Posttraumatisk amnesi (PTA)



Relaterede dokumenter
Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Fysioterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Børn med hjernerystelser

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet Baggrund Master opgave Perspektivering

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Ergoterapi til patienter med erhvervet hjerneskade i den akutte fase

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Børn med hjernerystelser

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?

DØGNRYTMELYS INVITERER DAGSLYSET INDENFOR

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

SIG til! ved kvalme og opkastning

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade

Information om træthed

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

Dansk udgave af kognitiv stimulationsterapi (CST):

Hjernetumorer & motion

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

Træthed efter apopleksi

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008

Unge med erhvervet hjerneskade

NEUROPSYKOLOGI - hvad kan den bruges til?

Udskrivelse til hjemmet efter en hjernehindeblødning

Information til unge om depression

Video som beslutningsstøtte

Klinisk beslutningstagen. Hvordan går det med evidens-baseret praksis? Evidens-baseret Praksis

Baggrund. Indlæring og hukommelse hjernefunktion, udredning og rehabilitering. Henry Molaison (HM) Scoville and Milner (1957)

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Den vellykkede patientforløbskoordinering på tværs af sektorer, relateret til ældre medicinske hjertepatienter

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Neurorehabiliterende sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser - baseret på praksis erfaringer

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Information til patienter og pårørende. Øjenafsnit E. Om ophold på Patienthotellet. Patienthotellet ved Odense Universitetshospital

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Senfølger og mulig efterbehandling. Irene Wessel, overlæge, ph.d., klinisk lektor Øre-, næse-, halskirurgiske og aud. klinik, Rigshospitalet

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby.

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Transkript:

Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling

Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse er i dag Hvad hedder du? Hvor bor du? Hvornår er du født? Hvor er du nu? Hvad hedder dette sted? Hvilket år er det? Hvilken måned er det? Hvilken ugedag er det? Hvad er klokken? Hvilken dato har vi i dag?

Post Traumatisk amnesi (PTA) Tidlig rehabilitering af patienter med post traumatisk amnesi Post traumatisk amnesi betyder manglende hukommelse som følge af slag mod hovedet En klinisk kontrolleret undersøgelse af effekten af et sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af patienter med traumatiske hjerneskader

Introduktion PTA er forbigående tilstand til en traumatisk hjerneskade og ofte diffus og afhængig af graden af hjerneskade PTA er en akut funktionel forstyrrelse med konfusion og desorientering efter hjerneskaden PTA karakteriseres som anterograd amnesi og andre intellektuelle funktionelle forstyrrelser PTA kan vare fra minutter til måneder PTA registreres fra skadetidspunkt til patienten igen er orienteret og har genvundet hukommelse Reference: Ahmed 2000.

Incidence 12-15.000 patienter årligt i Danmark med traumatisk hjerneskade 70 % af patienter med traumatisk hjerneskade oplever PTA En tredjedel af disse har amnesi mere end 28 dage

Fakta Ca. 700 personer med svære hjernekvæstelser, interkranielle blødninger, kraniefrakturer og subarachnoidale blødninger i Danmark Ca. 250 vil befinde sig i gruppen af svært skadede med behov for specialiseret og centraliseret behandling Ca. 20.000 lever med følger af en traumatisk hjerneskade Sundhedsstyrelsen 2000

Risikogruppe Ofte ulykker i forbindelse med trafik Blandt de sværest skadede ses typisk unge mænd Gennemsnitsalder på 24 år

Prognostisk faktor Længden af PTA er en af de faktorer, som bedst kan forudsige kognitivt, neurologisk og funktionelt outcome efter hovedtraume, dvs. sværhedsgraden af blivende følger efter hjerneskaden Tate 2001, De Guise 2005 PTA kan medføre et ringere outcome Crea et al. 2002

Varighed af PTA som prediktor for outcome Mindre end 5 minutter: meget mild 5-60 minutter: mild 1-24 timer: moderat 1-7 dage: alvorlig 1-4 uger: meget alvorligt Mere end 4 uger: ekstremt alvorligt Marosszeky 1998

Indikation for at måle PTA Prognose Kliniske beslutninger Målrettet, individuel rehabilitering Ressource fordeling af pleje og behandling Samarbejde med pårørende

Formål med dette studie At undersøge, om effekten af et systematiseret sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af patienter med traumatiske hjerneskader, vil påvirke varighed af PTA og dermed forbedre prognose og outcome 1 år efter ulykken

Hypotese Tidlig intervention med et systematiseret sygeplejeprogram, vil reducere varigheden af PTA med minimum 5 dage hos patienter med traumatiske hjerneskader og dermed forbedre prognose og outcome 1 år efter ulykken Graden af hjerneskade vurderet ud fra CT scanning hænger ikke sammen med varigheden af PTA og outcome

