Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat bevidsthedsniveau
|
|
|
- Ella Rasmussen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Validering af en smertevurderingsskala- PAStil patienter med nedsat Dansk Sygepleje Selskab (dasys) 16.november 2011 Forskning i sygepleje- resultater og krav Sygeplejerske Rikke Guldager, Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering Traumatisk Hjerneskade
2 Klinisk problemstilling - Vi har ikke tidligere systematisk smerteregistreret vores patienter med nedsat med risiko for at vi overså tegn på smerter - Krav fra akkrediteringen
3 Akkreditering BE.6 a) Smertebehandling gives i overensstemmelse med hospitalets politikker og procedurer b) Kommunikere med patienter og pårørende og vejlede dem om smerte- og symptombehandling i overenstemmelse med deres personlige, kulturelle og religiøse overbevisninger c) Uddanne det sundhedsfaglige personale i smertevurdering og smertebehandling d) Identificere patienter med smerter som led i den indledende vurdering og ved revurderinger Internationale standarder for hospitaler, 3.udg., 2008
4 Formål: At udvikle og validere en skala til vurdering af smerter hos bevidsthedssvækkede patienter med svær traumatisk/ikke traumatisk erhvervet hjerneskade med en Glascow Coma Score (GCS) 3-11, samt til mere bevidste patienter med kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder, hvor en VAS skala ikke kan benyttes, GCS over 11
5 Proces: - Et smerteregistreringsskema (PAS) er blevet konstrueret udfra litteratursøgning og egen erfaring - Vejledning i brug af PAS - Fortrykt plejeplan - Algoritme - Face validity - Reliabilitet - Følsomhed overfor forandringer - Kvalitetsprojekt - audit
6 Pilot Testing: PAS blev implementeret i Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade 1.februar udfyldte skemaer blev tilfældigt udtaget til analyse af om de enkelte items var følsomme overfor forandringer Pilotstudiet viste en tendens i retning af at parametrene respirations frekvens og puls kan være følsomme overfor forandringer i patientens tilstand i forbindelse med smerter
7 PAS Puls Serie1 Serie Patienter
8 Reliabilitetstest: To procedurer, hvor PAS scores før og efter 1)I forbindelse med administration af analgetika 2)vending af patient, i denne procedurer scores patienter også, efter at have været I hvile I 5 minutter Tre erfarne sygeplejersker udførte procedurerne på 26 patienter med ialt 44 målinger fordelt på to procedurer
9 Resultat: Reliabilitetstesten viste næsten perfekt overensstemmelse mellem tre ratere på 12 ud af 24 items, fordelt på de fire del-skalaer. Sygeplejerske Rikke Guldager
10 Fremtidig plan for projektet: At undersøge om de bibeholdte 12 items er følsomme overfor forandringer og om den interne konsistens af det samlede vurderingsredskab PAS Nyt skema med 12 items Gradueres Reliabilitetstestes på ny ved 3 erfarne sygeplejersker 20 traumepatienter med 1-2 procedurer
11 Implementering: PAS tager i brug 1.februar 2010 Det bliver udført på alle indlagte patienter over 15 år, indenfor de første 24 timer af indlæggelsen og skal udføres minimum 1 X pr. vagt de første 72 timer 2 enslydende smerteeftermiddage, med opfølgning ved projektgruppens medlemmer Løbende undervisning af personalet Kvalitetsprojekt
12 Kvalitetsprojekt: Tværfaglig styregruppe: Læger, bed-side sygeplejersker, Klinisk oversygeplejerske, Forskningsleder og faglig vejleder Formålet: At patienterne får foretaget en systematisk smertevurdering for at sikre den bedst mulige smertebehandling
13 Audit: A 1-5 februar marts 2011 A 6-7 marts Maj 2011 A 8 November 2011
14 Audit:
15 Er patienten smertevurderet x 1 i hver vagt de første 72 timer? Audit 8 bestod af 20 journaler
16 Er der anvendt PAS eller VAS i vurderingen? Audit 8 bestod af 20 journaler
17 Tak: Forskningspuljen til MVU, Glostrup Hospital
18 Kontakt oplysninger: Afsnit for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, Glostrup Hospital med udefunktion på Hvidovre Hospital Kettegårds allé 30, 2650 Hvidovre Telefon:
Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed
Implementering af ny smerteskala (PAS)til patienter med nedsat bevidsthed FSNS, Middelfart maj 2014 Kirsten Givard Implementering af en smertevurderingsskala (PAS) til patienter med Definition af smerte
VAS SÅ! Har du scoret i dag?
