige om at indarbejde en spareramme på psykiatriens område på 23 mio. kr. Med henblik på at tilvejebringe den resterende finansiering til gennemførelse af Fase 2 vedr. tvangsreducerende indsatser anmodes administrationen om at beskrive et sparekatalog på 25 mio. kr. med følgende afgrænsning: Vurdering af besparelsesmuligheder via servicejusteringer Vurdering af besparelsesmuligheder vedr. administration Beskrivelse af muligheder for besparelser i form af strukturtilpasninger Den endelige beslutning om udmøntning af sparerammen sker, når finanslovens konsekvenser for regionerne i 2016 er kendt. Herved vil der være mulighed for at koordinere det ev. samspil mellem finanslovsinitiativerne og regionens spareplaner Der budgetteres ud fra en forudsætning om, at der via permanentgørelse af hidtidige satspuljemidler opnås finansiering af sengepladser i akutmodtagelserne i Esbjerg og Aabenraa. Skulle dette mod forventning ikke ske, er der enighed om, at dette håndteres i sammenhæng med prioriteringen af sparekataloget vedr. indfasningen af Tvang, Fase 2. Øvrige initiativer Internetpsykiatri: I slutningen af 2015 kommer en evaluering af internetpsykiatrien. Regionsrådet forelægges i forlængelse heraf oplæg om den fremtidige organisering og finansiering. Det nuværende projekt vedr. internetpsykiatri 19