Quasieksperimentelt studiedesign Interventionsgruppe på Århus Sygehus, Neurokirurgisk Afdeling Antal patienter 35 med traumatisk hjerneskade Inklusions- og eksklusionskriterier Ranchos Los Amigo Score RLAS Galveston Orientation and Amnesia Test GOAT Intervention Kontrolgruppe på Ålborg Sygehus, Neurokirurgisk Afdeling Antal patienter 50 med traumatisk hjerneskade Inklusions- og eksklusionskriterier Galveston Orientation and Amnesia test GOAT Sædvanlig sygepleje

Intervention Reality Orientation Ranchos Los Amigos Score, når patient er vågen Galveston Orientation Amnesia Test (GOAT) dagligt Hvis patient har PTA, anbringes en tavle på sengen Patient orienteres min. 2 gange dagligt med reality orienteringssekvens Døgnrytme skema med beskrivelse af aktiviteter og hvile Ingen TV Kommunikation med patient i korte sætninger Konkret ordvalg og ingen ironi Undgå konfrontationer og konflikter Afled ved konfabulationer Inddrag og samarbejd med pårørende

Orienteringssekvens Patientens navn Den pågældendes navn og relation Navnet på hospitalet og grunden til at patienten er indlagt Ugedag, dato, måned og årstal Klokkeslæt og angivelse af morgen, eftermiddag aften eller nat Årsagen til at man er kommet

Formål med Reality Orientation At øge patientens bevidsthed om tid, sted og egne data At øge relevansen af indtryk fra det omgivende miljø At lede patienten til at forstå, at viden om sig selv og omgivelser vil være til gavn for at blive rask igen

De tre koncepter i Reality Orientation Omgivelser med tavle til orientering og kontrol af sansestimuli Konsistens mellem de personer der er omkring patienten Standardisering af orienteringssekvens efter protokol

Forskning i rum og miljø Der er betydelig evidens for, at de fysiske miljøer kan påvirke det funktionelle resultat af hjerneskaden i både positiv og negativ retning. Påvist i dyreforsøg En vigtig bidragsyder til reorganisering i hjernens forskellige områder, er det miljø dyret opholder sig i, efter at hjerneskaden er sket Studier med apopleksipatienter viser, at indlagte patienter mangler miljømæssige stimuli, som resulterer i inaktivitet Det er nødvendigt med en progressiv og innovativ indretning af sygehusafdelinger Arkitekter, ingeniører og de sundhedsfaglige brugere og ledere bør overveje, hvordan miljø kan understøtte patienternes behov Rasmus Sylvest Mortensen 2010

Udfordring Udvikle omgivelser og et miljø der både kontrollerer, observerer og samtidig skærmer patienten Orientere og stimulere patienten (de fem sanser) syn, hørelse, lugte, smags og følesans Mulighed for individuelle løsninger og stimuli tilpasset den enkelte patient

Resultater Studiet forventes at dokumentere en reduceret PTA periode og et bedre outcome hos patienter, der har modtaget tidlig intervention Outcome vurderes ud fra patientens funktionsniveau, dagligt hjælpebehov, arbejdsstatus, sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, tilbagevenden til et normalt liv

Præliminære resultater De præliminære resultater tyder på at patienter der er introduceret til den tidlige RO har en kortere PTA og et bedre outcome samt et kortere indlæggelsesforløb

Whiteboard med information til patient, personale og pårørende

Information til Patient

Interview med pårørende Tavlen var uundværlig for både min kone og jeg Tavlen var vores faste holdepunkt Vi brugte tavlen hver dag til at informere og kommunikere omkring Tavlen samlede vores opmærksomhed og virkede beskyttende for enden af sengen Jeg brugte tavlen hver dag til at orientere min kone efter Min kone var glad for tavlen. Den hjalp hende med at holde sig orienteret i tid og sted

Yderligere oplysninger om PTA projekt Projektansvarlig: Leanne Langhorn: leanlang@rm.dk Klinisk sygeplejespecialist, Cand.cur., PhD studerende Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus Vejledere: Preben Ulrich Pedersen, Lektor, PhD Institut for Folkesundhed, Afdelingen for Sygeplejevidenskab Jens C. Sørensen, Professor, ledende overlæge, PhD, dr. med Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus

Der ydes økonomisk støtte til projektet fra Århus Universitetshospitals Forskningsinitiativ Århus Sygehus Neurokirurgisk Afdeling Novo Nordisk Fonden Den Humanitære Fond ved Loge nr. 73 Svend Fælding i Odder

Tak for jeres opmærksomhed