VAS SÅ! Har du scoret i dag? Nefrologiske patienter har også ret til at blive smertevurderet Re-implementering af Region Hovedstadens regionale vejledning: Smertevurdering og smertedokumentation, generelle
Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
TOBS - Instruks. Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
TOBS - Instruks Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom Formål: TOBS skal medvirke til at øge kvaliteten af observationer og pleje af borgeren kommunikation med praktiserende læge og andre samarbejdspartnere
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital
Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital 2017-2019 Forskningsstrategi, oktober 2017. Kontaktperson: [email protected]
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
National klinisk retningslinje
National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde
Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen
Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data
Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
September 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske
Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:
Medlemsliste for dasys Forskningsråd, august 2012 Indstillet af Navn, stilling og ansættelsessted Interessområde Formand udpeget af Dasys bestyrelse Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter,
DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd
Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden
PRÆSENTATION AF FORLØB I
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL Modul 13 Valgmodulets titel: Tvang og fastholdelse i psykiatrien Uddannelsesenhed/klinisk undervisningssted: Børne- og ungdomspskykiatrisk hospital og Psykiatrisk Universitetshospital
SYSTEMATISK SMERTEREGISTRERING - EN UDFORDRING I KLINISK PRAKSIS
OVERSÆTTELSE OG IMPLEMENTERING AF NOCICEPTION COMA SCALE REVISED (NCS-R) - SMERTEVURDERING BLANDT PATIENTER MED SVÆRE HJERNESKADER - DER ER I VEGETATIV ELLER MINIMAL BEVIDST TILSTAND. LENA AADAL, TOVE
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie
Forebyggelse af tryksår hos patienter med svær hjerneskade; et observationsstudie Udarbejdet af Marianne Brostrup Sachs Vejleder : Ingrid Poulsen, sygeplejerske, dr.med.sci Forskningsenheden 4. Neurokonference
UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Hospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Selvstændig professionsudøvelse Tema: Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud
Værktøjer til tidlig opsporing af sygdomstegn, nedsat fysisk funktionsniveau og underernæring proces og anbefalinger KL Konference om værktøjer til tidlig opsporing Torsdag Klik for den at 13. redigere
Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system
Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542
Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for
Dokumentationsrådet, DASYS 2017 Klinisk Sygeplejespecialist og ph.d. studerende Nyresygdomme Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N [email protected] Dokumentation i plejeplaner
Observationer i Cura Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen Læringspakke 11, april Revideret 19. juni 2018.
Observationer i Cura Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere i hjemmeplejen Læringspakke 11, april 2018. Revideret 19. juni 2018. Indhold Observationer til administrative opgaver fx kommunikation med myndighed
EN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE
IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber
Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER
Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René
Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database
Outcome indikatorer i neurorehabilitering Eksempel på brug af data fra Dansk Hovedtraume Database Lene Odgaard, Datamanager, PhD, Sygeplejerske, Neurorehab i DGI-byen, København, 17.juni 2019 Hvad er vores
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse
Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk
Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex
Evaluering af kompetencerne kommunikator og samarbejder ved hjælp af mini-cex Jesper Grau Eriksen, Dorit Simonsen, Lars Bastholt, Knut Aspegren, Claus Vinther, Kirsten Kruse, Troels Kodal Onkologisk Afdeling
F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,
Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut, Neurorehabiliteringen Grindsted Program Præsentation af Neurorehabilitering
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i
Velkommen til Hospitalsenhed Midt v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt
Velkommen til v/oversygeplejerske Ulla Veng Neurologi, Regionshospitalet Viborg, HE Midt Fordi HE Midt gør en forskel 4.200 kolleger, fire matrikler Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Silkeborg
Forskning i neurorehabilitering
Af Trine Schow, Ph.d. forskningsergoterapeut. Afdeling for Ergoterapi, Hvidovre Hospital. Afdeling Stine for Holm, Højt børneergoterapeut Specialiseret, og kandidat i Glostrup Hospital med pædagogisk udefunktion
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 6. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester For afsnit ortopædkirurgisk sengeafsnit, RH Viborg, HE Midt Udarbejdet: Maj 2017 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen
Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:
Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
1 Ansøger Hvidovre Hospital (HvH)
Enheden for Tværsektorsamarbejde, Amager Hospital, Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30 2650 Hvidovre Opgang P5 Afsnit P503 Telefon 3862 3862 Direkte 3862 1684 Web www.hvidovrehospital.dk 1 Ansøger Hvidovre
Rikke Laulund Schultz. Vibeke Rischel. Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30. Vilje Udførelse Ideer
Rikke Laulund Schultz Medlem af faglig følgegruppe Dansk Psykiatrisk Selskab Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Præsentation af pakke Plenum kl. 10.45 11.30 Vilje Udførelse
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet
NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Neurorehabiliterende sygepleje -
Neurorehabiliterende sygepleje - Hvordan beskrives sygeplejen i Højt Specialiseret Neurorehabilitering på 7 min.? Kirsten Givard, Klinisk oversygeplejerske, & Rikke Guldager, cand.cur, PhD stud. 1 Baggrund
2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Standardplejeplan Kolonresektion Gastroenheden Hvidovre Hospital data
Præoperative ambulante dage Dato: Klargøring til operation Blodtype BAS test Præ-operative prøver Urin Stiks ia: Præoperative opgaver Dato / tid Indlæggelse booket Operationsdag booket Sygeplejeambulatorium
Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH
Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse
LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE
LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
For at få punktopstillet teksten (flere niveauer findes) brug Forøg listeniveau. For at få venstrestillet
Hvorfor lære hospitalspersonale neurologiske afdelinger samtalestøtte? Hvordan bruges Samtalestøttemetoden (SCA) i hospitalsfasen? Implementering af SCA-metoden Neurologisk Klinik, Rigshospitalet-Glostrup
Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE. Sygeplejens identitet
SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Sygeplejens identitet Projektbeskrivelse Udarbejdet af Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppe Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg Dato: 15. oktober 2014
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
SUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Palliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt
På Neurorehabilitering, Afsnit 12 og 13 arbejder eleven med praktikmålene i forhold til afsnittets patientkategorier: Rehabilitering af senhjerneskade/ erhvervet hjerneskade efter: Hæmoragia Infarkt Traumer
